4 minute read

ASFALTBANE

Next Article
ASFALTBANE

ASFALTBANE

Verner & Verner går til racingmakronerne

Kevin Verner Jensen har haft flere tilløb til at tage titlen i Super GT-klassen og gør et nyt angreb i år.

Advertisement

Efternavnet Jensen blev i 2016 optalt til Danmarks næststørste massebetegnelse – med 254.675 sjæle. Far/søn – Klaus & Kevin – fra Autoforum Racing Team Silkeborg er derfor landskendte under mellemnavnet Verner.

Bortset fra et enkelt sabbatår i 2012 har Klaus Verner dyrket motorsport lige siden 1978 – enten som kører eller teamchef/mekaniker for Kevin og andre kørere. En tredje og lige så vigtig person – både i teamet og familien Verner Jensen – er supertålmodige mor Vibeke: ”Jeg mødte Klaus, da han var utrolig aktiv i moto- cross. Samtidig havde han allerede solgt mange biler i familiefirmaet, som blev etableret af min svigerfar Knud Verner. Jeg spottede derfor hurtigt, at jeg nok ikke blev populær som tidsfascist. Det er ikke godt for sorte tal på bundlinjen at fortælle kunden Jeg skal lige hjem og spise aftensmad, så kan du ikke komme igen i morgen!”

Silkeborg er Bilernes By, og Autoforum Silkeborg er blandt syvkløveret, som er garanter for kvaliteten i det landskendte brand. Klaus Verner fortæller omkring konceptet: ”Til næste år kan vi fejre 50 årsjubilæum! Hoved- ideen er kvalitet og tryghed, som gør det problemfrit og sikkert at købe brugt bil. Vi sigter efter at strække os længere end de fleste for at gøre kunden glad og tilfreds.”

MESTER I BIL- OG KLASSESKIFT

Glæde og tilfredshed har også altid været varemærket for Klaus Verner, som efter mange flotte motocross-resultater skiftede til fire hjul og hårdt underlag i 1985. Utallige knallerter er blevet afprøvet i praksis, hvilket affødte kælenavnet Velo – med forhjulstræk. Midtjyden er nok den mest rutinerede rookie på de danske asfaltbaner; ”Jeg har skiftet klasse eller biler i alt 12 gange frem til og med 2006. Lidt mere tålmodighed havde nok givet mig lidt flere DM-medaljer og pokaler med hjem, men man skal aldrig sige nej tak til en fornuftig bilhandel. Jeg fik således min første og eneste DM-titel i 2004. Samtidig har Vibeke bedt mig om sætte pokalerne i glasskabe. Men som kompromis er halvdelen af støvsamlerne (ca. 80!) sat på loftet.” 2006 blev en milepæl i silkeborgensernes motorsports-CV med stiftelsen af Autoforum Racing Team Silkeborg, hvor Klaus Verner påtænkte afslutning af sin aktive kørerkarriere for i stedet at gå all in som mekaniker og teamchef for sønnike Kevin. At der så lige i 2007 og 2008 blev koblet et tobils DTC-team på, beskriver

Kevin og Klaus Verner Jensen med juniors første racerbil. Det er Legend-raceren, som han i 2016 blev mester med, og som familien har beholdt.

hans store kærlighed til motorsport i en nøddeskal.

I 1999 startede Kevin Verner som femårig i motocross, og i perioden 2003-2011 kørte den midtjyske knægt utallige løb i både Danmark og udlandet: ”Jeg havde et godt samarbejde med den mangedobbelte danske mester Søren B. Mortensen, og i al beskedenhed hjemkørte jeg selv to DM-titler. Jeg har dog på ingen måde fortrudt de sjove år med race på jordbanerne med to hjul, selv om karting nok havde været et strategisk bedre valg! Desværre måtte jeg stoppe i motocross efter rygproblemer.”

PAUSE BLEV TRÆTTENDE

2012 var et svært år at komme igennem for både far og søn. Begge to gik til tider næsten ved siden af dem selv, fordi de savnede suset inde fra motorbanerne. Mor Vibeke stak derfor lidt til duoen og foreslog dem at finde en racer på fire hjul til sønnike.

Valget faldt på OK Mobil 1 Legend Car Cuppen, hvor rookien scorede tre DM-heatsejre samt en pole position, hvilket gav den samlede sjetteplads i slutstillingen. ”Jeg havde mellemstore udfordringer med at spotte racerens performance omkring under- og overstyring, fordi man i motocross mere fokuserer på dækvalg og affjedring,” konstaterer Kevin Verner. ”Specielt setuppet i regnvejr gjorde mig en smule frustreret. Vægtfordelingen i den hidsige fartbombe bevirker jo, at bagenden har lidt forkærlighed for at køre forrest på et fedtet underlag.”

Med samlede fjerdepladser var det lige ved og næsten for midtjyden i både 2014 og 2015: ”Konkurrenceheldet var ikke helt med vores racingteam. Jeg blev ramt af racing incidents og enkelte defekter. Flipningen af startfeltet i første DM-heat bevirker samtidig, at man nogle gange overhaler på trekvarte muligheder. 2016 blev derimod en forrygende sæson for mig, idet jeg fandt de afgørende ekstra tiendedele, hvilket bevirkede 19 pole positions eller heatsejre. Efter sæsonen havde jeg opbygget et suverænt DM-guld med et pointforspring svarende til 4½ sejre.”

Autoforum Racing Team Silkeborg skiftede i 2017 til den hurtige Super GT-klasse, hvor Kevin Verner har haft en lige så krævende indlærings- periode: ”Super GT’eren er forholdsvis letkørt, hvorfor de afgørende tiendedele er ekstra afgørende i denne klasse. Efter en firer i rookie-sæsonen var jeg i forsommeren 2018 med helt fremme og førte i DM-stillingen, men nogle lidt dumme uheld i efteråret bevirkede igen en firer sammenlagt. I 2019 skiftede Super GT i Danmark til ny dæk-compound, og vi døjede længe med, at den gode gummi slap op midt i heatet. Sidste år fik vi knækket dækkoden og fandt samtidig et godt regnvejrs-setup. En femmer, en sejr og en toer – mit startnummer 512 – i DM-finalen bevirker god optimisme til en slutplacering på DM-podiet i år.”

Kevin Verner blev i 2014 ansat som sælger i familiefirmaet Autoforum Silkeborg.

This article is from: