Verner & Verner går til racingmakronerne K e vi n V e r ner Jens en har haft f lere tilløb til at tage titlen i Super G T - k l a s s en og gør et ny t angreb i år.
E
fternavnet Jensen blev i 2016 optalt til Danmarks næststørste massebetegnelse – med 254.675 sjæle. Far/søn – Klaus & Kevin – fra Autoforum Racing Team Silkeborg er derfor landskendte under mellemnavnet Verner. Bortset fra et enkelt sabbatår i 2012 har Klaus Verner dyrket motorsport lige siden 1978 – enten som kører eller teamchef/mekaniker for Kevin og andre kørere. En tredje og lige så vigtig person – både i teamet og familien Verner Jensen – er supertålmodige mor Vibeke: ”Jeg mødte Klaus, da han var utrolig aktiv i moto- cross. Samtidig havde han allerede solgt mange biler
46
AUTOSPORT - NR.2
i familiefirmaet, som blev etableret af min svigerfar Knud Verner. Jeg spottede derfor hurtigt, at jeg nok ikke blev populær som tidsfascist. Det er ikke godt for sorte tal på bundlinjen at fortælle kunden Jeg skal lige hjem og spise aftensmad, så kan du ikke komme igen i morgen!” Silkeborg er Bilernes By, og Autoforum Silkeborg er blandt syvkløveret, som er garanter for kvaliteten i det landskendte brand. Klaus Verner fortæller omkring konceptet: ”Til næste år kan vi fejre 50 årsjubilæum! Hovedideen er kvalitet og tryghed, som gør det problemfrit og sikkert at købe brugt bil. Vi
sigter efter at strække os længere end de fleste for at gøre kunden glad og tilfreds.” MESTER I BIL- OG KLASSESKIFT
Glæde og tilfredshed har også altid været varemærket for Klaus Verner, som efter mange flotte motocross-resultater skiftede til fire hjul og hårdt underlag i 1985. Utallige knallerter er blevet afprøvet i praksis, hvilket affødte kælenavnet Velo – med forhjulstræk. Midtjyden er nok den mest rutinerede rookie på de danske asfaltbaner; ”Jeg har skiftet klasse eller biler i alt 12 gange frem til og med 2006. Lidt mere tålmodighed havde nok givet mig lidt flere DM-medal-
jer og pokaler med hjem, men man skal aldrig sige nej tak til en fornuftig bilhandel. Jeg fik således min første og eneste DM-titel i 2004. Samtidig har Vibeke bedt mig om sætte pokalerne i glasskabe. Men som kompromis er halvdelen af støvsamlerne (ca. 80!) sat på loftet.” 2006 blev en milepæl i silkeborgensernes motorsports-CV med stiftelsen af Autoforum Racing Team Silkeborg, hvor Klaus Verner påtænkte afslutning af sin aktive kørerkarriere for i stedet at gå all in som mekaniker og teamchef for sønnike Kevin. At der så lige i 2007 og 2008 blev koblet et tobils DTC-team på, beskriver