6 minute read

DRAGRACING

Next Article
KARTING

KARTING

2 FAT 2 FLY

Islutningen af 80’erne, da der blev arrangeret dragracing på Sindal Flyveplads i Nordjylland, så jeg for første gang en bil, som kørte på baghjul. Ikke bare et lille hop, men flere meter, inden den landede brutalt og smadrede bundkarret. Bilen kom fra Norge. Det var så vidt jeg husker en rørrammebil, men jeg er helt sikker på, at karosseriet var fra en Chevrolet Bel Air fra 1955. Den var malet i tidens neonfarver og hen over siden stod der 2 Fat 2 Fly. Men man kan ikke sige, at den og

Advertisement

MORTEN NØRGAARD. JONAS LUNDBERG, MORTEN NØRGAARD.

”På banen i Malmö fik jeg et kæmpe hjulløft, ja, faktisk så meget, at bagkofangeren ramte ned i banen og løftede baghjulene op fra den,” siger Per Justesen.

ejeren ikke prøvede.

Per Justesen fra Holstebro har jeg kendt næsten lige så længe. Vi har en fælles passion for V8-motorer og dragracing. Han har været indblandet i mange racerbiler og hurtige gadebiler. Efter en del biler, som blev tunet både konventionelt og med lattergas, var Per Justesen i USA, hvor han fulgte en meget speciel begivenhed, som hedder Drag Week.

Reglerne er simple og alligevel komplicerede. Du deltager med din gadebil, og gadebil er her noget specielt, for reglerne for en gadebil i USA ligger langt fra dem, vi kender i Danmark. Du må ikke have et hjælpekøretøj med, så alt, hvad du skal bruge, skal du selv transportere. Enten i bilen eller ved hjælp af en trailer!

Der udstikkes en rute på mellem 3.500 og 4.000 km, hvor der er indlagt checkpoints. På ruten er der fem eller seks dragracebaner, hvor du har lige så mange forsøg, du vil have til at sætte den bedste tid. Ny bane hver dag, og køreren med det laveste gennemsnit, når ugen er omme, har vundet.

HOLDBAR TURBOTEKNIK

Det kræver en virkelig velbygget bil, gode mekanikeregenskaber og en masse held at vinde Drag Week. De fleste deltagere har fundet ud af, at med dagens teknik er motorer med turbo de mest holdbare. Jeff Lutz, som mange måske kender fra tv-showet Street Outlaws, har deltaget i og vundet løbet.

Hvad har denne lange indledning så at gøre med medlemmet af Dragracing Club Denmark? Jo, Per Justesen har en Chevrolet Bel Air fra 1955, og den gamle veteranbil er efterhånden modificeret så meget, at den kan deltage i Drag Week. Indenfor både drifting og banesportens Special Saloon Car-klasse har mange også opdaget, at Chevrolets LS-motorer er yderst taknemmelige og forholdsvis økonomiske at tune, hvis man altså kan tale om økonomisk i motorsport. Det er i hvert fald billigere at tune en LS-motor end en Ferrari-motor.

Per Justesen er gået grundigt til værks med sin LS-motor. Der er mange finurligheder, som man ikke umiddelbart ser, første gang man kigger i motorrummet. Det vigtigste er nok, at det hele ser så pænt og ordentligt ud.

STORT FORARBEJDE

”For at få den korrekte pasform på trykrøret, som sidder ret tæt på køleren, fik jeg først tegnet en 3D-model af røret, som derefter blev fræset ud af et stykke massivt aluminium på en fem-akset CNC-maskine,” fortæller Per Justesen. ”For ikke at spilde for 7.000 kroner aluminium og arbejdstid fik jeg først 3D-printet en model af det, der var tegnet, og så var det bare med at sætte min ven, der arbejder som industri- tekniker ved Lego, i gang med at producere.” ”En anden kammerat er dygtig til at svejse i rustfrit stål, og han har stået for rørsystemet fra topstykkerne, gennem turboerne og over til indsuget. Selv har jeg stået for udtænkningen af de tekniske løsninger, men man kommer ingen vegne uden gode kontakter.”

Under EFI-indsprøjtningssystemet fra Holley sidder der en væskekølet intercooler. I bagagerummet sidder der en tank, hvor væsken løber ud og bliver kølet.

DOBBELTTANK OG DOBBELTKØLING

”For at få maksimal køling er der tre rør, som vi fylder med tøris, inden der skal køres stærkt. Vi har en dobbelttank, så benzinen også bliver kølet, for jo koldere benzin-/luftblanding, vi kan få ind i motoren, jo mere effekt kan vi få ud af den,” forklarer Per Justesen.

Effekt er der rigeligt af. 1.325 hk med 1 bars ladetryk. Problemet for ejeren er at håndtere

Per Justesen ved motorrummet i sin snart 66 år gamle Chevrolet Bel Air.

alle de kræfter, motoren leverer, og der er også nogle begrænsninger, når man gerne vil kunne bruge bilen både til søndagstur og racerløb. Bagdækkene kan ikke fylde mere end ind til den originale chassis-ramme. Der skal være komfortable sæder både foran og bagi, så hele familien kan komme med, foruden alle de andre ting, som er nødvendige for at bruge bilen på offentlig vej.

I dragracing siger reglerne, at jo hurtigere man kører, jo mere bur skal der være i bilen. Alle disse ting fylder og ikke mindst vejer, så bilen er tung, når den står klar på startlinjen. 1.988 kg vejer den med Per Justesen bag rattet … Det gør det bare endnu mere imponerende, at bilen kører på baghjul de første 20-30 meter.

FAR/SØN-OPLEVELSE

Det er ret omstændeligt for et lille team fra Holstebro at slæbe alt grejet med til USA for at køre Drag Week. Derfor har Per Justesen gjort det næstbedste, nemlig deltaget i Street Week i Sverige, som køres efter samme koncept. ”Min søn Magnus var i 2019 med som co-driver, og det var noget af en far/søn-oplevelse,” siger Per Justesen med glæde i blikket. ”1.621 km på fem forskellige baner, det resulterede

Bagest i bilen er der en dobbelttank. Venstre halvdel er brændstoftanken. Højre halvdel er til tøris til køling af intercooleren og – som bieffekt – køling af brændstoffet. i en andenplads i klassen Classic Street. Klassen har mange regler, blandt andet skal man køre på DOT-mærkede dæk.” ”At svenskerne mener det alvorligt, når man skriver, at alt udstyr skal transporteres i racerbilen, fik jeg at føle, da jeg havde computeren i opladeren i familiens bil. Der blev straks nedlagt protest, men jeg slap med en advarsel. Selv ventilerne i hjulene var der nogle af konkurrenterne som tjekkede.”

Der er krav om stålventiler, og heldigvis havde Per Justesen styr på den regel.

Nogle gange skal man prøve noget nyt, men det er ikke alle idéer, der er lige gode. Per Justesen forsøgte i Malmö at køre med tidsstyring på boost control i stedet for gear kontrol og – set i bakspejlet – var det ikke en god idé. ”Det resulterede i et kæmpe hjulløft, ja, faktisk så meget, at bagkofangeren ramte ned i banen og løftede baghjulene op fra den,” siger Per Justesen.

Resultatet var, at skærme og døre skulle sættes på plads igen og undervognen skulle gås efter for skader.

Det mindende faktisk ret meget om, da jeg første gang så en Chevrolet Bel Air fra 1955 køre på baghjul. Måske er det slet ikke meningen at de skal det?

Et minutiøst forarbejde med bl.a. en 3D-tegnet model har ligget til grund for at arbejdet med at skabe den korrekte pasform for trykrøret til motoren.

This article is from: