5 minute read
DASU Danske officials i internationalt løb
DASU stiller med frivillige til Extreme E på Grønland
BO SKOVFOGED
Advertisement
EXTREME E / LAT IMAGES M.FL.
@EXTREMEELIVE
@EXTREMEELIVE
@EXTREMEELIVE Området ved Kangerlussuaq på Grønlands vestkyst kommer til at danne rammen om tredje afdeling af Extreme E-løbsserien.
Når den futuristiske løbsserie Extreme E i weekenden 28.-29. august afholder tredje afdeling i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) på Grønland, bliver det med danske frivillige på sidelinjen.
Det er Dansk Automobil Sports Union, der er blevet bedt om at stå for den sportslige afvikling af arrangementet i samarbejde med organisationen bag Extreme E. Dette er et ansvar, der normalt lægges på landets lokale motorsportsforbund. Men da Grønland ikke har sit eget forbund, er DASU blevet bedt om at stå for denne del.
DASU har derfor samlet et hold af 60 frivillige fra Danmark fra en række forskellige klubber. De frivillige danskere skal stå for den sportslige og praktiske afvikling af arrangementet og vil blive suppleret af grønlandske frivillige og en gennemgående løbsledelse. ”Vi glæder os meget til at være en del af arrangementet, der, udover at danne rammen om en helt ny og innovativ løbsserie, sætter fokus på klimaforandringerne og viser, hvordan den teknologiske udvikling i bilindustrien er en del af løsningen på problemet,” siger Henrik Møller-Nielsen formand for DASU.
Extreme E er startet af manden bag Formula E, Alejandro Agag, med det formål at sætte fokus på klimaforandringerne i særligt udsatte områder af verden. Serien har valgt Kangerlussuaq for at sætte fokus på den stadigt stigende afsmeltning fra indlandsisen og gletsjerne på Grønland. Serien har som mål at efterlade et mindre carbonaftryk, end den producerer.
Afviklingen for de futuriske, ens elektriske racere med 550 hk består af kvalifikation, semi- finaler og finale. Bilerne skal være bemandet af en mandlig og en kvindelig kører, som hver skal tilbagelægge en omgang á 16 km. Teams og kørere består af en række prominente navne. Lewis Hamilton, Nico Rosberg og Carlos Sainz står som nuværende og tidligere verdensmestre alle bag teams, mens kørere som Jenson Button og Sébastien Loeb er på startlisten.
HVAD ER EXTREME E?
Extreme E er en radikal ny offroad racing-serie, der vil vise elektriske SUV’er og futuristiske teknologier i nogle af verdens mest fjerntliggende og ekstreme miljøer. Denne globale begivenhed med fem løbsarrangementer vil bruge sin sportslige platform til at fremme elektrificering, bæredygtighed og lighed. Målet er at fremhæve virkningen af klimaforandringer i nogle af verdens fjerneste miljøer, fremme udbredelsen af elektriske køretøjer for at bane vejen for en fremtid med lavere CO2-udledning og vise verdens første kønsneutrale motorsportsplatform.
Extreme E er med egne ord den første sport, der er udkommet af et socialt formål. Serien sigter mod at minimere miljøpåvirkningen, men at maksimere bevidstheden ved at køre på steder, der allerede er blevet beskadiget eller påvirket af klimaforandringer. Extreme E vil i samme ombæring hjælpe bilindustrien med at udvikle fremtidssikret teknologi ved hjælp af racing som en platform for innovation, der fremskynder forandring og ændringer.
Løbsserien vil ikke blot byde på race i de banebrydende elektriske SUV'er under barske forhold. Extreme E arbejder tæt sammen med en videnskabelig komité af eksperter i hver region for at øge bevidstheden globalt for de specifikke emner, de enkelte miljøer står over for, såsom stigende kulstofemis- sioner, smeltende iskapper, skovrydning, ørkendannelse, tørke, plastforurening og stigende havniveauer.
FULDT ELEKTRISK SUV
Extreme E-bilen er en fuldt elektrisk SUV, kaldet Odyssey 21. For at modstå de barske forhold er bilens maksimale output på 400 kW (550 hk) i stand til at sende den 1650 kg tunge og 2,3 meter brede elektriske SUV fra 0-100 km/t på 4,5 sekunder ved stigninger på op til 130 procent.
Hvert køretøj består af en fælles pakke med standardise- rede dele, fremstillet af Spark Racing Technology med et batteri produceret af Williams Advanced Engineering. Dette omfatter en niobium-forstærket stålrørramme, mens dæk bygget til de ekstreme forhold er designet af Continental Tyres.
Karosserne kan enten være seriens, teams egne eller udarbejdet i samarbejde med bilfabrikker.
UNIKT SPORTSLIGT FORMAT
Det unikke format betegnes som Star Wars Pod racing møder Dakar Rally. Afviklingen er korte løb, kaldet X Prix, over to om-
Der bliver tildelt et boost af ekstra power til det hold, der udfører det længste hop under et løb i Extreme E.
gange over en afstand på cirka 16 kilometer. Fire hold med to kørere – en mand, en kvinde – afslutter en omgang hver i bilen over to dage. Hver kører afslutter en omgang bag rattet i Odyssey 21 og man skifter undervejs kører.
Et andet innovativt træk ved løbet er hyperdrive. Dette tildeler et boost af ekstra power til det hold, der udfører det længste hop. Hyperdrive kan bruges af teamet på ethvert tidspunkt i løbet.
Kvalifikation finder sted på dag 1 for at bestemme de fire bedste kørere, der går videre til semifinale 1, og de nederste fire konkurrenter, der fortsætter med at deltage i semifinale 2, det unikke Crazy Race.
Crazy Race er en alt-ellerintet-kamp, hvor kun det hurtigste hold går videre til finalen, mens de tre bedste kommer igennem fra semifinale 1. Vinderen af finalen – hurtigste kombination af hold, kørere, bil og ingeniører i løbet af de to dages kamp – bliver derefter kronet som X Prix-vinderen.
SERIENS EGET KLIMAAFTRYK?
Extreme E har forpligtet sig selv til at opnå et klimapositivt fodaftryk ved afslutningen af første sæson, hvilket betyder, at serien vil fjerne mere CO2 fra atmosfæren, end den skaber. Rejsen til at være klimapositiv inkluderer reduktion, måling og modregning af seriens emissioner i overensstemmelse med FN-protokoller sammen med grundlæggelsen af initiativer på hver destination for løbene, der fremover skal hjælpe med at beskytte økosystemer påvirket af klimaændringer.
Publikum vil blive inviteret til at følge actionen eksternt via tv og sociale medier i stedet for at deltage i begivenhederne personligt, og hvor det er muligt, bliver porte, branding og andre sædvanlige banefunktioner implementeret virtuelt i stedet for fysisk.
Extreme E benytter et samarbejde med AFC Energy til at bruge banebrydende brændselscelle-teknologi til at oplade racerbilerne ved hjælp af nulemissionsenergi. Dette innovative system bruger vand og solenergi til at generere brintkraft. Processen udleder ingen drivhusgasser, og eneste biprodukt er vand, som vil blive brugt andre steder i området.