Den eneste ene

Den eneste ene. Tosomhed. Til døden os skiller. Det heteroseksuelle, monogame parforhold er en af de stærkeste institutioner i vores samfund. Men er der virkelig en ”one size fits all” model, når det kommer til kærlighedsrelationer? ”Naturligvis ikke,” virker som et oplagt svar. Nogle prøver at nytænke og redefinere, hvad det vil sige at være i et parforhold. Kan man elske flere personer på samme tid? Kan man give sig selv hen til mere end ét forhold? Tre polyamorøse par deler deres tanker om kærlighed, parforhold og sex.

af Magnus Hove

Dennis og Anja

Da Dennis og Anja mødte hinanden for 12 år siden, var ingen af dem klar til et fast forhold.

”Vi var egentlig begge to lige begyndt at nyde at være singler,” forklarer Dennis. Og Anja tilføjer, at de begge stadig så andre. Men der gik ikke lang tid, før de ikke længere havde det behov. De blev hurtigt kærester og flyttede sammen.

”Men den har altid ligget der. Det var okay at kysse med en anden til en julefrokost.” fortæller Dennis.

Da Dennis for fem år siden hørte om begrebet polyamori, faldt

tingene pludselig på plads. Han havde før været i forhold, som sluttede, fordi han følte, at det blev klaustrofobisk. Efter mange lange samtaler og megen læsning om andres oplevelser, fik han Anja med ombord på idéen.

”Du havde det lidt svært med det i starten.” siger Dennis.

”Det var følelsen af, at man ikke var god nok. Men bare fordi Dennis har følelser for en anden, har han jo ikke mindre følelser for mig.” svarer Anja.

”Til alle andre relationer vi har, er det jo tilladt at have de samme følelser til mere end en person. Men lige så snart det handler om kærester, så er det forbudt. Så skal man pludselig prioritere. Det ville man jo aldrig nogensinde skulle med sine

børn.” siger Dennis ”Du ville jo aldrig vælge, hvilket af dine børn du elsker højest.”

Når han bliver spurgt, hvorfor han tror, det er på den måde, forklarer Dennis: ”Jeg tror, at folk er bange for, at parforhold ikke længere er en konstant. Hvis polyamori bliver en normal ting i vores samfund, så er du ikke sikker på din partner længere. Hvad nu hvis min mand, min kone eller min kæreste bliver interesseret i en anden? Kan jeg så være sikker på, at han bliver her? Jeg synes, det er katastrofalt, at nogle føler, de er nødt til at tænke på den måde. Hvis man er bange for, at ens partner smutter med en anden, så er det jo nok, fordi den partner måske ikke har det specielt godt, der hvor de er. Fordi de er tvunget til at lægge bånd på sig selv.”

”Vi snakkede meget om, at med den filosofi behøver man ikke tage et valg, selvom man får følelser for en anden.” siger Dennis Det gav mening for Anja ”Nu kan jeg slappe af i mit forhold. Hvis han får følelser for en anden, er det faktisk okay. Han smutter nemlig ikke. Det giver mig troen på, at vi faktisk kan være sammen i rigtig mange år, og ikke blive en del af skilsmisseprocenten.”

Ava og Kristian

Ava og Kristian har kendt hinanden siden oktober 2018. De matchede på Tinder.

”Flere gange. Hvor jeg var en idiot.” siger Ava.

”Det var ikke så slemt” prøver Kristian.

”Nej nej, du har bare skrevet et digt der hedder `min dårlige tinderdate´” siger Ava. De griner begge. De blev kærester en måneds tid senere på Håbet, en bar i København, hvor Ava arbejdede. Chefen gav shots til hele baren ´for at fejre kærligheden´. Det med at se andre, var implicit fra starten. Ava havde læst meget om polyamori, non-monogame parforhold

og forskellige forholdsdynamikker. Kristian havde tidligere været i et åbent parhold, men det fungerede ikke, fordi en masse ting var usagte. ”Det var faktisk lidt en dårlig erfaring, jeg havde, men jeg havde en idé om hvordan det kunne fungere. Med nogen. Og det kunne det også godt.” fortæller han.

”Ja, vi klarer det da meget fint” siger Ava med et smil.

For Kristian er det vigtigt, at der ikke er hemmeligheder.

”Man behøver ikke fortælle alt, men der skal ikke være noget, der er hemmeligt”. De har dog en klar forståelse for, at der er ting, der er private for de enkelte relationer, de hver især har. Jalousi er ikke en ting, der fylder i Ava og Kristians forhold. Den er uundgåelig, indrømmer de, men den skal ikke ses som et faresignal. Derimod skal den bruges som et spejl. Et værktøj

til at ´få en god gammeldags samtale med sig selv´ som Ava kalder det.

”Man skal sætte sig, og være i følelsen og finde ud af hvor den kommer fra. Finde ud af, om det er fordi jeg ikke føler, at jeg bliver prioriteret, og i så fald, har jeg sagt mine behov højt overfor min partner? Handler det for eksempel om, at det er virkelig vigtigt for mig, at vi spiller Ludo hver onsdag, og så skal han pludselig ses med Gurli om onsdagen? Så kan jeg jo godt blive jaloux, fordi jeg måske sidder med en forventning. Men det har jo i virkeligheden meget lidt med Kristian at gøre.”

Det handler i høj grad om frihed. Kristian har oplevet i tidligere forhold, at han blev en del af en enhed. ”Ja, man går i symbiose,” siger Ava. ”Og så kan det sgu være svært at være sig selv. I det her forhold synes jeg, at det er meget nemmere at være mig selv. Vi afhænger selvfølgelig også af hinanden, men ikke kun af hinanden.” Siger Kristian.

Ava tilføjer, at den personlige autonomi også er vigtig for hende. Hun genkalder følelsen af at være kommet ud af et forhold og stå tilbage med tankerne: ”Hvem fuck er jeg? Nu har vi brugt syv år sammen, og hvem er jeg? Og kan jeg overhovedet lide farven blå?” Hun forudser, at hvis Kristian og hende en dag ikke skal være sammen længere, vil de ikke være efterladt med den samme eksistentielle krise. Fordi de har haft plads til at dyrke deres individualitet.

Martin og Kim

Da Kim til en fest snakkede med en ven, som levede i et seksuelt åbent forhold, hvor følelser for en anden aldrig kunne komme på tale, opdagede hun, at det ikke var en model, der ville fungere for hende. Fra starten af deres forhold havde Kim og Martin snakket åbent om muligheden for at blive tiltrukket af andre.

”I starten sagde jeg til Martin, at hvis der sker noget, så vil jeg bare gerne vide det. Stille og roligt udviklede det sig til, at vi måtte mere og mere.” Fortæller Kim i haven på Norddjurs, mens datteren hopper på trampolin, og Martin kommer ud med te og kaffe.

”Jeg har altid lukket fuldstændig af, når jeg gik ind i et forhold, fordi jeg er et meget flirtende væsen, og jeg har altså bare følelser for rigtig mange forskellige mennesker. Jeg har ofte stået og været lige forelsket i to forskellige personer og så skulle man lige pludselig stå og vælge. Jeg hader at vælge. Kan jeg ikke bare få dem begge to?” spørger Kim grinende.

”Når man lukker ned for nogle ting i sig selv, bliver man træls at være i et forhold med. Man bliver krævende, og der er en masse behov, som hverken ens partner eller en selv kan indfri. Så søler man sig låst, og det ender i en masse konflikter, og til sidst ligger man med ryggen til hinanden hver nat.”