3 minute read

Foråret kommer alene

Next Article
Limboland

Limboland

Hanne Ehlers, 73 år, pensioneret folkeskolelærer

Hannes mand døde i december 2018, og siden har hun følt sig alene, men aldrig ensom. Alligevel har isolationen været en svær tid. Hendes bogklub er blevet sat på pause, og børnebørnene bliver kun besøgt med afstand, og ikke så ofte som tidligere. Nogle gange er hun nervøs for, at det yngste barnebarn, Esther på to år, ikke kan huske deres relation mere. Hun ved, hvem mormor er, men måske kan hun ikke længere forholde sig til den fortid de også har sammen.

”Jeg ser mig selv som en del af et samfund. Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg ikke er centrum, men at fællesskabet er centrum.”

Frederik Bruun Dernert, 16 år, Efterskoleelev

Det er onsdag, og klokken er 10.15. Normalt ville 16-årige Frederik Bruun Dernert være på Brøruphus Efterskole. Denne onsdag sidder han i sin mors have. Dagene går med at spille World of Warcraft eller guitar – men ikke med vennerne, som han plejer. For snart to måneder siden blev Brøruphus Efterskole lukket ned sammen med resten af Danmark, og Frederik og hans venner blev sendt hjem på ubestemt tid. Han ser ansvar og solidaritet, som en stor byggeklods i den situation, Danmark star i lige nu, og det er noget han har hørt meget om på efterskolen, også inden Corona ramte.

”Der bliver taget mere hånd om ansvaret i en krise. Samfundssind er et mere bekendt ord nu.”

Mai Korsbæk, 37 år, AC-fuldmægtig, Aarhus Universitet

Mai blev mor til Leo den 19. marts 2020. Den lille familie på tre er isolerede i deres lejlighed på Trøjborg i Århus. Mai forholder sig mere til mennesker omkring hende på gaden, end hun gjorde tidligere. Da Covid-19 kom til Danmark, var Mai stadig gravid, og pludselig oplevede hun, at den sikkerhed hun havde fundet i sundhedsvæsenet tidligere, ændrede sig til det negative; hun blev bange for at tage på sygehuset for at føde, fordi det er dér, smitten er værst. Med Covid-19 kom en angst for andre mennesker, og det har været en anderledes tid, end hun havde forventet. Familie og venner må vente med at møde Leo.

”Samfundssind er, at man tænker over sine egne handlinger, fordi de kan have effekt på det samfund man lever i. Man tænker på andre end sig selv og sine egne, men på hele befolkningen.”

Kristian Fogh, 44 år, pianist og kor i Lars Lilholt Band og Mike Andersen Band

I forbindelse med Coronaens indtræden i Danmark er alle festivaler over sommeren 2020 blevet aflyst, og dermed mere end 24 koncerter for Kristian, der spiller klaver for flere danske bands. Kristian tænker meget over fremtiden, når forsamlingsforbuddet på mere end ti personer ophører. For selvom man må være mange mennesker samlet, er han bekymret for, om folk kan more sig under restriktioner. Kristian synes det danske samfund har trængt til at bruge ordet samfundssind lidt mere.

”Vi gør noget i fællesskab - for noget bedre. Danmark har trængt til en fællesskabsfølelse, og jeg synes vi har et kollektivt smil på, selvom det er en svær periode.”

Rikke Schou, 22 år, sygeplejerskestuderende

Rikke er studerende på tredje semester på sygeplejerskeuddannelsen. Hun har netop færdiggjort fem ugers praktik på akutafdelingen på Århus Universitetshospital, hvor de blandt andet har taget imod smittede med Covid-19. Hun synes medierne giver et skævt billede, af den situation, hun ser på hospitalet, hvor læger og sygeplejersker forholder sig meget roligt, og hvor antallet af smittede er få i forhold til det billede, hun oplever mange af hendes bekendte har. Generelt synes hun Danmark har været gode til at stå sammen og tænke på hinanden.

”Vi har tanke på hinanden. Jeg oplever, vi står mere sammen og omsorgen for hinanden er større. Vi giver mere plads til hinanden både fysisk og psykisk”

This article is from: