Hanne Ehlers, 73 år, pensioneret folkeskolelærer Hannes mand døde i december 2018, og siden har hun følt sig alene, men aldrig ensom. Alligevel har isolationen været en svær tid. Hendes bogklub er blevet sat på pause, og børnebørnene bliver kun besøgt med afstand, og ikke så ofte som tidligere. Nogle gange er hun nervøs for, at det yngste barnebarn, Esther på to år, ikke kan huske deres relation mere. Hun ved, hvem mormor er, men måske kan hun ikke længere forholde sig til den fortid de også har sammen. ”Jeg ser mig selv som en del af et samfund. Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg ikke er centrum, men at fællesskabet er centrum.”
105
