Når striberne forsvinder

Lufthavnene er næsten tomme, og store dele af personalet er sendt hjem. For dem der stadig flyver, er det en forandret verden. De studerende på flyveskolerne er efterladt i uvished og muligheden for at finde job, efter endt uddannelse, er gået fra at være næsten sikkert til nærmest ikke eksisterende. En hel branche er kastet ud i en krise uden fortilfælde. Himlen har mistet de fleste af sine hvide striber.

af Mads Andreas Frost

I løbet af en enkelt måned har en smitsom virus tvunget nationer til at lukke grænserne og dermed lukke de luftbroer, som vi er blevet vant til at benytte os af. Med få undtagelser er det kun fragtflyene, der er tilbage i luften.

Den normalt hektiske start på dagen i lufthavnens mylder er erstattet med en rungende lyd fra en enlig rengøringsmaskine, der har kørt uafbrudt siden virussens indtog. Nu betragtes enhver kontaktflade som en potentiel smittekilde.

Ved adgangskontrollen er køen væk. Den plejede at strække sig 50 mand lang, men nu er det kun Poul-Erik og en enkelt anden, der i stilhed går igennem security og mod hver deres gate. På vej mod gaten plejer caféer at servere dagens morgenkaffe, nu er der ingen mennesker at betjene, og alle butikker er lukket. Over lufthavnens højtalere er der ikke længere gentagende beskeder til passagerer, der ikke er ankommet til deres gate. Derimod lyder der en servicemeddelelse om, at man skal holde afstand og sørge for at nys og host foregår i ærmet.

Den vidt spredte virus har tvunget lande til at lukke grænser, lave restriktioner og forbud mod at rejse, hvilket på kort tid har resulteret i en nedgang fra 83.000 rejsende til bare 1500 i Københavns Lufthavn. Andre steder melder om lignende nedgang. Poul-Erik Kjærgaard er en af de få piloter, der stadig flyver, mens Christoffer Siedentopf stod til at få sit certifikat om få måneder. Nu står han overfor en uvis fremtid.

Få passagerer er tilbage i Københavns Lufthavn

61-årige Poul-Erik Kjærgaard er en af de få hvide striber tilbage på himlen. Han skiftede fra at flyve med passagerer til fragt i oktober 2019.

Svenske Braathens Airlines, som Poul-Erik tidligere fløj for, er gået i betalingsstandsning og har været nødsaget til at fritstille deres piloter og kabinepersonale. Poul-Erik flyver stadig, men havde han ikke skiftet selskab, stod han i samme situation som sine tidligere kollegaer.

Under opstarten og flyvningen er radioen nærmest stille. Normalt lyder kommunikationen mellem andre fly i luften og kontroltårnene. Nu kan der gå 20 minutter uden lyd fra radioen. Lysten til at trykke på knappen og lave et radiotjek, for at sikre sig, at der ikke er noget galt med instrumenterne, sniger sig på.

Under landingerne kan rækker af parkerede fly ses fra flyets vinduer. De strækker sig langs de nedlukkede landingsbaner.

”Jeg kan jo se flyene fra min tidligere arbejdsgiver holde parkeret i lufthavnene. De lukkede ned i starten af april, og 600 ansatte blev sagt op”, fortæller han.

Tomheden er ikke kun i luften, men også på jorden. Hotellerne, som piloterne bor på mellem flyvninger, er også stærkt påvirkede af situationen. Turisterne, de forretningsrejsende og det meste af personalet er væk.

”Vi var i Amsterdam, hvor vi boede 5 mennesker på et stort hotel. Morgenbuffeten var skiftet ud med en pose med lidt flute og noget ost. Vi var de eneste til stede. Der var bare tomt. Løbende modtager vi nye lister over, hvor vi kan overnatte, da flere hoteller i Europa lukker helt ned.”

Poul-Erik er en af de få striber på himlen. Han flyver stadig, men situationen kunne let have været anderledes.

24-årige Christoffer Siedentopf har hele sit liv drømt om at flyve blandt skyerne.

”Jeg tænkte, at det var for dyrt, så jeg forsøgte i nogle år at falde til i andre jobs, men det blev tydeligt for mig, at jeg senere ville kigge tilbage og fortryde, at jeg ikke havde givet det et skud”

Det koster ca. 750.000 kr. at blive uddannet pilot. Christoffer havde sparet op fra tidligere jobs og havde tænkt sig at låne de resterende penge i banken. Banken sagde god for lånet til en høj rente, men Christoffers far så, hvor seriøst hans søn mente det og valgte at tage et lån i sit hus for at kunne finansiere uddannelsen.

Efter planen skulle uddannelsen have været færdiggjort til sommer, og en ansættelse virkede nærmest sikker. Flere af hans venner, der tidligere var blevet uddannet fra skolen, var hurtigt kommet i job.

Ryan Airs kaptajner var på besøg på flyveskolen, og fortællingerne var mange, sådan husker Christoffer mødet med den virkelighed, som syntes så nær for bare et par måneder siden. Han husker tydeligt dagen, hvor han gik hjem og havde en klar følelse af at have valgt rigtigt.

”Nu er Norwegians datterselskab her i Danmark jo lige gået konkurs, hvilket betyder, at køen til ansættelse i et flyselskab er blevet længere. Der er en del piloter, der nu er arbejdsløse, som har langt mere erfaring, end vi har”, fortæller Christoffer

Christoffer tror, at endnu flere selskaber vil være nødsaget til at opsige deres personale, og det vil betyde, at køen bliver endnu længere. Hvor lang den bliver, tør han kun gisne om. Christoffer nægter dog at opgive drømmen og er sikker på, at han nok skal komme op at flyve, men prøver også at se realistisk på det.

”Min familie har investeret i mig, så de penge skal tjenes ind, om så jeg skal sidde i Netto. Jeg er sikker, det bliver jeg nødt til at være, på, at jeg kommer op at flyve med kabinen fuld, men hvornår det bliver… det ved jeg ikke”

Christoffers skjorter hænger i skabet, og striberne er klar på skulderen.