Efterskolerne 03-2020

Page 36

PERSPEKTIV

“Vi kommer længst ad frivillighedens vej” Det er blevet markant dyrere at gå på efterskole, og gruppen af elever fra velstillede familier er vokset. Formanden for Efterskolerne opfordrer de skoler, der kan, til at reservere flere fripladser. Han vil dog ikke stille forpligtende krav om større mangfoldighed. TEKST Louise Grønkjær, lgr@efterskolerne.dk FOTO Claus Peuckert, Lars Krabbe

Socialt ansvar på efterskolerne kan være mange ting. Hvad betyder begrebet for dig? “Jeg var formand for den tænketank, der arbejdede med socialt charter tilbage i 2015-16. Hensigten var, at alle skoler, som i alle skoler, skulle have et forhold til begrebet social ansvarlighed. Vi satte en ramme, som forpligtede alle på at tale om socialt ansvar, men vi skulle ikke diktere, hvad det så var for den enkelte skole.”

TORBEN VIND RASMUSSEN, Formand for Efterskolerne

Nu er det tre år siden, I lavede den hensigtserklæring. Er tiden ikke ved at være moden til, at det skal være mere forpligtende? “Tiden er i hvert fald inde til at se på, hvor langt skolerne er nået. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi i Efterskoleforeningen netop har evalueret, hvordan skolerne arbejder med det sociale charter.”

36


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.