#EFTERSKOLESTEMMER
Hvordan fandt du ud af, hvad du skal efter efterskolen? TEKST Anna Rossman Thejsen FOTO Kern Lyhne
Mathias Domino, 17 år, 10. klasse, Balle Musik- & Idrætsefterskole
#Efterskolestemmer
Jeg har altid været god til tal, så det oplagte valg har altid været HHX for mig. Det har jeg talt meget med min far om. Det var dog brobygningen, der hjalp mig til at blive helt sikker. Jeg fik både prøvet STX af og overvejede også, om jeg skulle gå en anden vej og lave noget med hænderne, f.eks. tømrerarbejde. Men jeg kunne mærke, at det ikke var mig. Jeg vil noget med tal og økonomi, og brobygningen har gjort mig sikker på, at jeg skal på HHX.
Teresa Cats Abildgaard, 16 år, 10. klasse, Balle Musik- & Idrætsefterskole
Sofie Dalsgaard, 16 år, 10. klasse, Balle Musik- & Idrætsefterskole Jeg har altid været optaget af naturvidenskab og matematik og gik ud fra, at jeg skulle på HHX. Før har det med samfundet og samfundsfag ikke sagt mig noget, men på efterskolen er jeg begyndt at synes, at det også er vildt spændende. På brobygning på STX gik det op for mig, at jeg på STX både kan få masser af naturvidenskab og samfundsfag. Og at STX kan åbne flere døre for mig – bl.a. til medicinstudiet og til måske at blive retsmediciner, som jeg blev meget interesseret i, da jeg skrev OSO-opgave om det.
44
Før jeg startede på efterskole, var jeg virkelig i tvivl om, hvilken vej jeg skulle gå. Jeg har altid fået at vide, at STX åbner flest døre. Men så talte jeg med nogle UU-vejledere, som fortalte, at det kommer meget an på, hvad man vil. Jeg føler, at brobygningen hjalp mig rigtig meget til at få det afklaret. Ved at møde lærerne og være med i timerne fandt jeg ud af, at HHX er lige mig.
... Jeg føler, at brobygningen hjalp mig rigtig meget.