KLUMME
Giv unge flere lykkelige veje at vælge Mennesket søger konstant at optimere sin samlede lykkefølelse. Hvis du prøver at være opmærksom på alle de valg, du foretager dig i løbet af en dag, vil du se, at de alle sammen på en eller anden måde indgår i den strategi. De moralske valg, du tager, vil også falde ind under det fokus. Derfor er det så vigtigt, at vi opdrager vores børn og unge til at føle glæde ved at gøre det rigtige, snarere end frygt for at gøre det forkerte. For flugten fra ulykke er ikke det samme som lykke. Det ved I, der JOHAN OLSEN er af mange kendt som forsanger i Magtens underviser, jo godt. Forvirringen virker til at Korridorer, men han er også en være lidt større blandt os forældre. anerkendt forsker i proteinkrystalDet virker, som om de stimuli, der skal lografi og formidler af videnskabetil, for at et menneske oplever lykke, varierer lige emner for børn og unge, bl.a. fra person til person. På et overordnet plan i bøgerne ’Bogen om verden’ og ’Hvad er et æg’. oplever nogle mennesker lykkefølelsen på FOTO Michel Copeland Toft vej mod målet, nogle først når målet er nået, andre stort set aldrig. På et dybere plan kan lykkefølelsen opnås af f.eks. følelsen af at præstere, opfyldelse af primære behov eller social kontakt. Min hypotese er, at jo bredere et menneskes horisont er, jo mere komplekst, det evner at tænke og, ikke mindst, at kommunikere, jo flere lykkelige veje har det menneske at — JOHAN OLSEN, SANGER, FORSKER OG FORFATTER vælge. Jeg vil gerne understrege den sidste del, altså kompleksiteten i kommunikationen. Hermed får mennesket også en stærkt
“I over hundrede år har der været mure mellem humaniora, naturvidenskab og kunst.”
74
udvidet værktøjskasse til selvrealisering. Selvrealisering og lykke er tæt forbundet. Tænk, hvor mange tossede ting mennesker har gjort – og gør – for at realisere sig selv. Men hvordan udvider vi så den horisont? I over hundrede år har der været mure mellem humaniora, naturvidenskab og kunst. Af og til virker det tilmed nærmest, som om de opfattes som gensidige antonymer. Det er sgu trist, hvis min hypotese er rigtig, og det begrænser civilisationernes udvikling. Kunsten, poesien, filosofien og naturvidenskaben er for mig ligeværdige, ikke gensidigt udelukkende, veje til erkendelse af (blandt meget andet) vores inderste væsen, individuelt som på artsniveau. Naturens skønhed ophøjes og udfoldes af beskuerens viden om den, ligesom tilfældet er med mennesker: Når vi forstår dem, folder eventyret sig ud.
Stof til eftertanke I hvert nummer af Magasinet Efterskolerne giver vi ordet til en ny klummeskribent. Skribenterne repræsenterer mange forskellige fagligheder, men har alle det til fælles, at de med skarp og kærlig pen deler ud af deres viden om unge – og giver os stof til eftertanke.
