FINLAND: LÆRERUDDANNELSE
Studerende kommer i praktik hos ph.d.er De finske lærerstuderende kommer ud på skoler, som prøver nye metoder af, og hvor lærerne forsker. TEKST
SEBASTIAN BJERRIL OG PERNILLE AISINGER
FOTO
PERNILLE AISINGER
»It is nothing out of the ordinary«. Tiårige Unni blinker en ekstra gang bag de tykke runde briller. Han finder spørgsmålet om, hvordan det er at blive undervist af lærerstuderende, fjollet, og han kan heller ikke se, hvorfor han skulle lade sig forstyrre af, at der lige nu er fem voksne i klassen plus journalist og fotograf. »It is always like that«, siger han på sit grammatisk korrekte engelsk med kun en anelse ekstra rumklang på vokalerne i forhold til sit finske modersmål. Han vil hellere bare tilbage til sit forsøg og finde ud af, om kork flyder bedre end pap. Hans dag på Viikin Skole er startet med to timer religion, hvor han og kammeraterne har haft deres klasselærer, Sirkku Myllyntausta, som de har i alle fag. Men efter pausen har de to lærerstuderende Elina Sofronjuk og Matias Hänninen taget over. De er her i seks uger, og i dag underviser de i naturfag. Temaet er vand, og til Unnis store glæde har de bedt eleverne samle de små stolepulte til gruppeborde og stillet forskellige forsøg op på alle borde. Han hopper af utålmodighed på stolen for at komme i gang. Sirkku har på forhånd godkendt de studerendes plan for undervisningen. »Inden de studerende kommer, præsenterer jeg dem for, hvilke områder af læseplanen vi skal dække, og så kommer de med et oplæg til, hvad de gerne vil arbejde med og hvordan. Ofte præsenterer jeg dem for andre metoder, og vi diskuterer, hvad der fungerer. Men det er dem, der bestemmer, hvilken metode der passer dem bedst. Min opgave er at få dem til at reflektere og beslutte sig, det er sådan, man vokser som lærer«, fortæller Sirkku Myllyntausta. Hun har været lærer i 38 år – de seneste år på Vikiin Skole. En såkaldt øveskole, hvor lærerstuderende fra universitetet i Helsinki har to tredjedele af deres praktik. Her bærer mange af lærerne rundt på ph.d.-titler, og når tiden ikke bliver brugt på at undervise elever eller vejlede lærerstuderende, finder lærerne også tid til at forske. Kombinationen af en fem32 /
årig akademisk uddannelse og koncentrerede praktikforløb er helt rigtig, mener hun. »Det er meget vigtigt, at de har en stærk akademisk baggrund. Man kan mærke, at de har forstået teorierne og kan bruge dem til at reflektere over, hvad der sker i klassen, og tage beslutninger ud fra det. Dertil kommer praktikken, og jeg får også mails fra tidligere praktikanter, som gerne vil komme og observere undervisning inden for et bestemt felt eller interviewe eller prøve noget af med børnene til deres speciale«.
Alle lektioner bliver diskuteret Eleverne lytter opmærksomt til lærerstuderende Matias Hänninens forklaring og skotter forventningsfuldt til hans makker, Elina Sofronjuk, der stiller små kar med vand, lodder, snor og korkpropper frem på bordene. Det er ikke første gang, de arbejder ud fra designmodellen, hvor de selv stiller spørgsmål inden for et emne og derefter researcher sig frem til svaret. De to lærerstuderende har fulgt deres femugersplan, men skal også dagligt sende Sirkku en detaljeret plan for næste dags timer, som de når at få feedback på inden timerne. »Jeg er nødt til at vide i detaljer, hvad de har tænkt sig at gøre, for det er jo ti timer om ugen i fem uger, og jeg har studerende flere
De lærerstuderende Matias Hänninen og Elina Sofronjuk får feedback efter hver lektion af praktiklærer Sirkku Myllyntausta.
gange om året, så det er mange af elevernes timer. Og det er mit ansvar, at de lærer det, de skal. Jeg skal også kunne vise forældrene, hvad de arbejder med, og de studerende skal hele tiden have feedback på, hvad de gør«, forklarer Sirkku. For Matias og Elina betyder det meget, at de løbende kan diskutere og justere deres planer med Sirkku. De får en tilbagemelding efter hver lektion plus cirka en times samlet feedback ved slutningen af dagen. Begge er de på tredje år af uddannelsen.
Parat til at undervise »Efter denne praktikperiode føler jeg mig klar til at undervise. Det giver så meget mere at være ude i skolen, end når man er på universitetet«, fortæller Matias Hänninen. Han ville egentlig have været professionel fodboldspiller, men knæene holdt ikke. Og da en af hans medspillere var lærer og fortalte godt om studiet og faget, blev han inspireret. Elina Sofronjuk startede også i et andet fag og nåede at læse tre år, før hun fandt ud af,
FOLKESKOLEN / 03 / 2016
147411 p30-35_FS0316_Finland.indd 32
08/02/16 12.26
