aktualiseret
Drenge favoriseres i naturfag Piger har ikke samme mulighed som drenge for at engagere sig i naturvidenskabelige fag, mener en stor del af lærerne. Men lærerne har selv en del af ansvaret, viser ny undersøgelse. Tekst
Anders Klebak
illustration
Rasmus Juul
I en ny rundspørge foretaget af Scharling Research for Folkeskolen siger 42 procent af lærerne, at et socialt pres gør det mere okay for drenge end for piger at interessere sig for naturvidenskabelige fag. Næsten hver anden lærer i rundspørgen mener samtidig, at drenge generelt interesserer sig mere for naturfag, end pigerne gør. Ifølge lektor Thomas Dam fra VIA University College er lærerne selv med til at gøre fag som matematik og natur/teknik til »drengefag«. Han har i samarbejde med en gruppe lærerstuderende netop lagt sidste hånd på en interviewundersøgelse, hvor lærere og elever på fem skoler i Østjylland blev spurgt om deres syn på køn i naturfagsundervisningen. Drenge bliver forbundet med gåpåmod og kreativitet, mens pigerne bliver set som forsigtige. »Det er en fordel at være dreng i naturfag, fordi drengenes tilgang bliver opfattet som mere rigtig og passende«, siger Thomas Dam.
Naturfag er drengenes I en udersøgelse foretaget for af Scharling Research for Folkeskolen svarer lærerne på disse to to udsagn: Der eksisterer nok et diskret socialt pres, der gør det mere acceptabelt at interessere sig for naturfag som dreng end som pige.
42,3 % Enig + meget enig:
Hverken enig eller uenig:
27,0 %
Generelt interesserer drenge sig mere end piger for naturfag som natur/teknik, fysik/kemi, matematik og biologi.
44,8 % Enig + meget enig:
Uenig + meget uenig:
22,7 %
Uenig + meget uenig:
Hverken enig eller uenig:
28,2 %
Drengede piger Det betyder ikke, at lærerne ikke kan få øje på dygtige piger. Men for at leve op til forventningerne til den dygtige elev er det nødvendigt at opføre sig »drenget«. En lidet attraktiv mærkat, fordi man risikerer at blive social outsider i klassen. Lærernes forventninger til pigerne og drengene forstærker dermed de to køns engagement – eller mangel på samme – i fagene, forklarer Thomas Dam. »Pigerne bliver hæmmet i at gå op i undervisningen på samme måde som drengene. At være god til naturfag som pige kan betyde, at man falder uden for det normale billede af en pige. Det er ikke kun lærerne, men også eleverne selv, der er med til at etablere dette billede«, siger han. Selv om mange lærere giver udtryk for, at de ser drenge og piger som lige dygtige, ligger der en stærk opfattelse af, at der er biologiske
21,7 % Kilde: Scharling Research
forklaringer på de forskelle, som kommer til udtryk. Altså forskellig indretning af hjernen hos de to køn. Det fører blandt andet til kønsopdelt undervisning. Men det er en dårlig ide, fordi det blot fastholder stereotyperne med passende og upassende tilgange til de naturvidenskabelige fag. »Der er i stedet brug for en inkluderende undervisning i naturfagene, som ikke putter et køn på de forskellige tilgange, men gør det lige så naturligt for en pige at være interesseret i tal og eksplosioner og vise gåpåmod som for en dreng«, siger Thomas Dam. Interviewundersøgelsen er en del af det fællesskandinaviske SMIL(E)-projekt, der har som mål at øge rekrutteringen til naturvidenskabelige uddannelser. Thomas Dam vurderer,
at det sociale pres – både i og uden for undervisningen – kan smitte af på elevernes valg, når de skal videre i uddannelsessystemet. »Hvorfor skulle en pige blive ingeniør, hvis det hele vejen igennem skolen har vist sig som en dårlig strategi at interessere sig for naturfag. Man erhverver sig ikke lige pludselig en interesse for noget, hvor man ikke har været en succes tidligere«, siger Thomas Dam. freelance@dlf.org
Ekstra på folkeskolen.dk: Læs hele Scharling-undersøgelsen Læs tema fra side 24
folkeskolen / 08 / 2013 /
139304 p19_FS0813_Aktualiseret_tema.indd 19
19
19/04/13 12.27
