N Y H E D E R F R A ne t t e t
Arkivfoto: Lars Horn
Ulovlig ordning: Gentofte skal betale 50.000 kroner til lærerne
Politikere diskuterede skole på basis af viden Andreas Schleicher fremhævede på mødet i København, hvordan Pisa-deltagerne Japan og Shanghai har taget læringsmæssige kvantespring gennem stærk vidensdeling mellem lærere.
Danmarks Lærerforening havde indbudt til paneldebat og inviteret lederen af OECD’s uddannelsesdivision Andreas Schleicher til at fortælle om, hvad det 21. århundrede kræver af skolen. »Det har vi gjort, fordi vi så gerne vil have, at initiativerne til at skabe en god skole bygger på viden. Det kan godt ske, at det kan være godt med aktivitetstimer, men vi ved det ikke. Til gengæld er der så meget andet, vi ved, der virker«, sagde Anders Bondo, der var vært ved mødet på Vartov i København. Andreas Schleicher fremhævede, hvordan Pisa-deltagerne Japan og Shanghai har taget læringsmæssige kvantespring gennem stærk vidensdeling mellem lærere. Og i det danske politikerpanel var der bred enighed om, at her har Danmark en udfordring. »Det er indiskutabelt, at man som lærer skal se på sin elevgruppe og tilpasse undervisningsmaterialet til gruppen. Men man behøver måske ikke altid at synes, at man har ansvaret for at opfinde den dybe tallerken«, sagde uddannelsesordfører for Venstre Karen Ellemann. DLF-formand Anders Bondo og Enhedslistens Lars Dohn, der også er tidligere lærer, var med på, at der kan skabes et spændende lærende miljø, hvis lærerne er mere sammen på skolen, når eleverne er gået hjem - og 22 /
derfor vil de gerne have gode lærerarbejdspladser på skolerne. De Radikales Lotte Rod pegede på, at regeringen i sit udspil til folkeskolereformen vil ansætte læringskonsulenter, der kan rejse rundt og dele viden: »Vi vil ansætte de dygtigste lærere inden for for eksempel inklusion på et- eller toårige kontrakter, hvor de kan tage ud og give af deres viden og også selv blive klogere og tage ny viden med tilbage til deres egen skole bagefter«. Andreas Schleicher fremhævede, at selvom Danmark har en lav klassekvotient, så oplever danske elever ikke, at de får en individualiseret undervisning. Det bekræftede formanden for Danske Skoleelever Vera Rosenbeck og spurgte politikerne, om de tror, at det kan løses strukturelt gennem en reform, eller om det handler om, at lærerne simpelthen ikke er godt nok uddannet til at differentiere. »Både-og«, mente Karen Ellemann, som vil have skolerne sat helt fri til at holddele eleverne, lige så meget de vil.
På en række skoler i Gentofte fik tjenestemændene aflyst deres undervisning og blev i stedet sat til at føre tilsyn med de små klasser. Det må man ikke, og ordningen er nu stoppet. »Vi anerkender, at der er behov for at justere praksis, fordi fortolkningerne af, hvordan vi må inddrage de tjenestemandsansatte lærere i forbindelse med lockouten, skal fortolkes anderledes, end nogle af vores skoler har gjort. Det beklager vi og ændrer praksis fra på mandag«, skriver skolechef i Gentofte Kommune Hans Andresen i en udtalelse på kommunens hjemmeside. Den lokale kreds er tilfreds med, at den ulovlige ordning bliver stoppet.
Gymnasielærerne siger klart nej til ny aftale 85 procent af gymnasielærerne sagde nej til den nye arbejdstidsaftale. »Jeg er ikke overrasket over resultatet - aftalen har ikke groet i vores have. Dertil kommer, at Moderniseringsstyrelsen og rektorerne har givet aftalen den dårligst mulige start. De har undsagt den og kommet med usaglige påstande som ’Vi har ikke råd til aftalen, vi er nødt til at fyre, vi må spare og så videre’, på trods af at de fleste gymnasier har store overskud. Urafstemningen er et stærkt signal, som både Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), lederne og Corydon skal tage alvorligt«, siger Gorm Leschly, formand for GL, i en pressemeddelelse. Aftalen træder sandsynligvis alligevel i kraft, fordi gymnasielærerne kun er en lille del af »AC|Akademikerne«.
f o lk e s k o l e n / 0 8 / 2 0 1 3
139304 p22-23_FS0813_FolkeskolenDK.indd 22
22/04/13 12.04
