tematiseret
Foto: Kristian Ridder-Nielsen
Formes piger og drenge af biologi eller kultur?
Der findes to fremtrædende fronter i forhold til køns betydning for undervisning. Den ene side mener, at der er en biologisk forskel på drenge og piger, som man bør tage højde for i skolen. Den anden side mener, at forskellen på piger og drenge er skabt af kulturens forventninger til, hvordan kønnene bør opføre sig, men at piger og drenge lærer ens og derfor bør behandles ens i skolen. Jennifer Jensen Spørger
Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), og Bonnie Vittrup, cand.pæd.didak. og lærebogsforfatter om køn, svarer:
Hvorfor er der forskel på kønnene? Niels Egelund: »Forskellen mellem kønnene ligger i vores gener. Historisk set har det altid været mændene, der var fysisk overlegne og skulle jage og kæmpe, mens kvinderne skulle holde samling på familien og udvise omsorg. De, der har været bedst til det, har ført generne videre – og selvom kønsrollerne de seneste 50-100 år ikke længere har haft lige så stor betydning, kan vi ikke bare kaste 150.000 års evolution af os. Derfor må vi erkende, at der er forskel på kønnenes reaktionsmønstre, interesser og så videre«. Bonnie Vittrup: »Grundlæggende er der ikke så stor forskel på drenge og piger. De forskelle, vi alligevel oplever, kan skyldes den måde, vi behandler børn på, fra de er helt små. Vi møder piger og drenge forskelligt, fordi vi har bestemte forestillinger om, hvad de kan på baggrund af deres køn, og hvordan de bør opføre sig. Vi siger for eksempel, at drenge har mere 32 /
brug for at brænde krudt af, end piger har. Så den forskel, vi ser, skabes også af de forskellige forventninger, vi har til børnene, og de kasser, vi sætter drenge henholdsvis piger i«. N iels Egelund, påvirkes eleverne ikke af de forventninger, der er til dem? Niels Egelund: »Jo, selvfølgelig gør de det. Men forventningerne til kønnene er et produkt af den evolutionære kamp om overlevelse. Mænd skulle være stærke og modige, mens kvinder skulle passe familien – derfor har vi i dag en forventning om, at drenge er vilde og ikke græder, når de slår sig, mens piger er søde og sociale. Det påvirker selvfølgelig børnene, men forventningerne skyldes altså, at det var det, der skulle til, hvis man ville overleve dengang«. H vordan påvirker det drenge og pigers skolegang?
iels Egelund: »Hvis vi ser helt firkantet på N det, har drenge væsentlig mere brug for fysisk bevægelse, afveksling, udfordring og konkurrence, mens piger trives godt med mere stillesiddende aktiviteter i længere tid ad gangen, gerne i grupper. Derfor lærer de også forskelligt, fordi pigerne er gode til at indordne sig i den måde, vi driver skole på i dag, mens drenge gerne vil prøve at dirigere det hele selv og være lidt udfordrende. Men jeg tror dog, at deres evne til at lære er ens, de gør det bare på forskellige måder«. Bonnie Vittrup: »Når drenge og piger bliver mødt med stereotype forventninger til, hvordan de bør være i skolen, bliver det svært for dem at kunne gøre og vælge anderledes. Nyere kønsstudier viser, at der generelt set ikke er forskel på kønnenes evne til at lære, og at der faktisk er større forskel på kønnenes hjerner inden for samme kønskategori, end der er imellem de to køn. I gamle dage havde man
folkeskolen / 08 / 2013
139304 p24-33_FS0813_tematiseret.indd 32
19/04/13 14.20
