Se alle lærernes kreative konfliktmusikvideoer på folkeskolen.dk/ok13 Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 10 skal være redaktionen i hænde senest mandag den 6. maj klokken 9.00. Anders Balle, formand for Skolelederforeningen
Bjarne Kent Nielsen, lærer på efterløn, Taastrup
Plukkede citater Bekymrende opbakning i byrådet fra debatskabende til »Den danske model« oplæg Kære C.C. Rasmussen. Tak for din tætte opfølgning på mit oplæg på Biblioteksforeningens møde, hvor jeg var bedt om at komme med et debatskabende oplæg (Folkeskolen nummer 7, redaktionen). Det er åbenbart lykkedes. Jeg var vist rigtig i hopla i den debat. Derfor ser plukkede citater altid meget skarpe og konfronterende ud. Hvis du genhører mit indlæg, vil du forhåbentlig kunne fornemme den humoristiske tilgang, som for eksempel lå i udtrykket »gå hjem og fusioner«. Mit hovedbudskab synes jeg dog står meget klart, nemlig at vi skal samarbejde så meget som muligt, der hvor det giver mening, kvalitet og rationale. Det hovedbudskab vil jeg gerne stå ved. Jeg vil også gerne stå ved, at vi skal udnytte de kommunale institutioner og deres samarbejde bedst muligt. Det gælder både samlinger, abonnementer med videre og personalets ekspertise. Men stadig kun der, hvor det giver mening, kvalitet og rationale.
På byrådsmødet den 19. marts havde Socialistisk Folkeparti, Radikale og Dansk Folkeparti fremsat et forslag til udtalelse om en opfordring til forhandling i den verserende konflikt mellem KL og Danmarks Lærerforening. Citat: »Vi opfordrer derfor KL til at tilbagekalde sit lockoutvarsel, og vi opfordrer begge parter til at indgå i seriøse realitetsforhandlinger omgående. Ingen har brug for en langvarig konflikt, der risikerer at skade den danske folkeskole i mange år fremover«. Alle, der har fulgt med i medierne, har kunnet konstatere, at der ved disse overenskomstforhandlinger har været en betydelig politisk indblanding fra såvel finansministeren som undervisningsministeren, statsministeren, økonomiministeren, kulturministeren med flere. Der har sågar været koordinerende møder med ledende ministre og KL siden 2011, hvor det er aftalt, at »vi går hele vejen«. Hvilket betyder, at man vil sætte »Den danske model« ud af spillet for at tvinge DLF i knæ for at finansiere en folkeskolereform med to milliarder kroner ved at arbejde mere. KL er simpelthen blevet garanteret et regeringsindgreb, såfremt man ikke kan nå
til enighed med DLF. Derfor har KL kun ført skinforhandlinger med DLF indtil nu. Vi, der overværede byrådets behandling af forslaget, kunne konstatere, at der blandt vore byrådspolitikere er en bekymrende lav opbakning til »Den danske model«, der bygger på, at arbejdstagere og arbejdsgivere forhandler overenskomster uden politisk indblanding, idet 13 mod otte byrådsmedlemmer stemte imod forslaget. Særligt blev det bemærket, at den socialdemokratiske gruppe var delt, idet Svend-Erik Hermansen, Kemal Bektas og Mette Søndergaard Pedersen stemte imod forslaget, mens resten af gruppen stemte for. Det er bekymrende, at så mange byrådspolitikere, og især de socialdemokratiske, er villige til at sætte »Den danske model« over styr. Og måske lykkes det »at vinde krigen – men ikke freden!« For hvordan kan politikerne forestille sig, at lærerne, efter at været trynet, vil optræde som engagerede ildsjæle, der »vil arbejde røven ud af bukserne« for en ny skolereform? Næ, ved enhver god forhandling går begge parter derfra med tilfredshed med resultatet. Hvem bliver de næste?
Bent Thøsing, pensioneret viceinspektør, Nr. Åby
Arven skaber miljøet De 15-20 procent »åndeligt uformående« afstedkommer mægtige bølger og begivenheder i det offentlige rum. Rigtig mange mennesker, som ikke aner en dyt om, hvad de taler om, udtaler sig. Man bedes bemærke, at ikke en eneste, som har forudsætning for en vis viden, har udtalt sig. Man siger, at det ikke skal være længden af hjemmets boghylde/uddannelsesniveauet, som skal bestemme, hvor godt en elev klarer sig i skolen. Men beviseligt klarer børn af veluddannede forældre sig generelt bedre end børn af uuddannede. Man begår den fejl, at man ikke overvejer, hvorfor forældrene er uden uddannelse. Man overvejer kort sagt ikke arvens betydning. Man tror, at ændret undervisning, længere skoledag og så videre kan øge elevernes formåen, deres intelligens. Der vil naturligvis altid være enkelte, som bryder normen, men det vil nok være at drive det for vidt, hvis man tror, at det er lærerne eller
skolefaciliteterne, som er afgørende. Reglen vil altid være, at arv og det deraf følgende miljø vil være afgørende for ens opvækstbetingelser. Det gamle ord »Som fader, så søn« er ikke helt forkert. Man tror fast på, at man gennem ændret undervisning, længere skoledage med videre kan øge elevens intelligenskvotient, men det er og bliver en tro/overtro. Det kan man desværre ikke. Læg vel mærke til, at ikke en eneste professionel læreruddannet har opladt sin røst i for eksempel Folketinget. Og hvorfor mon ikke? De ved, at det ikke kan lade sig gøre. Derfor lader de alle, som intet ved, snakke. De er klar over, at det er populært blandt forældrene/vælgerne, som er lige så uvidende, men som stille håber, at deres afkom er undtagelsen. Problemet er blevet yderligere aktualiseret af, at man eksporterer alle nemme job til udlandet. Derfor kræver man nu en ungdomsuddannelse af alle – eller i det mindste 95 procent. folkeskolen / 08 / 2013 /
139304 p36-45_FS0813_debatteret.indd 37
37
22/04/13 12.09
