rapporteret
Forsker om OK 15:
Folkeskolen får et pusterum
KL vil stramme tillidsmandssystemet og måske udfordre lønsystemet, forudser arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand. Han tror ikke, at lærerne behøver at frygte en ny konflikt i forbindelse med forhandlingerne op til en ny overenskomst i 2015. Tekst
Maria Becher Trier
Foto
Bo Tornvig
Lærerne skal ikke frygte at blive sendt uden for skolemurene som en konsekvens af lockout eller strejke i forbindelse med de kommende forhandlinger op til en ny overenskomst i april 2015. Selv om arbejdsgiverne står med de bedste kort på hånden, så er der mange tegn på, at efteråret byder på roligere overenskomstforhandlinger end i 2013. Det mener arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Mikkel Mailand. »Arbejdsgiverne står absolut stærkest i udgangspunktet. Men jeg kan indtil videre ikke se tegn på, at der er andre områder, som bliver prioriteret lige så højt, som undervisningsområdet blev det ved Overenskomst 13. Arbejdsgiverne har faktisk også måttet betale en pris for lockout og regeringsindgreb. De kunne nok godt tænke sig en bedre relation til lærerne end den, de har nu, i forhold til eksempelvis implementering af folkeskolereform«, siger Mikkel Mailand. »En gentagelse af konflikt og indgreb vil betyde, at kritikken af den danske model øges ret kraftigt. Men måske vigtigst af alt har man et folketingsvalg senest i september 2015«. Mikkel Mailands umiddelbare konklusion lyder: »Folkeskolen får et pusterum«.
Udsigt til treårig overenskomst På statens område tror Mikkel Mailand ikke, at arbejdsgiveren vil komme med store, konfliktudløsende krav. Ved forhandlingerne op til overenskomsten i 2013 slog staten på at ville afskaffe den såkaldte reguleringsordning, 32 /
Spørgsmålet er, om der alligevel er lidt justeringer omkring arbejdstid, som arbejdsgiverne gerne vil pille ved .
Mikkel Mailand Arbejdsmarkedsforsker
der sikrer, at offentligt ansatte stiger i løn i samme takt som privatansatte. Kravet blev taget af bordet, men Mikkel Mailand tror, at det kan komme på tale igen. Parterne på det private område er netop blevet enige om en treårig overenskomst. Traditionelt set smitter længden af overenskomsten på det private område af på det offentlige område, og det tror Mikkel Mailand også bliver tilfældet i denne omgang. »Det er oplagt, at perioden bliver treårig. Der er tunge aktører, der ikke vil i takt med det private. Perioden skal forhandles. Men min fornemmelse er, at når alt kommer til alt, så er det ret vigtigt, hvad finansministeren synes«.
KL ønsker at skævvride løn Selv om kommunerne ikke umiddelbart har ytret ønske om at afskaffe reguleringsordningen, vil et sådant krav på statens område højst sandsynligt smitte af på de kommunale forhandlinger. Men Mikkel Mailand tror også, at KL vil gøre en indsats for at ændre fordelingen af lønnen. »KL så gerne, at løn ikke kun bruges til at udmønte generelle lønstigninger. Man vil måske gerne noget mere systematisk skævvridning. De puljer, der i dag bliver afsat til organisationsforhandlingerne, vil KL gerne have brugt anderledes. Produktivitetskommissionen snakker om bedre sammenhæng mellem kompetencer, præstationer og løn. Det kunne man godt forestille sig var noget, som KL ville referere til«, siger Mikkel Mailand. Ved sidste overenskomstforhandlinger ønskede KL at skære i antallet af medarbej-
folkeskolen / 09 / 2014
141958 p32-33_FS0914_Mikkel_Mailand.indd 32
02/05/14 10.31
