’ a v H så, n
der?
Musik
○ anmeldt af: Tonny Hansen
Rødderne fra Bronx ville sikkert måbe over at se deres udtryk for afstandtagen fra det etablerede samfund havne i en dansk skolebog. Men konceptet har tag i eleverne på mellemtrinet. Alderen for målgruppen rykker nedad, formentlig i takt med at de lidt ældre begynder at dyrke andre udtryksformer. Oprøret er altså blevet mainstream, men det er også for den lidt ældre musik- og dansklærer godt at blive mindet om, hvad det egentlig var, der skete. Det højner måske ikke elevernes fornemmelse af autenticitet, at en gråhåret musiklærer tager en kasket omvendt på, men mindre kan vel også gøre det.
Fortrinlig kogebog til rap og graffiti.
Forfatteren giver på få sider en ganske solid gennemgang af hiphopfænomenets historie med hovedvægten på den danske rap- og hiphopscene. Herhjemme begyndte det med MC Einar og Rockers By Choice, og at genren stadig kan trække folk, kan man se af Malk de Koijns succes med »Toback to the Fromtime« sidste år. En fortrinlig samling link er lige til at plotte ind på YouTube, så er man velorienteret i rappens højdepunkter. Genrens kommercielle succes er måske ikke så overraskende sammenlignet med andre udtryk for oprør. Det grundlæggende kendetegn er pral, pral om rapperens overlegne sproglige evner, pral om alle de guldkæder og fede biler, han har købt for sine mange penge,
og pral om de horder af kvinder, der sværmer omkring ham. Netop den grundlæggende praleattitude generer sikkert skolelærerens lighedsidealer, men eleverne er ofte rigtig gode til at skelne mellem sig selv som iscenesat gestalt og så sit virkelige jeg. Så emnet holder; eleverne skal nok blive engagerede både i at skrive egne raptekster og i at tegne og kolorere de malebogsagtige anvisninger på, hvordan man laver effektiv graffiti. Forfatterens ti nyskrevne numre ligger på en medfølgende cd til god inspiration, og teksterne er trykt i bogen, der også har gode forslag til opgaver, der giver mulighed for at finde hiphoppen i sin egen by. Og i sit eget liv.
Helt klart
• Bjarne List Nissen • 134 sider • 240 kroner • Forlaget Dansk Sang
Illu str ati on ern :P ille Mü hlb ac h folk e skol e n / 1 1 / 2 0 1 3 /
139307 p42-45_FS1113_Publiceret.indd 43
43
31/05/13 14.05