DANSK F O L K E S KO L E N . D K / D A N S K
Hvad kan vi lære af den skriftlige prøve i år? 9.-klasserne kunne i år vælge at skrive en kampagnetekst til en folder om skrald, en novelle og et følgebrev om en animationsfilm, et essay til et horrormagasin eller et blogindlæg til »Mads og Monopolet« til årets skriftlige danskeksamen. Folkeskolen giver input til næste års undervisning. T E K S T: P E R N I L L E A I S I N G E R
FORSKER:
Drop fokus på genrer og noveller Ph.d. Bodil Nielsen har fulgt danskprøverne gennem 20 år. Hun ser tre tendenser: 1) Eleverne skal i stigende grad skrive ind i en konkret situation med en målgruppe. 2) Fiktionen har fået en mindre plads. 3) Kommunikationssituationen er vigtigere end genren. Alle tre ser hun som positive tendenser, fordi de minder mere om det, eleverne skal bruge senere i livet. Hendes råd til lærerne er: – Undervis fortsat i fiktive tekster i forbindelse med fortolkning, men forvent ikke, at de fylder til skriftlig eksamen, og forbered eleverne på, at en novelle ikke er »det nemme valg«, fordi det faktisk kræver utrolig meget at skrive en god novelle. – Drop det store fokus på genrer, som er ved at glide i baggrunden i prøverne. Fokusér i stedet på disse spørgsmål: I hvilken rolle skriver jeg, hvad er min hensigt, hvad antager jeg om målgruppen, hvad er det for en situation, teksten skal læses i, og hvad indebærer de fire punkter for teksten?
38 /
FOLKESKOLEN / 11 / 2019
LÆRER:
Lad nu eleverne tro på, at de kan Dansklærer Lisbeth Sonne synes ikke, at årets skriftlige prøve gav eleverne mange chancer for at vise, hvad de kunne. Akademikernes børn klarer sig altid, men så længe prøveoplæggene indeholder så mange kryptiske underforståetheder, har tosprogede børn og børn med svagere baggrund meget svært ved at klare sig. Hun arbejder selv på en skole med mange tosprogede, og her arbejder de konstant med at udvikle børnenes sprogforståelse. Hendes råd til andre lærere er: – Spørg ind til, om eleverne kan gennemskue sprogbrugen i tidligere oplæg. Vi fandt for eksempel ved et tilfælde ud af, at flere af vores elever ikke vidste, hvad »rækker« betød – så er det svært at finde det rigtige svar i en tabel. – Forbered eleverne på, at de kan blive testet i noget helt andet end det, de er blevet undervist i. Jeg oplever, at opgaverne hvert år er tvistet lidt i forhold til det, vi har fået at vide, vi skulle undervise i. Som om at hver gang ministeriet får en ny tanke, så kommer den først til udtryk i prøven, og siden kommer den til os lærere. ➜ Læs Lisbeth Sonnes åbne klage til Undervisningsministeriet om årets prøve på folkeskolen.dk/659736