debatteret
Den nye læreruddannelse skal styrke lærerens professionelle dømmekraft Om et par uger starter nye studerende på en ny læreruddannelse. Den ny uddannelse sætter de studerende i stand til at bruge evidensbaserede metoder i deres praksis til gavn for elevernes læring. Kronik professor Jens Rasmussen, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, og lektor Claus Holm, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
netop skal blive bedre til at styrke elevernes læringsudbytte. I hvert fald er det et krav, at den nye læreruddannelse hviler på den nyeste evidensbaserede viden om, hvad der virker i folkeskolen. Og med »hvad der virker« henvises der til, om eleverne opnår gode resultater i forhold til de mål, der er sat for deres læring. Kravet er ikke nyt. Det har været en politisk målsætning de seneste 20 år.
Prøv den tredje vej Vær beredt! er et spejdermotto. Men det kunne lige så godt være et motto for en vagtlæge på en skadestue, hvor lægen i situationen forholder sig til de skadede personer, der bliver bragt ind. Spørgsmålet er, om mottoet også gælder for lærere? Er det vigtigt, at læreren kan reagere hensigtsmæssigt på de begivenheder, der opstår i klasseværelset? Ja, men ikke kun. I hvert fald fører sammenligningen af en lærer med en vagtlæge for vidt, hvis den fører til den konklusion, at lærerens autonomi til at udøve professionel dømmekraft suspenderer behovet, ja, selve muligheden for overhovedet at planlægge undervisning.
Ethvert møde mellem lærer og elever er ikke, som det ofte hævdes, unikt og situationsbestemt. Mødet mellem lærere og elever indgår – almindeligvis – i nærmere tilrettelagte undervisningsforløb, hvis formål er over tid at skabe fremgang i de enkelte elevers læring. Faktisk kan man sige, at de studerende, som starter på den nye læreruddannelse,
24 /
Det tydeligere fokus på elevudbytte har øget interessen for den uddannelsesforskning, der beskæftiger sig med at finde evidensbaserede svar på, hvad der styrker lærerens praksis. Tilhængere af denne »what works«-tilgang kaldes evidensoptimister, mens modstanderne kaldes evidensskeptikere. Optimisterne mener, at forskningen skal levere viden, som dikterer, hvordan læreren skal undervise. Skeptikerne mener, at den evidensbaserede viden tilsidesætter lærerens professionelle dømmekraft. Vi mener, at der er en tredje vej. Nemlig den, hvor læreres professionelle dømmekraft kvalificeres gennem forskningsbaseret viden og brug af forskningsbaseret undervisningskompetence. Det er selvfølgelig ikke nok at vide, hvad der virker. En lærer må også vurdere, om og hvornår det er passende at anvende det, der virker. Men det er kun muligt, hvis læreren har kendskab til, hvad der virker. Skeptikerne mener ikke, at forskningsbaseret viden og kompetence gavner lærerens professionelle dømmekraft: Undervisning
baseret på forskningsmæssig evidens gør læreren til en instrumentalist bundet til brug af bestemte teknikker. Dømmekraft, mener de, er en personlig kvalitet, der fordærves af viden, indsigt og kompetencer. Dømmekraft er en kvalitet, der udvikler sig med alder og erfaring og ved at studere erfarne lærere.
Læreren skal holde sig opdateret Vi er enige med skeptikerne i, at lærere selvfølgelig skal udøve professionel dømmekraft, men uenige i, at forskningsbaseret viden og kompetence står i vejen herfor. Vi foreslår modsætningen opløst ved at skelne mellem forskningsbaseret og forskningsinformeret pædagogisk praksis og slår til lyd for forskningsinformeret professionel dømmekraft. Det har to konsekvenser: For det første må uddannelsesforskningen i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, levere overbevisende viden og anbefalinger om, hvad der kan forbedre undervisningen. For det andet at lærere i deres professionelle vurderinger og beslutninger om undervisningspraksis lader sig informere – ikke diktere – af uddannelsesforskningens resultater.
Sagt på anden vis: Skeptikerne går ind for en personlig, erfaringsbaseret dømmekraft, optimisterne går ind for ren evidensbaseret undervisning uden behov for dømmekraft, mens vi slår til lyd for forskningsinformeret professionel dømmekraft.
folkeskolen / 13 / 2013
139309 p24-25_FS1313_Kronik.indd 24
12/08/13 11.22
