STUDIESTART
»Universitetsskoler« skal udvikle læreruddannelsen og skolerne Som led i sin læreruddannelse har Gitte Clausen fulgt en klasse på Vonsild Skole i to år og skrevet bachelor om de yngste elevers regnestrategier, et genstandsfelt, som studerende, lærere og forskere i fællesskab har udpeget som en kernefaglig didaktisk udfordring. T E K S T H E N R I K A N K E R S TJ E R N E H E R M A N N · F O T O M I C H A E L D R O S T- H A N S E N
Eleverne i 2.a på Vonsild Skole smiler, da Gitte Clausen træder ind i klassen. Selv om hun ikke er ansat på skolen, kender de hende rigtig godt. Hun har nemlig som lærerstuderende været på skolen både i praktik og for at forberede sin bacheloropgave om regnestrategier i indskolingen. »Hvordan går det med at regne med minus?« spørger Gitte Clausen ud i klassen. »Det går godt, vi er blevet bedre, fordi du hjalp os«, lyder det fra en af eleverne. En anden elev mener, at Gitte Clausen skal komme tilbage og undervise på skolen, når hun er færdig med sin læreruddannelse. »Det var rigtig sjovt at lege købmandsbutik«, siger en anden elev efter at have markeret ivrigt længe med armen helt i vejret. Flere af eleverne er gentagne gange blevet interviewet af den lærerstuderende, både da de gik i 1. klasse og nu i 2. klasse. Som studerende på Vonsild Skole, der har status af universitetsskole, har hun arbejdet med flere undersøgelser og skrevet en såkaldt Bachelor 1, som er en slags forløber for den bacheloropgave, Gitte Clausen har skrevet i år. Afsættet er hendes undersøgelser og interview af eleverne, altså en bachelor, der i den grad tager afsæt i hendes erfaringer og undersøgelser fra praktiktiden. 36 /
Det særlige med universitetsskolesamarbejdet ligger i, at lærerne på skolerne er med til at udpege områder, de ønsker undersøgt og udviklet. Lærerne på Vonsild Skole i Kolding har altså fundet de kernefaglige udfordringer sammen med underviserne og studerende fra læreruddannelsen på UC Syd og Syddansk Universitet. For eksempel i matematik, hvor det på Vonsild Skole handler om regnestrategier i et treårigt forsøg med UC Syd. To andre skoler deltager også, og de får altså hjælp af både forskere og lærerstuderende, så de didaktiske udfordringer bliver grundigt undersøgt. På den måde tilføres både læreruddannelsen og de lokale folkeskoler forskningsbaseret viden. »Jeg synes, der er et supergodt samarbejde mellem læreruddannelsen og skolen her, og man har som lærerstuderende rigtig mange muligheder for både at blive inspireret og få hjælp fagligt. Jeg har fået samlet en masse empiri til min bachelor samtidig med mit praktikforløb«, siger Gitte Clausen, som ofte kommer på Vonsild Skole, mens hun arbejder på sin bacheloropgave. Undervejs i sin uddannelse har hun flere gange fremlagt sine undersøgelser på Vonsild Skole for de andre deltagere i universitetsskoleprojektet.
KERNEPROBLEMER I SPIL På Vonsild Skole arbejdes der med nogle af de didaktiske kerneproblemstillinger for lærere, som uddannelsen og skolerne har udpeget i fællesskab:
Regnestrategier i matematik. Mundtlighed i dansk – ud fra et dannelsesperspektiv. Hvordan får læreren gang i en samtale, uden at eleverne i virkeligheden bliver »hørt i lektien«. Tværgående samarbejde og modulering i naturfag som prøvefag med biologi, fysik og geografi og teori. Metoder til at få mere teori på banen i undervisningen i idræt, fordi idræt nu er et prøvefag.
Foruden Vonsild Skole i Kolding Kommune er også Lyreskovskolen i Aabenraa Kommune og Vitaskolen Bohr i Esbjerg med fra starten i universitetsskoleprojektet.
FOLKESKOLEN / 13 / 2018
152180 p34-37_FS1318_Studiestart_2.indd 36
10/08/2018 13.29