TE MA ELEVBOO M
lå på plus 4.000. Børnefamilier flytter igen til forstadskommunerne eller længere ud på Sjælland, og så bliver det disse kommuner, som skal tage hånd om børnene«, siger Henrik Toft Jensen. Også friskolerne udgør en joker. På den ene side kan de optage flere elever, når børnetallet stiger, men der vil være en naturlig grænse for, hvor mange de har plads til, mener Claus Hjortdal. »Mit bud er, at vi vil se en svag stigning i, hvor mange procent der går i friskole. Men det vil ikke vare ved, for især i de store byer har skolerne svært ved at bygge til«, siger han.
Der er ingen snuptagsløsninger på de dilemmaer, der følger med den demografiske udvikling, understreger Roger Buch fra journalisthøjskolen. »Borgmestre og skoledirektører kan med god grund bekymre sig for, hvordan de skal få skolevæsnet til at hænge sammen. Men det skal lykkes, og det vil kommunerne også få det til, for børnetallet stiger lidt ad gangen«. Også KL er optimistisk: »Svingende børnetal er et vilkår, vi er vant til at håndtere lokalt. Det samme gælder for sikringen af de nødvendige og kompetente hænder«, siger Thomas Gyldal Petersen. folkeskolen@folkeskolen.dk
Nu stiger antallet af folkeskoler Der bliver stadig nedlagt og slået folkeskoler sammen, men samlet set opvejes det af, at afdelinger igen bliver selvstændige.
T E K S T: H E N R I K S TA N E K
14 /
fter den helt store udrensning i 2011 og 2012 er nedgangen i antallet af folkeskoler fladet ud, og indimellem får kurven en lille krusning opad. Antallet steg således med én i sommeren 2014, holdt sig status quo året efter for derefter at få endnu et lille nøk opad med tre skoler efter sommerferien 2016. Siden er antallet af skoler faldet med 15, men nu vender kurven igen, hvilket ikke mindst skyldes, at Lolland Kommune fra dette skoleår har delt to sammenbragte storskoler op i otte selvstændige enheder. Planen lød ellers på syv skoler, men i juni besluttede byrådet, at også de to skoler i Nakskov skulle være selvstændige, så kommunen nu kun har én matrikelskole tilbage, nemlig i Maribo. Ifølge Undervisningsministeriets officielle tal opgjort per 1. oktober 2018 har Danmark 1.082 folkeskoler. Tallet omfatter både skoler på én adresse og skoler fordelt på flere matrikler, idet opgørelsen dækker over skoler opgjort som juridiske enheder med én samlet ledelse og eget skoledistrikt. Efter sommerferien er to skoler nedlagt og 14 skoler slået sammen til seks skoler, viser Folkeskolens årlige undersøgelse af ændringer af skolelandskabet. Det giver et minus på i alt ti skoler. Det opvejes af, at kommunerne Halsnæs, Odsherred, Haderslev og altså Lolland har delt tidligere sammenlagte skoler op i selvstændige enheder. Det giver et plus på 11 skoler. Hertil kommer, at Københavns Kommune åbner en ny skole til 840 elever på Sluseholmen i Sydhavnen. Skolen
FOLKESKOLEN / 13 / 2019
skal vokse op nedefra og har i dette skoleår kun elever i børnehaveklasse. Formelt set kan en skole med under tre årgange og under 100 elever ikke være selvstændig. Derfor knyttes skolen i de første år administrativt til Tove Ditlevsens Skole. Men da den om få år bliver herre i eget hus, tillader vi os at tælle den med på plussiden. Dermed er Danmark blevet to skoler rigere. folkeskolen@folkeskolen.dk
SKOLEÆNDRINGER 2019 Her forsvinder skoler:
Herning og Norddjurs Kommuner nedlægger hver en skole. Derudover slår Herning to skoler sammen til én, mens Norddjurs fusionerer otte skoler til tre matrikelskoler. På samme vis slår Roskilde fire skoler sammen parvis.
Her åbner skoler:
Halsnæs Kommune deler en matrikelskole op i to. Det samme gør Odsherred og Haderslev med hver to skoler, mens to skoler på Lolland bliver til otte. København åbner en ny folkeskole.
Kilde: Undervisningsministeriet. Tallene er opgjort per 1. oktober det pågældende år og omfatter både skoler med én adresse og skoler fordelt på flere matrikler. Uanset antallet af afdelinger er de sidste kun talt med én gang. August 2019 åbner Sluseholmen Skole.
