SKOLEPOLITIK
Foto: Gonzales Photo Magnus Fisker/Gonzales/Ritzau Scanpix
Overblik:
Det betyder ghettopakken for folkeskolen Tre elementer af den såkaldte ghettopakke har betydning for folkeskolen og er trådt i kraft i dette skoleår: obligatoriske sprogprøver, økonomisk fraværsstraf, og så kan staten nu kræve skoler lukket.
6/
FOLKESKOLEN / 13 / 2019
TEKST
ANDREAS BRØNS RIISE
Der skulle blot gå en uge, før Pernille Rosenkrantz-Theil som ny undervisningsminister satte sin signatur på sin første politiske aftale. Den 27. juni blev den 42-årige socialdemokrat udpeget til embedet, og allerede den 3. juli skrev hun under på at gøre folkeskolerelaterede initiativer i den såkaldte ghettopakke til lov. Ghettopakken blev vedtaget med et bredt flertal bestående af Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet allerede i foråret 2018. Men da Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti ikke ønskede at være med, og nogle af initiativerne berører skoleområdet, hvor
de to partier er med i forligskredsen, blev der indgået et kompromis: Den bid af ghettopakken, der hører under undervisningsministerens ressortområde, kunne effektueres af en ny undervisningsminister efter et folketingsvalg, hvis der stadig var flertal for aftalen. Det var der, selvom regeringsmagten skiftede farve, og dermed kunne Pernille Rosenkrantz-Theil sætte de nye initiativer i værk allerede fra 1. august i år. Blandt initiativerne er de omdiskuterede sprogprøver og den lige så omdiskuterede fraværsstraf. I skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne kommer fra et boligområde, som har stået på »ghettolisten« i løbet af de seneste tre år, skal børnehaveklasseeleverne nu bestå en sprogprøve for at starte i 1. klasse. De omfat-
