Folkeskolen nr. 14, 2013

Page 10

K LI P F R A nettet

Mandag 12. august 2013 kl. 13:55

Testevaluering giver ingen svar på, om testene duer Om kort tid bliver evalueringen af folkeskolens nationale test offentliggjort. Men evalueringen kommer ikke til at give svar på, om testene holder rent videnskabeligt. Evalueringsfirmaet Rambøll skal evaluere folkeskolens nationale test. Rambøll har hyret professor i pædagogisk statistik Peter Allerup til den del af evalueringen, der handler om selve det adaptive princip, som er kernen i testenes funktion. For at kunne vurdere, om de adaptive test giver en sikker bedømmelse af elevernes kundskaber, har

Peter Allerup derfor bedt om udtræk fra databasen – men den del af tilbuddet har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen takket nej til. I den nye folkeskolereform skal folkeskolen målstyres efter elevernes resultater i de nationale test. Blandt andet skal mindst 80 procent af eleverne være gode til at læse og regne i de nationale test, og andelen af de

allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Testene skal have en ny såkaldt »kriteriebaseret« skala, som er inspireret af den internationale Pisa-undersøgelse, som i ti år har været med til at definere skolepolitikken i mange lande. Men spørgsmålet er, om man overhovedet kan regne med, at de it-baserede adaptive test, som er enestående i verden, giver en korrekt måling af elevernes niveau. Danmarks anden ekspert i pædagogisk statistik, professor Svend Kreiner, fik for nylig optaget en artikel i et internationalt anerkendt tidsskrift, som viser, at Pisa-testene ret beset er ubrugelige til at sammenligne lande. Og blandt andet på folkeskolen.dk har der været rejst tilsvarende mistanker mod de nationale test for ikke at være psykometrisk valide. Men testopgaver og data er fortrolige, og nu kommer der altså heller ikke en forskningsmæssig vurdering. kra@dlf.org

Professor Peter Allerup har, allerede siden de første test blev gennemført i 2007, gjort opmærksom på problemer ved testene. Han ærgrer sig derfor over ikke at kunne få svar på sine spørgsmål i evalueringen. Foto: Klaus Holsting Mandag 19. august 2013 kl. 13:35

Lærerne beholder undervisningskompetencen i reformlov Dansk Folkeparti (DF) og Konservative udtrykte i sidste uge kritik af regeringens skolelov, fordi pædagogerne i lovteksten blev sidestillet med lærerne og tildelt undervisningskompetence. Det var ikke en del af aftaleteksten fra juni. Det endelige forslag er nu sendt i høring, og her er det blevet præciseret, at det er lærerne, der har den generelle undervisningskompetence, og at pædagoger alene kan varetage afgrænsede undervisningsopgaver. Undervisningsordfører Alex Ahrendtsen (DF) er tilfreds. »Vi

10 /

har fået justeret de ting i bemærkningerne og lovteksten, der skulle justeres, så det stemmer overens med aftaleteksten«, siger Alex Ahrendtsen, der dog forventer flere justeringer, når høringssvarene kommer ind. Læs også: LA: Uklædeligt, at DF nu frasiger sig ansvaret for skolereform, og DF: Regeringen holder sig ikke til aftalen om skolereform.

folkeskolen / 14 / 2013

139310 p10-13_FS1413_Folkeskolen.dk.indd 10

26/08/13 10.25


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.