overværet
Tårnby gik mod strømmen
– åbnede ny
specialskole Gruppeordningerne på folkeskolerne fungerede ikke, eleverne blev ikke inkluderet, så for tre år siden valgte politikerne i Tårnby Kommune at åbne en ny specialskole for 72 elever. Tekst
Helle Lauritsen
Foto
Klaus Holsting
I Tårnby oplevede både lærere, pædagoger og skolechef for nogle år siden, at børnene i gruppeordningerne ikke blev hverken inkluderet, rummet eller integreret. Gruppeordningerne var ellers tænkt som inklusion på folkeskolerne, men børnene var segregeret fra de andre elever, og de trivedes ikke. Samtidig opstod et behov for at udvide lokalekapaciteten på en række skoler på grund af vækst i elevtallet. Derfor besluttede kommunalbestyrelsen at oprette en ny specialskole. Tårnbygårdsskolen åbnede for tre år siden i en tidligere skolebygning på Englandsvej. »Set i et børneperspektiv var gruppeordningerne ikke gode. Det lykkedes ikke at integrere eleverne fra gruppeordningerne, og vi syntes ikke, at det, vi lavede, var i orden«, fortæller skolechef Ivan Jensen. Tårnby havde ni gruppeordninger på i alt tre skoler. Primært med elever, der kom fra amtets specialtilbud og nu skulle inkluderes i folkeskolen. »Vi drev det som den tidligere amtsgruppeordning, så vi havde samlet børnene efter de problematikker, de havde – autismespektrum, ADHD eller andet. Men samtidig oplevede vi også, at gruppeordningerne var for lille et fagligt miljø. Personalet fik ikke den sparring, de kunne ønske sig«, siger Ivan Jensen. 14 /
I dag trives både elever og lærere væsentligt bedre i det større fælles miljø på specialskolen, og også forældrene er mere tilfredse, fortæller skolechefen. Det betyder ikke, at man ikke inkluderer specialelever i normalklasser i Tårnby Kommune. Det gør man bestemt. Og man har også specialklasserække på en af skolerne, men omkring 72 elever med autismespektrumforstyrrelser eller med ADHD går nu på specialskolen Tårnbygårdsskolen, der har elever fra 0. til 10. klasse. Eleverne er ikke delt op i klasser, men går i grupper i indskoling, mellemtrin eller udskoling. 21 lærere og 19 pædagoger arbejder på skolen. Personalet kommer primært fra de tidligere gruppeordninger. »Specialskolen er også udtryk for inkluderende tænkning. Den giver større mulighed for at udvikle børnene og have udgangspunkt i det enkelte barn. Specialskolen er jo også et fællesskab«, pointerer skolechefen.
Kommunen har en inklusionspolitik Ivan Jensen fortæller, at Tårnby Kommune har en inklusionspolitik, hvor man forsøger at bevare alle elever i distriktet og i almentilbuddet. Fordi det er folkeskolens fornemmeste opgave. »Men det kan ikke altid lade sig gøre, og det er ikke barnets diagnose, der afgør, om det kan lade sig gøre. Vi tager udgangspunkt i, om barnet profiterer, dér hvor det er. Vi ser på problematikken, og så beslutter vi, hvor barnet skal gå i skole«, siger Ivan Jensen. »Der findes ingen objektive kriterier for,
hvem der passer bedst i almenskolen, og hvem der har det bedre i specialskolen. Man kan opstille økonomiske modeller, men ikke faste psykologiske modeller. Der findes ingen facitliste. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning forbereder visitationen, men skolelederne har fået det omfattende ansvar«. Ifølge skolechefen er beslutningen ikke blevet lettere. Kommunen har omorganise-
folkeskolen / 14 / 2013
139310 p14-19_FS1413_Taarnbygaard.indd 14
26/08/13 14.24
