Folkeskolen nr. 14, 2013

Page 8

aktualiseret

Nye Fælles Mål er klar til politisk diskussion En mastergruppe har barslet med faglige anbefalinger til rammer for de nye forenklede Fælles Mål. DLF og KL er uenige om graden af styring, og nu skal politikerne tage stilling til de endelige rammer.

Tekst

Pernille Aisinger

Nye Fælles Mål er på vej. En mastergruppe med repræsentanter fra ministeriet, professionshøjskoler, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), skolelederne, KL og DLF har netop lagt sidste hånd på deres anbefalinger til rammer for de nye mål. Gruppens arbejdende formand, forsknings- og udviklingschef på Via Andreas Rasch-Christensen, understreger, at masteren hviler på forskning på området, afsøgning af internationale erfaringer fra otte lande kombineret med gruppens viden og erfaringer. »Fra politisk hold har man bedt om et fagligt bud på, hvordan rammerne kan se ud. Det har vi givet, og det kan gruppen stå hundrede procent inde for. Det her er lærernes arbejdsredskab. Der bliver sat konkrete mål for, hvad eleverne skal kunne, ikke hvilke aktiviteter de skal igennem. Det vil være enklere og langt mere brugbart for lærerne. Nu skal det så behandles i forligskredsen, og så må vi se, hvad der sker«, siger Andreas Rasch. I de nye Fælles Mål skal der formuleres kompetencemål. Eleverne viser kompetence i konkrete situationer ved at bruge viden og færdigheder til at løse opgaver og i dialog med lærerne reflektere over opgaveløsningen. For hvert kompetencemål defineres således et antal mål for, hvad eleven skal vide (vidensmål) og kunne (færdighedsmål) for at opnå kompetencemålet. Et eksempel på læringsmål i historie kan være: »Eleven har viden om historiske metoder« (vidensmål), »Eleven kan forholde sig kritisk til kilder« (færdighedsmål) og »Eleven 8/

Bjørn Hansen fra DLF kan sagtens se fornuften i at gøre Fælles Mål til et brugbart redskab for lærerne. »Men de må ikke blive så forenklede, at det bare er noget, man krydser af i et elektronisk skema, og så glemmer alt om de andre ting, børnene skal lære, som ikke er formuleret i Fælles Mål.

bruger viden og færdigheder i forhold til en bestemt kontekst (eksempelvis undersøge websites for holocaustbenægtelse) og reflekterer efterfølgende over, hvordan man generelt skal forholde sig kritisk til informationssøgning på nettet« (kompetencemål).

Et styringsredskab for lærere eller kommunen Opdraget fra folkeskolereformen lyder på en forenkling af målene. Mastergruppen er enige i behovet, men understreger, at det ikke må blive en forsimpling. Drøftelser i gruppen har ført til fem overordnede rammer: Det skal være læringsmål, der sigter mod elevens læringsudbyt-

Andreas Rasch-Christensen understreger, at de nye Fælles Mål skal være et arbejdsredskab for lærerne. Et styringsværktøj, som de kan bruge til undervisningen, og et dialogredskab til samtaler med ledelse, elever og forældre.

De begynder med dansk og matematik 

I følge forliget om folkeskolereformen skal Fælles Mål for dansk og matematik være forenklet inden udgangen af 2013, så de bliver nemmere at bruge for lærerne i undervisningen. De øvrige fag skal være klar til næste skoleårs start. Masterplanen skal diskuteres i forligskredsen i starten af september. I løbet af efteråret nedsættes arbejdsgrupper bestående af lærere, vejledere og videnspersoner fra professionshøjskoler eller universiteter.

folkeskolen / 14 / 2013

139310 p08-09_FS1413_Aktualiseret.indd 8

26/08/13 11.00


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.