D E B AT
Når underholdning bliver undervisning I bestræbelsen på at ville bygge bro mellem fritid og skole må dansklæreren gøre sig flere didaktiske overvejelser. Kandidat i didaktik præsenterer her fem centrale punkter til lærerens forberedelse.
KRONIK EMILIE HELMS MIKKELSEN, LÆRER OG KANDIDAT I DIDAKTIK
For dansklærere, der arbejder ud fra et bredt tekstbegreb, er alle tekster potentielle læremidler. Det har i mange år været normen at bruge børne- og ungdomslitteratur som hovedværker og udgangspunkt for analyse og læring, ligesom nye didaktiske udgivelser favner genrer så forskellige som computerspil og folkeviser. De tekster, eleverne møder i fritiden, er dermed ikke undtaget, og da den norske tv-serie »Skam« eksempelvis blev populær blandt unge i 2015, blev den af Dansklærerforeningens formand, Jens Raahauge, omtalt som en gave til lærerne og nabosprogsundervisningen. I mit speciale på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse har jeg undersøgt det, jeg kalder »fritidstekstdidaktikken«. En fritidstekst har jeg defineret som en tekst – i bred forstand – som eleverne af egen fri vilje interagerer med i fritiden, og som de primært kender herfra. Det inkluderer derfor også masse- og popkulturelle tekster, ligesom elevernes egne produktioner principielt også kan inddrages. 28 /
Jeg har undersøgt et felt, som for mange nok vil være selvfølgeligt, men som ikke desto mindre er underbelyst. Det giver jo umiddelbart god mening, at elever lærer mest, hvis de er interesserede i stoffet, og hvorfor så ikke inddrage nogle af de tekster, de bruger i fritiden? Hvis man kigger på forskningen i motivation, vil man se, at fritidstekst plus skolefag ikke er en genvej til læring. Motivation er et mangefacetteret felt, og der er andre faktorer, man som lærer kan fokusere på, end det konkrete tekstvalg. I diskussionen af fritidsteksterne er der da også direkte modstandere, som påpeger, at skolen er et domæne for sig, som skal præsentere eleverne for noget andet end det, de møder i fritiden. Der er dog også fortalere, som ser fritidslivet som et domæne fyldt med læringsaktiviteter og viden, der kan anerkendes og bruges inden for skolens rammer. De følgende fem råd er en sammenfatning af nogle af de teorier og tanker, som denne forskning har affødt:
1. Inddrag elevviden Det vigtigste element i en vellykket fritidstekstdidaktik går via dine elever og dit kendskab til dem. Hvis ikke din fritidstekstdidaktik har udgangspunkt i dit konkrete klasserum – med dine elever og deres fritidstekster – ja, så er der faktisk bare tale om en tekstdidaktik. Om
du får et godt kendskab til dine elevers fritidstekster igennem samtale eller mere strukturerede tilgange som spørgeskemaer, er i princippet ligegyldigt. Det vigtigste er, at de tekster, du udvælger, er relevante for din undervisning og har værdi for (nogle af ) dine elever. Det er vigtigt også at overveje, hvilke elever og elevgrupper du henter din tekst hos: Er det dem, der alligevel altid bliver hørt, eller er der mulighed for at eksperimentere med undervisningsstrukturen og elevdeltagelsen?
FOLKESKOLEN / 14 / 2018
152181 p28-29_FS1418_Kronik.indd 28
27/08/2018 09.43
