»Vi lærere er som eleverne: Vi vil gerne ses, høres og anerkendes«, siger Carina Balto.
Din undervisning gør mig bedre
Lærere i Aarhus ser hinanden undervise på tværs af skolerne. Målet er at styrke inklusionen. Både værter og gæster får udbytte af besøget, som det meget bevidst bliver kaldt. TeksT
henrik sTanek
foTo
helene Bagger
em – fire – tre – to – en«. Dansklærer Carina Balto tæller ned, og en pige, der tømmer sin blyantspidser i skraldespanden, skynder sig tilbage på sin plads på første række. Carina Balto har brugt de første ti minutter af dobbeltlektionen i 5.a på Viby Skole i Aarhus på at tale med eleverne om den løbetur, de var på i går. Nedtællingen signalerer, at de skal i gang med at arbejde med semikolon. Bag eleverne sidder Jonas Breivik fra Virupskolen i Hjortshøj, mens Ulrik Boie fra Kragelundskolen i Højbjerg har taget plads ude ved væggen. De er på besøg for at se Carina Balto undervise og har nøje udvalgt deres pladser. »Vi skal undgå at interagere med eleverne. Vi ser heller ikke på Carina. Det er os selv, vi har i fokus. Derfor kalder vi det ikke en observation, men et besøg. Der er ingen grund til, at hun skal føle sig overvåget, og vi har fortalt hende, at hun skal have ros bagefter. Hun lærer alligevel ikke noget af en negativ tilbagemelding«, siger Jonas Breivik. Lærerne i Aarhus besøger hinanden under projektet Folkeskolens Fællesskaber, der skal styrke inklusionen. Tanken er, at de får øje på, hvad de selv kan gøre bedre, når de ser kolleger undervise.
opgaven står på tavlen Eleverne henter deres hæfter, og Carina Balto beder dem om at slå op på side 20, opgave 14. Hun skriver det på tavlen, og så er det, at hun tæller ned. folkeskolen / 15 / 2012 /
136674 p14-21_FS1512_tematiseret.indd 19
19
27/08/12 11.55
