debatteret
Tag afsæt i børn med særlige behov – ikke i køn Hvorfor er det primært drenge, der havner i specialundervisningen, og ikke piger? I skoleåret 2011/2012 fik 11 procent børn specialundervisning, og de 65 procent var drenge. Nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at 81 procent af disse drenge er henvist for udviklingsforstyrrelserne ADHD og autisme. kronik Bonnie Vittrup cand.pæd.didak.
I den aktuelle folkeskoledebat bliver fænomenet forklaret som biologiske kønsforskelle. Men forskellige studier viser, at piger sandsynligvis bliver underdiagnosticeret og bærer rundt på uopdaget autisme eller ADHD. Viden på området er måske knap så entydig, som den ellers oftest fremstår. Drenges overrepræsentation i specialundervisningen har medført et massivt fokus på behovet for at tænke i nye køns-pædagogikker i skolen, der skal være »drengevenlige«: »Vi kan se, at drengene bliver hægtet af, og derfor skal vi udvikle pædagogikken, så den også rammer dem« (Christine Antorini, Politiken, februar 2012). »Det er, som om pigerne har fundet ud af, hvad skolen vil have dem til at gøre, mens mange drenge lærer anderledes og derfor ender med at udfordre systemet. Og nogle af de drenge ender i specialundervisningen« (Benedikte Ask Skotte, Jyllands-Posten, november 2011). For den brede offentlighed er fortællingen om de biologiske kønsforskelle da også 24 /
overbevisende og til at tage at føle på, når udfordringerne med »de urolige drenge« skal håndteres.
Men har evolutionsteorien om, at drenge naturligt er mere udfarende og har behov for kamp og konkurrence, måske fået for meget indflydelse på skolens pædagogiske arbejde? Noget tyder på, at den biologiske fortælling ikke samler alle brikkerne i forståelsen af drenge og piger i skolen.
Piger med udviklingsforstyrrelser Foreløbige kliniske erfaringer får forskere til at efterlyse mere viden om piger med autisme og ADHD. Den svenske forsker Svenny Kopp har i sin afhandling (»Girls with social and/ or attention impairments«, 2010) vist, at kun hver tiende pige fik den rigtige diagnose fra begyndelsen, og at piger med en spiseforstyrrelse i teenageårene oftest havde en udiagnosticeret autismediagnose. Piger med en lavere begavelse (IQ under 70) får oftere en autismediagnose, hvorimod vanskeligheder hos piger med normal eller høj begavelse typisk tolkes anderledes. Tilsyneladende er piger med autisme eller ADHD dygtigere end drenge til at kamuflere deres problemer, idet de kopierer en relevant adfærd. De spørger måske mere og er mere
talende, hvilket kan »tilsløre« en manglende interesse eller indlevelse i og forståelse af den pågældende situation (Autisme.dk). Men ifølge undersøgelserne risikerer problemerne på sigt at manifestere sig i selvskadende adfærd (for eksempel cutting) eller spiseforstyrrelser, hvis pigerne i stedet for specialpædagogiske tilbud tilbydes psykoterapeutisk behandling. Eftersom størstedelen af forskningen primært er baseret på drenge, mener nogle forskere altså, at det er sandsynligt, at piger – som ikke ligner de urolige drenge – ikke genkendes i systemet som piger med udviklingsforstyrrelser, og at deres adfærd mistolkes eller overses af omgivelserne.
Hjerner er formbare Især hjernens biologi er blevet fremhævet som den primære årsag til den skæve kønsfordeling blandt børn med udviklingsforstyrrelser. Tesen foreslår, at drenges hjerner er forskellig fra pigers, idet den udvikler sig langsommere og derfor er mere sårbar over for miljøbetingede påvirkninger og i forhold til udviklingen af sprog. Men der findes også en anden hypotese, der i stedet foreslår, at visse gener på Xkromosomet kan relateres til udvikling af autisme. Idet pigerne har to af de samme kønskromosomer (XX), mens drenge har to
folkeskolen / 15 / 2012
136674 p24-25_FS1512_kronik.indd 24
24/08/12 14.07
