aktualiseret
2013 DLF ko ngr
es
Kongres præget af vrede, galgenhumor og snusfornuft Vreden over lockouten fyldte godt op, både i formand Anders Bondos mundtlige beretning – og blandt de delegerede. Men de fleste af talerne bar også præg af et snusfornuftigt: Hvad gør vi nu og i 2014, så lærerne kommer helskindet igennem hverdagen? Tekst
Hanne Birgitte Jørgensen
Galgenhumoren kom på banen, da en usædvanlig afdæmpet undervisningsminister i sin tale om folkeskolereformen sagde, at nu skal lærerne væk fra at arbejde som enkeltpraktiserende lærere og over til at arbejde i team. Den vantro latter fra forsamlingen var højlydt. Vidste Antorini ikke, at lærerne i mange år har samarbejdet i team?
Ændringer i folkeskolen kræver tryghed Lise Vadsager Ringsted-Sorø Lærerkreds, lærer på Frederiksberg Skole »Efter lovindgrebet havde jeg en klar fornemmelse af, at med de ændringer, vi står over for, så er det enormt vigtigt, at arbejdspladsen har et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor man føler sig tryg. Derfor valgte jeg faktisk at skifte skole. Stemningen blandt mine kollegaer er meget præget af, at vi har fået tæsk. Det er en balancegang at holde på de idealer, vi står for, og samtidig komme videre sammen med børn og forældre«. asw@dlf.org
6/
Konflikten satte i det hele taget sit præg på starten af kongressen, hvor både Christine Antorini og KL-formand Erik Nielsen sad på første række og overhørte Anders Bondos mundtlige beretning. Han lagde ikke fingrene imellem i forhold til lockouten. Men han pegede også fremad og inviterede til samarbejde både lokalt og centralt. De to gæster tacklede situationen forskelligt. Antorini gjorde en dyd ud af at fortælle, at hun godt er klar over, at lærerne er frustrerede, og pointerede, at hun ikke ville sige, at nu skulle alle bare se fremad. KL-formanden lagde op til, at hvis bare han og Anders Bondo satte sig ned med en kop kaffe, så skulle samarbejdet nok komme op at stå igen. Gæsterne forlod kongressen efter et par timer. Og derefter blev der ikke brugt meget tid på at se tilbage på konflikten. Her og nusamarbejdet i kommunerne fyldte meget af taletiden. Flere kredsformænd fortalte, at deres kommune ikke inviterer den lokale lærerkreds med til samtaler, men i stedet nedsætter arbejdsgrupper med udvalgte lærere. Andre fortalte om et rimeligt samarbejde. Kongressens talere forsøgte at balancere mellem to hensyn. Det ene er, at ansvaret for at løse de problemer, lærerne kan se i horisonten, skal placeres solidt hos de politikere, som har gennemført et lovindgreb hen over hovedet på lærerne. Det andet hensyn er, at lærerne stadig vedkender sig et professionelt ansvar for skolen og eleverne. »Det er vigtigt, at vi påtager os vores ansvar for udviklingen af skolen, såvel i vores daglige arbejde som i de politiske diskussio-
ner«, sagde Anders Bondo blandt andet i sin mundtlige beretning. »I vores professionsideal har vi formuleret det på denne måde: ’Læreren vil bidrage til udviklingen af elevernes menneskelige, sociale og politiske dannelse, så alle elever får forudsætninger for aktivt at præge såvel deres eget liv som samfundet’«. Et gennemgående tema var også bekymring for, hvad der kommer til at ske med skolen og velfærdsstaten. Flere kritiserede, at dannelsen af eleverne træder i baggrunden, og at fremtidens folkeskole kun har til formål at uddanne soldater i en konkurrencestat.
folkeskolen / 16 / 2013
139312 p06-17_FS1613_Aktualiseret_Kongres.indd 6
23/09/13 15.54
