K LI P F R A NETTET
Rødovre-lærere skal nu selv sætte tid på forberedelsen
Foto: Maria Becher Trier
Fredag 9. oktober 2015 kl. 12.30
I Rødovre er det fremover læreren, der sætter tid på opgaverne inden samtalen om opgaveoversigten. Det er et af elementerne i en ny lokal arbejdstidsaftale. Det er en meget stolt og glad kredsformand Anders Liltorp, der i forrige uge satte sin underskrift på en arbejdstidsaftale ved siden af skolechefen John Kronbaks og børne- og kulturforvaltningsdirektør Jette Egholms. Han betegner aftalen som en ægte professionsaftale, der tager udgangspunkt i lærerens behov for et professionelt råderum. Det betyder blandt andet, at det er læreren, der med sit professionelle skøn skal afsætte den nødvendige forberedelsestid til de klasser og de fag, han eller hun skal undervise, inden samtalen med skolelederen om opgaveoversigten. »Det er klart, at så kan lederen være uenig, og det kan sagtens være, at der ikke er tid nok, men så er det i hvert fald gennemskueligt, og lederen får også nogle tal, som
kan bruges til at dokumentere opadtil«, forklarer Anders Liltorp og fortsætter: »Det væsentlige er jo, at der er en reel og konstruktiv drøftelse mellem lærer og leder, hvor kerneopgaven og den gode undervisning er i spil. De klare værdier, den store tillid og samarbejdet, som hele aftalen bygger på, skal jo ud at virke på skolerne. Det er dét, der kendetegner samarbejdet mellem alle niveauer i Rødovre Kommune, og nu er det også aftalebaseret«. Behovet for et professionelt råderum kommer også til udtryk i aftalens ord om, »at den enkelte lærer kan prioritere at udføre opgaver, der eksempelvis ikke kræver kontorhold og ikke inddrager kollegaerne eller ledelsen et andet sted«. Arten af opgaver,
som kan udføres andre steder end på skolen, og rammerne for denne fleksibilitet aftales mellem skoleleder og tillidsrepræsentant på hver enkelt skole. Rødovre Kommune har bevilget midler, svarende til at 780 undervisningstimer udløser én lærerstilling. Og med de nye lønaftaler får alle lærere også undervisningstillæg for 780 timer, uanset hvor mange timer de rent faktisk har. kra@folkeskolen.dk
Foto: Istock
Onsdag 30. september 2015 kl. 15.39
Det var Rødovres borgmester Erik Nielsen (til venstre), der som daværende KL-formand i februar 2013 meddelte, at KL lockoutede alle lærere. Resultatet blev en afskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale, men fra i dag har lærerne i Rødovre igen en lokalaftale.
Forlag:
Lærere kopierer ulovligt Flere forlag oplever, at lærere tager ulovlige kopier af deres undervisningsmateriale, og piratkopieringen kan koste forlagene rigtig mange penge. Ole Camåe driver et forlag, der udgiver engangsmaterialer til
16 /
forskellige fag på grundskoleniveau, og han er godt træt af, at hans bøger bliver kopieret. Sidste år fik han over 30.000 kroner refunderet fra Copydan.
FOLKESKOLEN / 18 / 2015
144579 p16-19_FS1815_Folkeskolendk.indd 16
19/10/15 16.18