Folkeskolen nr. 18, 2018

Page 16

GRAT IS LÆREMIDLER

NEJ TAK TIL CENTRAL GODKENDELSE Lærerne skal have frihed til selv at vælge undervisningsmateriale, og læreruddannelsen gør lærerne i stand til at kunne vurdere kvaliteten af læremidler. Sådan lyder det fra Danmarks Lærerforening og Danske Professionshøjskoler, som ikke ser behov for en central kvalitetssikring af gratis læremidler. T E K S T: M A RT I N V I T V E D S C H Ä F E R

I

ngen ved, hvor meget gratis undervisningsmateriale fra virksomheder og organisationer der finder vej til eleverne. For der findes ikke en central opgørelse over, hvilke læremidler der bliver anvendt i danske skoler. Det skyldes ifølge Mette Schousboe, der er pædagogisk konsulent i Center for Undervisningsmidler (CFU) på Københavns Professionshøjskole, at meget materiale bliver sendt direkte til den enkelte skole eller lærer. »Det er ikke alt, der kommer forbi os, så det er svært at vide, hvor meget materiale fra firmaer fylder på skolerne«, siger Mette Schousboe og fortæller, at CFU jævnligt optager materiale fra private aktører i sin udlånssamling. »Vi har konsulenter, der vurderer, om det er reklame, og faglige konsulenter, der vurderer, om det er lødigt og relevant for undervisningen i det pågældende fag«, siger Mette Schousboe og nævner blandt andet Oxfam Ibis’ materialer om udviklingslande og Rådet for Sikker Trafiks materialer om færdselssikkerhed. »For de materialer gælder de samme kriterier, som når vi selv indkøber materiale. Det er altid faglige, pædagogiske konsulenter, der vurderer det«, understreger hun. Selv om lærerne har adgang til materialer fra private aktører på lige fod med materialer fra undervisningsforlagene, ser man hos Gyldendal ikke de øvrige aktører som konkurrenter. Tværtimod. »Det er ikke materialer, der er fuldt dækkende for pensum til et helt fag. Det er te-

16 /

FOLKESKOLEN / 18 / 2018

/

FOTO: THOMAS ARNBO

matiske nedslag, så jeg ser det ikke som en konkurrent, men som et bidrag, der kan være et godt supplement«, lyder det fra Gyldendal Uddannelses direktør, Hanne Salomonsen. »Det er to helt forskellige produkttyper. Organisationer og virksomheder kan tilbyde tematisk materiale, hvor vores materiale er mere langsigtet og funderet i undervisningsplanerne og Fælles Mål«, siger hun.

Lærerne kan miste medejerskabet Mens man i Norge har en statslig institution, der kvalitetssikrer læremidler, findes der ikke i Danmark centrale kriterier for kvaliteten af materialene. Det er op til den enkelte lærer at vurdere, om materialer, som forlag, kollegaer eller private aktører har udarbejdet, er gode nok. »Traditionelt har man hverken fra Undervisningsministeriets eller CFU’s side blåstemplet noget materiale som bedre end andet. Det er op til skolerne og lærerne at vurdere kvaliteten. Det er den danske måde at gøre det på«, siger Mette Schousboe. Ifølge Lis Madsen, der er institutchef på Københavns Professionshøjskole og talsmand for læreruddannelsen i Danske Professionshøjskoler, kan der være både fordele og ulemper ved at indføre en fælles kvalitetssikring af undervisningsmaterialer til folkeskolen. »Med et centralt kvalitetsstempel har man en sikkerhed for, at ikke hvad som helst ender ude i klasselokalerne«, siger hun og uddyber: »Det kan sikre, at det ikke er den enkelte lærer, der står med ansvaret. Vi ved desværre

også, at det af og til er ikkelæreruddannede eller lærere uden kompetence i faget, der underviser i skolen. I det tilfælde kan et centralt kvalitetsstempel være en hjælp til den uerfarne«. Omvendt peger hun på, at en central kvalitetssikring kan fjerne noget af lærernes frihed. »Det kan i værste fald betyde, at lærerne mister medejerskabet til undervisningen, hvis de er bundet til kun at anvende bestemte materialer. Det kan også risikere at gøre materialerne mindre eksperimenterende, og i værste fald at det bliver et lille dommerpanel, der afgør, hvilket materiale der skal undervises efter i folkeskolen«, lyder det fra Lis Madsen. Hos Gyldendal er Hanne Salomonsen enig i, at det nuværende system fungerer fint: »Vi har en tradition i Danmark for, at det er uafhængige, apolitiske leverandører, der leverer til det lange, seje træk i folkeskolen, og at de følger Fælles Mål og Undervisningsministeriets retningslinjer. Så længe kommercielle aktører holder sig til tematisk materiale, ser jeg ikke noget kontroversielt i det«.

DLF: Lærerne er professionelle Heller ikke i Danmarks Lærerforening (DLF) ønsker man en central blåstempling af læremidler. Det skal være op til den enkelte lærer, lyder det fra Jeanette Sjøberg, der er formand for undervisningsudvalget i DLF: »Man skal passe på med centrale vurderingskategorier. Det er professionelle lærere, der bedst kan afgøre, hvilken kvalitet


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.