tematiseret
»Hej 6.v. Jeg synes, at det er en fin klasse, vi har«
Det kræver stort overblik og gehør at være klasseleder. Forsker i didaktik og klasseledelse Helle Plauborg pointerer i sin ph.d.-afhandling, at der er sammenhæng imellem det didaktiske, det faglige og det sociale. A f E s b e n C h r i s t e n s e n / I l l u s t r at i o n : P e r n i l l e M ü h l b ac h / F o t o : P e t e r He l l e s E r i k s e n
»Goddag, velkommen til. Du går nu ind i et læringsrum«. Læreren giver hånd til hver enkelt elev på vej ind i klassen. Frikvarteret med dets larm og konflikter bliver pakket væk og glemt. Sådan tog læreren imod eleverne i 6. klasse i den byskole, der i Helle Plauborgs ph.d.-afhandling er blevet til »Byklassen«. Den blev blandt elever og lærere opfattet som en problemklasse. Som en af eleverne hviskede til Helle Plauborg, da hun var ude at observere klassen: »Vi er sådan en klasse, som larmer meget, og hvor det er gået lidt galt«. Fortællingen om klassen ligger altså fast – både hos elever og hos en stor del af deres lærere: Det er ofte ikke muligt at undervise i Byklassen, som i øvrigt består af elever, der er rekrutteret fra et socialt belastet område. Men i klasselærer Mettes øjne var klassen ikke på samme måde læringsresistent, fortæller Helle Plauborg. Blandt andet fordi hun sørgede for en klar adskillelse mellem det, der foregik i undervisningen, som var for vigtigt til at blive ødelagt, og de skærmydsler, der måske var opstået i elevernes frie tid. »Det var i frikvarterer og på trivselsmøder, altså uden for undervisningen, at hun tog kampene. For når man hiver det ind i undervisningen, så er det alle elever, der skal bruge tid på at høre om, at nu har Fahid igen klokket i det ved at smadre en rude eller stjæle fra en ældre dame i et nærliggende center«, fortæller Helle Plauborg. Det er undervisningen for vigtig til. Det var derfor, Mette i en periode før hver lektion tog imod eleverne med indgangsbønnen: »Goddag, velkommen til. Du går nu ind i et læringsrum«. 20 /
Hilsenen markerer en væsentlig overgang for eleverne: »Nu er fritiden forbi, nu skal du indstille dig på, at det er noget andet, du skal fokusere på. Det her er et andet rum, og det, vi er sammen om i det her rum, er primært det faglige. Det var budskabet til eleverne. Uanset hvor hardcore de var. Hvis hun skulle ringe til forældre eller socialrådgivere, foregik det i frikvarteret«, fortæller Helle Plauborg. Helle Plauborg er oprindeligt uddannet
Det er meget sjældent, at jeg har oplevet, at elever ikke ønsker at lære noget. H e l l e P l au b o r g
lærer – i dag er hun forsker i klasseledelse og didaktik på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet (DPU). Hun var også en del af en ekspertgruppe omkring ro og klasseledelse, der blev nedsat i forbindelse med folkeskolereformen. Hendes nyligt afleverede ph.d.-afhandling kredser om, hvordan
det didaktiske, det faglige og det sociale spiller sammen i undervisningssituationer. Som en del af arbejdet med afhandlingen fulgte hun i skoleåret 2011-2012 flere klasser på forskellige skoler. Folkeskolen mødte Helle Plauborg for at få uddybet pointerne med udgangspunkt i observationerne fra Byklassen.
Individ eller kollektiv Lærere og elever i og omkring Byklassen var enige om fortællingen om klassen – den bestod af uromagere, det var svært at udsætte for undervisning, som kunne føre til læring. Men Helle Plauborg fremhæver, at klassen bestod af 24 elever, og kun en del af eleverne opførte sig problematisk. »Meget ofte kommer jeg ud i klasser, der har ry for at være vanskelige. I de klasser er det ofte hele klassen, der får skældud. I Byklassen var det otte drenge, der var udpeget som uromagere. Der var 12 piger, der havde ry for at være gode piger. Og fire elever, der sjældent figurerede i nogle af beskrivelserne af klassen. Klassen har altså ry for at være en vanskelig klasse, til trods for at det faktisk er godt og vel halvdelen af klassen, der gerne vil lære noget og gør sig umage i timerne«, siger Helle Plauborg. Det er netop en af grundene til, at det er hensigtsmæssigt at håndtere konflikter uden for undervisningen. For hvordan kan læreren handle, når nogle elever vitterlig har stormet over grænsen for den ordentlige opførsel. Og når de udgør en tredjedel af klassen – som i dette eksempel – kan det være svært at få sat det faglige på dagsordenen i timerne. »Det gjorde Mette ved i sin didaktisering af undervisningen at gøre meget ud af at klæde eleverne på til de opgaver, de skulle arbejde
folkeskolen / 20 / 2014
141969 p20-24_FS2014_Helle_Plauborg_FINAL.indd 20
17/11/14 15.23
