debatteret
Bagedysten, folkeskolen og kommunen 3.0 Folkeskolen er vendt på hovedet, og forandringerne står i kø. Hvordan skaber vi læring, trivsel og arbejdsglæde i det setup? Vores bud er blandt andet at afskaffe kunden og genindføre borgeren.
Kronik Af Bent Eriksen, Formand Skanderborg-Odder Lærerkreds
Lisbeth Binderup, kommunaldirektør Skanderborg Kommune
Torben Steen, chefkonsulent Skanderborg Kommune
Har I set »Den Store Bagedyst« i tv? Her konkurrerer amatører i kagebagning, og der kæmpes på både håndelag, fantasi, mod, overblik og stærke nerver. Det sætter ekstra pres på, at de brandvarme tv-projektører ødelægger alt, hvad der i kogebøgerne kaldes »almindelig stuetemperatur«. Det giver ekstreme arbejdsvilkår; bagerne sveder, husblassen vil ikke stivne, de tårnhøje lagkager får slagside, og chokoladefigurerne synker sammen. Lige nu findes der medarbejdere overalt i kommunerne, der kæmper under omtrent de samme betingelser, det vil sige med en ny, svær opskrift og med tidspresset som en faktor, der kan mærkes. Brændende spotlys og nærgående kameraer kender de også til. For pressen, offentligheden, børn og voksne holder øje med hvert eneste skridt og er klar til at give deres anmeldelser med det samme. Vi taler selvfølgelig om de pædagoger og lærere, 30 /
der lige nu er ved at finde ud af, hvordan man kan bruge de mange forandringer til at gøre folkeskolen endnu bedre.
Pres på lærere og pædagoger Det, som foregår i lærernes hverdag, er selvfølgelig ikke genstand for almindelig familieunderholdning som i »Den Store Bagedyst«.
Når lærerne bliver stressede og bryder sammen, så er det alvor og kan koste dem jobbet og livsgrundlaget – og det kan vi selvfølgelig ikke tillade. Sådan er det ikke i »Den Store Bagedyst«. Her er stress noget, man påfører deltagerne for at opnå bedre tv-billeder. Det er for sjov, en del af det koncept, som deltagerne har sagt ja til. Men ligesom hos lærerne er det passionen, der driver deltagerne til store præstationer. Vi er alle medansvarlige for de store forventninger, som netop nu adresseres til folkeskolen. Derfor er vi også forpligtet til at hjælpe med at indfri dem. Og der er store forventninger. For vi ønsker alle, at vi skal lykkes med at skabe en skole, som i højere grad udnytter alle elevers potentiale, som mindsker betydningen af den sociale arv, og som sætter fokus på trivsel for alle – både elever og ansatte.
vigtigt at forstå, at rammerne alene ikke sikrer en bedre skole. De åbner blot for nye muligheder. Rammerne alene afskaffer ikke skoletræthed, mistrivsel, læseproblemer eller anden dårlig faglig udvikling. Det afgørende er, hvordan vi lokalt forfølger mulighederne i de nye rammer. Et bærende element er, at eleverne tildeles mere tid sammen med gode lærere og pædagoger. Heri ligger en tydelig anerkendelse af den betydning, som gode og veltilrettelagte undervisningsforløb har for elevernes læring. Forskning viser det samme. Det, som virkelig har betydning for elevernes læring, er de valg og didaktiske overvejelser, som lærerne står over for i klasseværelset hver dag. Det er her, vi skal fokusere. Derfor samarbejder vi i Skanderborg Kommune med John Hattie om projektet »Synlig læring«, hvor vi – i respekt for lærernes faglighed og professionalisme – gør forskningsbaseret viden let tilgængelig for alle ledere og
Synlig læring Folkeskolen har fået nye rammer at arbejde med. Men det er
folkeskolen / 20 / 2014
141969 p30-31_FS2014_Kronik.indd 30
17/11/14 15.32
