ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ
Forsker:
Lærernes tidsmiljø er gået i stykker Ny ph.d viser, hvor store problemer der er med tiden i lærernes arbejdsliv. Især manglen på forberedelsestid gør, at nogle lærere begynder at arbejde »hemmeligt« derhjemme.
T E KST: HELLE LAURITSEN I L L U S T R AT I O N : B E N N Y B OX
34 /
D
e taler alle om at være dårligt forberedt. Om ikke at kunne nå det hele, om ændrede skemaer og en presset ledelse. Om kollegers sygdom og om at bruge pauserne på at prøve at nå at få talt med en elev, få talt med en kollega eller få styr på noget planlægning til næste time. De fortæller også, at de er glade for at have fri i weekenden og om aftenen, men efterhånden holder den ikke for mange af dem – de begynder at arbejde hjemme. Noget, de dog ikke fortæller til kollegerne henne på skolen. Ph.d. Aske Christensen fra Forskerskolen i livslang læring på Roskilde Universitet har fra 2014 og to år frem interviewet lærere, skole-
ledere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, forvaltningsfolk og skolechefer om folkeskolelærernes arbejdstid. De mange skolebesøg i København og på Lolland-Falster ligger bag ph.d.en »Den problematiske tid – en institutionel etnografi om folkeskolelæreres arbejdsliv gennem tid og rum«. Et sundt arbejdsliv kræver, at arbejdsmiljø, læringsmiljø og tidsmiljø hænger sammen. Men sådan ser hverdagen typisk ikke ud for lærerne i folkeskolen efter vedtagelsen af arbejdstidsloven 409 og folkeskolereformen. De har skiftende skemaer, må arbejde i pauserne og har ikke tid til at få forberedelsen på plads. Lærernes tidsopfattelse bliver hele
FOLKESKOLEN / 20 / 2017
149533 p32-36_FS2017_Arbejdstid.indd 34
17/11/17 09.38
