Skolerne skal styres efter elevernes præstationer i de nationale test Lærerne skal sørge for, at eleverne scorer højere og højere i læsning og matematik i de nationale test år for år. Det kræver regeringen med et bredt folketingsflertal i ryggen. Gør eleverne ikke fremskridt, skal arbejdsgiverne foretage opfølgning og justeringer, hedder det i aftaleteksten.
S
ide 23 i aftaleteksten fra 7. juni om den nye folkeskolereform er en regulær bombe. En tikkende bombe, der vil ændre skolen grundlæggende, når den først detonerer i august 2014. Mærkeligt nok har der ikke været en larmende offentlig debat om det, der står i aftalen om »et fagligt løft af folkeskolen« fra i sommer – måske fordi det ikke kræver lovændringer og derfor heller ikke høringssvar. Det skal bare senere foldes ud i en bekendtgørelse. Det, der står på side 23, kan koges ned til få sætninger: Eleverne skal gøre fremskridt i læsning og matematik i de nationale test år for år. Dét vil skolerne blive målt på fremover. Hvis eleverne ikke går frem i de nationale test, vil arbejdsgiverne gå ind med »opfølgning« og »justeringer«, står der i aftaleteksten. Resul-
taterne i læsning og matematik bliver altså et eksplicit styringsredskab af lærernes arbejde. I aftalen står der således, at: • Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik skal reduceres år for år. • Desuden skal andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik i de nationale test stige år for år. • På bundlinjen skal det være sådan, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Undervisningsministeriet skal derfor nu i gang med at definere kriterier for, »hvornår en elev læser eller regner godt, og hvornår en elev hører til gruppen af de allerdygtigste«, står der videre i aftalen. Og: »De nationale test vil blive teknisk omlagt, så de kan anvendes af lærerne som et pædagogisk redskab til at vurdere
folkeskolen / 21 / 2013 /
139317 p12-21_FS2113_Tema.indd 13
13
02/12/13 16.25
