Folkeskolen nr. 21, 2013

Page 16

tematiseret

Eksperter: Undervisningen bliver snævret ind med resultatstyring Undervisningsministeriet skal fremover måle skolerne på elevernes resultater i de nationale test i læsning og matematik, mener politikerne. Det vil snævre undervisningen ind mod det, der bliver testet i de nationale test, advarer forskere. De nationale test får ny betydning.

P

olitikernes nye krav om, at eleverne skal forbedre sig i læsning og matematik i de nationale test år for år, risikerer at snævre skolens sigtepunkt ind til netop disse test, frygter eksperter. I værste fald begynder lærerne at undervise til testen, siger de. Og selv om det skulle ende med, at eleverne faktisk begynder at score højere i læsning og matematik i de nationale test og i Pisa, betyder det ikke nødvendigvis, at de dermed øger deres chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse, vurderer forskerne. Det er ellers det, der er den overordnede hensigt på Christiansborg: At 95 procent af en årgang skal tage en ungdomsuddannelse. Én ting er sikker – den øgede fokusering på national testning af læsning og matematik vil betyde, at de nationale test får en ny betydning. Det fastslår lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, Simon Calmar Andersen, som sidder i Skolerådets formandskab. Han har været med til at gennemføre den evaluering af de nationale test, som netop er afsluttet. De nationale test kan skifte karakter fra såkaldte »low stakes« til »high stakes«, mener han – altså skifte fra pædagogiske test, som giver læreren en større viden om elevernes faglige udvikling, til test, hvor der for alvor er noget på spil for lærer, skoleledelse og skoleejer og dermed langt større risiko for, at megen undervisningstid målrettes direkte mod at træne eleverne i den type opgaver, som de vil møde i testene. »I evalueringen af de nationale test har vi

16 /

»Lærerne sætter deres gode didaktiske tænkning ud af kraft og arbejder meget instrumentelt«. Lotte Rahbek Schou Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

kigget på nogle af de amerikanske systemer, hvor der er tendenser til, at lærerne snyder på vægten. Dels decideret snyd, dels at de bruger deres kræfter på at løfte elever, der ligger meget tæt på en tærskel, i stedet for på dem, der har størst behov«, siger Simon Calmar Andersen. Så slemt behøver det dog ikke at gå i Danmark, tilføjer han.

Undervisning til testen Men selv om danske lærere måske ikke ligefrem begynder at snyde for at opnå højere testresultater, vil den nye teststyring under alle omstændigheder ændre deres måde

at undervise på, vurderer Lotte Rahbek Schou, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet (DPU), der forsker i den indvirkning, som nationale test har på lærernes undervisning. Hun har i sin forskning interviewet omkring 70 folkeskolelærere om emnet. »Kombinationen faglighed og nationale test øver indflydelse på indholdet, på undervisningsformerne og i det hele taget på hele undervisningsmiljøet. Det problematiske er, at lærerne siger, at de giver køb på deres egne faglige professionelle ambitioner, forstået på den måde at de indretter undervisningen på en måde, som er meget lærerstyret. Til trods for at de synes, at det er vigtigt at arbejde erfaringsmæssigt, gør de det ikke – af frygt for ikke at nå målene«, siger Lotte Rahbek Schou. »Lærerne sætter deres gode didaktiske tænkning ud af kraft og arbejder meget instrumentelt. Derudover kompromitteres den faglige bredde i undervisningen også, fordi de begynder at undervise i det, de forventer bliver testet. Lærerne udtrykker selv, at ønsket om gode testresultater virker meget negativt ind på deres undervisning. Den faglige bredde bliver snævret ind, fordi lærerne lader testene influere på indholdsvalget i deres undervisning. Konsekvensen er, at det optager tid fra andet vigtigt undervisningsindhold«, tilføjer hun og henviser til den luxemburgske professor Gert Biesta, der i sin bog »God uddannelse i målingens tidsalder« stiller spørgsmålet: »Værdsætter vi blot, hvad vi med lethed kan måle, eller måler vi, hvad vi værdsætter?« »Implementering af nationale test er i gang

folkeskolen / 21 / 2013

139317 p12-21_FS2113_Tema.indd 16

02/12/13 16.25


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.