Så mange bryder mønsteret To ud af tre 30-årige har brudt mønsteret og har fået mindst en gymnasial uddannelse, selv om deres forældre ikke har.
Ufaglærte 30-årige: Mindst gymnasialt uddannede 30-årige
Forældrenes uddannelsesniveau Ufaglærte forældre
35 %
65 %
Gymnasialt uddannede forældre
20 %
80 %
Faglærte forældre
17,9 %
82,1 %
Forældre med videregående uddannelse
9,2 %
90,8 %
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd august 2016
»Hvis vi siger ’tager hensyn til’, så må det jo være sådan, at vi får de bedste lærere ud på de skoler, hvor der er 60-70 procent forældre, som er uden for arbejdsmarkedet eller har andre problemer, vi må lave nogle sindssygt gode skoler netop der. Med lærere, der gerne vil være med til at løfte den opgave, og som får høj grad af frihed til det. Det ville give pote – hvis man giver dem mulighed for at
bruge en pædagogik, der giver mening på den enkelte skole«, siger Morten Ejrnæs. Han peger derudover på tiltag, der kan hjælpe med at tage hensyn til den sociale baggrund, fordi det kan muliggøre møder og samkvem mellem børn fra forskellige miljøer. For eksempel fora og mødesteder, hvor børn fra bogligt svage hjem kan møde børn fra bogligt stærke hjem. Det er vigtigt, at man giver
plads til andet end det akademisk boglige i folkeskolen. »Læreren må skabe læringsrum, der giver bedre mulighed for at udfolde ting, der i forvejen ligger tættere på elever fra uddannelsesfremmede hjem. Der skal flere praksiselementer ind, og vi skal mere ud af folkeskolen. Det kræver, at vi laver for eksempel udeskole og andre aktiviteter, der stimulerer til former for læring, der ikke alene begunstiger børn fra boglige hjem«. Morten Ejrnæs mener, at man bør gentænke, hvilke kompetencer skolen skal fremme, og hvad man skal måle på i skolen. »Det er oplagt, at børnene og de unge ensidigt er blevet stimuleret, opfordret og vejledt til at gå den boglige vej, og skiftende regeringer fremstiller det som middel til at mindske uligheden. Man risikerer udskillelse af dem, der ikke har lyst til eller evner for boglig uddannelse. Og på samfundsplan kan det resultere i, at vi kommer til at mangle håndværkere og andre med praktiske uddannelser. Skal uligheden bekæmpes, kræver det, at praktiske job inden for både håndværk, service og velfærd anerkendes, og det kan skolen bidrage positivt til, men det kræver også, at disse job aflønnes bedre, og at man sikrer et anstændigt leveniveau for dem, der for kortere eller længere tid ikke kan forsørge sig selv«, siger Morten Ejrnæs. esc@folkeskolen.dk
T E K S T : A N D R E A S B R Ø N S R I I S E • I L L U S T R AT I O N : P E R N I L L E M Ü H L B A C H
Læreren kan bryde social arv med relationer og engagement Særlige skoler i USA’s mest belastede kvarterer målretter undervisningen af ghettoens unge mod erhvervslivet. På en skole i en stærkt belastet bydel i det sydlige Chicago har eleverne veludviklede ghettoattituder. Læreren er en ingeniørtype med briller, der lærer drengene fra blokken at flyve en drone. Glemt er den verden, der ellers tilsyneladende er imellem dem. Dronen og de tal og den teknik, der gemmer sig bag dens lydløse bevægelser gennem luften, opsluger alle i lokalet. Den kontrastfulde observation er gjort af lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Frans Ørsted Andersen i forbindelse med sin forskning i de såkaldte
P-tech-skoler, der arbejder målrettet med at bryde den sociale arv i nogle af USA’s mest belastede kvarterer. Han peger på tre faktorer, man fra forskningen ved er afgørende, når det gælder lærerens rolle i at bryde den sociale arv.
Relationer, niveau og det smittende engagement Den første og vigtigste er lærerens evne til at skabe relationer til eleverne, der ofte kommer fra hjem med ustabile voksenfigurer. »Det er ikke nødvendigvis noget med at
være flink og rar, men også at give dem et modspil. Det er hårdt, det kræver meget, og er der mange elever i en klasse, så er det en svær øvelse at opbygge relationer til dem alle«, siger Frans Ørsted Andersen. Den anden faktor er lærerens evne til over længere perioder at undervise hver elev på et niveau, hvor de får en følelse af progression, men også af at mestre det, der bliver undervist i. »Elever fra belastede miljøer er ofte ikke vokset op med, at skolegang er noget, man lægger vægt på. Bliver de hægtet af, har de FOLKESKOLEN / 21 / 2016 /
147429 p06-15_FS2116_Tema.indd 13
13
28/11/16 16.26