Folkeskolen nr. 21, 2016

Page 30

D E B AT

Fra krise til konsekvent handling:

Forpligtende elevteam mod mobning Vi har fået en ny skolereform, som prøver at forny, lappe og komme med forslag til dette og hint, men en grundlæggende forandring med hensyn til de store sociale udfordringer, folkeskolen står over for, ser jeg ikke. Og mobning skal ikke løses med bøder.

KRONIK AF KRISTA POULSEN TJALVE, CAND.PÆD.PÆD.

Her vil jeg kort give et indblik i en metode, som kan være en løsning på den sociale udfordring, når det drejer sig om mobning. Jeg har afprøvet denne metode, som jeg lige nu også arbejder med på Fredensborg Skole. I tv hørte jeg dette fra vores undervisningsminister Ellen Trane Nørby: »Skolerne skal betale en bøde, hvis de ikke gør noget ved mobning«. Derfor måtte jeg skrive dette indlæg. Jeg kan godt forstå, at ministeren er træt af at skulle bruge tid på mobning. Men bøder? Nej. Denne udvikling afstedkommer mange spørgsmål:

Hvor er forældrene henne? Hvorfor skal skolen have skylden for næsten alt? Har vi ikke snakket nok om mobning? Hvorfor ikke gøre noget ved det nu og på en ny måde? 28 /

Mobningens struktur Mobning er kun et symptom på noget, der er helt galt! Du mobber ikke din ven. Du mobber ikke den arbejdskammerat, du skal arbejde sammen med. Du mobber ikke, hvis der bliver sat grænser og rammer op for dig til et godt arbejdsklima. Du mobber ikke, hvis du lærer at navigere med dine følelser i forskellige kontekster.

Opret faste team Eleverne sættes i faste team fra skoleårets start og til juleferien. Efter jul sættes eleverne i nye team til sommerferien. Det er læreren, der bestemmer de enkelte teams sammensætning. Og det kan være efter tilfældigheder, lodtrækning – eller meget styret af læreren. Hvert team er på fire elever, hvis det kan gå op med klassens antal elever. Ellers tre og fem elever. Men vigtigst af alt: Elever skal ikke have mulighed for at skifte team, hvis der er konflikter eller uoverensstemmelser. Det er lærerens autoritet, der her skal holde til presset. Det er her, eleverne ikke skal få deres vilje, men hvor lærerens didaktik og forståelse for vigtigheden af strukturen skal slå igennem.

Det er konflikterne og uoverensstemmelser, der skal løses i de enkelte team og i tæt samarbejde med læreren, og det er her, eleverne lærer de sociale kompetencer. Og de er selverhvervede. Erstat skole-hjem-samtaler med dannelsessamtaler I stedet for skole-hjem-samtaler afvikles dannelsessamtaler. Dannelsessamtalerne afholdes mininimum en gang hvert halve år, hvor det enkelte team møder op med deres respektive forældre, og hvor læreren er ordstyrer. Gerne to lærere. Her er dagsordenen denne, at teamets sociale liv lægges frem. Den dagsorden, der er gældende, er velforberedt med eleverne inden mødet. Dannelsessamtalerne har en varighed på en time, hvis der er fire i teamet. De gentages, når der er nye team.

Forældre-elev-møderne På disse møder er en forælder ordstyrer. Deltagerne er en elev fra hvert team, en forælder fra hvert team – alle elever og forældre er velkomne. De valgte repræsentanter er dem, der har stemmeret, hvis der skulle være behov for det.

FOLKESKOLEN / 21 / 2016

147428 p28-29_FS2016_Kronik.indd 28

28/11/16 17.08


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.