debatteret
Lektier – så la’ da vær’
Når nu en lang række danske og internationale undersøgelser peger på effekten af lektier som værende enten lav, nyttesløs eller ligefrem skadelig, hvorfor så fortsætte med det? KRONIK KARSTEN MELLON, ADJUNKT, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND
Danske lærere giver fortsat lektier for i stor stil og inddrager sandsynligvis i omegnen af to millioner timer per uge af samtlige elevers fritid. Det er på tide, vi gentænker lektiers relevans. Lektier betyder i bund og grund skolearbejde, som eleverne skal udføre hjemme. Lektier er ikke beskrevet i folkeskoleloven, hvilket er interessant, da det synes at være en hjørnesten i skolelivet. Man kan i det hele taget diskutere, hvorvidt skolen har ret til at stille krav om ekstra skolearbejde i den tid, der ligger uden for skolen og lærernes undervisningstid. Historisk kan vi rette blikket tilbage til Luthers krav til menigheden om at skulle lære noget bestemt. Den lille Katekismus (1529) havde et klart formål, nemlig at være en håndbog til brug for tilegnelsen og udenadslære af en række faste sammenfatninger af kristen tro og moral. Med lektor Blomme i Hans Scherfigs roman »Det forsømte forår« beskrives det med al ønskelig tydelighed, hvorledes udenadslære forventes trænet hjemme. Lektor Blommes autoritære overhøring i latin ved tavlen understreger den tids krav til hjemmearbejde. I dag har vi også med lektiebegrebet forventninger om, at eleverne skal lære noget bestemt efter den ordinære skoletid. Men hvad ved vi i grove træk om lektier?
lektier i gymnasiet af Flemming Olsen (2010) peger ret entydigt på, at lektiearbejdet i Danmark er for gammeldags og ikke har fulgt med tiden. Den mekaniske anvendelse af lektier understøtter ikke elevernes læring tilstrækkeligt. Enten lærer de noget udenad, som de hurtigt glemmer, eller de får lektier for, de ikke kan finde ud af, som ikke giver mening. Kravet til lektier kommer ikke kun fra lærernes side, ofte er der også et pres fra forældrene, fordi de tror, lektier gavner. Det passer fint ind i den udokumenterede hverdagstænkning, vi har om, at lektier og mængden af den er lig med bedre resultater.
Baseret på misforståelser Professor ved Aarhus Universitet Per Fibæk Laursen har tidligere udtalt, at skolerne skulle droppe lektierne. Han mener, at det er spild af tid, fordi eleverne ikke lærer mere, når de har lektier for, end hvis de ikke har. Fibæk Laursen henviser blandt andet til internationale resultater, herunder Alfi Kohn, der i bogen »The Homework Myth« (2006) peger på dét, som også de danske undersøgelser viser, nemlig at der er ingen eller en meget lille fordel ved lektier, at vores tro på lektiers effekt er baseret på misforståelser, og at langt de fleste lektier ikke giver mening for hverken elever eller deres forældre.
Nyere danske undersøgelser om lektier i folkeskolen foretaget af Valeur Hansen (2009) og
24 /
FOLKESKOLEN / 27 / 2011
S B)6 BGHEDW LQGG
