Folkeskolen nr. 02, 2023

13. - 15. JUNI 2023

BILLETPRIS

Publikum partout ..................... 950 kr. Ledsager partout ..................... 900 kr.

Publikum partout ..................... 950 kr. Ledsager partout ..................... 900 kr.

Publikum dagsbillet ................. 650 kr. Ledsager dagsbillet ................. 600 kr.

Billetsalg døgnet rundt på vores hjemmeside www.solundfestivalen.dk

Har du brug for at snakke med billetkontoret, så ring på tlf.: 86 52 55 66 Billetkontoret er åbent: Mandag - Torsdag i tidsrummet 10.00 - 14.00.

Generelle spørgsmål og spørgsmål til ordre eller bestilling? Skriv en mail til: billetter@solundfestivalen.dk

Publikum dagsbillet ................. 650 kr. Ledsager dagsbillet ................. 600 kr. Følg med på facebook: facebook.com/solund

www.solundfestivalen.dk

En kunstig intelligens fik 12 i engelsk stil – er skolen klar?

“Det er lidt et wakeupcall til mig”, udbrød engelsklærer Bolette Læssø Andersen, da hun fik det at vide.

Kort forinden havde hun vurderet en engelsk stil til et 12-tal. Teksten ser gennemarbejdet ud, og hun roser særligt eleven for den dygtige brug af tillægsord og en nærmest fejlfri opgave.

Men wakeupcallet er, at stilen er skrevet af en algoritme. På under et minut. ChatGPT, som de fleste efterhånden har hørt om, har læst store dele af internettet, og det har givet den et imponerende ordforråd og evnen til at skrive alt fra årsrapporter, artikler og lejlighedssange til, ja, en engelsk stil.

Det revolutionerende ved ChatGPT er ikke kun teknologien, men demokratiseringen af den. Siden november 2022 har alle kunnet bruge den, og det er der selvfølgelig masser af elever, der gør.

Kunstig intelligens kan meget. Men der er også meget, teknologien ikke kan. For eksempel kan ChatGPT ikke kende forskel på sandt og falsk. Den lyver ofte i sine tekster, og det kan være svært at gennemskue.

Ikke mindst derfor har vi brug for at få emnet ind i undervisningen. Børn og unge skal ikke kun forstå teknologien, de skal lære at være kritiske over for den, præcis som de skal være kritiske over for sociale medier og de negative effekter, de kan have på både sundhed og samfund.

Det her handler om meget mere end snyd med engelskstile. Det handler om digital dannelse.

Den nemme løsning er at forbyde det hele. Ud med mobiltelefonerne, ud med skærmene, ud med algoritmerne. Tilbage til papir og blyant. Men det vil være at tisse i bukserne for at holde varmen. Man undgår, at ChatGPT skriver elevernes stile. Til gengæld undgår man også, at eleverne får det kendskab til teknologien, som skal forberede dem til en nær fremtid, hvor den er en naturlig del af hverdagen.

Jeg tror, løsningen er at undervise i de nye teknologier og de dilemmaer, de rejser. Den undervisning kan foregå både med og uden skærme. Men der er brug for mere af den.

Det store spørgsmål er, hvordan vi gør. En del af løsningen er efteruddannelse. De lærere, som skal gå forrest, får brug for hjælp. Men de får også brug for tid. Er den digitale dannelse noget, der hører til på tværs af fag? Det haster også med at få afklaring på teknologiforståelse som fag. Kunne en del af løsningen ligge her?

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør AMA@FOLKESKOLEN.DK

Noget må i hvert fald gøres. Hvis næste generation ikke er klar til de nye teknologier, så taber demokratiet.

De nye teknologier skal ind i undervisningen. Det handler om meget mere end snyd til eksamen – det handler om digital dannelse.

Lærerne risikerer at komme i den offentlige gabestok, hvis de tager fat i en elev. Der er brug for klarere regler og færre Aula-tråde, siger skolens parter.

SERIE/BESKYLDNINGER SIDE 28

DIALOG I STEDET FOR AULA

SIDE 14

I den nye læreruddannelse skal de studerende i praktik en gang om ugen i stedet for i blokke. Tre studerende fra UCL har tyvstartet i år.

SIDE 6

Ny LL-formand skal sikre de studerendes stemme, når den nye uddannelse bliver en realitet.

6 INGEN SKAL I KLEMME I NY LÆRERUDDANNELSE

10 FOLKESKOLEN.DK

LÆRERUDDANNELSE

14 Ny praktik giver hurtigt hår på brystet

19 Pengene mangler til praktikken

21 ANBEFALINGER: FRANSK

DEBAT

22 DLF mener

22 Læserne mener

KRONIK 24 Eleverne lider under konstant vurdering

27 FRA FAGENE

SERIE/BESKYLDNINGER

28 Reglerne for magtanvendelse bør præciseres

30 Find konfliktkaffen frem

33 Lærere vil beskyttes bedre i klagesager

ØKONOMISK KRISE

35 "Det gør ondt at se dem fryse i frikvarteret"

RO I KLASSEN

36 "I dag kan du høre en knappenål falde til jorden

40 Forstå børns adfærd gennem deres historie

42 ANMELDELSER

44 SPOT BLOGS

45 Ritt Bjerregaard ville noget med folkeskolen

46 LEDIGE STILLINGER

50 USKOLET

54 %

tør ikke ytre sig kritisk om skolen

Hvad mener du?

Meld dig til Folkeskolens Lærerpanel, og giv lærernes stemme mere kraft

Lige nu søger vi nye medlemmer til Folkeskolens Lærerpanel.

To-tre gange om året vil du modtage en undersøgelse på mail, hvor vi spørger til Lærerpanelets meninger om oplevelser til aktuelle skolepolitiske emner eller hverdagen som lærer. Du kan også komme med forslag til emner, som du synes, at redaktionen bør behandle journalistisk.

Tilmelding på: folkeskolen.dk/lærerpanel

Ny forperson:

Ingen skal i klemme i ny læreruddannelse

Anneline Larsen har to store opgaver som ny forperson for de lærerstuderende: Hun skal præge implementeringen af den nye uddannelse og sikre, at ingen kommer i klemme i overgangen.

Hvad er forskellen på dig og tidligere forpersoner for de lærerstuderende?

BLÅ BOG

Anneline Larsen er 25 år og bor på Amager med sin kæreste og deres barn. Hun tager nu orlov fra sin læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole på Campus Carlsberg. Her har hun færdiggjort sit første undervisningsfag dansk i udskolingen og på mellemtrinnet. Derudover læser hun til samfundsfagsog håndværk og design-lærer. Anneline Larsens første og hidtil eneste praktik var stærkt præget af corona. Her fik hun kun mulighed for at være fysisk på praktikskolen fire-fem gange. Resten foregik hjemme fra computeren. Anneline Larsen har været aktiv i Lærerstuderendes Landskreds siden sin start på læreruddannelsen i 2020. Hun har tidligere været aktiv i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

“Jeg er ikke lige så langt på studiet som nogle af vores tidligere forpersoner. Jeg har kun overstået mit første undervisningsfag og min første praktik. Så der er nogle ting, jeg ikke har prøvet og derfor ikke ved lige så meget om. Det er en styrke, at jeg er mere lærerstuderende, end jeg er næsten-lærer, samtidig med at jeg selvfølgelig stadig skal have tæt kontakt med de studerende ude på uddannelsen”.

“Og så er jeg en af de mange studerende, som har haft et meget coronapræget studieforløb, fordi jeg startede i starten af 2020. Jeg nåede kun lidt over en måned, inden hele landet lukkede ned. Oven i det kommer jeg fra landets største læreruddannelse, hvor vi er så mange studerende, at det er svært at lære hinanden at kende. Så alt i alt har jeg virkelig oplevet, hvordan det er at mangle engagerede medstuderende omkring sig, som er så vigtigt for ens faglige gejst og motivation”.

Kan den enkelte læreruddannelse blive for stor?

“Ja. Uddannelsen bør være et sted, hvor man ikke kan undgå at have noget med hinanden at gøre. På Campus Carlsberg ved de studerende ikke engang, hvor underviserne forbereder sig, fordi det er i en del af bygningen, som de studerende slet ikke har adgang til. Det er et kæmpeproblem. Uddannelsen skal være et sted, hvor vi får forståelse for fællesskabet. Foreningslivet trives også bedre de små steder, hvor der er kortere vej for de studerende til ledelsen, blandt andet i forhold til at få lov til at bruge stedet til aktiviteter efter undervisningen”.

Hvad bliver din største opgave som forperson?

“Min største opgave bliver at sikre, at vores stemme bliver hørt i implementeringen af den nye læreruddannelse. Vi skal blandt andet sikre, at der ikke er studerende, der kommer i klemme, når vi går over til den nye læreruddannelse. Når vi går væk fra modulopbygningen, bliver uddannelsen mindre fleksibel. Det kan give udfordringer for studerende, der for eksempel på grund

af funktionsnedsættelser har brug for et særligt tilrettelagt studieforløb”.

“Jeg er også meget bekymret for de SU-forringelser, regeringen lægger op til. Det vil gøre, at man bliver økonomisk ramt, hvis bare man bliver en smule forsinket på uddannelsen. Og det vil også skabe en barriere for dem, der er startet på for eksempel universitetet og finder ud af, at læreruddannelsen nok mere er noget for dem”.

Hvad regner du med, der bliver det sværeste for dig?

“Lige nu gør jeg mig umage med at få læst mig ned i alle mulige tekniske ting. Det er jo kun Caroline Holdflod (den afgående forperson, redaktionen), der har været helt nede i de tekniske detaljer i den nye aftale”.

Den nye læreruddannelse skal stå klar til sommerens studiestart. Hvad bliver din vigtigste opgave frem mod det?

“Hvis den nye læreruddannelse skal blive en succes, skal vi være en aktiv del af den proces, der er i gang nu med implemen-

teringen. Men hvis ikke vi meget aktivt blander os, kan vi nemt ende på et sidespor, fordi meget naturligt ligger hos professionshøjskolerne. Så det er helt afgørende, at både vi og de studerende lokalt præger processen. Derfor ligger der en kæmpe opgave i at hjælpe vores lokale klubber til at kunne gennemskue de meget tekniske processer og papirer. For det er meget svært at finde hoved og hale i, hvad der kan ændres, og hvad der er bundet af den politiske aftale. Det er virkelig teknisk, og man bliver meget hurtigt mødt af systemargumenter, som er svære at stille spørgsmål til”.

Det må være en lidt speciel situation for dig, at du nu overtager din forgængers arbejde med den nye læreruddannelse, og at det endda sker med en anden minister i spidsen (Christina Egelund, redaktionen) end Jesper Petersen (Socialdemokratiet), der var minister, da den nye uddannelse blev vedtaget?

“Ja. Det er overvældende og specielt. Jeg skal virkelig løbe hurtigt her i starten, for jeg har jo heller ikke et stort sekretariat i

Anneline Larsen har travlt med at sætte sig ind i alt, så hun kan påvirke det vigtige arbejde med at få den nye uddannelse ud i virkeligheden.

ryggen til at understøtte mig. Men det er en styrke, at vi hele tiden kommer direkte fra læreruddannelsen, og sådan skal det fortsat være. Og så har jeg fået en god overlevering fra Caroline Holdflod, så det skal nok gå”.

Hvordan bliver studiestarten på den nye læreruddannelse anderledes for de studerende?

“De starter på en læreruddannelse, der hænger bedre sammen, og hvor de møder folkeskolen fra start. Det bliver helt afgørende. Også i forhold til at kunne mærke efter, om man har fundet den rigtige uddannelse. Jeg var selv først i praktik efter et år, og det er altså sent, hvis man først dér finder ud af, at lærergerningen ikke er noget for en”.

“De studerende kan også se frem til mere og bedre undervisning, som i langt højere grad inddrager deres erfaringer fra praktikken, hvor de studerende allerede på første år får en dag om ugen ude på en skole. Her kan de samle empiri og tage dilemmaer fra undervisningen med tilbage på studiet”.

“Jeg forventer, at vores nye medstuderende får mere feedback. Det er noget af det, jeg vil stå fast på”.

Lige nu er der en masse folkeskoler, der står i en situation, hvor de ved, at de skal have et større meduddanneransvar på den nye uddannelse, men de ved ikke hvordan. Det er vel et problem?

“Det er et meget vigtigt opmærksomhedspunkt og en bekymring, vi deler med Danmarks Lærerforening. Det er meget vigtigt, at der snart bliver kommunikeret ud til skolerne, hvad deres nye rolle bliver. Og den information skal helt ud til den enkelte praktiklærer og ikke bare praktikkoordinatoren”.

Får du selv gavn af den nye læreruddannelse, når du vender tilbage?

“Det vil jeg ønske, men det er for tidligt at sige. For efter både at have været på barsel og nu orlov bliver jeg én ud af mange, der har brug for et særligt studieforløb”.

BASEN KONFERENCEN

21. april 2023

Det professionelle arbejde med psykisk sårbare børn og unge

HOVEDOPLÆGSHOLDERE

Louise Klinge

Relationskompetent praksis - Betydning og kendetegn

Rikke Høgsted Forebyggelse af udbrændthed og omsorgstræthed knyttet til psykisk krævende arbejde

Relationskompetence & BELASTNINGSFAKTORER

Basen Konferencen er en 1-dags konference, der sætter fokus på det professionelle arbejde med børn og unge med psykiske sårbarheder.

Foruden de to hovedoplægsholdere er der 10 workshops, hvor specialister indenfor det professionelle arbejde med psykisk sårbare børn og unge fortæller om aktuelle temaer ift. hvordan, vi bidrager til børnene og de unges udvikling og trivsel i hverdagen.

Fredag d. 21. april 2023

Hotel Comwell Køge Strand Strandvejen 111 4600 Køge

Tilmelding via www.basenkompetencecenter.dk

T 2062 0462

HOVEDOPLÆGSHOLDERE

3 VIGTIGE

Fraværsstraffen får en hård dom. Sådan lyder den korte udlægning af en ny og meget omfattende evalueringsrapport fra Vive. Rapporten kigger grundigt på den ordning, der siden 2019 har betydet, at forældrene mister børne- og ungeydelsen, hvis deres barn har haft mere end 15 procent ulovligt fravær. Politikerne forventede, at straffen ville ramme forældre til omkring 15.300 børn, men Vive vurderer, at den kun er blevet håndhævet over for godt 1.200 familier. Og det er de allermest udsatte familier, der oftest bliver ramt af straffen.

En anden, der er blevet dømt, er en 44-årig far til en elev på Nordskolen i Jyllinge, der i august ringede til skolen og i vrede sagde, at han ville skære skolelederens hoved af. Han blev i sidste uge idømt 30 dages betinget fængsel ved Retten i Roskilde for truslen mod skolelederen. Han nægter dog truslen og ankede øjeblikkeligt sagen.

I Vejen venter de også på at få en sag afgjort. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) undersøger nemlig, om kommunen bryder med Folkeskoleloven, hvis den vælger at udføre sine spareplaner om at erstatte to ugentlige lektioner i skolen med computerbaserede selvstudier. Vurderingsarbejdet er dog gået i stå, fordi kommunen ikke har været grundig nok i sin redegørelse for, hvorfor man ville indføre ordningen, og derfor skal forvaltningen nu til en “informerende” samtale med Stuk i næste uge.

Mest læste:

Mistede jobbet for at føre urolig elev ud fra idræt

Mest debatterede:

Ritt Bjerregaard ville noget med folkeskolen

Læreruddannelsen

åbner i Hillerød til sommer

Mens genåbningen af en læreruddannelse på Sydfyn er usikker efter regeringens slækkede uddannelsesudflytningskrav, ligger det nu fast, at man kan læse til lærer i Hillerød fra sommeren 2023. Det fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriets liste over nye godkendte uddannelser.

Mindst 13 lærere

skal fyres i Slagelse

Sidste uge kom det frem, at der skal fyres 13 lærere i Slagelse på grund af besparelser på skoleområdet. Næstformand i Slagelse Lærerkreds Stine Leschly Schultz siger til sn.dk, at der er et stort skyggetal, og derfor frygter hun, at antallet af fyringer bliver endnu højere.

94 procent af lærerne er enige: Kontakten med eleverne er det bedste ved jobbet

Skolekonsulent Anders Peter Nielsen var efter eget udsagn drevet af nysgerrighed, da han før jul sendte et mindre spørgeskema ud i diverse lærerfora på nettet. 2.314 lærere reagerede, og et af de spørgsmål, Anders Peter Nielsen fik svar på, var: Hvad holder du mest af ved dit arbejde?

Lærerne fik seks svarmuligheder, og den absolut mest populære var “Den daglige kontakt med eleverne”. Hele 94 procent satte krydset dér. Andenpladsen over gode ting ved jobbet gik til teamsamarbejdet, som 42,2 procent havde sat kryds ved, og kollegerne kom på en tredjeplads med 29,8 procent.

Billedkunstlærer Camilla Olesen bruger ofte sociale medier som udgangspunkt for sin undervisning. Eleverne tør gå ind i processen på en anden måde, når de arbejder med billeder, som de kender, fortæller læreren. Senest har eleverne lavet naturtro 3-d-kopier af madbilleder fra Instagram under temaet foodporn.

Privatfoto

Foto: Camilla Olesen

Anders Peter Nielsen

Skolekonsulent

Robot skriver stil til topkarakter

Engelsklærer blev snydt af ny gratis robot, der skriver eksamensopgaver bedre end de fleste elever. Kunstig intelligens er nu en udfordring i skolen, selvom robotten stadig er dårlig til dansk.

”Jeg er meget overrasket over, hvor god denne her opgave er. Jeg har læst den igennem flere gange for at være sikker på, at jeg ikke har overset en fejl”.

Sådan siger engelsklærer Bolette Læssø Andersen fra Aarhus om en engelsk stil, folkeskolen.dk har bedt hende om at læse og bedømme. Hvad hun ikke har fået at vide, er, at den opgave, hun har bedømt, er genereret af kunstig intelligens, nemlig af chatbotten ChatGPT, der kan skabe tekster, der ser ud, som om de er skrevet af mennesker. Da hun hører sandheden, udbryder hun:

”Det er lidt et wakeupcall til mig. Hold da op, hvor er det nemt at snyde!”

ChatGPT blev offentliggjort i november, og allerede 14 dage efter svarede hver sjette gymnasieelev i en undersøgelse, at de havde brugt tjenesten til at formulere dele af deres skriftlige afleveringer. I skrivende stund er der ingen undersøgelser af, hvor mange grundskoleelever der har gjort det samme.

”Det er meget interessant. Det viser, hvor vild denne her teknologi er. Og de elever, som sidder og knokler og gør arbejdet, de får så måske et 7-tal”, siger Bolette Læssø Andersen.

Frygten for, at elever bruger kunstig intelligens til at snyde, har fået norske myndigheder til at lukke for adgang til internettet til eksaminer på ungdomsuddannelser.

Foto: Caiaimage/Chris Ryan

Folkeskolen.dk bad desuden en censor i dansk om at vurdere ChatGPT's evner på dansk, og her var niveauet mindre imponerende.

”Det er ikke gode opgaver, chatbotten har produceret. Ingen af de her opgaver ville have fået en karakter i toppen af skalaen. En af dem vil jeg bedømme til et 7-tal, ellers er det lavere – men for nogle kan 4 godt være en god karakter. Og det er måske ikke urealistisk, at de her opgaver ville lande deromkring”, lød svaret.

Den gratis robotskribent ChatGPT er kommet på Skoledanmarks læber, fordi den gør det let for eleverne at snyde med skriftlige afleveringer.

”Vi er nødt til at snakke om, hvordan vi sikrer, at vi tester elevens skriftlige kompetencer og ikke chatrobottens”, siger formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforenings Regitze Flannov.

Hun efterlyser desuden efteruddannelse af lærerne i, hvad teknologien kan, og hvordan den kan bruges i undervisningen.

”Man skal aldrig bare hælde ny teknologi ned ad brættet. Men hvis den skal bruges, skal det være, fordi lærerne kan se et formål med det. Og der mangler vi i dén grad adkomst til viden om, hvordan teknologierne kan indgå konstruktivt i didaktiske og pædagogiske sammenhænge”, siger hun.

Ida Geertz-Jensen, som er formand for Dansklærer-

foreningens folkeskolesektion, ønsker sig, at alle skolens lærere går i dialog med eleverne om, hvad chatbots kan og skal bruges til.

”Der er ingen tvivl om, at det også vil være meget spændende at tale om ChatGPT som genstand i undervisningen. Ligesom danskundervisningen altid har været åben for at tale om digital dannelse, vil dette sagtens kunne bruges også, da det bliver vores opgave at hjælpe eleverne med at navigere i dette nye værktøj”, siger hun.

I Norge har den kunstigt intelligente chatrobot fået myndighederne til at lukke for adgang til internettet til eksaminer på ungdomsuddannelser. I Danmark er der ifølge Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (Stuk) ingen overvejelser i den retning, men brug af robotten til eksaminer er “i strid med bekendtgørelse om folkeskolens prøver”, understreger styrelsen.

Religionslærerforeningens formand, John Rydahl, kritiserer et nyligt genfremsat lovforslag fra SF og borgerlige partier om at gøre Muhammed-krisen til et punkt på historiekanonen i folkeskolen.

På KL’s Børn & Unge Topmøde i torsdags gav børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye politikernes styring af skolen skylden for, at undervisningen er blevet for kedelig for mange elever.

Gordon Ørskov Madsen om nye tal fra KL, der viser, at andelen af børn i skolealderen, der får en psykiatrisk diagnose, er steget med 42 procent siden 2012.

Aktiv skoletur i 2023

Se alle vores destinationer:

Aktive skoleture fra kr. 2.578,-

fra kr. 1.658,5 dage/4 nætter Byglandsfjord

6 dage/3 nætter Cesky Raj fra kr. 2.798,- 5 dage/4 nætter Reykjavík fra kr. 2.998,- 5 dage/4 nætter Gardasøen

Tag en snak med os i dag: 65 65 65 63

group@benns.dk www.benns.dk/studierejser

Skolerejser med tryghed

Bremen er et spændende rejsemål på skolerejsen. Byen er tryg og af en overskuelig størrelse. Samtidig venter masser af store oplevelser!

Oplev Bremen 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 1.298

Kontakt en rejserådgiver

på 70 22 88 70

alfatravel.dk

“Det kan lærerne ikke stå alene med”.

“ Jeg kan jo godt se, at vi har drænet undervisningen for energi og ejerskab”.

“Religiøsitet er ikke forsvundet, bare fordi vi i nordeuropæisk kultur har pakket det væk og besluttet, at det er privat område”.

Fremover skal lærerstuderende i udstrakt praktik, hvor de løbende besøger den samme skole. På Fyn er tre lærerstuderende tyvstartet med praktikformen. Det har givet selvtillid, men det er svært at få skemaerne til at gå op.

NY PRAKTIK GIVER HURTIGT HÅR

PÅ BRYSTET

3.b er gået på opdagelse i deres klasselokale. De studerer drikkedunke, kigger under stolene og diskuterer plakater med cirkler og trekanter.

Eleverne har matematik og er i gang med at finde spejlinger, drejninger og parallelforskydninger i klasselokalet.

“Jeg har allerede fundet 18”, fortæller en elev stolt.

En af drengene er ved at fortælle lærerstuderende Mathias Clausen, at man både kan spejle en ligebenet trekant, en fodbold og næsten alle legoklodserne i kassen ved vindueskarmen.

Mathias Clausen har forberedt matematikforløbet sammen med sine medstuderende Marie Würtz Pedersen og Jonas Skall Hansen. De er førsteårsstuderende på læreruddannelsen på UCL – og når klokken ringer til weekend, har de klaret deres første hele uge i den danske folkeskole.

ORD Caroline Schrøder FOTO Jon Spangsvig

Praktiklærer Rasmus Engholm Pedersen kan løbende give de studerende feedback. Men det har været svært at få praktikken til at passe med hans timer.

Men modsat tidligere, hvor mandag ville have været deres første dag i klasselokalet, er de tre studerende kommet på Brobyskolerne siden oktober.

“I mandags, da vi tog af sted, var det bare en helt almindelig dag”, fortæller Jonas Skall Hansen.

De er som nogle af de første lærerstuderende i udstrakt praktik. Det betyder, at de i løbet af deres første år på læreruddannelsen besøger den samme skole en dag om ugen.

I midten af året kommer de også i en sammenhængende praktik på tre uger på den samme skole. Det er den praktik, de er i gang med nu.

“Vi har virkelig lært meget af at være i udstrakt praktik. Men det er også meningsfuldt, at vi er her flere dage i streg. Jeg kan godt mærke, at vi har rykket os siden i mandags”, siger Jonas Skall Hansen.

KAN JEG LIDE AT VÆRE LÆRER?

Den udstrakte praktik er et af hovedelementerne i den nye læreruddannelse, som de første studerende skal starte på til sommer.

I aftalen står der, at lærerstuderende skal i udstrakt praktik det første år på uddannelsen –og meget gerne også året efter. På det tredje og fjerde år på læreruddannelsen skal de studerende i en længere, sammenhængende praktik.

På Brobyskolerne er Marie Würtz Pedersen, Mathias Clausen og Jonas Skall Hansen glade

for, at de har fået lov til at tyvstarte på den udstrakte praktik.

“Vi har fra starten oplevet, hvordan hverdagen som lærer er. På den måde har jeg hurtigere fundet ud af, om det er noget for mig”, siger Marie Würtz Pedersen.

Hun er den eneste, der ikke har haft arbejde som lærervikar, før hun begyndte på læreruddannelsen. Derfor havde hun heller aldrig prøvet at undervise, før hun kom på Brobyskolerne.

“Allerede anden gang, vi var på besøg, fik vi lov til at undervise. Det var en ret kaotisk time, men vi lærte rigtig meget af det”, siger hun.

Mathias Clausen har også været glad for muligheden for at undervise med det samme. Han fortæller, at han har snakket med medstuderende, der kun i fornødent omfang har fået lov til selv at stå for undervisningen.

“Når vi selv underviser, har vi den fordel, at vi kan få afprøvet den teori, vi har lært. Hvis man observerer undervisningen, må man i stedet håbe på, at læreren gør noget, man kan koble sammen med teorien”.

TRYGT AT KENDE KLASSERNE

En anden fordel ved den udstrakte praktik er, at relationen til lærere og elever allerede er der, inden man starter i den længere praktik, siger Jonas Skall Hansen.

“Vi er kommet ud til elever, der allerede kender os – og hvor vi i forvejen kender klas-

PRAKTIKKEN I DEN NYE LÆRERUDDANNELSE

I september faldt aftalen om en ny læreruddannelse på plads.

Aftalen betyder blandt andet, at fra sommeren 2023 får nye lærerstuderende en tredjedel mere praktik, så man fremover har praktik alle fire år på uddannelsen. Lige nu har lærerstuderende praktik de første tre år.

Derudover skal praktikken det første år tilrettelægges som udstrakt praktik. Det betyder, at de studerende besøger den samme skole en dag om ugen i løbet af året.

Formålet med den udstrakte praktik er at styrke sammenhængen mellem undervisningen på læreruddannelsen og den praktiske erfaring fra praktikskolerne.

De studerende kommer også stadig i en sammenhængende praktik det første år. Den skal være på den samme skole som den udstrakte praktik.

Det anbefales, at de studerende er i udstrakt praktik både første og andet år på samme skole.

På tredje og fjerde år skal praktikken være koncentreret i længere forløb og foregå på andre skoler.

Jonas Skall Hansen har ligesom Marie Würtz Pedersen og Mathias Clausen valgt matematik som det første fag på læreruddannelsen. Derudover kunne han godt tænke sig at undervise i idræt. Derfor har han fået lov til at observere et par idrætstimer de dage, hvor han sammen med de andre har været i udstrakt praktik.

sens styrker og svagheder. Det har været en stor fordel, når vi har forberedt undervisningen til den første hele uge i praktik”.

Relationen til eleverne blev især opbygget på Skolernes Motionsdag.

“Det var godt at være sammen med eleverne en dag, hvor det ikke handlede om det faglige”, siger Marie Würtz Pedersen.

“Generelt er jeg glad for, at vi på den udstrakte praktik får lov til at opleve et helt skoleår”.

PRAKTIKLÆRER HELE ÅRET

Rasmus Engholm Pedersen, der er praktiklærer på Brobyskolerne, er enig i, at det er en fordel for de lærerstuderende at være i kontakt med praktikskolen i en længere periode.

“På den måde får de studerende mulighed for at følge elevernes og klassens udvikling

gennem året. Den del af lærerarbejdet har tidligere været svær at få en forståelse af i praktikken”, siger han.

Den udstrakte praktik betyder også, at Rasmus Engholm Pedersen i højere grad føler sig som praktiklærer hele året.

“I stedet for at praktiklærerarbejdet bliver som en nissehue, man tager frem på særlige tidspunkter af året, er jeg hele tiden praktiklærer”.

Et enkelt bump på vejen har været, at det har været svært at få skolens og læreruddannelsens skemaer til at forenes.

Rasmus Engholm Pedersen er matematiklærer og har derfor fået tre studerende, der har valgt matematik som linjefag. UCL har besluttet, at de studerende skal i udstrakt praktik om torsdagen. Men den dag har Rasmus Engholm Pedersen ikke nogen matematiktimer.

Derfor har skolens praktikkoordinator været

I dagens matematiktime er det Marie Würtz Pedersen, der underviser. Jonas Skall Hansen sidder bagerst i lokalet med klasselæreren og tager notater til praktikopgaven, mens Mathias Clausen fungerer som hjælpelærer. ”Vi skiftes til at have de forskellige roller”, fortæller Marie Würtz Pedersen. ”Det har givet en klar rollefordeling og en tryg start på at undervise”.

Efter god ro og koncentration i klassen skulle 3.b finde nye spejlinger og parallelforskydninger i hallen.

nødt til at finde en anden matematiklærer på skolen, der havde lyst til at have lærerstuderende med i matematikundervisningen. Ud over matematiktimerne følger de lærerstuderende Rasmus Engholm Pedersens undervisning.

“Det er selvfølgelig ærgerligt, at jeg har mindre tid med dem. Men jeg synes, vi har fundet en god løsning på problemet”, siger han.

Han ville dog ønske, at de studerende havde

en længere, sammenhængende praktik det første år. På grund af den udstrakte praktik er den nemlig blevet forkortet fra seks til tre uger.

“I onsdags havde vi et møde med deres vejleder på læreruddannelsen. Her fandt vi problemformuleringen til deres praktikopgave”, siger han.

“Det betyder, at de kun har to uger til at prøve den teori og de metoder af, som de har

FAGLIGE NETVÆRK

Vær med i fællesskabet på folkeskolen.dk/ lærerstuderende

brug for at få testet. Det tror jeg er for kort tid til, at de kan nå at komme i dybden med opgaven”.

SKEMAERNE DRILLER

På Brobyskolerne har praktikkoordinator Åse Limkilde arbejdet med at strukturere praktikken i næsten 30 år.

Hun kan se rigtig mange positive elementer ved den udstrakte praktik for de studerende.

“De studerende får virkelig fingrene i bolledejen og har fået meget kortere fra teorien på uddannelsen til praksis”, siger hun.

Men for praktikskolerne er det logistisk blevet en hel del sværere at have praktikanter.

“Da vi fik at vide, at vi ville få matematikstuderende om torsdagen, havde vi allerede lagt skema for i år. Det passede ikke godt sammen, da vi kun har en klasse på skolen, der har matematik den dag”.

Åse Limkilde har svært ved at se, hvordan skemaproblemet kan løses.

“Jeg kunne selvfølgelig godt ønske, at vi tog hensyn til praktikanterne i skemaet. Men der er jo allerede 117 andre ting, der skal tænkes ind i et årsskema på en skole”, siger hun.

“Det er nok vigtigere, at parallelklasser har timer, hvor de kan arbejde sammen med hinanden, end at praktikanterne kan få undervisning i deres linjefag”.

Hun understreger, at skolen prioriterer at være meduddanner af nye lærere, og at alle på skolen er klar på at løfte opgaven.

“Men med den nye læreruddannelse kan det godt virke, som om man har lyttet mest til de lærerstuderende og knap så meget til skolerne”.

Hun fortæller også, at Brobyskolerne har besluttet, at praktikanter i udstrakt praktik ikke kan undervise i udskolingen.

“For os er det ikke gangbart, at de kommer en gang om ugen og overtager undervisningen i de ældste klasser. Det ville skabe for store huller i de forløb, eleverne skal igennem inden afgangsprøverne”.

Praktiklærer Rasmus Engholm Pedersen er glad for at have studerende i udstrakt praktik. Men det er også rart, at de studerende har en sammenhængende praktik på tre uger. ”Det har været dejligt at kunne tale med dem om, hvad der skete i går, i stedet for at vente en uge med at snakke om tingene”, siger han.

En af hjørnestenene i den nye læreruddannelse er styrkelsen af praktikken. Men der mangler penge til at føre ambitionerne ud i virkeligheden, fortæller skoleleder og DLF. KL vil tage det med til økonomiforhandlingerne.

Pengene mangler til praktikken

ORD Caroline Schrøder

“At have lærerstuderende i udstrakt praktik er klart en større opgave for skolerne end tidligere. Men det er virkelig også nødvendigt, at vi investerer tid til den gode praktik”. Sådan siger skoleleder på Skolen på Nyelandsvej Maike Raahauge, som det seneste halve år har haft lærerstuderende på skolen på ugentlig basis. Som nabo til læreruddannelsen på Frederiksberg, Københavns Professionshøjskole, har hendes skole deltaget i et pilotprojekt om udstrakt praktik og fremtidens uddannelsesskoler.

Netop den udstrakte praktik får Maike Raahauge til at kalde aftalen om den nye læreruddannelse for “den bedste uddannelse, jeg længe har set”.

“Vores studerende har været igennem deres første sammenhængende praktik, hvor de var på skolen alle dage i to uger. Det var fantastisk at mærke, hvordan de bare gik i gang med undervisningen. De skulle ikke bruge tid på at lære elever og lærere at kende først”, siger hun.

Men hun understreger også, at den udstrakte praktik kræver mere tid og arbejde:

“Dén ene undervisningslektion er ikke nok til at kunne løfte opgaven. Men vi kan ikke gøre mere, da vi selv betaler for det”, siger hun.

KL: FINANSIERINGEN ER MALURT I BÆGERET

For at kunne realisere og løfte praktikken har partierne på Christiansborg afsat 75 millioner kroner fra kommunernes bloktilskud til opgaven fra 2024.

Det betyder, at der ikke er sat penge af til et løft af praktikken i 2023. Og at de penge, kommunerne skal bruge til at finansiere praktikken i 2024, skal tages andre steder fra i skolernes økonomi.

Til fagbladet Folkeskolen har Børne- og Undervisningsministeriet tidligere oplyst, at de 75 millioner kroner skal omprioriteres fra den pulje, som skolerne fik til at løfte den understøttende undervisning i 2019.

“Jeg fungerer i langt højere grad som de studerendes arbejdsgiver. Det er mig, de skal spørge, hvis de vil have tidligere fri eller melder sig syge”, fortæller skoleleder Maike Raahauge om den udstrakte praktik”.

Foto: Bo Børresen/FrederiksbergLIV

“Der er mange flere lavpraktiske ting, vi skal have styr på. De studerende skal blandt andet have et sted, de kan forberede sig, de skal have adgang til Aula, indgå i gårdvagtsskemaet, og vi skal finde plads til flere vejledningstimer i skemaet”.

Maike Raahauge har ladet praktiklæreren og praktikkoordinatoren undervise en lektion mindre om ugen, så de har tid til praktikopgaven.

Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal kalder problemerne med finansieringen af praktikken for “malurt i bægeret” i en ellers rigtig god og ambitiøs aftale om den nye læreruddannelse.

“Politikerne på Christiansborg har skabt en løsning, hvor kommunerne selv skal finansiere praktikken. Det er en uskik, og det skal vi have gjort dem opmærksomme på”, siger han.

Derfor skal økonomien til praktikken diskuteres, når KL skal til økonomiforhandlinger i Finansministeriet til foråret.

“Vi står samme sted som resten af parterne og mener, at det er det helt rigtige at opruste læreruddannelsen ved at styrke praktikken. Men vi mangler mulighed for at gøre det, uden at man skal omprioritere resurserne ude på den enkelte skole, der i forvejen kæmper med en stram økonomi”.

DLF: VI ER OPMÆRKSOMME PÅ ØKONOMIEN

Regitze Flannov, der er formand for Danmarks Lærerforenings uddannelsesudvalg, understreger også vigtigheden af, at den nye læreruddannelse får en god start.

Hun kalder aftalen omkring praktikken for en af “nøglerne til succes” for den nye læreruddannelse.

“Professionshøjskolerne og uddannelsesskolerne kommer i højere grad til at skulle arbejde sammen for at løfte opgaven. Det betyder, at teori og praksis bliver knyttet meget tættere sammen, end det er i dag på læreruddannelsen”, siger hun.

Der er dog ingen tvivl om, at den udstrakte praktik også bliver en udfordring for skolerne, påpeger hun.

“I den udstrakte praktik skal de lærerstuderende have et liv på skolen og indgå i skolens hverdag på en helt anden måde. Der skal bruges mere tid på rådgivning, vejledning og på samarbejdet med professionshøjskolerne”.

Derfor skal den ambitiøse aftale for praktikken også løftes økonomisk.

“Problemet med finansieringen til praktikken er vi meget opmærksomme på”, siger hun

DET KAN BLIVE EN FOR STOR OPGAVE FOR SKOLERNE

Maike Raahauge fra Skolen på Nyelandsvej er bekymret for, om skolerne får råd til at være med til at uddanne de nye lærerstuderende.

“Vi kan ikke skabe en ny praktikform, der skal bæres af ildsjæle og pilotprojekter. Men det er udsigten lige nu. Hvis vi igen ender med en løsning, der er underfinansieret, er jeg bekymret for, at skolerne ikke gider have førsteårsstuderende. Så er det nemmere at vælge studerende på tredje eller fjerde årgang, der er i sammenhængende praktik”.

På Skolen på Nyelandsvej kan det mærkes, at den udstrakte praktik stadig er en uprøvet praktikform.

“Vores studerende kom allerede hos os, to uger efter at de var startet på læreruddannel-

Formand for DLF’s undervisningsudvalg Regitze Flannov

sen. Det tror jeg var for tidligt både for dem og for os”, siger hun.

“De studerende havde ikke nået at lære deres medstuderende eller studielivet at kende, før de også skulle forholde sig til deres praktikskole. Og hos os havde vi lynende travlt med at starte nye klasser op og byde velkommen til nye kolleger”.

Hvis den udstrakte praktik skal bredes ud til hele landet, er der også behov for at uddanne en masse praktiklærere i en fart, mener Maike Raahauge.

“Det er en helt anden og større opgave at have praktikanter i udstrakt praktik. Derfor er der brug for efteruddannelse”.

DE STUDERENDE BLIVER TÆT KNYTTET TIL SKOLEN

I sidste ende er der dog flest fordele at hente ved den nye læreruddannelse, mener Maike Raahauge. Hun oplever, at de lærerstuderende meget bedre kan koble praksis og teori sammen, når de skifter mellem at være på læreruddannelsen og ude på skolerne.

“Vi valgte at være med i projektet, fordi vi kan se, at vi står på en brændende platform i forhold til rekrutteringen af nye lærere. Vi har brug for den nye læreruddannelse, hvor

de studerende i højere grad oplever hverdagen som lærer”, fortæller hun.

Maike Raahauge ser det også som en fordel, at skolen kan være med til at vise nogle af de små fag frem, som de studerende måske ellers ikke ville have overvejet som linjefag på læreruddannelsen.

“Jeg har prøvet at tilbyde dem alle sammen en ukulele. For vi kunne godt bruge nogle flere musiklærere. Men de har ikke bidt på indtil videre”, griner hun.

“Men vi har snakket med dem om, at de skal udnytte, at der er plads i praktikken til at prøve de fag af, som de kunne være interesserede i at vælge på læreruddannelsen. De kan også prøve at snakke med lærere med forskellige fagkombinationer for at høre, hvad der passer sammen”.

Og fordi de studerende kommer på skolen over så lang tid, bliver de mere opfattet som kolleger, end de gjorde tidligere.

“Når de skal være her i to år, bliver det vigtigt, at hele skolen er med til at løfte opgaven. Vores skole har en stor rolle i deres uddannelse. De må ikke droppe læreruddannelsen, fordi de ikke bryder sig om at være her”.

csc@folkeskolen.dk

”Problemet med finansieringen til praktikken er vi meget opmærksomme på”.

Anbefalinger

Video Hvorfor spiser man la galette des rois i januar?

1jour1actu.com er et medie, hvor alverdens nyheder bliver formidlet til fransktalende børn og unge, så de bedre kan forstå verden omkring sig og følge med i aktuelle begivenheder. Man kan kalde det en fransk udgave af ”Ultra Nyt”.

Indholdet er så godt formidlet, at man let bliver opslugt af de mange fine og simple forklaringer af, hvad der foregår i verden omkring os. Og så er der rigtig meget inspiration at hente til franskundervisningen.

Især videoerne "Un jour, une question" bruger jeg selv til korte præsentationer af et emne på autentisk fransk. Der findes videoer om stort set alt: Lige fra hvorfor det franske flag er blåt, hvidt og rødt, til hvorfor man spiser la galette des rois i januar.

Hjemmeside Nyheder og podcast til eleverne – og til dig selv

Et andet sted, hvor du kan se korte videoer, høre podcast og følge med i nyheder, er mediet Brut. Her formidles mange aktuelle temaer fra et forholdsvis ungt perspektiv. Nogle gange er det lykkedes mig at bruge en af de korte dokumentarvideoer direkte i undervisningen, men ellers benytter jeg mediet til min helt egen fornøjelse.

Jeg har blandt andet set videoen "Avoir 16 ans à Denain", der giver et indblik i hverdagen som 16-årig i Denain, der er en af Frankrigs fattigste byer. Her handler livet om motocross og amerikansk fodbold og står på alle måder i kontrast til det glamourøse liv i Paris, som Frankrig ellers ofte bliver forbundet med.

Lige nu lytter jeg også til podcastserien "C’est réel", hvor forskellige personer fortæller om en episode, der ændrede deres liv.

brut.media/fr

Film Franske serier til vintermørket

Der findes heldigvis masser af dejlige franske tv-serier for enhver smag. "Dix pour cent" var og er stadig et kæmpe hit. Serien skildrer gennem fire sæsoner op- og nedturene i et pulserende, parisisk agentbureau. Hvert afsnit har en autentisk fransk skuespiller på rollelisten, der spiller sig selv og bliver omdrejningspunkt for alverdens intriger og problemer – har du ikke set den endnu, så kom i gang.

Du kan også se "Standupperne", der er en nyere serie fra 2022. Her følger man fire venner, der sætter alt på spil for at få verden til at grine. Den har masser af lækkert fransk input for både øjne og ører – perfekt til en hyggestund i sofaen i vintermørket.

Af Rikke Hjort Hvillum, fransklærer på Skovvangskolen i Aarhus og faglig rådgiver i fransk Foto: Tobias Nicolai Fortalt til Caroline Schrøder / csc@folkeskolen.dk

Begge serier kan ses på Netflix

Invester i fællesskabet

formand for Danmarks

Lærerforening

Illustration:

Hayley Wells

Der er politisk fokus på, at alt for mange børn og unge ikke trives. Manglende trivsel går ud over børns og unges livskvalitet, og det er på længere sigt et problem for hele samfundet. Som lærere kender vi det alt for godt fra vores hverdag. Allerede ved skolestart er der mange elever, der har problemer. Hvert sjette barn under ti år har alvorlige mentale helbredsproblemer, og hvert syvende barn får en diagnose, inden det fylder 18 år. Det trækker spor videre i livet.

Der er mange komplekse forklaringer på, at en stor gruppe unge ikke trives, og dermed er der heller ikke nogen nemme løsninger. Men folkeskolen kan og skal spille en vigtig rolle for at medvirke til at løse problemet. For mig at se afspejler den såkaldte “trivselskrise”, at vores grundlæggende fællesskaber i samfundet er i krise. Det gælder vores lokalsamfund, kultur- og fritidslivet – og det gælder folkeskolen. Når fællesskaber svækkes, er det de mest udsatte, der rammes først.

Folkeskolens og undervisningens fællesskab er blevet nedprioriteret til fordel for den enkelte elevs præstationer. Udhulingen af klasselærerfunktionen, afskaffelsen af klassens time og øget fokus på test er bare et par eksempler. Hvis vi skal vende den udvikling, er det afgørende at investere i en markant styrkelse af skolens fællesskab.

Folkeskolen skal rumme alle elever uanset deres baggrund og forudsætninger. Når de unge forlader skolen, skal det være med en oplevelse af, at de har et eget værd, og at de kan. Et velfungerende, forpligtende fællesskab i folkeskolen er simpelthen afgørende for, at alle unge kommer godt videre i deres liv. Derfor er jeg glad for, at vi for tiden oplever en helt ny politisk vilje til at prioritere folkeskolens fællesskab.

Til foråret kommer regeringens “Reformkommission” med en rapport om den store gruppe af unge, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse. Vi følger deres arbejde tæt og giver vores input. For de unge, der har svært ved at finde fodfæste, risikerer at havne uden for samfundets fællesskab hele livet. Og en del af løsningerne skal findes i folkeskolen.

Dansk Arbejdsgiverforening har fremlagt beregninger, der viser, at hvis man kunne flytte bare én procent fra at være udenfor, uden uddannelse og job over til at være en del af fællesskabet i job eller uddannelse som 25-årige, ville det give en samfundsøkonomisk gevinst på 13,7 milliarder om året. Selv for dem, hvor den økonomiske bundlinje er den vigtigste målestok, er bedre økonomi til folkeskolen en forbandet god investering. Hvad venter vi på?

Rettelse

Lars Nørgaard Andersen kritiserede i Folkeskolen nummer 1 pensionsselskabet

Lærernes Pensions investeringer i Kina. Ved en fejl stod der imidlertid de fleste steder i indlægget LB, altså Lærerstandens Brandforsikring, som ikke har noget med den sag at gøre.

Læs den korrekte version på folkeskolen.dk/4695352

Redaktionen

“For mig at se afspejler den såkaldte 'trivselskrise', at vores grundlæggende fællesskaber i samfundet er i krise”.

DLF MENER AF GORDON ØRSKOV MADSEN

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

”Pampervælde”

Den grå leverpostejsmad var peppet op med et grønt indslag i form af agurk, da vi over madpakken i sidste uge talte om de stigende priser og om, hvorvidt Danmarks Lærerforenings lønpolitik var udtryk for ægte pampervælde, og om, hvorvidt de politisk valgte også mærkede kollegaernes virkelighed.

En kollega mente, at også vores forening var afkoblet menige medlemmers virkelighed, idet man både kunne dobbelt- og trippeljobbe for kollegaernes penge, hvis man var rigtig smart, og henviste til at for eksempel formand og kasserer i Lærerstandens Brandforsikring (LB) var formand og hovedstyrelsesmedlem og årligt kunne putte 550.000 kroner og 200.000 kroner i lommen. Ud over aflønning fra medlemmerne.

Det troede jeg naturligvis ikke på, men en hurtig googlesøgning på årsrapporten fra LB

Forsikring viste, at der årligt betales så store beløb. Mit argument og min sunde fornuft sagde mig, at man naturligvis i et eller andet omfang modregner så store indtægter i lønnen, men det kan jeg ikke finde ud af, om er tilfældet.

I en tid hvor inflationen presser mange af kollegaernes husholdninger, kunne jeg som betalende DLF-medlem godt ønske mig at vide, om vores forening forgylder sine egne og tillader dobbelt aflønning, og hvordan man herudover aflønner de politisk valgte.

Mine forudsætninger for at kunne gennemskue foreningens regnskab er desværre ikke tilstrækkelige, så hvis en regnskabskyndig eller måske ligefrem en af dem, vi aflønner i hovedstyrelsen, måske kunne kaste lys over sagen, ville jeg være glad og tilfreds, så jeg ved, om vi er en ansvarlig og ordentlig forening.

Svar fra Danmarks Lærerforening

Som politisk valgte i en medlemsorganisation skal vi altid kunne stå på mål for den løn, vi får for vores arbejde. Det gælder også i Danmarks Lærerforening.

Vi aflønnes efter de regler, der er besluttet af foreningens kongres og vedtægter. Som medlem skal man ikke have et særligt indblik i økonomi for at kunne se, hvad ens politisk valgte får i løn. Derfor ligger hovedstyrelsens honorarer frit tilgængeligt på foreningens hjemmeside under vilkår for politisk valgte.

Honoraret fra foreningen har været det samme i en årrække og er reguleret som andre løntrin. Størstedelen af det eksterne arbejde, hvor hovedstyrelsen repræsenterer medlemmernes interesser, er ulønnet.

Nogle organisationer lønner dog deres bestyrelser, og her mener jeg, at det samlede ni-

veau for eksterne honorarer er blevet for højt. Det gælder også mig som formand, og derfor har jeg frasagt mig honoraret som bestyrelsesformand i Lærernes Pension.

Samtidig har jeg sidste år sammen med hovedstyrelsen sat gang i en proces, der til kongressen i november skal komme med forslag til et loft over honorarer. De nye principper vil omfatte alle eksterne poster, foreningen udpeger til.

Det gælder naturligvis kun de poster, som vi i DLF udpeger repræsentanter til – ikke poster i eksempelvis LB Forsikring, som Torben Hansen nævner. LB er et selvstændigt forsikringsselskab, hvor bestyrelsen vælges blandt forsikringstagere af forsikringstagere, og DLF har ingen indflydelse på opstilling, valg eller honorarer i LB.

Den danske Lærerstands Begravelseskasse

Fra alle skoleformer optages lærere og lærerægtefæller/samlevere og ligeledes pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Kontakt undertegnede formand pr. telefon eller e-mail: jmejlgaard@mail.tele.dk eller søg på www.ddlb.dk for nærmere oplysninger vedr. indmeldelse.

Der kan tegnes forsikringer på op til 25.000 kr. Sidste årspræmie betales det kalenderår, hvor man fylder 70 år.

Meld dig ind i DLB, så du på denne måde kan sikre dine nærmeste en økonomisk hjælp til dækning af de ret betydelige udgifter, der altid vil være i forbindelse med død og begravelse. Indmeldelsen skal som nævnt ske, inden man fylder 50 år. – Jo yngre, man er ved indmeldelsen, des lavere er præmien.

Der blev i året 2022 for 27 afdøde medlemmer udbetalt en begravelseshjælp på 578.015,00 kr. – heraf udgjorde bonus 197.515,00 kr.

Jørgen Mejlgaard

Birkevej 11, Lem

7860 Spøttrup

Telefon 9756 8057

TORBEN HANSEN, lærer på Sct. Jørgens Skole i Roskilde

GORDON ØRSKOV MADSEN, formand for Danmarks Lærerforening

Eleverne lider under konstant vurdering

KRONIKKEN

Kronikken i fagbladet Folkeskolen er som regel skrevet pa redaktionens opfordring. Hvis du gerne vil skrive en kronik, beder vi dig sende en synopsis pa cirka ti linjer med kronikkens hovedpointe og hovedargumentation. Skriv til folkeskolen@folkeskolen.dk og angiv kronik i emnefeltet.

Illustration: Adrià Fruitós

Vi lever i et vurderingssamfund, og i norsk skole spiller "vurdering for læring", hvor eleven løbende får feedback for at styrke læringen, en vigtig rolle. Men vurdering for læring er i modstrid med et holistisk læringssyn.

I norsk skole har vurdering for læring en tydelig positiv position. Vurdering for læring er nedfældet i forskriften til den norske skolelov. Politisk har vurdering for læring været et satsningsområde i skolen (Utdanningsdirektoratet, 2021). Målet synes at være at lære elever, at alt og alle skal vurderes til enhver tid. Allerede i børnehaveklassen skal elever vurdere hverdagen med smileyer (Nordahl et al., 2021), og det videnskabelige blik handler om at gøre vurderingerne mere omfattende og mere systematiske for at styrke læringen (Æsøy, 2017).

Vurdering for læring forudsætter en progressiv læringsproces. Eleverne skal udfylde videns- og dygtighedshuller ud fra på forhånd fastlagte kriterier. Den uformede elev skal formes af løbende og systematiske tilbagemeldinger udefra, fra sig selv og fra andre elever. Min tese er, at vurdering for læring medfører etiske og sociale problemer for individet, skolen og samfundet.

BAGSIDEN AF VURDERING FOR LÆRING

Konstant at blive vurderet har både en modellerende, en følelsesmæssig, en holdningsskabende, en social og en læringsforbedrende effekt. Den tilsigtede effekt er at forbedre læringen. Men den, der bliver vurderet, er lige så optaget af at tilpasse sig det, han/hun tror, den anden ønsker at høre og se (Sivenbring, 2016). Konsekvensen er, at børn bliver strateger i læringsarbejdet.

Glæden over at have fundet sandheden eller at kunne noget smuldrer i et stadig større fokus på at tilpasse sig læreren og processen med at lære at lære.

Modellering vil sige, at det, barnet lærer af at blive vurderet, er at vurdere sig selv og andre. For nylig havde jeg besøg af en skoleelev, som udnyttede samtalen ved middagsbordet til at give stjerner og vurderinger af de andre ved bordet. Elever kan opleve lærerens tilbagemeldinger som teknikker, der gør læreren i stand til at bestemme over eller ligefrem manipulere dem. Det gør det muligt for børn at tage lignende teknikker i brug til at styre eller gøre sig til dommer over andre. Hovedpointen er, at mennesker lærer mere af det, andre gør, end af det, de andre siger og beder om.

Følelsesmæssigt udvikler børn et behov for at få ydre bekræftelse. De ser ud til at miste interessen for at lære, uanset om de får en overvægt af positive eller negative vurderinger (Dweck, 1999). Tilværelsens sociale funktion bliver at opnå andre menneskers opmærksomhed og tilbagemelding. På den måde virker vurderingsarbejdet i symbiose med sociale platforme som Facebook, Instagram, Snapchat, TikTok og så videre.

Vurdering for læring kan dog også give børn en følelse af aldrig at være gode nok. Du vil altid vide, at du kan blive klogere, sødere, smukkere og dygtigere set i lyset af ideelle målestokke eller vurderingskriterier. Følelsen af at blive vurderet kan ende i skolevægring. Dette er ikke undersøgt, men Borchman og Madsen (2022) antyder det i fortællinger om elever, som frygter præsentationer foran klassen. De andre elever er

Af Knut Ove Æsøy, oversat fra nynorsk af Karen Ravn

Knut

ikke længere klassekammerater, men "læringspartnere" og "bedømmere"

I et samfundsperspektiv er vurdering for læring med til at reducere den menneskelige eksistens til det, som kan måles og kontrolleres. Dette kan skabe en udmattende hybrisindstilling til livet. Vurdering gør os fremmede og ufri i forhold til sådan, som tingene er, og vi udvikler krav til os selv og andre om altid at forbedre. Vi har udviklet en aggressiv relation til os selv og omverdenen (Rosa, 2021). Målet bliver at kontrollere, optimere og perfektionere os – og dermed mindskes vores resonans med omverdenen. Systematisk vurdering og tætning af videnshuller udvikler et vurderingsregime, som er en uholdbar tilstand for alle i et sådant samfund.

ET ALTERNATIV TIL VURDERINGSREGIMET

Alternativet er et klasserum med læringsflow og sameksistens. Læringsflow (Csikszentmihalyis, 1975), eller læringsglemsel. (Tanggaard, 2018), vil sige at lære i en tilstand, hvor den lærende ikke tænker over,

hvordan han/hun lærer, eller på anden måde vurderer eller overvåger egen læring. Læringen bliver en autotelisk (som bærer målet i sig selv, redaktionen), vurderingsfri oplevelse. Både børn og voksne kan føle glæden ved at være i læringssituationer og aktiviteter, hvor de føler sig fri for vurdering. Dette er noget, vi kan se i kunstneriske udfoldelser og i idræt, og det er fortsat til stede i skolen dér, hvor vurderingsregimet ikke styrer.

Læring, som er fri for vurdering, er legende i sin kerne. I leg er vi os selv, og vi bliver i lille grad vurderet eller vurderer andre. Hvis der opstår vurderinger af mennesker i legen, vil glæden ved at lege smuldre. Ønsket om at undgå vurdering eller dom har mange udtryk. Nogle siger, at de vil være sig selv uanset, mens andre siger, at de er ligeglade med, hvad andre måtte mene. Meget tyder på, at mennesket er gladere for at vurdere andre end selv at blive vurderet. Moralen bliver at gøre mod andre, hvad du ikke ønsker, at andre skal gøre mod dig.

Læringsflow kan forklares ud fra kognitiv

forskning som at lægge vægt på elevernes naturlige modning og vækstproces. Læreren skal tilrettelægge undervisningen sådan, at eleven får aktiveret hele sig. Mennesket er en syntese af tænkning, etik, følelser og motorik. Mennesket bliver bedre til at læse af at synge, dygtigere til geometri af at gøre rent og udvikler sin moral ved at regne med brøker. Det handler om at tænde gnister i hele barnets kognitive kapacitet. Det vil føre læringen nærmere til en legende aktivitetet og legende aktivitet tættere på læringen.

AFSLUTTENDE KOMMENTARER

Vi lever i dag i et vurderingssamfund, hvor alt skal forbedres. Skolens vurderingsregime er en del af denne tænkning. Skal vi lykkes med at reducere brugen af vurdering i samfundet, er det afgørende, at toppen indstiller brugen af vurdering for læring som en systematisk metode, der skal gennemsyre al undervisning og alle fag. Elever har brug for at føle sig set og taget alvorligt, ikke som formbare lerklumper, men som mennesker, og læreren bør være mere gartner end dommer og tandlæge.

Læringsoplevelser bør indeholde et frirum, hvor vurderingsregimet ikke trænger ind, og hvor mennesker kan sænke skuldrene og være i læring. Det betyder ikke, at voksne skal holde op med at bryde ind og styre eller retlede, når der er behov, men det skal kun være, når det er presserende, ikke som systematisk metode. De voksne skal være både fraværende, organiserende, overvågende, forventende, inspirerende og interagerende. Men alt til sin tid, og hvornår der er behov for hvad, er det kun muligt at vide, når man står i situationen og har et reelt handlingsrum. For selv små tilbagemeldinger kan forandre et menneskes liv.

Målet er at løfte blikket og få et helhedssyn på mennesker og læring. Vi bør derfor holde op med systematisk at bruge vurdering for læring i skolen, så længe vi ikke kender de etiske og samfundsmæssige konsekvenser af denne praksis.

OM FORFATTEREN

Knut Ove Æsøy er lektor i pædagogisk filosofi ved læreruddannelsen i Oslo. En længere udgave af denne artikel har tidligere været bragt i det norske tidsskrift Bedre Skole.

”Vurdering gør os fremmede og ufri i forhold til sådan, som tingene er, og vi udvikler krav til os selv og andre om altid at forbedre”.

Ove Æsøy er lektor i pædagogisk filosofi ved læreruddannelsen i Oslo

LÆRERSTUDERENDE

Læsning behøver ikke at være koncentreret, for at man lærer noget. Sådan lyder en opløftende nyhed til de lærerstuderende, der har svært ved at holde næsen i bøgerne. Malene Jensen, der er lektor på professionshøjskolen Absalon, har i sin ph.d. undersøgt lærerstuderendes læsevaner, og hun oplever, at “der hersker en norm om, at det er mest fordelagtigt at læse koncentreret, uafbrudt og indadvendt”. Men ikke alle læser ens. Observationerne peger ifølge hende på, at læserne bruger de afbræk, hvor de henter vand, kigger ud ad vinduet eller dimser med en kuglepen, som temposkift, der er med til, at læsningen samlet set er fokuseret og koncentre-

ret, forklarer forskeren. Undersøgelsen af, hvordan studerende læser fagtekster, er vigtig, fordi det måske kan forklare, hvorfor 13 procent forlader læreruddannelsen efter det første år, mener Malene Jensen. ”Min antagelse er, at når de studerende begrunder frafaldet med det faglige niveau, kan det skyldes læsningen”, siger hun og tilføjer: ”Jeg håber, at undersøgelsen kan bidrage med nogle forståelser af læsning og udfordringer med læsning, som på længere sigt kan være med til at få en betydning for, at de studerende i højere grad kan overkomme de læseudfordringer, de møder”.

folkeskolen.dk/ lærerstuderende

Tips til undervisning af flersprogede elever

DANSK SOM ANDETSPROG

Er dansk ikke dit modersmål, kan det være svært at deltage i timerne på lige fod med de andre. Men dét er der råd for, fortæller lektor og forfatter Helene Thise, der underviser lærere i translanguaging på Københavns Professionshøjskole. ”Det er en ret krævende opgave først at forstå et spørgsmål på et andet sprog og derefter at tænke over svaret og så formulere det igen på et fremmedsprog", forklarer hun. Hvis man giver eleverne en lille tænkepause, efter at man har stillet et spørgsmål, hvor man lader eleverne tale og skrive på deres stærkeste sprog, før de gør det på dansk, giver man dem bedre deltagelsesmuligheder, forklarer hun. Læs Helene Thises enkle tips til inddragelse på folkeskolen.dk.

Datatilsynet udgiver ny GDPR-guide til skoler

IT Må man hænge gamle klassebilleder op på skolen eller filme lærerne i online- undervisning? Må man dele billeder af eleverne på Aula uden samtykke? Eller på Facebook? Reglerne i EU's databeskyttelsesforordning (GDPR) er mildest talt ikke lette at finde rundt i. Derfor har Datatilsynet nu udarbejdet en tjekliste, der skal gøre det lettere for skolerne at overholde persondatalovgivningen. Samtidig har tilsynet udgivet en podcast, hvor en kontorchef forklarer, hvorfor Datatilsynet opfordrer til en løbende dialog med skole og hjem om deling af billeder samt til at bruge et andet grundlag end forældresamtykke, når der skal deles billeder af elever på Aula.

Madkundskabslærere kede af afgangsprøve

MADKUNDSKAB Lokalet var fyldt med kreativitet, talent og madglæde, da folkeskolen.dk besøgte to madkundskabslærere på Bakkegårdsskolen i Gentofte, hvor 32 elever er til eksamen. En elev har et imponerende talent for madlavning, men kunne ikke få topkarakter til stor frustration for lærerne. “Det er simpelthen skideærgerligt”, sagde madkundskabslærer Steven Camphausen. Han mener, at eksamensbe-

kendtgørelsen favoriserer de boglige elever. “Det betyder jo, at hvis de kan lave en perfekt tilsmagt mayonnaise, men ikke kan forklare kemien bag, så går det ikke. Jeg synes, man skyder sig selv i foden ved at lægge det teoretiske niveau så højt, at man kvæler deres madglæde”.

folkeskolen.dk/ madkundskab

Foto: iStock

Foto: leopatrizi

Foto: iStock

Foto: Pernille Aisinger

Ufokuserede læsere lærer også Nyt studie afliver myte om uafbrudt lektielæsning

Reglerne for magtanvendelse bør præciseres

Flemming Nielsen vidste ikke, at han satte sin egen ansættelse i fare, da han førte en urolig elev ud af gymnastiksalen. Først senere gik det op for ham, at hændelsen ville blive stemplet som “ulovlig magtanvendelse”. Episoden kostede ham i sidste ende jobbet.

Det er generelt alt for uklart, hvordan ansatte i skolen må handle fysisk, når en situation spidser til, lød det fra skolens parter ved en rundbordsdiskussion, som fagbladet Folkeskolen har faciliteret.

I bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen står der, at man i “fornødent omfang” må udøve magt, hvis eleven frygtes at beskadige genstande eller er til fare for sig selv eller andre. Det er ikke konkret nok, mener lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen.

“Vi kunne få noget ud af, at det blev mere udførligt beskrevet, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden. Vel vidende at vi ikke kan opfange alle verdens situationer, så burde vi skabe en større klarhed, så vi på skolerne har mere at gribe fat i”, sagde lærerformanden til samtalen.

KAN KOSTE LÆRERNES RETSSIKKERHED

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, så også gerne, at de juridiske rammer for, hvornår lærere må anvende magt, blev mere præcise.

“Vi bliver nødt til at have nogle redskaber, som ikke bare er at sige noget til barnet. Hvis to er oppe at slås, og man går imellem dem,

bliver vi nødt til at have eksempler på, hvad vi kan, og hvad vi ikke kan”, sagde han.

Med klarere regler håber Claus Hjortdal og Gordon Ørskov Madsen, at lærerne kan stå bedre, hvis de senere bliver anklaget for ulovlig magtanvendelse. For eksempel i Flemming Nielsens sag, som vi beskrev i sidste nummer af Folkeskolen.

“Lærerne oplever at være i en retsløs tilstand. Sat på spidsen oplever lærere, at elever og forældre råber overgreb eller krænkelse den ene dag, og næste dag er man fyret”, sagde Gordon Ørskov Madsen.

Også Marie Holt Hermansen, formand for Danske Skoleelever, og Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre, var med på idéen om at få skærpet bekendtgørelsen om magtanvendelse i folkeskolen. De fire parter blev enige om sammen at bringe problematikken videre til undervisningsministeren, men Marie Holt Hermansen understregede, at en omskrivning af reglerne ikke vil kunne løse hele problemet: “Det er svært at følge et stykke papir, når alle situationer er forskellige. Der er brug for tid og plads i klasserne, så vi kan håndtere de her situationer”.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye siger i et skriftligt svar: “Jeg er meget opmærksom på problematikken med udadreagerende adfærd i folkeskolen, og det er noget, vi forventer at se på i første halvår af 2023 i regi af Sammen om skolen”.

emo@folkeskolen.dk

I artikelserien Bag om beskyldninger har Folkeskolen vist, at lærere risikerer at stå i en retsløs position, når der kommer klager om magtanvendelse eller upassende adfærd fra elever eller forældre. Derfor bragte Folkeskolen skolens parter sammen for at finde en løsning på problemet. Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, Skolelederforeningen og Skole og Forældre var enige om flere forskellige løsninger. Og uenige om andre. Læs om dem på de næste sider.

Der skal være klarere regler for, hvordan lærere kan tage fat i elever. Sådan lød det fra formændene for lærere, skoleledere, elever og forældre, der var samlet for at se på lærernes retssikkerhed. Parterne vil bede ministeren ændre ordensbekendtgørelsen.

FOTO Thomas Arnbo

Emilie Palm Olesen Maria Becher Trier

BAG OM BESKYLDNINGER

Find konfliktkaffen frem

Rygter og misforståelser løber hurtigt på Aula og sociale medier, og det kan i værste fald gå ud over lærernes ry og ansættelse. Vi skal tilbage til samtalekulturen, mener lærere, forældre og ledere.

Med Aula og Facebook kan lærere og forældre kommunikere på alle tider af døgnet om alt fra mistede gummistøvler til elevkonflikter. Men det er ikke ubetinget godt, for risikoen for konfliktoptrapning og misforståelser stiger, og digitaliseringen af kommunikationen skader mere, end den gavner, mener en række af skolens parter.

“Aula er en trojansk hest. Det har været en hjælp på visse områder, men der er kommet ekstremt meget støj på linjen. Der bliver skrevet rigtig meget og snakket meget mindre, og derfor er der plads til at udvikle rygter og skabe konflikter, der bare bliver større og større. Før i tiden havde vi snakket om det, og så var det det”, siger formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg.

I værste tilfælde kan den upersonlige digitale kommunikation “stikke helt af” og gå ud over lærere og ledere, mener Claus Hjortdal, formand for skolelederne. Han har fulgt mange sager, hvor forældre er gået sammen på sociale medier eller Aula i utilfredshed over en ansat på skolen, hvor læreren eller lederen til sidst er endt med at sige op, blive forflyttet eller afskediget.

“Der udvikler sig enormt hurtigt en folkedomstol, når vi bruger Aula og lukkede Facebook-grupper til at tale sammen. Tingene spidser til, og det er let at hoppe med på stemningen. De Aula-tråde var en stor fejl og er udtryk for en kommunikationskultur, som på ingen måde gavner samarbejdet”, siger Claus Hjortdal.

Rasmus Edelberg understreger, at langt de fleste forældre har høj tillid til lærerne og ofte får løst en konflikt ved at ringe eller snakke sammen. Men den skriftlige kommunikationskultur kan blive skadelig.

“Hvis man som lærer er genstand for ‘gadens parlament’, som Hjortdal beskriver, må det være rigtig ubehageligt, selvom det selvfølgelig sker sjældent”.

FORÆLDREKLAGER SPØGER

I Danmarks Lærerforening har man længe været opmærksom på problemet. Juristerne i foreningen oplever flere og flere sager, hvor lærere bliver uretmæssigt bortvist eller afskediget for anklager om ulovlig magtanvendelse eller upassende adfærd fra forældre og elever.

Ofte bliver konflikterne store, fordi parterne aldrig får talt sammen, lyder det fra formand Gordon Ørskov Madsen:

“Vi oplever, at en episode bliver til en kæmpe sag meget hurtigt, fordi parterne ikke får sat sig ned og snakket sammen. Ofte handler de her ting om, at vi går galt af hinanden. Det skal heller ikke være sådan, at vi ikke kan lægge en beroligende hånd på skulderen og vise omsorg. Men det kan opleves anderledes af eleven. Det er vi nødt til at kunne tale om, uden at det skal føre til anklager”.

Camilla Bengtson, der er advokat i Danmarks Lærerforening, er en af dem, der hjælper og vejleder lærere, når deres ansættelse er i spil på grund af forældreanklager.

“Jeg har haft sager, hvor lederen får flere næsten helt ens klager over en lærer – sendt fra forskellige forældre til skoleledelsen kort tid efter hinanden. Det er tydeligt, at det er koordineret. På den anden side står en lærer og kolleger, der slet ikke kan få anklagerne til at passe med situationen, og hvordan læreren ellers er. Det er slående, at der sjældent er en reel samtale mellem forældre og lærer, hverken før klagen sendes, eller efter at den er modtaget”.

Selvom situationen bliver løst ved, at lederen eller kommunen kommer frem til, at den pågældende lærer har handlet korrekt og kan fortsætte som normalt, spøger forældrene ofte hos læreren.

“Jeg har talt med lærere, som ender med at flytte skole eller sige deres stilling op, selvom de har arbejdet der i mange år, er glade for

Rasmus Edelberg fra Skole og Forældre argumenterer for, hvorfor digitaliseringen af kommunikationen mellem skole og forældre kan have meget negative konsekvenser.

deres arbejde og vellidte af deres elever og kolleger. Men det er simpelthen for hårdt at arbejde et sted, hvor man føler forældrenes og elevernes øjne hviler på en hele tiden”, siger Camilla Bengtson.

SAMTALE SKAL VÆRE OBLIGATORISK

En del af løsningen kan være, at det trin, der i nogle tilfælde bliver sprunget over – nemlig samtalen mellem forældre og lærere – bliver en fastere del af proceduren, når en medarbejder møder anklager fra forældre og elever.

Det mener Danmarks Lærerforening, der foreslår, at proceduren bliver en del af de retningslinjer om forældreklager, som kan vedtages i kommunernes MED-udvalg, altså der hvor repræsentanter for både kommune, lærere og ledere er samlet.

I øjeblikket er man i sekretariatet ved at udarbejde en skabelon til en vejledning om håndtering af forældreklager, som MED-udvalgene rundtomkring i landet kan bruge, hvis de vil. Vejledningen kommer til at indeholde afsnit om, at det i mange tilfælde kan være en god idé at samle lærere og forældre som noget af det første, når der er sager om beskyldninger.

Claus Hjortdal mener, at netop sådan et afsnit til kommuner og ledere vil give mening i nogle tilfælde:

“Det er klart, at hvis sagen handler om noget dybt alvorligt og ulovligt, så skal det gribes anderledes an. Men at tage en snak så hurtigt som muligt, hvor læreren enten kan give en undskyldning eller forklare sig, det vil kunne løse rigtig mange konflikter”.

Rasmus Edelberg mener også, at det er en god ide at udarbejde sådan en vejledning.

“Det vil jo være en helt konkret måde at genskabe noget af den samtalekultur på, vi savner. Ingen har et fuldt billede af, hvad der er sket, og forældrene har jo kun et lille brudstykke. Så en samtale virker næsten altid konfliktnedtrappende”, siger han.

KENDER IKKE SKOLEVIRKELIGHEDEN

Rasmus Edelberg fortæller, at flere og flere forældre ringer til Forældrerådgivningen for at få råd til, hvordan de håndterer dårligt skole-hjem-samarbejde. Ofte handler henvendelserne om, at forældrene føler sig afkoblet fra beslutninger, der vedrører deres barn, og de føler sig ikke inddraget. De oplever typisk en masse kommunikation fra skolen på eksempelvis Aula, men de kan ikke finde rundt i det, og kvaliteten af det, de får at vide, er dårlig.

“Mange forældre føler sig afkoblet fra skolevirkeligheden, hvilket kan være rigtig ubehageligt. Især når de føler sig overvældet af informationer, de måske ikke rigtig kan bruge, og de samtidig oplever, at lærere og leder sjældent har tid til en snak”, siger Rasmus Edelberg.

“Når man så lige pludselig står med et barn, der fortæller, at det er blevet hevet i armen, så er det voldsomt. Og ofte ved man ikke, at virkeligheden i skolen er helt anderledes end derhjemme”.

Det billede genkender Gordon Ørskov Madsen.

“Lærerne skal ofte agere i situationer, som er præget af kaos, og hvor gulvtæppet er trukket helt væk under dem. Hvis du frygter for en elevs sikkerhed eller din egen, så har du ikke tid til at kalde på en anden voksen for at være sikker på, at der er et vidne og en, der kan hjælpe dig. Så skal du agere i øjeblikket. Og der kan ske fejl, men de fejl bør det være muligt at udrede efterfølgende”.

Lærerformanden frygter, at alt for mange lærere ender med at lægge bånd på sig selv og helt undgå at røre ved elever, også selvom det blot er et rosende klap på skulderen. Der mener Rasmus Edelberg ikke er en god udvikling:

“Vi skal ikke ende et sted, hvor lærerne ikke føler sig trygge ved at vise omsorg og glæde på en fysisk måde. Der skal være plads til at give et knus til en syvårig, der har slået sig, eller et klap på skulderen efter en veloverstået fodboldkamp”.

emo@folkeskolen.dk

”Vi kan jo ikke ændre, at skolen bliver digitaliseret. Men vi skal holde fast i, at samtaler også skal ske fysisk”, siger formand for Danske Skoleelever Marie Holt Hermansen.

Lærere vil beskyttes bedre i klagesager

Emilie Palm Olesen

Maria Becher Trier

I efteråret 2017 blev lærer Johnny Pedersen bortvist fra Damagerskolen i Greve, fordi flere piger havde anklaget ham for grænseoverskridende adfærd i klassen. Politiet afviste sagen, og en voldgift afgjorde, at Greve Kommunes fyring og bortvisning af Johnny Pedersen var uberettiget.

Sagen førte i 2020 til, at Greve Kommune indførte retningslinjer for, hvordan medarbejdere skal beskyttes i sager om anklager om vold eller upassende adfærd. Johnny Pedersen mener selv, at retningslinjerne ville have gjort en stor forskel i hans sag.

Greves nye vejledning inkluderer blandt andet, at den anklagede medarbejder skal have lov til at fortælle sin side af historien, og at forklaringen skal tages i betragtning af leder og kommune. Medarbejderen skal tilbydes psykologhjælp, og det er også skrevet ind, at

Thomas Arnbo

medarbejderen kan få lov til at være med til at beslutte, hvad der skal kommunikeres ud til kolleger og forældre.

“Man fik taget en måske lidt hurtig beslutning i sagen mod Johnny, så det endte med en bortvisning i stedet for en hjemsendelse, mens man undersøgte sagen. Vejledningen forhindrer ikke, at man bortviser eller afskediger medarbejdere, men retningslinjerne skulle gerne føre til, at det bliver gjort ordentligt", siger formand for Greve Lærerforening Tina Beck-Nilsson.

DEN ANKLAGEDE FÅR MERE AT SKULLE HAVE SAGT

Kun i få andre kommuner har man lignende hensyn til medarbejderen skrevet ind i de vejledninger, der bliver taget i brug ved sager

FOTO

ORD

Efter at en lærer blev uretmæssigt bortvist, opdaterede kommunen sin vejledning for at beskytte lærere bedre. DLF vil udbrede fremgangsmåden, men KL og Skolelederforeningen tror ikke, det vil gøre en forskel.

om beskyldninger og anklager mod ansatte. Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, mener, at det burde gælde alle steder:

“I langt de fleste tilfælde sætter parterne sig ned sammen og retter misforståelserne, inden kommunen overhovedet bliver involveret. Men der er desværre flere og flere lærere, der oplever, at de aldrig får lov til at forklare deres side af sagen, hvis der kommer en klage. Eller at der ikke bliver lyttet. De oplever, at der både fra kommunens og i nogle tilfælde også lederens side er en mangel på interesse i, hvordan de har oplevet den pågældende situation”, siger Gordon Ørskov Madsen.

SKOLELEDERNE: RETNINGSLINJER VIL IKKE GØRE EN FORSKEL

Mens Johnny Pedersen og Danmarks Lærerforening altså er tilhængere af, at alle kommuner får retningslinjer som dem i Greve, mener KL ikke, at det vil gøre en forskel. For kommunerne håndterer allerede sagerne godt, lyder det fra KL.

“Generelt handler kommunerne altid professionelt, sagligt og ordentligt i personalesager. Det gælder ikke mindst i de sager, der er særligt vanskelige og følsomme, fordi de eksempelvis handler om beskyldninger om vold eller krænkelser”, lyder det fra juridisk chef i KL Pernille Christensen.

Heller ikke formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, at det er løsningen. Hans vurdering er, at det kun er yderst sjældent, at kommuner og ledere forsømmer at høre lærerens side af historien. Han mener, at problemet i langt højere grad opstår, efter at sagen er afsluttet på ordentlig vis. For selvom medarbejderen eksempelvis er blevet frifundet eller har fået en advarsel, så er det ikke altid nok til at tilfredsstille forældrenes retfærdighedssans:

“Det er folkedomstolen, der driver rigtig meget. Hvis forældrene brokker sig tilstræk

keligt, så bøjer man sig et eller andet sted i systemet. Det kan være en borgmester, en forvaltning eller en skoleleder. Man ønsker ikke en sag. Så fyrer man hellere en lærer eller pædagog og betaler det, som det koster”.

I den forbindelse vil en vejledning som den i Greve ikke gøre den store forskel, mener han.

emo@folkeskolen.dk

“I langt de fleste tilfælde sætter parterne sig ned sammen og retter misforståelserne, inden kommunen overhovedet bliver involveret. Men der er desværre flere og flere lærere, der oplever, at de aldrig får lov til at forklare deres side af sagen, hvis der kommer en klage”.

Gordon Ørskov, formand for DLF

“Det gør ondt at se dem fryse i frikvarteret”

Fire ud af ti lærere oplever, at elever er ramt af den økonomiske krise, viser ny rundspørge. Nogle børn har mere fravær, dårligere tøj og er dårligere forberedt, end de plejer.

ORD: Jesper Knudsen

Oplever du, at elever fra økonomisk udsatte familier er mere økonomisk udfordrede i dag end for et år siden?

Sådan lyder det første spørgsmål i en ny rundspørge fra fagbladet Folkeskolen, som knap 300 undervisere har svaret på. Resultaterne viser, at godt 40 procent af lærerne i nogen eller høj grad oplever, at elever er mere udfordrede. Knap halvdelen af lærerne svarer desuden, at de er bekymrede for elever.

Jeanette Peitersen er en af de lærere, der kan se effekten af den økonomiske krise i klassen. Hun underviser på en lille landsbyskole på Sydsjælland. Her har mange forældre flyttet deres børn til den lokale privatskole, og mange af dem, der er tilbage, er økonomisk udsatte, fortæller hun.

“Jeg oplever ikke, at det er madpakken, der ikke er i orden. Det er mere tøj, der passer til årstiden, som jeg kan se, at de mangler”, siger Jeanette Peitersen og fortæller, at det gælder for en hel del af børnene på skolen.

“Nogle kommer i skole i en tynd jakke eller et par sko, hvor hælen er foldet ned, fordi skoen er alt for lille. Det så jeg ikke på samme måde sidste vinter”, fortæller hun.

Blandt de lærere, der har svaret på Folkeskolens rundspørge, fortæller en tredjedel, at de i større eller mindre grad oplever, at elever oftere end ellers ikke har det nødvendige tøj eller fodtøj i forhold til vejret.

Som lærer er det svært at se til, når ele-

verne ikke har det godt, fortæller Jeanette Peitersen,

I december måned gav hun derfor sin egen datters aflagte vintertøj til moderen til ét af børnene på skolen i stedet for at give det til Kirkens Korshær, som hun ellers havde planlagt.

“Det gør ondt at se dem fryse i frikvarteret, fordi de mangler tøj til årstiden, når ens eget barn både har en flyverdragt i skolen og en i skolefritidsordningenen”, siger hun. Vintertøjet er ikke det eneste tegn på, at en familie er ramt af den økonomiske krise, viser rundspørgen.

På spørgsmålet “Hvordan reagerer de økonomisk udfordrede børn i forhold til øvrige elever?” svarer 27 procent af lærerne, at de oplever, at eleverne har mere fravær og sygdom, end de plejer. 18 procent af lærerne oplever, at eleverne oftere møder uforberedt op til timerne, og lige så mange oplever, at eleverne oftere ikke har læst lektier.

Rundspørgen kan ikke forklare, hvordan forældrenes økonomi påvirker elevernes fravær og skolearbejde, men en af de lærere, der har deltaget i undersøgelsen, kommer med et bud.

“Det betyder, at forældrene bekymrer sig om deres økonomi og har svært ved at fokusere på barnet og dets trivsel i skolen”.

jkn@folkeskolen.dk

Bekymrer det dig, at du har elever, som er ramt af den økonomiske krise?

Ja, i høj grad

Ja, i nogen grad Hverken-eller Kun i mindre grad

Kilde: Folkeskolen Lærerpanel

Nej, det påvirker mig ikke Det har jeg ikke tænkt over

”I dag kan du høre en knappenål falde til jorden”

Lærerne i en 2. klasse på Avedøre Skole gik fra at være stressede og afmægtige til at lykkes med at få skabt et trygt og givtigt læringsrum, da de lærte at benytte sig af traumeinformeret pædagogik. I dag er der faldet ro over klassen, og hele indskolingen arbejder nu med de særlige pædagogiske redskaber.

ORD Mona Samir Sørensen

FOTO Emil Jakobsen

En typisk skoledag i 3.b starter med at stadfæste, hvilken dag det er. Dernæst synger klassen morgensang, laver små regulerende øvelser for kroppen og slutter af med massage eller mindfulness.

Det er en rigtig god måde at starte skoledagen på, har lærerne erfaret, for rigtig mange børn kommer direkte fra en dårlig morgen derhjemme. En morgen, som gør, at de har behov for at lande blidt og få ro i nervesystemet.

“Børnene kommer helt ned og bliver groundet. De kommer væk fra alarmhjernen og over i tænkehjernen. Det er godt for alle børn. Og det er også en god start for os lærere”, fortæller Sarah Lauridsen og Melani Kristensen fra Avedøre Skole i Hvidovre Kommune.

Sarah Lauridsen er dansklærer i klassen, og Melani Kristensen var matematiklærer i klassen sidste år og er nu børnehaveklasseleder.

De fysiske øvelser som for eksempel åndedrætsøvelser er såkaldte regulerende øvelser og er en del af den traumeinformerede pædagogik, de to lærere har lært at bruge i klassen. En klasse, som er gået fra at være en dysfunktionel 2. klasse med urolige børn, der smed med sakse, borde og stole, til at være en klasse med et trygt og givtigt læringsmiljø.

Det er to tyndslidte lærere, som fortæller om forløbet. Men også to lærere, som stadig næsten ikke kan tro deres egne øjne, når de i dag kigger ud over 3.b.

“Det er stadig sårbare børn, som ikke håndterer forandringer særlig godt, men du kan høre en knappenål falde til jorden, når jeg har dem”, fortæller Sarah Lauridsen.

FLERE BØRN MED UDADREAGERENDE ADFÆRD

Vi taler om en klasse med en gruppe af børn, som trives dårligt, fordi de kommer fra hjem med uforudsigelige voksne, der ikke altid kan tage vare på dem. Børn, som nemt bliver utrygge ved den mindste forandring i klassen. Børn, som reagerer med vrede og har en udadreagerende adfærd, når de føler sig truet. Hvilket de gør meget nemt.

Børn, som sidste år løb ind og ud af klassen og smækkede hårdt med døren. Som råbte og talte grimt til hinanden og til lærerne. Børn, som truede andre børn. Og stille børn, som led i stilhed.

Noget af en mundfuld selv for rutinerede lærere på en skole med mange udfordringer.

HVAD ER TRAUMEINFORMERET PÆDAGOGIK?

Børn kan have traumatiske erfaringer med sig, der påvirker deres adfærd, deres sociale liv og forudsætninger for at lære. Traumeinformeret pædagogik støtter lærerne i at tilrettelægge skoledagen, så der i højere grad bliver skabt et trygt læringsmiljø for disse børn og for resten af klassen ved at skabe ro i børnenes og i lærernes eget nervesystem. Dette sker gennem temaer som psykoedukation, tryghed, relation, klasseledelse samt mindre snak og mere krop.

Kilde: Psykolog Trine Schmiegelow, U-start, Hvidovre Kommune.

Sarah Lauridsen og Melani Kristensen begyndte som de første lærere fra Avedøre Skole i Hvidovre Kommune at arbejde med traumeinformeret pædagogik. Det har forandret klassens – og deres – liv.

I indskolingen på Avedøre Skole fylder undervisningen cirka 40 procent, mens resten er relationsarbejde.

“Ingen af os havde nogensinde oplevet noget lignende. Vi var ret chokerede. Vi er så erfarne. Hvorfor kan vi ikke få det til at spille? spurgte vi os selv. Vi var så afmægtige, og både vi og børnene var ved at drukne”, fortæller Sarah Lauridsen.

De fleste børn i klassen kommer faktisk fra resursestærke hjem, understreger hun, men den uheldige udvikling i klassen blev næret af et stresset læringsmiljø i 1. klasse med mange coronalukninger.

HJÆLPEPAKKE FRA PSYKOLOG OG INKLUSIONSVEJLEDER

I løbet af efteråret stod det klart, at 2.-klassen og lærerne havde brug for hjælp. Skolens ledelse, som også havde lagt mange kræfter i samarbejdet om klassen, tog initiativ til at inddrage U-start i Hvidovre Kommune, der arbejder med børn med problematisk skolefravær og deres skolemiljø. Det blev starten på en kursændring.

Psykolog Trine Schmiegelow med speciale i traumeinformeret pædagogik blev skolens kontaktperson, og hun startede med at være med i klassen for at observere både børnene og deres lærere. Hun kunne hurtigt konstatere, at der var tale om et “dybt usundt miljø for alle”.

Trine Schmiegelow og skolens inklusionsvejleder, Miriam Wirenfeldt, gik sammen om at skræddersy en hjælpepakke baseret på mentalisering og traumeinformeret pædagogik.

En pædagogik, der kort fortalt går ud på at lære, hvordan (traumatiserede) børns nervesystem fungerer, hvordan man kan regulere og berolige deres nervesystem, og sidst, men ikke mindst, hvordan man som lærer kan lære at regulere sit eget nervesystem. Både før man går ind i klassen, mens man er i klassen og efter.

Reguleringsøvelserne med børnene er en vigtig del af det. Øvelserne har gjort en kæmpe forskel på klassens miljø, ikke mindst efter pauserne. Før brugte lærerne nemt 20-30 minutter efter hver pause på at tale om alle de konflikter, børnene havde oplevet i pausen. Uden effekt.

“Vi talte og talte, men børnene var lige så sitrende efter snakken som før. Det hjalp slet ikke. Nu ved vi, at når børnene er i alarmberedskab, kan de slet ikke tale om problemerne.

De skal først ned i det kropslige og have skabt ro i nervesystemet”, fortæller Melani Kristensen.

KLASSENS VOKSNE SKAL OGSÅ KIGGE INDAD

For de voksne handler en væsentlig del af arbejdet med traumeinformeret pædagogik om at kigge indad i eget nervesystem. Både Sarah Lauridsen og Melani Kristensen var ved pro-

Inklusionsvejleder Miriam Wirenfeldt har været med til at udarbejde det forløb, som hele indskolingen på Avedøre Skole nu er igennem, om traumeinformeret pædagogik.

jektets start meget prægede af den stressende hverdag og er det sådan set stadig. Forskellen er dog, at de i dag ved, hvordan de kan berolige sig selv.

“Der skal ingenting til, før jeg får et chok, men jeg har lært at regulere mit nervesystem med vejrtrækningsøvelser og meditation. Jeg er også blevet ekstremt lydfølsom og bruger ørepropper for at beskytte mig selv”, fortæller Sarah Lauridsen.

Den udtalte lydfølsomhed har de begge udviklet. Melani Kristensen har lært at melde ud til sine omgivelser, også sine elever, når hun har en dag, hvor hun ikke kan tåle en masse larm. Men nok så vigtigt har hun også lært at kigge på sin egen adfærd.

“Før, når en elev råbte, så råbte jeg til eleven, at han skulle lade være med at råbe. Jeg råbte jo selv. Nu går jeg ned til eleven og beder ham stille og roligt om at stoppe med at råbe. Det virker, og det gør en kæmpe forskel for roen i klassen”, fortæller Melani Kristensen.

Som en del af processen blev lærerne filmet af deres kollega, inklusionsvejleder Miriam Wirenfeldt. Ikke for at udstille dem, men for at gennemgå både hensigtsmæssige og ikkehensigtsmæssige håndteringer af svære situationer. For eksempel med lyde. Mange af eleverne laver “mærkelige” lyde, hvilket er en form for tics.

“Jeg reagerer meget voldsomt på de lyde. Før kunne jeg blive meget irriteret og sige: ‘Så stop dog’ til en elev. Nu ved jeg, at det er udtryk for, at barnet er stresset, så nu går jeg hen til barnet og aer det blidt på ryggen for at berolige det”, fortæller Sarah Lauridsen.

BEDRE SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE

På Avedøre Skole kan samarbejdet med forældrene være skrap kost. Og en del af lærernes arbejde er også at skrive underretninger til kommunen. Det slider.

“Da jeg sidste skoleår skrev de sidste underretninger, græd jeg. Jeg kunne ikke mere. Jeg kunne ikke tage flere svære samtaler med forældrene og forsøge at samle dem op”, fortæller Melani Kristensen.

Derfor har de to lærere også i forhold til forældresamarbejdet fået nogle nyttige redskaber, der for eksempel kan bruges til at berolige forældrene, når de bliver indkaldt til møde på skolen.

Tidligere havde nogle forældre det med at reagere meget voldsomt med vrede eller med

6 GODE RÅD TIL LÆRERNE

1. Lav øvelser med børnene, når skoledagen starter og efter hver pause. Det får barnet væk fra alarmhjernen og over i tænkehjernen.

2. Vær nysgerrig på baggrunden for børnenes og deres forældres adfærd i stedet for at være dømmende.

3. Bliv bevidst om, hvad der trigger dig og dit nervesystem.

4. Lær at regulere (berolige) dit eget nervesystem for eksempel med åndedrætsøvelser og meditation.

5. Vær opmærksom på din egen adfærd, for eksempel om du selv råber ad et barn, når du beder barnet om at stoppe med at råbe.

6. Vær åben for at modtage undervisning i traumeinformeret pædagogik, hvis du har en klasse med et højt konfliktniveau og mistrivsel.

Kilder: Sarah Lauridsen og Melani Kristensen, lærere på Avedøre Skole i Hvidovre Kommune.

Få et skræddersyet tilbud tilpasset jeres ønsker og behov!

Fra kr. 1.730,- pr. person med fly, 5 dage / 4 nætter

Ring på 98 12 70 22

Følg

en lind strøm af vrede beskeder på alle tider af døgnet op til mødet.

“Det var så nedslidende. Men forældrenes adfærd skyldtes jo, at de var bange og nervøse. Vi har fået så meget udbytte af at lære, hvordan vi kan forberede dem og gøre dem trygge. Vi har lært at vise forældrene, at vi er på samme hold og begge vil barnets bedste i stedet for at være modstandere”, fortæller Sarah Lauridsen.

Samlet set er der faldet ro over klassen, fordi skolen er blevet et trygt sted for de sårbare børn, vurderer lærerne.

“Mange af børnene ser nu skolen som et helle, og de ved, at de altid kan komme til os, når de har behov for det”, siger Sarah Lauridsen.

I dette skoleår er forløbet med traumeinformeret pædagogik bredt ud til hele første årgang som en forebyggende indsats på Avedøre Skole.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Forstå børns adfærd gennem deres historie

Mona Samir Sørensen

Emil Jakobsen

En del børn møder ind i skolen med traumatiske livserfaringer, som påvirker deres forudsætninger for at lære og deres evne til at fungere i sociale fællesskaber. Disse børn risikerer at blive misforstået af lærerne, fordi de opfører sig på en måde, som trigger lærerne.

“Børnene har ofte en larmende og oppositionel adfærd eller trækker sig tilbage og er mentalt fraværende. Den adfærd gør noget ved os som voksne og risikerer at skabe en følelse af afmægtighed hos lærerne, fordi børnenes adfærd kan fremstå uforståelig og nogle gange intenderet”, fortæller psykolog Trine Schmiegelow.

Hun er en del af U-start i Hvidovre Kommune, som arbejder med børn med problematisk skolefravær og deres skolemiljø på blandt andet Avedøre Skole. For børn, hvis alarmsystem er mere eller mindre kronisk aktiveret, har frem for alt behov for lærere, der signalerer ro og tryghed, forklarer Trine Schmiegelow. Og det er her, traumeinformeret pædagogik kommer ind i billedet.

Det bruges især i klasser med megen uro og mistrivsel, hvor stressede nervesystemer hos både børn og voksne smitter på kryds og tværs. Traumeinformeret pædagogik har derfor fokus på, hvordan lærerne kan signalere ro og tryghed ved at være bevidste om, hvilken adfærd hos børnene der særligt trigger dem, og hvordan de selv finder ro.

En grundsten i traumeinformeret pædagogik er, at man kender og forstår børnenes historie. Hvorfor er det vigtigt?

“Fordi børnenes erfaringer påvirker deres adfærd i skolen. Og nøglen til at forstå deres adfærd er at forstå deres historie. Hos nogle børn kan det være enkeltstående svære begivenheder som alvorlig trafikulykke eller dødsfald, og det kan være vedvarende forhold i børnenes liv som uforudsigelige forældre, vold i hjemmet, omsorgssvigt, fysiske og psykiske overgreb, voldsomt

konfliktfyldte hjem og hårde skilsmisser. Det kan komme til udtryk på måder, som kan være svære at rumme.

Børnene kan fremstå vrede, hyperaktive, umotiverede, vagtsomme, nervøse og meget sensitive i skolen. Børn, hvis tidligere opvækst er præget af traumatiske erfaringer, er oftest hyperårvågne og vagtsomme i forhold til potentielle trusler omkring dem. De er i konstant alarmberedskab og har en oplevelse af, at der er fare på færde, også når faren ikke er reel. Den vagtsomhed trigges særligt i situationer, hvor de oplever ikke at være i kontrol. Dem er der mange af i skolen”.

Hvilke situationer kan det være?

“I den frie leg, ved pludselige skift i undervisningen, eller når de voksne hæver stemmen. Skoledagen er for disse børn præget af stor uforudsigelighed. Situationer og forandringer, som børnene ikke er forberedt på, og som for lærerne kan virke små og ubetydelige. Bare et blik fra sidekammeraten kan for et sårbart barn opfattes som en trussel, selv om det ikke er intentionen. Ved konflikter hører man ofte de voksne sige, at barnet reagerede ud af det blå, men det er ikke rigtigt. Der går altid noget forud, det er bare ikke sikkert, vi ser det. Derfor er vi voksne nødt til at tolke børnenes adfærd på en anden måde og være nysgerrige på årsagen til børnenes adfærd i stedet for at blive vrede eller irriterede”.

Hvad har disse elever brug for fra deres lærere?

“Børnene har brug for at føle sig trygge for at kunne lære. De har derfor brug for lærere, som kan sætte ord på, at der er gode grunde til, at de reagerer, som de gør. At lærerne forstår, at børnene med adfærden ofte beskytter sig mod skam over ikke at passe ind, frygt for at blive ekskluderet fra fællesskabet eller angst for ikke at være vellidte.

Børnene har brug for at få følelsesmæssig tilknytning og relation til lærerne. De har behov for velforberedte lærere i undervisningen, som kan forberede og berolige børnene inden skift og overgange. Og så har de behov for ’mindre snak og mere krop’, særligt i overgange, der kan være konfliktfyldte, for eksempel efter frikvartererne eller ved opstart om morgenen”.

Hvorfor er det vigtigt at komme ned i kroppen?

“Vi har som voksne en tendens til at tale meget, når der er problemer. Men når børnenes alarmsystemer er aktiverede, og de er urolige eller i konflikt, er de ikke i stand til at lytte eller omsætte information til handling. Det er i de situationer, at regulerende, små øvelser er samlende og nedregulerende. Og så bidrager de til en følelse af fællesskab i klassen. Børn med traumatiske erfaringer har behov for hele tiden at blive hjulpet tilbage i fællesskabet, ikke mindst når de overreagerer eller bliver vrede”.

Er det ikke meget at kræve af en lærer, når der lige er fløjet en saks gennem lokalet?

“Jo, det er det. Men min oplevelse er, at det er enormt slidsomt at være lærer i en klasse med megen uro, og at lærerne har et grundlæggende ønske om at hjælpe børnene bedst muligt. Viden om traumeinformeret pædagogik kan bidrage til, at lærerne får en oplevelse af at kunne nå de urolige børn på en ny måde. Det kræver tid og sparring at blive klædt på til det, men når først det er på plads, er det vores erfaring, at der falder mere ro over klassen”.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Det er naturligt at blive vred og irriteret på elever, som larmer, kaster med ting, eller som virker helt fraværende. Men der er altid en grund til børnenes adfærd, forklarer psykolog Trine Schmiegelow. Hun underviser lærere i traumeinformeret pædagogik, så de får værktøjer til at berolige børnene og sig selv.

Har du LGBTQ+perspektiver med i undervisningen?

Kønsforståelse, normkritik og safe spaces er noget, der fylder meget for børn og unge i dag. Og om noget bør skolen da føles som et trygt rum at færdes i. Det giver denne bog en hånd med. "LGBTQ+ i skolen" er en bog, der giver lettilgængelige bud på, hvad inkluderende undervisning er, og hvordan det kan gøres.

LGBTQ+ i skolen

TRIVSEL, SEKSUALUNDERVISNING

Forfattere: Annette Hildebrand Jensen og Mette de la Motte Gundersen

337,59 kroner

184 sider

Forlag: Dafolo

AF CHRISTINE REINWALD MANSOOR

Som en blanding af teoribog og undervisningsmateriale går bogen “LGBTQ+ i skolen” til emnerne køn og seksualitet fra både pædagogiske og didaktiske vinkler. Den stiller skarpt på genkendelige, konkrete praksisser, som kan ændre elevernes trivsel og oplevelse af inklusion, gennem tre kapitler.

I første kapitel klæder forfatterne, Annette Hildebrand Jensen (lærer, cand.pæd.pæd. og klinisk sexolog) og

Mette de la Motte Gundersen (cand. mag. og klinisk sexolog), kompetent læseren på til at forstå LGBTQ+ i et dannelsesperspektiv. I andet kapitel uddyber de, hvordan det påvirker eleverne, hvis man ikke indtænker dette perspektiv i sin undervisning. Det gør de gennem fokus på at skabe rum for mangfoldighed i skolen, og det værdsætter jeg virkelig. Her er seksualiteter og køn ikke noget, “nogle andre” oplever – det er noget, der er nært for alle. Det tredje kapitel er det længste og

ANMELDT

klart bogens fokus. Det består udelukkende af undervisningsforløb og de didaktiske refleksioner, der knytter sig til dem. Det tilbyder i alt ti forskellige forløb i fag som matematik, dansk og idræt. Forløbene er konkrete og lige til at gå til. På forlaget Dafolos hjemmeside kan der downloades materialer til nogle af forløbene, for eksempel en spilleplade og spillekort til udprint. Alt arbejdet, der kan gøres for lærerne, er virkelig gjort her. Det er lige til at gå til.

Det er skønt at se en bog om køn og seksualitet være så relevant i forhold til de fag, der er på skoleskemaet i forvejen. For det er jo desværre et faktum, at de timeløse fag har trange kår i den faktiske skolehverdag, hvis ikke de kobles til eksisterende undervisning. Og det giver mening at koble det til undervisningen, for især køn fletter sig ind i mange læreres praksis, når der for eksempel skal deles hold i galgeleg, oprettes nye pladser i klassen eller formes grupper til gruppearbejde.

Overordnet set er det opløftende at se en bog, der er så fokuseret på at koble teorien til praksis, men stadig har en teoribogs faglige dybde. Teori og praksis kobles blandt andet helt tæt i de korte didaktiske afsnit, der er før hver punktgennemgang af en opgave. Eksempelvis er der et afsnit i en opgave til håndværk og design, som handler om at have en opmærksomhed på, hvordan en opgave formuleres – om man taler om “normalkroppe”, når man designer tøj, og hvordan man forholder sig til, at nogle er tykke, tynde, høje og lave, i sin formulering af opgaven til eleverne.

Fagdidaktik skaber udvikling i idrætsfaget

Gennem en base i teoretiske og praktiske overvejelser giver materialet et tydeligt og præcist billede på, hvordan der kan arbejdes med fagdidaktikken i idrætsfaget.

Fagdidaktikken i idrætsfaget er helt afgørende for de bevægelses- og trivselsmæssige oplevelser, vi giver eleverne i folkeskolen i et skoleliv med tydelig læringskultur og med fokus på elevernes sociale, mentale og fysiske sundhed. Bogen “Fagdidaktik i idræt” er et nyt kvalificeret bud på at gå ind i dette felt og arbejde med fagdidaktikken, således at der er et tydeligt fokus på det at planlægge og gennemføre idrætsundervisning.

Bogen er rettet til både folkeskolen og gymnasiet. Derved prøver man at skabe en samlet tænkning, der går gennem idrætsfaget alle skoleår. Dette giver ganske givet grobund for didaktiske greb, der skaber en rød tråd for den enkelte elev, og gennem de mulige didaktiske tiltag etableres grundlag for et idrætsfag, der bygger på tydelige dannelses- og læringsbegreber.

Bogen er opdelt i en række afsnit, der grundigt og fagligt kompetent åbner feltet for de nødvendige didaktiske overvejelser, der skal skabe fundament, når der skal udvikles undervisningsplaner til idrætsfaget. De enkelte afsnit afsluttes med en række kvalificerede didaktiske spørgsmål, således at der skabes tydelige rum for refleksion og didaktisk indsigt. Afsnittene har fokus på henholdsvis at fremme meningsfulde idrætsoplevelser, at integrere teori og praksis i idrætsfaget, at inddrage digitale medier i undervisningen, at anvende didaktiske modeller, at skabe kreativitetsfremmende læringsmiljøer, at sikre inkluderende læringsmiljøer og at integrere forskellige evalueringsformer.

Fagdidaktik i idræt

IDRÆT

Redigeret af: Kasper Lasthein Madsen og Annemari Munk Svendsen

200 kroner

159 sider

Forlag: Frydenlund

BOG

De enkelte afsnit er skrevet i et tydeligt og klart fagsprog og giver brugbare og konkrete bud på, hvordan områderne kan integreres i netop det undervisningsforløb i idræt, som den enkelte idrætslærer planlægger. Eksempelvis kvalificeres, hvordan man kan få teori og praksis til at spille sammen i undervisningen, eller hvordan man konkret kan anvende didaktiske modeller eller skabe meningsfulde idrætsoplevelser, eller hvordan man skaber et godt rum for evaluering.

Bogens enkelte afsnit afsluttes med en tydelig litteraturliste, der giver et meget fint fagligt overblik og gør det nemt at finde fordybelsesmuligheder for bogens indholdsområder. Materialet anvender også en række modeller og illustrationer, der skaber en tydelighed og faglig præcision.

“Fagdidaktik i idræt” kan varmt anbefales til idrætsundervisere i folkeskolen og gymnasiet og skal helt givet stå blandt fagbøgerne i fagbiblioteket, når undervisning i idræt skal planlægges. Bogen anbefales også til idrætsstuderende både på universitetet og på læreruddannelsen som en helt grundlæggende faglig tilgang til didaktikken og til bogens helt tydelige didaktiske greb.

ANMELDT AF OLE HAUBO CHRISTENSEN

Få overblik over åbne medier

Der findes over tre milliarder materialer på nettet under åbne licenser, fortæller siden medierforalle.dk. Her giver en tidligere lærer og nu formand for OpenDenmark og Creative Commons i Danmark et overblik over åbne medier, åbne værktøjer og åbne licenser, som kan bruges blandt andet i skolen. Han kalder siden en oplysningsside

Tæsk monstre med faglig viden

målrettet enhver (men nok mest lærere og elever), der vil hjælpes til at kende steder på nettet, der kan være deres resurse i forbindelse med en given aktivitet eller produktion.

Giv eleverne en klimaoptur

Et nyt gratis forløb til udskolingen, ”Klimaoptur”, stiller skarpt på naturvidenskabelige undersøgelser og løsningsorienteret journali-

stik. Eleverne skal gå i dybden med temaer, der er relevante for den grønne omstilling, gennemføre videnskabelige forsøg og til sidst agere konstruktive klimajournalister i små klasseredaktioner. Det er nyhedsmediet Koncentrat, Klimajournalisterne og Alinea+, der står bag, og tanken er at anspore unge til større begejstring og handleevner med virkelighedsnær klimaundervisning ved at bruge konstruktiv journalistik som bindeled mellem natur- og kulturfagene og dansk.

Læs mere på koncentrat.fagportal. alinea.dk/klimaoptur

I det nye gratis læringsspil Against the Shadows kan eleverne slå monstre ihjel i kampen for at befri verden fra skyggeriget. Men monstrene dræbes ikke med køller og syre, men ved at besvare faglige spørgsmål, som ens lærer har skrevet eller valgt. Spillet, som fungerer som en gratis app til smartphones, er udviklet til grundskole og ungdomsuddannelser af to lærere fra Grenaa Gymnasium i samarbejde med partnerskoler i Kroatien og Portugal og en tysk it-virksomhed. Spillets setup og styring – monstre, landskab, spørgsmål og sværhedsgrader – kan formes og styres af læreren, der fungerer som gamemaster.

Appen er tilgængelig i app stores. Lærerdelen kan findes på shadows.eduproject.eu

Kandidatuddannelsen i STEM-undervisning gør dig i stand til at bringe den nyeste naturvidenskabelige forskning i øjenhøjde med børn og unge Den bygger ovenpå din læreruddannelse og giver adgang til en bred vifte af jobs

Uddannelsen kan læses som både kandidat og erhvervskandidat

Du kan tage uddannelsen uanset hvor i landet du bor, og uddannelsen er gratis og SUberettiget L Æ S M E R E P Å

t u d i e r . k u . d k / s t e m

Læs mere på medierforalle.dk

Illustration: Maria Boye

Af Thorkild Thejsen, journalist, lærer, PD og tidligere chefredaktør for fagbladet Folkeskolen

Foto: Klaus Holsting

Ritt Bjerregaard ville noget med folkeskolen

”Lærerne spiller en meget større rolle, end man anerkender i dag”, mente Ritt Bjerregaard. Hun skabte kompromiser, for hun vidste, at folkeskolen har brug for bred politisk opbakning.

Vi vidste, at Ritt Bjerregaard var syg og ikke ønskede at gå videre med en barsk behandling. Så hendes død er ikke et chok. Men vi vil komme til at savne hendes stemme.

“Strid” hed en af hendes bøger, og strid var hun. Strid og stærk. Hun frygtede ikke stridighederne. Ja, det er ligefrem “dejligt, når der er nogen, der er uenige, for så kan man præsentere sine synspunkter”, sagde hun, da jeg interviewede hende for nogle år siden.

Ritt Bjerregaard gjorde altid et stærkt indtryk. Hun mente noget, og hun ville noget som politiker. Selv når hun havde en vanskelig sag, stod hun fast på det, hun mente. Som lærer i skolen, som skolebogsforfatter, som folketingsmedlem, minister, EU-kommissær og overborgmester. Og som samfundsdebattør.

I 2018 talte jeg med hende om, hvordan hun som undervisningsminister i 1975 fik vedtaget en folkeskolelov med en ny formålsparagraf.

“Formålsparagraffen var ikke en stor sag for mig. Det helt afgørende var at gøre op med delingen af eleverne, og det hang sammen med, at fundamentet for at være borger i Danmark var folkeskolen. Det var det eneste fælles, som man – i hvert fald i min tid – kunne

regne med, at alle havde. Derfor har jeg også været modstander af, at man kunne dumpe efter 9. klasse, for man kan ikke dumpe ud af at være med i samfundet”.

Jeg spurgte hende også til Ny Nordisk Skole, som Christine Antorini løb i gang, og som begejstrede folk, for dengang tænkte jeg, at nu så vi en forberedelse af en reform, på samme måde som da Ritt Bjerregaard skabte en lang og grundig både folkelig og faglig dialog før 75-loven, og som Radikale Venstres Ole Vig gjorde det med de mange udviklingsprojekter i 80'erne og 90'erne før 93-loven. Til det svarede Ritt Bjerregaard:

“Ja, det var rigtigt set med Ny Nordisk Skole, men det blev ødelagt, da Finansministeriet og KL lockoutede, og der blev presset en skolereform igennem. Folkeskolen er en aldeles afgørende del af opbygningen af et samfund, og lærerne spiller en meget større rolle, end man anerkender i dag, derfor er man nødt til at have dem med, når skolen skal reformeres”.

Blogindlægget er forkortet af redaktionen og kan læses i fuld længde på folkeskolen.dk

RITT BJERREGAARD 1941-2023

Uddannet fra Emdrupborg Seminarium i 1964, derefter lærer på flere folkeskoler og fra 1970 adjunkt på Odense Seminarium. Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1971, undervisningsminister i 1973-73 og 1975-78. Har været gruppeformand, EU-kommissær og københavnsk overborgmester. Har udgivet flere skolebøger til dansk, regning og biologi, en række politiske debatbøger og erindringer.

FYN & ØER

Kvik-nr. 84442340

Tved Skole søger ny skoleleder, der sætter børnene forrest og værdsætter mangfoldighed

Er du en synlig skoleleder, der prioriterer kendskabet til det enkelte barn og altid har tid til en snak, når de har noget på hjerte?

Er du stærk til relationer, og formår du at være nærværende og lydhør, når medarbejdere og forældre henvender sig?

Er du ambitiøs, vil du udvikling, og kan du sætte retning, med stor respekt for skolens nuværende kurs, kultur og traditioner?

Så er du måske vores nye skoleleder.

Som ny skoleleder på Tved Skole vil du møde en velfungerende skole, der er inde i en god og stabil udvikling. Der er dygtige og engagerede medarbejdere, en forældregruppe der støtter op, samt en mangfoldig børnegruppe der trives, og så er der styr på økonomien. Du bliver du en del af en skoleledergruppe, der tør drøfte både nemme og svære ting. Du får et introduktionsforløb både til kommunen og til skoleområdet, ligesom du tilbydes et sparringsforløb med en erfaren skoleleder fra kommunen i tæt samarbejde med Skole- og Uddannelseschefen.

Læs hele opslaget og søg stillingen på www.lærerjob.dk

Ansøgningsfrist: søndag den 19. februar 2023

Der afholdes 1. samtale mandag den 27. februar 2023 og 2. samtale mandag den 13. marts 2023.

Jobannoncer fra

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

Kvik-nr. 84417767

Svendborg Kommune, 5700 Svendborg

Tved Skole søger ny skoleleder, der sætter børnene forrest og værdsætter mangfoldighed

• Ansøgningsfristen er den 19. feb. 2023

SJÆLLAND & ØER

Kvik-nr. 84425189

Johannesskolen, 2000 Frederiksberg

Johannesskolen Frederiksberg søger afdelingsleder til indskolingen

• Ansøgningsfristen er den 20. feb. 2023

Kvik-nr. 84432227

Kommuneqarfik Sermersooq, 3900 Nuuk Skoleinspektør, vær med til at starte en helt ny skole i Nuuk

• Ansøgningsfristen er den 17. feb. 2023

Kvik-nr. 84438748

Søndermarkskolen, 2000 Frederiksberg

Pædagogisk-faglig leder, evt. souschef, til Søndermarkskolen, Frederiksberg

• Ansøgningsfristen er den 10. feb. 2023

Kvik-nr. 84445524

Magleblik Skole, 3300 Frederiksværk

Faglig leder til Magleblik Skole

• Ansøgningsfristen er den 20. feb. 2023

Kvik-nr. 84459262

Skolen ved Nordens Plads, 2200 Frederiksberg

Er du vores nye administrative leder på Frederiksberg Kommunes unikke specialskole?

• Ansøgningsfristen er den 17. feb. 2023

Kvik-nr. 84409395

Frederiksberg Privatskole, 2610 Rødovre

Tysklærer til overbygningsskole

• Ansøgningsfristen er den 08. feb. 2023

Kvik-nr. 84413347

Københavns Kommune, 2300 København S Brænder du for specialundervisning og voksne med psykisk sårbarhed – så se her!

• Ansøgningsfristen er den 05. feb. 2023

Kvik-nr. 84431735

Sønderjyllands Gymnasie, Grundskole og Kostskole, 6520 Toftlund

STUK – privat skole søger afdelingsleder til grundskole med elever fra 4.-10. årg.

• Ansøgningsfristen er den 20. feb. 2023

Kriminalforsorgen, 2620 Albertslund

Matematiklærer søges til Herstedvester Fængsel

• Ansøgningsfristen er den 03. feb. 2023

LEDERSTILLINGER LÆRERSTILLINGER ØVRIGE JOB

Kvik-nr. 84446649

Magleblik Skole, 3300 Frederiksværk

Lærer til indskolingen på Magleblik Skole

• Ansøgningsfristen er den 17. feb. 2023

Kvik-nr. 84459238

Søndermarkskolen, 2000 Frederiksberg

Genopslag – Søndermarkskolen på Frederiksberg søger en matematiklærer

• Ansøgningsfristen er den 22. feb. 2023

Kvik-nr. 84409260

Holmeagerskolen, 2670 Greve Drømmer du om job med et særligt fokus på specialpædagogiske opgaver og CO-teaching?

• Ansøgningsfristen er den 02. feb. 2023

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

Få friske morgennyheder

Bliv klædt på til samtalen på lærerværelset med friske morgennyheder direkte i din indbakke alle hverdage. Her vælger vi det allervigtigste til dig, så du er opdateret på folkeskoleområdet.

Tilmeld dig på:

INFO TIL ANNONCØRER

SE MULIGHEDERNE FOR ANNONCERING I FOLKESKOLEN: www.annoncering.folkeskolen.dk

TELEFON TIL MEDIAPARTNERS: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446

FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk

STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk

DEADLINES FOR ANNONCER 2022

Blokade af skolerne

Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

Sorte Hest

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Rubrikannoncer

Sommerhus Lohals, Langeland

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12

1467 København K

Telefon 3369 6300

dlf@dlf.org

www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Sekretariatet har telefontid

mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

SERVICELINJEN,

telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE

ELLER -FRITAGELSE

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.

Lærerstuderendes Landskreds

Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk

Forperson

Caroline Holdflod Nørgaard +45 20 87 54 06, cahn@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LP PEN SION. DK

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

140. årgang, ISSN 0015-5837

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand

Morten Kvist Refskov

Book en aftale

Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer

Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Risskov

Ravnsøvej 6 8240 Risskov

Aalborg

Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

København

Hestemøllestræde 5 1464 København K

www.laka.dk

tlf. 70100018

Læsertal 138.000 i 2021 (Index Danmark/Gallup)

Abonnement/levering folkeskolen.dk/abonnement

Udebliver dit blad kan du klikke på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.

Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk

Tlf: 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Lærerprofession.dk

De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30

Fre: 9.00-14.30

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Redaktionen

Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk

Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

Jens Høy Ilsøe Sjöblom salgskonsulent jhs@folkeskolen.dk

Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

1 · Eleverne vil hurtigt indse, at der jo åbenlyst er tale om snyd, og gå tilbage til bare at google alle spørgsmål, som de plejer.

2 · Lad os da betragte det som frigørende for os mennesker, at vi nu kan lade robotter overtage alle de kedelige job som lagerarbejder, rengøringsassistent og professor i kvantefysik.

3 · Fremover vil du modtage langt mere velskrevne opgaver fra eleverne, er det så slemt? Og hov, kan den egentlig ikke også rette dem?

4 · Tesfaye er på sagen. Allerede nu sidder hans embedsfolk og skriver på en rapport i WordPerfect 4.2 om “Fremtidens udfordringer med datamaskiner”.

5 · Indtast: “Skriv et venligt, men bestemt svar til Alexanders mor om, at det altså var ham, der startede med at skubbe”, og få en fornemmelse af potentialet.

6 · De første bud på løsningsforslag indebærer tiltag som forbud, vagter, skældud, overvågning og sluk for strømmen. Lyder som en vindersag.

7 · Det kan vel sammenlignes med, dengang man skjulte små sedler og skrev formler på viskelæderet. Nej? Ikke det samme? Fandens.

8 · Inden længe bliver den overhalet af en ny chatbot, som er endnu klogere, endnu hurtigere og endnu bedre til at få det til at se ud, som om det er gratis.

9 · Jeg siger ikke, at du snyder, Sally, jeg siger bare, at det kan virke mistænkeligt, at du mener, at sætningen “Amanda køber æbler i supermarkedet” skal oversættes til: “An error occurred. If this issue persists please contact us through our help center at help.openai.com”.

10 · ChatGPT blev lanceret i november 2022. Hvis den fortsætter sin læringskurve i samme tempo, vil den inden påskeferien komme til at plage om at spille rundbold og se film.

Skoleinspektør – vær med til at starte en helt ny skole i Nuuk

Vil du være med til at skabe Grønlands bedste folkeskole? Og gøre en reel forskel for børn, medarbejdere og forældre?

I 2024 står Nuuks nye skole klar til at tage imod medarbejdere og elever, der i dag er fordelt på de to nuværende byskoler.

Processen med at bringe to arbejdskulturer sammen er i fuld gang, og vi har nu brug for dig til at lede medarbejdere, børn og forældre igennem denne forandringsproces og derefter stå i spidsen for den nye skole.

Vil du læse mere om skolebyggeriet og visionerne for skolen så besøg Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside: Sermersooq.gl

Vær med til at realisere visionerne for Grønlands bedste folkeskole

Visionerne og ambitionerne er store, og vi ønsker er at skabe nogle rammer, der kan understøtte et godt læringsmiljø de næste mange år. Rammer, der bidrager til at skabe små, trygge fællesskaber for alle elever og stimulere læring hos den enkelte elev. Disse handler om at skabe sunde, nysgerrige og robuste børn. Endvidere skal du være synlig og have klare forestillinger om, hvordan vi på skolen kan arbejde for at indfri denne vision.

Samtidig ønsker vi, at skolen og undervisningen udvikler sig i takt med samfundet, der i stigende grad efterspørger unge mennesker, som kan være kreative, kan samarbejde og tænke kritisk og tværfagligt. Det er kompetencer, som vores skole skal give videre til eleverne.

Som skoleinspektør spiller du dermed en helt central rolle i at sætte rammerne for, at vi kan skabe den skole, vi ønsker over de kommende år.

Kort om skolen

Skolen er en kommunal folkeskole, der kan rumme op til 1200 elever. Klassetrinene går fra 1.-10. kl. fordelt på maksimalt 5 spor. Skolen er inddelt i 3 trin – yngstetrinnet fra 1.-3. klasse, mellemtrinnet fra 4.-7. klasse og ældstetrinnet fra 8.-10. klasse. Lærerstaben består af ca. 90 undervisere, 3 viceskoleinspektører, en AKO leder, en kontorchef, 2 skolesekretærer, 2,5 socialrådgivere, en pedel og to pedelmedhjælpere.

Læs mere på www.lærerjob.dk om følgende punkter:

• Indgå i et stærkt ledelsesteam i Forvaltningen for Børn og Skoler

• Før medarbejdere, elever og forældre trygt igennem en stor skolesammenlægning

• Pædagogisk visionær og tydelig leder

Skolepasningsordningen er en del af selve skolen, og du vil derfor også være nærmeste leder for lederen af skolepasningen.

Er du vores nye skoleinspektør?

Du er mere end velkommen til at kontakte fagchef for skoleområdet, Riikki Grønvold, på telefon (+299) 367303 eller rigr@sermersooq.gl, hvis du vil høre mere omkring jobbet.

Den ansatte er omfattet af aftale om ferierejsefond.

Bemærk

Der kan kun ske ansættelse som tjenestemand, hvis du i forvejen er tjenestemandsansat.

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl.

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, IMAK eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Læs hele jobopslaget på www.lærerjob.dk, hvor jobbet også skal ansøges.

Ansøgningsfrist er 17.02.2023

Ansættelse 1.marts eller efter aftale

Vi glæder os til at høre fra dig

Lejrskole med læringsoplevelser

i naturskønne og historiske Helsingør

Læring, oplevelser, kultur og historie i Helsingør

Helsingør Ferieby i Nordsjælland er den perfekte base for en lejrskole med læring, oplevelser og fællesskab. Spændende seværdigheder, kultur, natur og historie venter lige udenfor døren. Og med gode transportmuligheder til og fra feriebyen er det nemt at komme rundt. I samarbejde med Skoletjenesten har vi nøje udvalgt spændende læringsoplevelser for eleverne. Tag f.eks. på udflugt til de nærtliggende seværdigheder som Kulturværftet, Kronborg Slot, Louisiana Museum og M/S Museet for Søfart.

RINGtilos på tlf.49213979

Overnatning i hyggelige og funktionelle feriehuse

Feriebyen ligger i et smukt skovområde med udsigt over Øresund og blot 15 min. gang fra Helsingør centrum. Feriebyen har 40 funktionelle feriehuse på hver 42 m2 Husene har et soverum med fire køjer, badeværelse og moderne køkkenalrum med sovesofa. Fuldt udstyret køkken i alle huse, så eleverne selv kan tilberede deres måltider. Det er muligt at leje feriebyens fælleshuse, hvor I kan samle eleverne til spisning og lærerige aktiviteter. Begge lokaler har IT, AV-udstyr og whiteboard-tavler.

Pris fra 995,-

Inkl. moms, 6 sovepladser, el, vand, Wi-Fi, miljøafgift og slutrengøring

Hvorfor skal I vælge Helsingør Ferieby?

✓ 1,5 km til Helsingør centrum

✓ Tog og bus lige til døren

✓ 1 km til dagligvareindkøb

✓ Roligt og naturskønt område

✓ 40 feriehuse med hver 6 sovepladser

✓ 2 fælleshuse til spisning og undervisning (tilkøb)

✓ Veluddannet personale

✓ Vi samarbejder med Skoletjenesten

Med et lejrskoleophold i Helsingør Ferieby er I med til at støtte FolkeFerieFonden, hvis formål er at sikre, at socialt udsatte børn og familier får et tiltrængt ferieophold.

Vi sidder klar til at hjælpe: Ring på tlf. 49 21 39 79

Sperlings Allé 43A, 3000 Helsingør info@helsingorferieby.dk