Folkeskolen nr. 18, 2022.pdf

Page 18

Grundtvigsarv er i fare

SIDE 30
SKOLEPLANENVIRKER IKKE HELT ENDNU SIDE 10NR1827 | 10 | 2022 Fra styring til frihed: Skoleleder tager sig friheden, mens han venter på politikerne. SIDE 14
En GRATIS workshopforestilling, der sætter gang i elevernes følelser, viden og tanker — om krig og fred Kr ig — i børnehøjde Undervisningsmateriale til4.–6. følgerklasse med For skoler på Sjælland og øerne 2.3.—28.4.2023 Book forestillingen: booking@teatergrad.dk | www.teatergrad.dk Læs mere

Brug skoleplanen

Det kan godt være, at alt ikke er timet og tilrettelagt, men alle skoler skal have en plan. En skoleplan. Så det er helt galt, når rigtig mange lærere overhovedet ikke har oplevet, at de har været inddraget i planen for, hvordan skolen bruger de lærerar bejdstimer, den har til rådighed.

Som det fremgår af en undersøgelse i Folkeskolens Lærerpa nel, som du kan læse om i dette blad, er problemet næppe, at skolelederen ikke lægger en plan. Det er også muligt, at ledel sen faktisk præsenterer planen for medarbejderne. Men meget tyder på, at lærerne mange steder ikke er opmærksomme på, hvad skoleplanen egentlig er for en størrelse, og hvad den kan og skal bruges til.

Så bed om at få den at se, diskutér den med hinanden og med ledelsen. Og først og fremmest: Brug skoleplanen til at få tyde liggjort, hvad vi prioriterer her på skolen. Og ikke mindst hvad vi er nødt til ikke at prioritere.

For i samtalen om skoleplanen, som skal finde sted mindst en gang om året, skal det komme frem, hvis antallet af lærertimer ikke dækker antallet af opgaver. For slet ikke at tale om de ambitioner om forbedringer, evalueringer, opfølgninger og nye projekter, som hele tiden dukker op. Enten udefra, fra skolebe styrelsen, ledelsen eller fra lærerne selv.

Præcis som når man derhjemme finder ud af, at der skal være plads i budgettet til en tur ned til Sydens sol i vinterferien næste år, så må man også på skolen finde ud af, hvad man må droppe, hvis man vil sætte noget nyt i søen. Og præcis som i den hjem lige budgetlægning er det bare mindre sjovt i krisetider, fordi det mere handler om, hvad man skal droppe til fordel for el- og varmeregningen, end om fede ferier. Sådan må det også være, når man lægger skoleplaner – hvis der er færre lærertimer til rådighed, fordi krisebudgettet strammer til, kommer det til at gå ud over noget, ingen vil af med. Men med skoleplanen kommer det i hvert fald på bordet i en fælles samtale mellem ledelsen og alle medarbejdere.

Det skaffer hverken flere penge til folkeskolen eller mere forberedelsestid til den enkelte lærer. Men det kan forhåbentlig afhjælpe fornemmelsen af, at man ikke leverer det, som man burde, i forhold til sine egne eller ledelsens krav og ambitioner.

Folkeskolen 18 2022 3
Omtrent halvdelen af lærerne oplever ikke, at de har været inddraget i skoleplanen, som er en central del af lærernes arbejdstidsaftale, viser en undersøgelse i Folkeskolens Lærerpanel.
Karen
KRA@FOLKESKOLEN.DK Leder
4 Indhold SIDE 38 6 FOLKESKOLEN.DK 10 SKOLEPLANEN? NEJ, DEN HAR VI IKKE SET TEMA/FOLKETINGSVALG 2022 14 Frihed er noget, man tager 18 “Der er ikke tid til at vente på mere frihed” BLOGS 22 Fem gode ting ved jobbet som sosu-underviser 23 ANBEFALINGER: MADKUNDSKAB DLF-KONGRES 2022 25 Forslag til kongressen: DLF’s top skal vælges geografisk 26 DLF: Sådan kan skolerne tale om inklusion DEBAT 28 DLF mener 28 Læserne mener GRUNDTVIGS ARV 30 Grundtvig er død – men han spøger stadig 34 Voxpop: Lærere ser stadig Grundtvig i folkeskolen 37 FRA FAGENE FAGLIGE NETVÆRK: T YSK OG FRANSK 38 Tysk og fransk beriger hinanden 42 ANMELDELSER 46 LEDIGE STILLINGER 50 USKOLET SIDE 14 Mølleskolens leder, Kristian Toft, er brudt fri af styringen – så meget han nu kan. KÆRE POLITIKERE: SEND MERE FRIHED NU TEMA/FOLKETINGSVALG SIDE 14 Fransklærer Rikke Hvillum gik bevidst efter drømme jobbet på Skovvangskolen, hvor hun er kommet i tvær fagligt team med tysklærer Bjarne Czeloth. SIDE 26 DLF er klar med nyt inklusionsmateriale op til foreningens kongres i næste måned.

Gode og glade lærere kommer ikke af sig selv. Desværre er det heller ikke altid nok, at eleverne er verdens sødeste.

Gode lærere kommer først og fremmest af gode ledere. Sidste års lærerrekrutteringsanalyse* viser med al tydelighed, at ledelsen er afgørende for, om lærere overvejer at søge nyt job eller ej.

JEG TROR MIN LÆRER HAR EN GOD CHEF

Hvis I er på udkig efter dygtige lærere, der er på udkig efter dygtige ledere, kan vi varmt anbefale lærerjob.dk. Det er nemlig her de bedste og fleste kandidater kigger efter nye udfordringer.

Du kan også besøge lærerrekruttering.dk og blive meget klogere på, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor lærere kigger efter nyt job.

Undgå dyre lærepenge*se den på lærerrekruttering.dk

Mest læste: Lærere er blandt de mest stressede faggrupper

VIGTIGE

I august stod 1.000 psykologer bag et åbent brev til Folketinget om børn og unges psykiske MISTRIVSEL i skolen. Nu føjer 2.320 lærere og pædagoger sig til koret: ”I vores dagligdag ser vi alt for mange børn og unge, der ikke trives. Vi ser, at mange af dem ram mes af stress. Vi ser, at mange kæm per en sej kamp mod et usundt præstationspres. Vi ser bekymrende skolefravær. Vi ser mange, der bok ser med tristhed og ængstelse", skriver de i et indlæg i Politiken.

Desværre er eleverne ikke de eneste, som kan have det svært i skolen. Den daglige kontakt til elever i mistrivsel giver lærere store følelses mæssige belastninger, lyder det fra flere lærere, som har kommenteret på en artikel i fagbladet Folkeskolen, hvor STRESSBELASTNINGER på tværs af velfærdsprofessioner for første gang bliver sammenlignet.

Sarah Urgaard, der til daglig er lærer på Fladsåskolen, afd. Korskilde i Næstved, sagde således: ”Det giver god mening, at lærere er blandt de mest stressede faggrupper, for ulig de andre faggrupper, vi sammenlig nes med, blandt andre sygeplejer sker og sagsbehandlere, så har vi ofte de samme elever i flere år”.

Budskabet om skolebørns mistrivsel er nået Christiansborg. Viljen er – i hvert fald før valget – stor hos næ sten alle partier til at styrke kommu nernes PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) med flere resurser, viser Folkeskolens interview.

”Vi bliver nødt til at sætte os ned og kigge på, hvorfor der er 62 ugers ventetid på udredning, og hvorfor det er fordoblet på et år. Det er en kæmpeudfordring”, siger for eksem pel de konservatives Mai Mercado.

Mest debatterede: De lange skoledage har gjort skolen til en trykkoger

Boom i børns læselyst

Udlånet af tegneserier er steget med 251 procent på Hotherskolen i Stevns. Skolens PLC-medarbejder Per Okholm har sammen med PLC-medarbejdere fra syv andre skoler været med i projektet "Et år med tegneserier". Målet var at undersøge, om tegneseriegenren kan øge børns læselyst – og det må siges at være nået.

Lærernes Pension beskyldes for at vildlede

Lærernes pensionsselskab er ved at udfase investeringer i kul. Men kommunikationen til medlemmerne om, hvorvidt deres pensionskroner bliver investeret i kul, er så mangelfuld, at det er på kant med markedsføringsloven, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk. Lærernes Pension afviser kritikken.

3
1 3 2 Redigeret af msc@folkeskolen.dk
6

”Jeg er fascineret af det, bøger kan sammen med børn. De oplevelser, man kan give”.

For tre år siden måtte Aage Meyer sige farvel til arbejdslivet som folkeskole lærer og tale-høre-pædagog i utide på grund af kronisk migræne. Nu debute rer han som børnebogsforfatter med en roman, han håber, dansklærere vil have lyst til at bruge i deres undervisning. Det var en masterclass hos dagbladet Information, der fik ham i gang. ”Jeg var

af sted fire gange og havde blandt an dre Kim Fupz Aakeson som gæstelærer. På kurset fik vi både noget teori, lavede skriveøvelser og fik sparring på det, vi skrev”.

Aage Meyers roman, ”Krageblod og blå høns”, handler om temaer som mobning, frygt, venskab og den første spæde forelskelse.

Naturfagslærer Iben Leth Jensen har en stor del af æren for, at Østbirk Skole i Horsens Kommune har vundet prisen som Årets Arrangør af Naturvidenskabsfestival. Hun har allokeret 150 timer om året til at være praktikvejleder/-koordinator og til at inspirere sine kolleger. Og år for år er hendes kolleger blevet mere trygge ved at undervise i faget.

Privatfoto Foto: Tor Birk Trads
LÆRERLIV
Folkeskolen 18 2022 7

Dygtige lærere løfter elever markant mere end gennemsnitlige lærere

Hvad er forholdet imellem skoleelevers karaktergennemsnit og lærernes uddannelse, deres erfaring og deres karakterer fra læreruddannelsen?

Den “pakke“ betegner de økonomiske vismænd for “lærerbidraget“, og i en ny rapport analyserer vismændene, hvor meget en god lærer i folkeskolen betyder for elevernes indlæring og resultater.

“Den gode lærer kan forbedre elevernes resultater ved afgangsprøven med op mod ét karakterpoint i forhold til en lærer under middel. Det er et langt større bidrag, end hvad man kan opnå via realistiske ændringer af klassestørrelsen eller antallet af undervisningstimer”, lød konklusionen fra overvismand Carl-Johan Dalgaard i forbindelse med halvårsrapportens fremlæggelse.

Den gode folkeskolelærer løfter ikke alene elevernes eksamenskarakterer betragteligt, men øger også deres sandsynlighed for at påbegynde og færdiggøre en ungdomsuddannelse, understregede Carl-Johan Dalgaard videre:

”Hvis andelen af en ungdomsårgang uden færdiggjort ungdomsuddannelse skal nedbringes, er lærerbidraget et vigtigt fokus”.

For første gang har de økonomiske vismænd udregnet lærerbidraget med danske data. Foto: insta_photos/iStock

HVAD ER EN GOD LÆRER?

Vismandsrapporten anerkender, at det er vanskeligt at udvælge data og sætte en god lærer på formel. Analysen er derfor baseret på kun få, men målbare, formelle kompetencer.

”Der er mange faktorer, der kan have betydning for den enkelte lærers succes med at give eleverne læring. Ikke kun lærernes faglige niveau, men også deres evne til klasserumsledelse og deres evne til at skabe positive relationer til og mellem eleverne kan have betydning. Det er imidlertid vanskeligt at finde data, der informerer om sådanne uformelle kompetencer", står der i rapporten.

DLF: Behov for bedre og mere uddannelse

Formand for Danmarks lærerforening Gordon Ørskov Madsen mener, at en ny analyse fra de økonomiske vismænd understreger behovet for, at flere får en læreruddannelse. En af de målbare faktorer, der i rapporten afgør, om en lærer er god eller dårlig, er, hvorvidt vedkommende har en læreruddannelse eller ej.

”Det er positivt, at rapporten understreger, at lærere og deres uddannelse har en stor betyd ning. Det peger jo på læreruddannelsen som en af vejene til at styrke elevernes udbytte af undervisningen, og på at der er behov for en styrket indsats i forhold til videreuddannelse. Vi ved, at lærere i Danmark er nogle af de få, der

ikke har kontinuerlig adgang til kompetenceud vikling, så det er et vigtigt element, vismændene peger på her”, siger han.

Rapporten fremhæver også, at erfaring har en stor betydning, og det mener Gordon Ørskov Madsen er med til at understrege vigtigheden af at sikre bedre forhold for nye lærere, så de bliver i faget. Han mener også, at rapportens konklusio ner peger på, at man skal gøre endnu mere for at få nogle af de 28.000 uddannede lærere, der arbejder uden for skoleområdet, til at søge ansættelse i de danske skoler.

8 Redigeret af msc@folkeskolen.dk
Skoleelever får højere karakterer, hvis deres lærer har en læreruddannelse, et højt snit og erfaring, viser en rapport fra de økonomiske vismænd.

Formand for DLF’s undervisningsudvalg

Regitze Flannov om manglen på en skoledebat i valgkampen.

Satiriker Mikael Wulff om Wulffmorgenthalers nye film om en dreng, der laver sin egen skole.

Formand for Lønog Personaleudvalget i KL Michael Ziegler (K) til forslag om differentieret lærerløn.

“Hvorfor tror man, at mindre succesfulde lærere skulle blive mere succesfulde, hvis man gav lærerne med de bedste resultater mere i løn?”

“Jeg vil gerne sige undskyld på forhånd”.

Få friske morgennyheder

Bliv klædt på til samtalen på lærerværelset med friske morgennyheder direkte i din indbakke alle hverdage. Her vælger vi det allervigtigste til dig, så du er opdateret på folkeskoleområdet.

Tilmeld dig på:

Folkeskolen 18 2022 9
“Den store samtale om, hvor vi skaffer pengene til vores intentioner, mangler”.

Skoleplanen? Nej, den har vi ikke set

Mange lærere bliver stik imod hensigten ikke præsenteret for skoleplanen, som er et af flere redskaber i lærernes nye arbejdstidsaftale. Blandt de lærere, der bliver præsenteret for den, oplever fire ud af ti, at ledelsen lytter til og følger deres ændringsforslag, viser en undersøgelse i Folkeskolens Lærerpanel.

10
ORD Maria Becher Trier

På en skole blev fast mødetid på skolen slet tet. På en anden blev der indført en forbere delsesfaktor og tid på klasselærerfunktionen. På en tredje blev skoledagen gjort kortere.

Alle tre steder er ændringer af arbejdsvilkår kommet, som følge af at lærerne er blevet inddraget i arbejdet med skoleplanen, som er et af redskaberne i lærernes arbejdstidsaftale (A20). De tre ændringer er hentet fra kom mentarer til en undersøgelse i Folkeskolens Lærerpanel, hvor 348 lærere, børnehaveklas seledere, ledere og lærerstuderende har svaret på en række spørgsmål.

Kommentarerne giver en række konkrete eksempler på, at hvis lærerne bliver inddraget i skoleplanen, har de i nogle tilfælde også ind flydelse på ændringer af prioriteringerne på skolen. 41,1 procent af dem, som er præsente ret for skoleplanen, svarer, at ledelsen lyttede til deres forslag og foretog ændringer.

Men undersøgelsen viser også, at over halvdelen af lærerne i Folkeskolens panel (53,4 procent) ikke oplever at være blevet præsenteret for en skoleplan.

“DET ER IKKE GODT NOK”

Skoleplanen er en del af arbejdstidsaftalen fra 2020 (A20). Ifølge rammerne i A20 skal til lidsrepræsentant og skoleleder snakke sammen om prioriteringerne på skolen. Derefter skriver skolelederen et udkast til en skoleplan, som indeholder lederens prioriteringer og grundla get for prioriteringerne. Ledelsens udkast skal præsenteres på et møde for lærergruppen, som så kan komme med kommentarer. Skoleplanen skal indeholde eksempelvis gennemsnitligt un dervisningstimetal, men der er ingen konkrete krav til udformningen.

Målet er, at skoleplanen bliver en kollektiv prioritering, som ledelsen udarbejder lærernes opgaveoversigter ud fra. Cirka sådan beskrev daværende formand for Danmarks Lærerfor ening (DLF) Anders Bondo Christensen målet med skoleplanen, da den blev præsenteret for lærerne i oplægget til urafstemningen om den nye arbejdstidsaftale.

To år senere ærgrer formand for overens komstudvalget i DLF Morten Refskov sig over, at over halvdelen af lærerne endnu ikke oplever at være blevet præsenteret for en skoleplan.

“Det kunne vi med rette forvente, at alle læ rerne havde nu. Basalt set er det ikke godt nok. Det viser, at vi stadig har nogle skridt at gå, før vi indfrier målsætningerne med aftalen”, siger han og er klar til at sætte barren højere:

Halvdelen har ikke rigtig set skoleplanen

Er du blevet præsenteret for skoleplanen på din skole?

Fire ud af ti oplever, at skoleplanen bliver tilpasset

OM UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen om skoleplaner er foretaget i Folkeskolens Lærerpanel med svar fra

lærerstuderende, resursepersoner og lærere, lærere/overlærere, børnehaveklas seledere i folkeskolen. Panelet består af knap 1.500 personer. Indsamlingen er foretaget via internettet som selvudfyldt spørgeskema i perioden 9. til 19. septem

2022. I alt 348 deltog i undersøgelsen, der omfattede flere emner. Det giver en svarandel på

ikke

er foretaget af A&B

Folkeskolen 18 2022 11
303
ber
24 procent. Data er
vægtet. Undersøgelsen
Analyse for fagbladet Folkeskolen Ja, fuldt ud Ja, til dels Nej, kun overfladisk Nej, slet ikke Andet Ved ikke 22,8 % 23,8 % 23,1 % 19,5 % 2 % 8,9 %
Blev der ved præsentationen lyttet til lærerne og efterfølgende foretaget ændringer i skoleplanen? Ja, der blev lyttet og foretaget ændringer Ja, der blev lyttet, men ingen ændringer Nej, ingen af delene Ved ikke 31,9 % 41,1 % 22 % 5 %

“I har spurgt, om de er præsenteret for en skoleplan. Men er det godt nok blot at være blevet præsenteret for en skoleplan? Det synes jeg ikke. På den måde er det ensidigt ledelsen, der – forhåbentlig med tæt inddragelse af til lidsrepræsentanten – har udarbejdet og præsen teret skoleplanen. Skoleplanen er ikke formelt at betragte som et aftaledokument, men det er klart stærkest, når ledelsen og lærerne er så enige om måden at prioritere resurserne på, at det nærmest fungerer som en aftale. Den for ståelse ligger dog ikke ligefor alle steder”.

I kommentarerne til Folkeskolens undersø gelse er det tydeligt, at nogle lærere er i tvivl om, hvorvidt de faktisk er præsenteret for skoleplanen. “Hvis vi er, så har det ikke været tydeligt”, skriver en.

“Jeg tænker, det var så nyt, at man ikke nødvendigvis kom i mål med det, og det er okay, det tager tid at implementere”, skriver en anden. Mens en tredje har følgende oplevelse:

“Min oplevelse af den nye aftale er, at der ikke er ændringer fra før A20, indflydelsen og prioriteringer bliver foretaget på forvaltnings niveau, og svag/dårlig ledelse tør/kan ikke prioritere på skoleniveau”.

Morten Refskov tror på, at A20 kommer til at gøre en forskel i alle læreres liv.

“Vi skal holde fast i, at aftalen skal påvirke alle de arbejdspladser, hvor den gælder. Det er lærernes professionelle stemme, der bør være grundlaget for den prioritering, der foregår. Så på den ene side er det ikke godt nok, at vi ikke er nået længere, men på den anden side bør vi glæde os over, at der faktisk er mange, der mærker indflydelsen, når samarbejdsspo ret rent faktisk gennemføres efter intentio nen”, siger han og understreger:

“Aftaler er indgået for, at de skal virke og gøre en forskel. Vi kan ikke være rigtig til fredse, før alle medlemmer oplever, at de har et rum, hvor de kan øve indflydelse”.

LÆRERE FÅR INDFLYDELSE

Selv om mange ikke mener at have set sko leplanen, så oplever næste halvdelen (46,6 procent), at de er blevet præsenteret for den. Blandt dem, der fik skoleplanen præsente ret, føler 42,6 procent, at de havde tid nok til

12
”Aftaler er indgået for, at de skal virke og gøre en forskel. Vi kan ikke være rigtig tilfredse, før alle medlemmer oplever, at de har et rum, hvor de kan øve indflydelse”. Morten Refskov, formand for overenskomstudvalget i DLF
Se mere på Alinea.dk/dingrund I bund og grund starter alting samme sted. For der er altid en grund. Gå ind på alinea.dk/dingrund og mød Kenneth, Lone, Jacob, Anne-Christine, Mike og Anne og hør deres grund. Hvad er din?

at sætte sig ind i planen. 73 procent havde op levelsen af, at der blev lyttet til dem, og 41,1 procent oplevede, at der blev lyttet til deres forslag og foretaget ændringer i planen.

“Vi har ændret fra at være ansat i indsko ling, mellemtrin eller udskoling til at kunne have klasser i flere år, så eleverne ikke ople ver så mange lærerskift”, skriver en.

“Vores skoleplan er oppe hver sjette måned, hvor vi i fællesskab debatterer mål og pæda gogik”, fortæller en anden.

“Pædagogernes arbejde i undervisningen blev præciseret, og tiden til skole-hjem-samar bejdet blev forhøjet”, lyder det blandt andet i kommentarerne.

Morten Refskov fortæller, at Lærerfor eningen har gang i en række initiativer, der skal understøtte, at flere lærere oplever at få indflydelse på prioriteringerne i skolernes hverdag. Både på skole-, kommune- og kreds niveau og i det centrale samarbejde med KL arbejdes der på, at en ny samarbejdskultur kan mærkes hele vejen ned til den enkelte lærer, forsikrer han.

Men DLF kommer ikke til at køre sager i Ar bejdsretten, fordi så mange lærere endnu ikke

bliver taget med på råd om skoleplanen, forkla rer formanden for overenskomstudvalget:

“Det her er et nybrud i en overenskomst.

Der findes mig bekendt ikke andre overens komster, hvor man har aftalt et så vidtgående forpligtende samarbejde, og det er svært og egentlig også lidt selvmodsigende at sags forfølge et samarbejde. Der skal ligge et dokument, ja, men kvaliteten af dokumentet, omfanget og inddragelsen vil være til stadig fortolkning og videreudvikling. Det er ikke det sted, hvor det er mest oplagt at køre fagretslige sager, hvilket vi heller aldrig har givet udtryk for”, siger Morten Refskov og peger i stedet på eksempelvis specifikke krav til opgaveover sigter som et sted, der er lettere at forfølge, hvis det ikke lever op til de aftalte krav.

ALLES ANSVAR

Hvis skoleplanen skal virke, så kræver det en kulturændring, mener Morten Refskov.

En tillidsrepræsentant skriver i undersøgel sen, at personen føler sig inddraget i arbejdet, men at han ikke tror, lærerne har samme oplevelse. “Jeg fornemmer bare ikke den store

interesse blandt mine kolleger, selv om de dog anerkender, at det er et vigtigt papir, og her er mulighed for indflydelse”.

Den oplevelse kan Morten Refskov nikke genkendende til fra sine møder med tillidsre præsentanter og lærere.

“Nogle gange er lærerne faktisk blevet præsenteret for den, og så har det ikke gjort et sådant indtryk, at de erindrer det. Det kan selvfølgelig skyldes, at processen omkring det har været utilstrækkelig, men det kan nok også skyldes, at ikke alle lærere føler behov for at involvere sig i de forhold, men forventer, at tillidsrepræsentanten tager sig af det. Det er forståeligt, men vores ambition som forening er ikke desto mindre, at lærerkollektivet søger indflydelse og tager et medansvar, når det kommer til at prioritere opgaver og resurser”.

En hytte giver

samvær og

hele

turen, fælles

og

Vi tilbyder forskellige ty per hytter bygget

bedste

Vi projekterer, sørger for byggetilladelser og selve opførelsen, og det er alt sammen inklude ret i prisen.

I sørger for samvær og

Folkeskolen 18 2022 13
OUTDOOR. LÆRING. FÆLLESSKAB. bålhytte.dk Den Lille Legepladsfabrik Tlf. 70 27 00 01 www.denlillelegepladsfabrik.dk
ly & læ til
kvalitetstid
året. Nærhed til na
oplevelser
tid til en god snak omkring bålet.
i de
materialer.
godt humør. Se mere på Mød os på

Hedeselskabet, Friluftsrådet, Lokale og Anlægsfonden, Novo Nordisk Fonden og Grundfos samt virksomheder som C2IT, Inox og AVK.

I et udendørs eksperimentarium til ti millioner kroner kan eleverne eksperimentere med blandt andet vind, vand, solceller og plantestrøm. Pengene har skolen fået fra forskellige parter som

14 Tema/Folketingsvalg 2022

Frihed er noget, man tager

Lige siden folkeskolereformen blev til, har skoleleder Kristian Toft på Mølleskolen i Ry forsøgt at gå helt til grænsen for at lave den bedst mulige skole inden for en lovgivning, som han synes er for stram. Han er med til at skubbe til frihedsdagsordenen ved rent faktisk at tage sig frihed.

På Mølleskolen i Ry bestemmer “styringen” mindst muligt over, hvordan skolen ønsker at bedrive undervisning. For eksempel er skoleleder Kristian Toft overbevist om, at det traditionelle fagop delte skema ikke giver de bedste forudsætninger for elevernes skole gang, og alle elever har derfor en ugentlig projektdag – hele året rundt. Selvfølgelig skal skolen stadig kunne dokumentere, at ele verne får den rette mængde undervisning i alle fag, og til det formål har skolen i Skanderborg Kommune udviklet sin egen algoritme.

“Vi gør det, fordi vi desværre ser, at lyset slukkes i øjnene på især nogle af drengene allerede i slutningen af mellemtrinnet. Tal viser, at halvdelen er demotiverede i en eller anden grad, når de forlader folkeskolen efter 9. klasse. Derfor er der brug for, at vi i langt høje re grad indretter skolen efter eleverne”, siger Kristian Toft.

På den ugentlige projektdag er det ikke fag, men virkelighedsnære problemstillinger, der er i fokus. Her eksperimenterer eleverne og

Folkeskolen 18 2022 15

kommer ofte på ture ud af huset, hvor de lærer om lokalområdets virksomheder, natur og kulturtilbud. Og eleverne arbejder ofte på tværs af klasser.

EN SKOLE MED HOLDNINGER

Kristian Toft må siges at være arketypen på en skoleleder, der har formået at bryde ud af den politiske styring og i stedet insisterer på at tale om skolens formål. Holdningerne til god undervisning står i kø hos ham.

“Vi skal ville noget med skolen. Jeg mener, at vi i højere grad skal lave en skole til fremti den og ikke til fortiden. Det bruger jeg over for lærere, elever, forældre og bestyrelse. Når vi skal tænke undervisning, skal vi prøve at fore stille os, at når Peter starter i 1. klasse, så skal han først ud at have et job i 2045”.

Det er ikke, fordi Kristian Toft har fokus på at uddanne jobparate elever, men han tror på, at skolen bliver mere nærværende for eleverne, og at de trives bedre, når undervisningen blandt andet har fokus på kreativitet og innovation.

“8. årgang har for eksempel arbejdet med, hvordan de tror, at verden ser ud i 2050, hvor de byggede eksempler på fremtidens byer, og hvad vi lever af til den tid. Vi skal samarbejde og have det godt. Der er alt for mange i sam fundet, der desværre ikke har det godt. Derfor skal vi have mere livskvalitet og dannelse ind. Visionen er, at eleverne skal få lyst til at lære og til at blive medskabere af et bæredygtigt samfund”, siger Kristian Toft.

Da politikerne på Christiansborg tilbage i 2013 vedtog den stærkt udskældte folkeskole reform, satte han sig ned og læste den nye lov givning grundigt igennem for muligheder for at kunne lave den undervisning, som han tror på er motiverende for eleverne.

“Jeg har altid været hurtig til at spotte mulighederne i loven, og her fandt jeg ud af, at man faktisk må lave op til 50 procent af skoleugen om”.

Det er med inspiration fra motivationsforsk ning, at Kristian Toft har valgt, at skolen skal bruge så meget tid på en projektorienteret tilgang.

“Vi ved, hvornår vi lærer mest, og hvor når vi er mest motiverede, og mange af de parametre er svære at nå på en lektion på 45 minutter. Vi kan bedre arbejde med nogle af motivationsparametrene på projektdagene, for di de giver os mere tid til fordybelse, til at bru ge vores hænder og til at gøre undervisningen mere virkelighedsnær”, forklarer Kristian Toft.

Stort set alle skolens fag og den understøt tende undervisning bidrager til projektdagene, og for at sikre sig, at skolen lever op til lovens regler om, hvor mange timer hver årgang skal have i de forskellige fag, holder algoritmen styr på, hvor mange timer fagene hver især bidrager til projektdagene. Og så omregner den projektdagene til det system, som Børne- og Undervisningsministeriet gerne vil have.

“Algoritmen er udviklet af to af vores læ

rere, som er skemalæggere. Den sparer os for virkelig meget tid”, siger Kristian Toft.

PRODUKTIONSKØKKEN, FABLAB OG EKSPERIMENTARIUM

De ugentlige projektdage har nu eksisteret i fem år på Mølleskolen. I starten bidrog alle skolens fag til projektdagene, men det viste sig ikke at være en holdbar løsning.

16
Det er meget bevidst, at Kristian Toft har valgt at være leder på Mølleskolen i Skanderborg Kommune. Han søgte væk fra en kommune, hvor styringsmodellen var mere topstyret. “Lovgivningen er selvfølgelig den samme, men der var en overordnet ledelse, der ville noget andet, så dér skulle jeg spørge om lov. Her behøver jeg slet ikke at spørge”.
Tema/Folketingsvalg 2022

“Det pressede nogle af lærerne i udskolin gen. For der er ikke meget at give af for en kristendomslærer på 9. årgang, der i forvejen kun har 45 minutter om ugen. Så efter dialog med lærerne valgte vi at friholde de små fag”, fortæller Kristian Toft.

For at underbygge retningen har skolen tilmed investeret massivt i nye læringsfacilite ter. Skolen har et produktionskøkken, et stort fablab, og fra i år har skolen tilmed etableret et udendørs eksperimentarium, hvor eleverne kan eksperimentere med vind, vand, solceller, lys, plantestrøm, 3-d-print og laserskæring.

Selv om Kristian Toft oplever, at både elever og lærere er glade for de ugentlige pro jektdage, udfordrer de også lærerne på deres måde at tænke undervisning på.

“Lærerne kan godt blive pressede af, at de skal tænke deres faglighed på en anden måde. Vi tager jo nogle af deres fagtimer og lægger dem ind i en projektdag, hvor de skal tænke deres mål ind”.

Derfor arbejder skolen løbende med kom petenceløft af lærere og pædagoger.

“Sidst var Lene Tanggaard, der forsker i kre ativitet, med, og i år er det lektor Hans Henrik Knoop, der forsker i motivation. Vi har faktisk tilknyttet ham til at følge projektdagene for 3., 7. og 9. årgang, så han skal undersøge, om man kan dokumentere, om projektdagene skaber mere motivation”, siger Kristian Toft.

Skolen har samtidig prioriteret, at der altid er hjælp tilknyttet skolens fablab, så alle sko lens lærere ikke behøver at være eksperter i at udnytte mulighederne.

“Vi har fire lærere og en pedel, der er der hele tiden. Så jeg kan som lærer gå derned med 3.a uden at vide noget om det, og så kan jeg blive holdt i hånden af en lærer, der er rigtig dygtig til det. Vores pedeller er uddannede håndværkere. Det betyder, at vi indimellem kan bruge dem som pædagogiske pedeller. Det har virkelig stor værdi”, forklarer Kristian Toft.

FARVEL TIL INDBERETNINGSTYRANNI

Selv om Mølleskolens leder mener, at poli tikerne generelt holder folkeskolen i et for stramt greb, understreger Kristian Toft sam tidig, at han ikke køber en præmis om, at der ikke er nogen form for fleksibilitet inden for den nuværende lovgivning.

“I min optik har folkeskoleloven altid givet mulighed for frihed, hvis man ville. Men ret beset havde det været nemmere for os at køre

almindeligt skema hele ugen. For der er me get logistik i det, og vi er nødt til at køre med fire skemaperioder. Heldigvis har vi nogle dygtige skemalæggere”.

Derfor ser Kristian Toft meget gerne, at politikerne efter folketingsvalget holder fast i den frihedsdagsorden, som udvalgte forsøgs kommuner har fået forsmag på. Folkeskoler over hele landet skal sættes mere fri:

“Vi skal væk fra timetalsindberetningsty ranniet, og der skal være langt større tillid til, at vi faktisk gør et godt stykke arbejde. Alt bureaukrati er irriterende og stjæler tid fra det vigtige. Vi vil også meget gerne have udviklet afgangseksamenerne mere, så de faktisk pas ser til den skole, vi ved, der virker”.

Kristian Toft gør selv en aktiv indsats for at påvirke lovgivningen ved at forsøge at kom me i tale med politikere. Han har siddet med i udvalg nedsat af både Børne- og Undervis ningsministeriet og KL. Og så tror han på, at Mølleskolens måde at bedrive undervisning på er med til at dreje udviklingen i den rigti ge retning:

“Jeg tror på, at vi skubber til noget ved rent faktisk at gøre det. Det giver politikerne mu lighed for at komme ud at se det i praksis”.

bje@folkeskolen.dk

HVAD SIGER PARTIERNE OM FRIHED?

I tre år har de 45 folkeskoler i Esbjerg og Holbæk Kommune fået lov til at drive skole efter samme regler som landets fri- og privatskoler. Frihedsforsøget i de to kommuner begyndte i skoleåret 2021/22.

Et halvt år inde i frihedsforsøget annoncerede statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet), at skolerne i resten af landet skal have samme frihed, og hun inviterede forligspartierne til forhandling. Siden har hun præciseret, at hver kommune kun må sætte ét af de tre velfærds-områder – skole, ældre og dagtilbud – fri.

Forhandlingerne blev ikke afsluttet, inden folketingsvalget blev udskrevet, og det bliver derfor op til en ny regering at lande en aftale. Samtlige politiske partier har tilkendegivet, at de vil sætte folkeskolen mere fri.

Se, hvad de politiske partier lover folkeskolen i valgkam pen, på folkeskolen.dk

Folkeskolen 18 2022 17
Kristian Toft deltager gerne i lokale og nationale politiske fora for at gøre politikerne opmærksom me på folkeskolens udfordringer og muligheder.
18 Tema/Folketingsvalg 2022

Forsker Lykke Mose kommer med et opråb til Christiansborg om at løsne for styringen og give folkeskolerne mere frihed straks efter folketingsvalget. I mellemtiden bør skolerne ikke sidde og vente på politikerne, siger hun.

“Der er ikke tid til at vente på mere frihed”

Efter en valgkamp, hvor partierne har lovet mere frihed til folkeskolen, må den nye regering hurtigt sørge for, at alle skoler i alle kommuner kan være med i “frihedsklubben”.

Sådan lyder det fra forsker og erhvervspsykolog Lykke Mose, der skriver ph.d. om frihedsforsøget på skoleområdet i Esbjerg Kommune. Hun mener, at det går for langsomt med at sætte landets øvrige folke skoler fri, og det ærgrer hende. For hendes forskning viser, at den politi ske styring har skabt en skole, hvor ledere og lærere ikke laver skole på

den måde, som de egentlig vurderer er bedst for eleverne.

“Der er en klar tendens til, at man i byrådene, hos skolecheferne og ude på skolerne afventer politikerne og dermed lader sig styre af deres udmeldinger frem for at sætte sig ned og sige: ’Uanset hvad der kommer fra Christiansborg, hvad er det så, vi har brug for at gøre for at skabe den bedst mulige skole, med det udgangs punkt vi har i dag?’ Det gør, at man i alt for høj grad laver skole med blik for styringen i stedet for eleverne”, siger hun.

Lykke Mose har siden 2017 under søgt den politiske styrings effekt på elevmotivationen. Hun har intervie wet 100 elever og deres lærere, ledere og chefer om deres erfaringer med elev- inddragelse og motivation. Det er de foreløbige analyser, hun træk ker på, når hun siger, at der ikke er nogen tid at spilde. Hendes forskning viser, at der er en række negative sideeffekter af styringen, som presser og stresser hele vejen fra eleven op til skolechefen.

“Vi har formålsparagraffen for folkeskolen, men fra forskningen ved

Folkeskolen 18 2022 19
ORD Sebastian Bjerril FOTO Tobias Nicolai

man, at resultatorienteret styring kan forstyr re, så du kommer til at fokusere på delmål. Derfor fylder reformens tre delmål om at løfte eleverne i dansk og matematik rigtig meget, fordi det er noget, man konkret måler på med de nationale test. Til gengæld er trivselsmålet ikke på samme måde blevet særlig fokuseret, og derfor fylder det mindre”, siger hun.

Ifølge Lykke Mose har styringen siden det første Pisa-chok desuden forfladiget skolens faglighed til at være smeltet sammen med karakterer, så gode karakterer er ensbetydende med høj faglighed. Og med digitaliseringen og undervisningsplatforme har man flere steder fået en undervisning af dårlig kvalitet. Som hun udtrykker det:

“Flere timer med Alinea giver ikke mere læring. Tværtimod”.

LÆRERE BRUGER TIDEN FORKERT

Lykke Mose har interviewet flere lærere, der siger, at de faktisk gør noget andet, end hvad de selv vurderer er bedst. Men de kan ikke komme ud af det, for der er ikke tid til det. Som eksempel peger hun på et interview med en erfaren udskolingslærer, der er optaget af at nå det stof, eleverne kan komme op i til afgangsprøven.

“Læreren er så optaget af at nå igennem det hele med eleverne, at han siger: ’Jeg er faktisk holdt op med at spørge eleverne, hvad de synes er en god måde at lære på. For ti år siden var det ellers et spørgsmål, jeg tit stillede eleverne’”. Læreren kaldte selv sin egen fortælling for “beskæmmende”, men han følte ikke, at han havde tid til at gøre det på andre måder.

Det er ikke kun hos lærerne, at styringen sætter sit store præg. Flere lærere fortæller Lykke Mose, at deres elever er blevet dårlige re til at tænke kreativt.

“Eleverne tænker i høj grad på, hvad der har relevans for deres karakterer, og de har svært ved at se værdien, hvis ikke det handler om at blive dygtigere til at stave og regne”, siger hun.

På forvaltningsniveau har Lykke Mose interviewet en skolechef, der fortalte om para dokset i at fritage elever med læsevanskelig heder for afgangsprøverne eller lade dem gå op for at øve at gå til prøve.

“Chefen var opmærksom på, at det første

ville pynte på resultaterne, der bliver offent liggjort og vurderet af for eksempel kommen de forældre, det andet ville give god træning til eleverne. Skolechefen valgte det sidste, men det viser, hvor meget styringen fylder i alles bevidsthed”, forklarer Lykke Mose.

START MED BEGRÆNSET

FRIHED

I den optimale verden så Lykke Mose gerne, at man afventede flere erfaringer fra forsøgs kommunerne Holbæk og Esbjerg. Men hun er kommet frem til, at mere frihed simpelthen ikke kan vente. Men friheden bør ikke være så stor som i de to kommuner.

“Jeg kan se, at frihedsskolerne bakser med at finde fodfæste i forhold til en ny form for samarbejde med skolebestyrelsen, forvaltnin gen, lokalpolitikerne og ministeriet. Dér ville det være smart at drage nytte af deres erfa ringer. Men der er godt nok mange børn, der har brug for en bedre skole nu, så der er hårdt brug for, at skolerne i hvert fald frisættes på nogle områder.

Lykke Mose har en klar opfordring til poli tikerne: Bed alle skoler kigge på, hvordan de skaber et skoleskema, der giver tid til fordy belse i fagene, færre lærerskift og ikke mindst fleksibilitet til at udvikle og tilpasse undervis ningen løbende – sammen med eleverne.

Overalt i skolesystemet i Esbjerg hører Lykke Mose kæmpe begejstring for frihedsforsøget: ”I stedet for at styre efter styringen styrer de nu efter, hvordan man laver god undervisning".

20
Tema/Folketingsvalg 2022

“Og lad så skolerne droppe kravet om, at alle timer skal varetages af en lærer, der er uddannet til at undervise i faget. Giv skolerne frihed til selv at bestemme skoledagens læng de, så skolerne kan tilpasse den efter eleverne og lave tolærerundervisning. Og fjern indbe retningspligten til ministeriet om, hvor mange timer hver af skolens klasser har i hvert af skolens fag. For dokumentationskravet suger helt afgørende energi ud af skolerne og gør det mindre fleksibelt at lave om på skemaerne”, siger hun.

SKOLER KAN SÆTTE

SIG SELV FRI

Men skolerne skal ikke sidde og vente på, at politikerne løsner grebet. Skolerne kan selv gøre mere inden for de nuværende regler. For stort set hele vejen rundt på frihedsskolerne lyder det, at mange af deres nye indsatser faktisk også var mulige, før de var frisat. Og så har Lykke Mose også fundet eksempler på skoler i andre kommuner, der er lykke des med at se ud over styringen – som for eksempel i Skanderborg Kommune, hvor Mølleskolen har en ugentlig projektdag for alle elever hele året.

“De skoler er kendetegnet ved, at man har sagt: ’Vores formål er, at eleverne skal være motiverede, og de skal have lyst til at lære, når de forlader skolen. Og så må det være på

bekostning af, at det kan gå ud over karakter niveauet’”, siger hun.

Ifølge Lykke Mose har de pågældende sko ler omlagt undervisningen til læringsformer, de oplever, der passer til eleverne.

“Nogle arbejder med projektorienteret undervisning som et fast spor og flere hånd værksagtige fag, mens andre giver eleverne en stemme i, hvad det er for nogle fag, de vil have”, fortæller hun. “Og, ikke overraskende, er afgangskaraktererne ikke faldet, selv om de har haft mindre fokus på at nå igennem alt stoffet”.

Lykke Mose har derfor et lige så klart budskab til landets skoler og kommuner som hendes bøn til Christiansborg om mere frihed.

“Der er ikke tid til at vente på mere frihed. Det kræver en leder med overskud og mod og en medarbejdergruppe, der er med på det”, siger hun.

Alligevel er forskeren overbevist om, at forandringen kan ske, hvis skolerne står fast på, at det er den rette vej.

“Hvis du har en leder og en medarbejder gruppe, der er gode til at sige: ’Det er det her, vi står for’ – og forklarer, hvorfor det pædago gisk giver mening, så bliver forældrene mere rolige – ikke mindst når de kan se, at deres børn er glade for at komme i skole”.

bje@folkeskolen.dk

Folkeskolen 18 2022 21 fra kr. 968,fra kr. 1.328,fra kr. 1.478,-
“Lemper vi reglerne og monitoreringen, bliver det lettere for skolerne at have fokus på at lave et skema med blik for eleverne i stedet for på kravene”.
Følg
os på Instagram
@folkeskolendk

Fem gode ting ved jobbet som sosu-underviser

1. Eleverne. På en social- og sundhedsskole har du elever i nærmest alle aldersgrupper. Du møder teenagere, der stadig bor hjem me, og elever på 60, der har både børn og børnebørn. Gennemsnitsalderen på et hovedforløb er omkring 30 år. Det betyder, at du underviser voksne, modne mennesker, der har en masse livserfaring bag sig. Ele verne har truffet et aktivt valg om at gå på uddannelsen, og på hovedforløbene er de ansat af en arbejdsgiver, der lønner dem. Motivationen og drivkraften for at tage en uddannelse er derfor tit helt i top.

2. Det bliver sjældent kedeligt. Der er mange projekter i social- og sundhedsregi, hvor du som underviser har mulighed for at deltage i udviklingen og afprøve nye eksperimenter. Derudover optager vi elever flere gange i løbet af året, så der er ofte opstart af helt nye hold og dermed også tit afslutninger. Oven i de mange opstart og afslutninger veksler eleverne i løbet af deres uddannelse også mellem skole og praktik, og du vil opleve at have elever inde fra en praktikperiode i et par uger for derefter at sende dem i praktik igen. Med andre ord: Arbejdsugerne er aldrig ens.

3. Du slipper for Aula (… og forældrene). Beskeder om fødselsdage, lektier, glemte

handsker og så videre bliver ikke en del af din hverdag på en social- og sundhedsskole. Der er selvfølgelig en digital platform, men antallet af beskeder og diskussioner er me get begrænset i forhold til folkeskolen. Og så slipper du jo for forældrene.

4. Indblik i et helt nyt område. Jeg varetager primært dansk- og engelskundervisningen, men man kan ikke undgå at blive klogere på social- og sundhedsområdet. Du lærer

hurtigt, hvad forskellen på primær- og se kundærsektoren er, du har nogenlunde styr på diverse hygiejneregler, og hvis nogle beder dig fortælle om symptomerne på de mens, spørger du om hvilken type demens.

5. Kollegaerne. Denne her er måske lidt snyd, for det er nok de færreste arbejdspladser, der ikke har det kollegiale fællesskab som en vigtig faktor i deres trivsel. På en socialog sundhedsskole får du et ekstra tæt sam arbejde med dine kollegaer, blandt andet fordi elevernes cirkulation mellem skole og praktik kræver en høj grad af koordinering. Dine kollegaer er heller ikke alle uddanne de lærere, men kommer med alle mulige baggrunde, for eksempel sygeplejersker, fysioterapeuter, ernærings- og hushold ningsøkonomer, jordemoder, kandidater fra universitetet. De forskellige baggrunde bidrager til en rigtig rig kultur, hvor respekt og nysgerrighed inden for de forskellige faggrupper skaber gode diskussioner og en masse

22 Blogs
Efter seks års
erfaring
som
social-
og
sundhedsunderviser vil jeg dele nogle af de fordele, der i min optik gør sig gældende for området.
kollegial læring. “Selv om det lyder idyllisk, er der selvfølgelig også nogle steder, hvor det er knap så fedt at undervise på en social- og sundhedsskole”. Læs Emilie Helsøs fem mindre gode ting ved jobbet som social- og sundhedsunderviser på folkeskolen.dk/4680677 Af Emilie Helsø, social- og sundhedsunderviser på Sosu H i København og arbejdsmiljørepræsentant

Anbefalinger

Christian Bunk Svane, lærer på Østermarkskolen i Vesthimmerlands Kommune og faglig rådgiver for det faglige netværk for madkundskab på folkeskolen.dk

Foto: Tobias Nicolai

Film Hollywood-brag

med masser af inspiration

I filmen ”Kiss the G” går en gruppe aktivister, forskere, landmænd og politikere sammen om at revolutionere landbruget i en bæredygtig retning. Kan man se igennem Hollywood-drama tikken, der får det til at lyde som en dødsdom, hvis man nogensinde har spist en ært med sprøjtegift, er der masser af baggrundsviden at hente, som man med lidt didaktisk kreativitet kan bruge i sin undervisning.

Filmen er fagligt solidt funderet og kommer bredt omkring bæredygtigt landbrug – helt fra

fotosyntese over vegetarisme til økologi. Det er en Hollywood-dokumentar, og derfor skal man selvfølgelig tage tingene med et gran salt. Men den indeholder mange gode pointer, der er lige til at tage op, hvis man arbejder med bæredygtig hed i sin undervisning – særligt i udskolingen.

Filmen er tilgængelig på Netflix, som kræver abonnement.

Idé Madmæssig

Vi spiser mere og mere mangfoldigt og skal i højere og højere grad tage højde for, at andre spiser anderledes end os selv på grund af dyrevelfærd, bæredygtighedshensyn, allergier, religion eller noget helt femte. Projektet Mad mæssig mangfoldighed er udkommet med en rapport, som jeg vil anbefale alle madkund skabslærere at læse.

Også her er der tale om et materiale, der klæder dog på med baggrundsviden, som du med didaktisk kreativitet kan udfolde i undervis ningen. Og det er vel at mærke om et område, som er under hastig udvikling, men som der ikke

i forvejen findes særlig meget undervisningsma teriale om.

Der sker en masse nyt inden for allerede velkendte emner som madkemi, kostråd og så videre, men her er muligheden for at være på forkant med et helt nyt emne, der kun kommer til at fylde mere og mere i både vores hverdag og i undervisningen fremadrettet.

ucviden.dk/da/projects/madmæssigmangfoldighed

Materiale Drøft fagets

tilstand med din leder

Nedslidte faglokaler, stigende råvarepriser og udsultede budgetter. Hvis faget madkundskab var et hus, ville tilstandsrapporten have et par K3’ere. Madkulturen udgiver om ikke en tilstands rapport, så en årsrapport. Den viser det, der næppe er en hemmelighed for mange; nemlig at faget mange steder er udfordret, fordi resurserne ikke følger med det øgede fokus på faget.

Jeg er selv så heldig at have en leder, der er medspiller, men sådan er det langtfra alle steder. Se, om ikke du kan få listet rapporten ind på din leders bord, og brug den som

udgangspunkt for en drøftelse af, hvordan fagets tilstand er på din skole.

Vi er som danskere – sådan helt generelt –gode til at brokke os og knap så gode til at banke på hos dem, der kan gøre noget ved problemer ne. Så hermed en opfordring: Læs rapporten, tænk over den – og opfordr din leder til at gøre det samme. Også selv om du har været inde på kontoret en gang eller to før.

madkulturen.dk/om-os/vedtaegter/

Folkeskolen 18 2022 23
Fortalt til Andreas Brøns Riise/abr@folkeskolen.dk
mangfoldighed som helt nyt emne

Lån & Spar

er ejet af bl.a. DLF. Som medlem giver det dig særlige fordele – til glæde for dig, for din forening og for os. Se, hvad du får som medejer

Et godt liv kræver ikke, at du ejer en bank

Nysgerrighed, mod og et godt helbred er det vigtigste. Men det hjælper at have styr på økonomien, hvis du vil have frihed til at vælge din egen vej.

Som medlem af DLF ejer du Lån & Spar. Det betyder, at du får Danmarks højeste rente på din lønkonto og en rådgiver, der kender til de særlige vilkår i dit fag. Den helhedsrådgivning er med til at skabe de bedste rammer for dig og dine nærmeste.

BESTIL ET MØDE NU

Ring 3378 1930 – eller gå på lsb.dk/dlf og book et møde.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.
Danskernes favoritb a n kVinderafLoyaltyGroups BrancheIndex Bank2022 Læs mere:loyaltygroup dk/brancheindex bank

Forslag til kongressen:

DLF’s top skal vælges geografisk

Drop landsvalg, og lad i stedet DLF-medlemmerne vælge imellem hovedstyrelseskandidater, der stiller op i nærområdet, foreslår de sjællandske lærerkredse på Danmark Lærerforenings kongres næste måned.

andet 17, og så blev det lagt ned med, at der ikke var nok interesse. Det er ikke godt nok”, siger Tina Beck-Nilsson.

“I vores kredssamarbejde stiller vi bevidst kun én kandidat op, for vi vil være sikre på, at der bliver valgt en. Derfor kaster vi alt ind på vedkommende”, siger Tina Beck-Nilsson.

Styrket medlemsdemokrati og bedre med lemsinvolvering. Det er hovedformålet for de otte sjællandske lærerkredse, som står bag et forslag om at ændre DLF’s vedtægter.

DLF’s øverste ledelse består af en næstfor mand og en formand, som vælges på Lærer foreningens kongres hvert fjerde år. Desuden vælges 19 hovedstyrelsesmedlemmer ved urafstemning blandt alle DLF’s medlemmer. I dag foregår valget til hovedstyrelsen som et valg på landsplan. Det vil sige, at alle med lemmer kan stille op og høste stemmer fra hele landet. Men i praksis er det ofte sådan, at nogle kredse samarbejder om at få medlem merne til at stemme på én kandidat, som er tilknyttet den gruppe af kredse.

Blandt andet derfor mener de sjællandske kredse, at DLF’s vedtægter skal ændres, så hovedstyrelsesmedlemmer vælges geografisk i stedet for på landsplan. De foreslår, at med lemmerne i de enkelte kredssamarbejder kan stemme på kandidater efter en stemmenøgle, der er baseret på, hvor mange medlemmer det enkelte kredssamarbejde rummer.

“Det er vigtigt, at alle forpligtende kreds samarbejder har en forbindelse til hovedsty relsen, og hovedstyrelsen har en forbindelse tilbage til baglandet. Det kræves, hvis vi skal være sammen om at udvikle vores for ening. Det ville være katastrofalt, hvis der er områder, der ikke har direkte mulighed for at komme med input til hovedstyrelsen”,

DLF-KONGRES 2022

Danmark Lærerforenings kongres sam les i København den 8. og 9. november 2022. Kongressen er DLF's øverste politiske myndighed og består af cirka 300 delegerede.

De fleste delegerede vælges hvert andet år i DLF’s 79 lokale kredse foruden Lærerforeningens hovedstyrel se og de delegerede fra DLF’s fraktio ner, børnehaveklasseledere, skolelede re, pensionister og lærerstuderende vælger selv delegerede.

Ud over forslag til vedtægtsændrin ger er emnerne inklusion og rammer og vilkår for det gode arbejdsliv på dagsordenen til DLF-kongressen.

siger formand for Greve Lærerforening Tina Beck-Nilsson, som har indsendt forslaget på vegne af de otte kredse. Hun fremhæver, at der på et tidspunkt manglede et hovedsty relsesmedlem fra Sønderjylland. Hun mener også, det kan få flere medlemmer til at stille op til hovedstyrelsen.

Det er ikke første gang, at ønsket er rejst på kongressen. Den siddende hovedstyrelse har tidligere givet tilsagn om at undersøge mu lighederne og gennemført fokusgrupper, men endte med ikke at foreslå ændringer.

“Der var indkaldt til to webinarer med plads til 20 deltagere. Til det ene var 20, til det

Hun sammenligner det med folketingsvalg, hvor man kun kan stemme på kandidater i sin egen valgkreds, men der er ikke umiddelbart i forslaget krav om, at kandidaterne bor i det område, som lærerne kan stemme i.

Da det er en vedtægtsændring, skal to tred jedele af de kongresdelegerede stemme for forslaget, før det bliver vedtaget.

“Vi vil gerne have en demokratisk debat om, hvad vi vil i vores forening, og det skal vi nok få”, siger Tina Beck-Nilsson.

FORSLAG OM FÆRRE KONGRESSER

Et andet forslag til vedtægtsændringer er, at DLF går fra at have kongres hvert år til kun at have kongres hvert andet år. I forslaget står, at den korte todageskongres, der afholdes i lige år, koster omkring 3,7 millioner kroner og kræver store arbejdstidsresurser. I ulige år løber kongressen over flere dage.

“De frigivne økonomiske og arbejdstids mæssige resurser kunne anvendes på fortsat udvikling af foreningen og samtalen herom”, skriver Aalborg Lærerforening, Odense Læ rerforening, Lærerkredsen Faxe Vordingborg og Silkeborg Lærerforening.

Også formand for Gentofte Kommunelæ rerforening Jeppe Dehli er kommet med et forslag til ændringer af DLF’s vedtægter. For slaget går ud på, at de lokale lærerkredse selv skal kunne bestemme, om kredsstyrelsesmed lemmerne skal vælges for to eller fire år. mbt@folkeskolen.dk

Folkeskolen 18 2022 25 DLF-kongres 2022

DLF: Sådan kan skolerne tale om inklusion

En stribe spørgsmål skal få lærere, skoleledere, lærerkredse og kommuner til at drøfte, hvad de hver især og sammen kan gøre for at give alle elever mulighed for at deltage i skolen. Det skal føre til mere holdbare forandringer i praksis. På den store klinge kan det handle om folkeskolens finansiering.

Hvordan samarbejder vi om inklusion i klassen? Har alle elever god mulighed for at bidrage og være med? Hvilken viden om elevernes deltagelse skal vi handle på?

Sådan lyder tre af de spørgsmål, som et lærerteam kan tage fat i for at styrke inklusionen på deres skole. Spørgs målene indgår i “Samarbejde om inklusion – et inspira tionsmateriale”, som DLF har udviklet i tæt samarbejde med lærerkredsene, og som nu er klar op til DLF's kon gres i næste måned. Udgangspunktet er, at beslutningerne skal træffes så tæt på eleverne som muligt, så de kan føre til holdbare løsninger.

“Selv om vi har arbejdet med inklusion i årevis, er det fortsat en af de største udfordringer for elever og lærere. Derfor griber vi nu samarbejdet og ansvaret for inklusion mere systematisk an”, siger Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i DLF.

Systematikken ligger ikke kun i, at lærerne får konkrete spørgsmål at tage afsæt i. Materialet er delt i tre niveauer. De to andre er skolen og kommunen. Hvis lærerne ikke har mulighed for at finde løsninger, kan de løfte emnet op på skoleniveau. Her kan man for eksempel drøfte, hvordan man bruger skolens vejledere, eller om skemalægningen tilgodeser inklusion.

På samme måde kan skolen tage inklusion videre til kommunen. På dette niveau indeholder materialet spørgsmål som, hvorvidt det er muligt for skolerne at realisere intentionerne i kommunens politik på skole

26 DLF-kongres 2022

området, og om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og andre støtteorganisationer er organiseret fornuftigt.

“På alle niveauer kan man bruge mate rialet til at se på, om man kan gøre noget anderledes for at lykkes med inklusion. I sit lærerteam kan man se på, om der er noget i pædagogikken eller organiseringen, man kan skrue på. Når man har gjort det, hvad kan de andre niveauer så bidrage med? Skal skolen organiseres på anden måde for at fremme inklusion? Til sidst kan man løfte det op på kommuneniveau”, skitserer Regitze Flannov.

Materialet skal ses som en trappestige, hvor man både kan arbejde på det enkelte niveau og sende ansvaret videre, hvis man ikke selv har mulighed for at gøre noget, uddyber hun.

“Man kan begynde på det trin, der passer én. Materialet er en støtte til den professi onelle samtale om, hvordan vi laver god skole, så alle elever kan udvikle sig fagligt og socialt”.

FRA TJEKLISTE TIL SAMARBEJDE

Materialet udspringer af sidste års kongres i DLF, hvor inklusion var til debat. Her fortalte formand Gordon Ørskov Madsen, at hovedstyrelsen ville tage initiativ til DLF’s “egen version af en inklusionstjekliste”.

Ordet tjekliste optræder imidlertid ikke i det 12 sider lange materiale, forklarer Regit ze Flannov.

“Da Gordon Ørskov Madsen nævnte tjekliste, tænkte han på gode temaer, man kan samarbejde om lokalt. Når jeg har været rundt i landet under udarbejdelsen af mate rialet, har jeg fået tilbagemeldinger om, at ordet tjekliste ikke afspejler samarbejdet i kommunerne, og da det alligevel aldrig har været meningen, at vi skulle tjekke af, hed der overskriften ‘Samarbejde om inklusion –et inspirationsmateriale’”.

Med en stribe spørgsmål på de forskellige niveauer lægger materialet op til en del mø deaktivitet, men det får ikke Regitze Flannov til at frygte, at lærerne vil sukke og sige “mere snak”.

“Det er ikke noget, vi har siddet og fundet på centralt i DLF. Hele organisationen har været i gang. Vi har haft alle kredse til at komme med bud på, hvordan materialet kun ne se ud, og de har inddraget tillidsrepræsen

tanter og andre medlemmer. Det er lærere i hele landet, som har bidraget til, hvordan vi kan få gang i den pædagogiske samtale. Jeg er stolt af, at de trods en stram hverdag har energi til at sige: ’Vi tager gerne på os at se på, hvad vi selv kan ændre’. Men lærerne skal ikke sidde med aben, hvis manglende inklusion for eksempel skyldes rammerne på skolen eller i kommunen”.

Materialet vil ikke føre til mere mødeakti vitet, understreger Regitze Flannov.

“Lærerne kan bruge spørgsmålene til at sætte samtalen i gang om en elev med ud fordringer, og kreds og kommune kan tage afsæt i materialet, når de alligevel mødes om vores arbejdstidsaftale. Man kan plukke i det til teammøder, pædagogiske dage, i sko lebestyrelsen og i kommunen. Vi skal ikke skabe nye fora, men kvalificere det, vi gør i forvejen”.

RETVISENDE BILLEDE AF SKOLENS FINANSIERING

Skoleledere og kommuner har samme in teresse som lærerne i at udvikle en skole, som giver alle elever gode muligheder for at deltage, men alle tre parter har brug for et fælles billede af, hvad der skal til for at ska be inklusion, mener Regitze Flannov.

“Med materialet lægger vi op til at se på inklusion bredt: Hvordan laver vi en god skole til de elever, vi rent faktisk har? Derfor håber jeg, at skoleledere og kommuner vil være med til at bruge det, og vi vil i Sammen om skolen invitere til, at det bliver et fælles materiale, så man i det lokale samarbejde kan se på, om der er noget, man skal justere”.

Debatter om skolens udvikling kommer ofte til at handle om resurser, og det kan også blive en udløber af drøftelserne om in klusion ud fra det nye inspirationsmateriale.

“Lærerne siger, at de gerne vil se på, hvad de kan skrue på sammen med skolelederen. Og ja, det kommer så også til at handle om resurser, og derfor gør vi meget ud af at anvise, hvordan lærere og skoler kan handle opad. Hvis alle er enige om, at elever ikke har de muligheder for at deltage, som de har brug for, og at de i øvrigt har ret til de muligheder, får vi måske et mere retvisende billede af, at folkeskolen ikke er finansieret tilstrækkeligt”, siger Regitze Flannov.

folkeskolen@folkeskolen.dk

STIL SPØRGSMÅL TIL INKLUSION

Inspirationsmaterialet om inklusion fra Danmarks Lærerforening består af spørgsmål på henholdsvis kollegialt, skole- og kommuneniveau. Hvert niveau byder på forskellige kategori er. For eksempel kan lærere tage udgangspunkt i disse spørgsmål for at klarlægge, om de rette betingelser er til stede for, at eleverne kan få den undervisning, de har krav på.

1. Hvordan er elevernes muligheder for deltagelse i faglige og sociale fællesskaber?

2. Hvilken viden om elevernes deltagelse skal vi handle på, og hvad skal vi gøre?

3. Hvordan lykkes vi i arbejdet med at gennemføre undervisning med en høj grad af deltagelse for alle elever?

4. Hvordan arbejder vi med kvaliteten af elevernes uformelle fællesska ber, for eksempel frikvarterer?

5. Hvilke handlemuligheder/pædagogi ske og didaktiske greb vurderer vi skal til, for at elevernes deltagel se styrkes?

6. Hvilke muligheder har vi i den aktuelle situation?

7. Hvilke kompetencer har eller mangler vi i forhold til at løfte opgaven?

8. Hvilken viden om elevernes deltagelse skal videre til andre (og hvem)?

Kilde: Danmarks Lærerforening: “Samarbejde om inklusion – et inspirationsmateriale”.

DLF-kongres 2022 Folkeskolen 18 2022 27

Vi kæmper for ytringsfriheden

DLF MENER AF THOMAS ANDREASEN

formand for DLF’s arbejdsmiljø- og organisationsudvalg

Illustration: Hayley Wells

I Danmark har offentligt ansatte ytringsfrihed. Blandt andet med det formål at politikere og offentlighed skal kende og diskutere konse kvenserne af de politiske beslutninger. Her spiller de ansattes perspektiver og erfaringer naturligvis en afgørende rolle. Det burde der for være i alles interesse at vide, at de ansatte trygt kan bringe deres input og synspunkter ind i den offentlige debat. Virkeligheden er desværre en anden.

I Danmarks Lærerforening har vi løbende en række sager, hvor vores medlemmer bliver udsat for sanktioner på baggrund af udtalelser i offentligheden. En undersøgelse fra Folke skolens Lærerpanel for to år siden viser des værre, at en tredjedel af lærerne ikke tør ytre sig offentligt om kritisable forhold på skolen. Det er et demokratisk problem, og derfor ta ger vi også alle sager meget alvorligt.

At der løbende dukker sager op, sker på trods af, at Ombudsmanden gennem årene er kommet med en række klare afgørelser, og at der som sådan ikke burde være uklarhed om reglerne. Det gør ikke problemet mindre. Langtfra alle sager når pressen, men håndteres på anden vis af Danmarks Lærerforening, og hvis ikke arbejdsgiverne hurtigt reagerer og retter op på fejlen, så opfordrer vi Ombuds manden til at gå ind i sagerne. Uanset hvor stor opmærksomhed der er på den enkelte

sag, er skaden ofte sket. Signalet fra arbejds giveren er afsendt “her mener vi ikke, du skal udtale dig offentligt”, og det skal vi reagere på og tage skarp afstand fra som fagforening.

Tidligere her i efteråret blev der indgået en politisk aftale, som skal lovfæste de rettig heder, som offentligt ansatte har i forhold til ytringsfrihed. I den forbindelse udtalte justits ministeren: “Det er vigtigt for vores demokrati og den offentlige debat, at de offentligt ansatte bringer deres viden og synspunkter i spil”. Det er en vigtig pointe, som der er al mulig grund til at holde fast i i forbindelse med det videre arbejde med at udbrede kendskabet til reglerne – ikke mindst hos arbejdsgiverne.

Den videre udvikling af den offentlige sektor og ikke mindst folkeskolen skal ske i et tæt samarbejde med de medarbejdere, der dagligt står med opgaven og kender virkelig heden. Derfor er det helt afgørende, at vores medlemmer har ytringsfrihed og kan bringe deres synspunkter og vigtige erfaringer ind i debatten om udvikling af folkeskolen og den offentlige sektor som helhed. Det skal vi værne om og stå op for som fællesskab. Vi vil derfor fortsat følge området og gå tydeligt ind i de sager, hvor vores medlemmer bliver pres set på deres ytringsfrihed – det er en vigtig fagforeningsopgave.

”Var det mon ikke en ide, at man som fagforening snart gik mere offensivt ind på det her? Lærerne er hårdest ramt. Hallo?”

”Håber godt nok ikke, at Milsteds anbefaling er, hvad man kan svinge sig op til af løsningsforslag: Opfordrer til, at lederne, ligesom mange lærere gør med elever, kontinuerligt beder lærerne om at vurdere, hvordan de selv har det”.

”Til sidst måtte jeg kaste håndklædet i ringen. Jeg orkede bare ikke mere. Der var simpelthen for mange børn i klasserne, der havde for store problemer. Og systemet var blevet for børnefjendsk”.

Uddrag af kommentarer til artiklen: ”Lærere er blandt de mest stressede” bragt på folkeskolen.dk

28
“Det er et demokratisk problem, og derfor tager vi også alle sager meget alvorligt”.
Hvem gør noget ved stressen?
.DK
Debat

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Kongres med retskrav og evaluering af Sammen om skolen

Den snarlige kongres i Danmarks Lærerforening har fokus på inklusion samt rammer og vilkår for det gode arbejdsliv.

Inklusion har siden 2012 været den største udfordring for lærerne i folkeskolen, og den har været underfinansieret lige fra starten. Vi må over for kommuner og stat fastholde ele vernes og forældrenes retskrav i forhold til folkeskolelovens praragraf 3 og 3a. Retskravet skal benyttes offensivt over hele landet, ellers vil elevernes rettigheder og lærernes psy kiske arbejdsmiljø blive yderligere undergravet.

“Samarbejde om inklusion”, den tidligere “tjekliste”, som ligger til yderligere udvikling, kan strammes op, især på den del, der omfatter kommuneniveauet.

Samtidig er det vigtigt, at vi snart får en grundig eva luering af Sammen om skolen. Der kan i en periode være et fordelagtigt samarbejde med arbejdsgiverne i stat og kommuner, især i en situation med politisk rådvildhed. Men ikke som et permanent tæt partnerskab. Dertil er de grundlæggende interesser fundamentalt forskellige.

Det illustreres tydeligt af, at arbejdsgiverne i regeringen og KL ligefrem har behov for at indskrive Sammen om skolen i aftalen om kommunernes økonomi for 2023 med

følgende slutning: “… samt at give parterne aktiv deltagelse og ansvar”. Når arbejdsgiverne er så begejstrede for vores deltagelse i Sammen om skolen, kan det med – her et eksempel – skyldes “Aftale om det fremtidige evalueringsog bedømmelsessystem i folkeskolen” fra oktober 2021.

I aftalens oversigt fremgår det, at de eksisterende 11 ob ligatoriske test/evalueringsredskaber og fire frivillige test erstattes af hele 14 obligatoriske test/evalueringsredskaber og 11 frivillige test! Jeg troede, at vi i DLF var modstan dere af national kontrol af folkeskolens elever gennem blandt andet nationale test, som nu hedder Folkeskolens Nationale Færdighedstest.

En fri og uafhængig fagforening har det godt som sam arbejdspartner med mange forskellige parter i netværk og alliancer om den konkrete lokale og centrale interesse varetagelse, men gælder det også et fast partnerskab som Sammen om skolen?

Jeg forventer en kongres 2022, som holder fokus på lærernes hverdag og folkeskolens aktuelle pædagogiske udvikling på godt og ondt.

Svar fra Danmarks Lærerforening

Kære Niels Munkholm. Er der noget, folkeskolen trænger til, så er det, at alle parter indgår i et forpligtende sam arbejde, hvor vi finder fælles holdbare løsninger – ikke mindst holdbare for lærerne. For mig handler det ikke om at være for eller imod Sammen om skolen – det handler om, hvorvidt vi får indflydelse og finder de bedste løsnin ger for medlemmerne. Hovedstyrelsen vurderer løbende relevansen i at være med i samarbejdet – om vores indfly delse er tilstrækkelig.

Inklusion hører til blandt de allerstørste udfordringer for lærerne i folkeskolen, og derfor er det et hovedtema

i Sammen om skolen. Hvis ikke vi er med til at pege på brugbare forandringer, der også er finansierede, får vi aldrig løst den udfordring. Alt for mange tiltag på inklu sionsområdet har overhovedet ingen klangbund i virke ligheden. Den forsøger vi at skabe gennem Sammen om skolen – hvor inspirationsmaterialet om inklusion også præsenteres. Hvis Niels Munkholm kan gøre materialet bedre, er han hjerteligt velkommen.

Venlig hilsen Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF

Folkeskolen 18 2022 29
NIELS MUNKHOLM RASMUSSEN, kredsstyrelsesmedlem i Odense og kongresdelegeret

Grundtvig er død – men han spøger stadig

Danmarks måske vigtigste pædagogiske tænker, N.F.S. Grundtvig, forbindes i dag mest med fri- og højskoler, men han har haft enorm indflydelse på måden, vi driver folkeskole på. Grundtvig-forsker Thorstein Balle bruger 150-året for Grundtvigs død til at advare om, hvad folkeskolen er ved at miste.

Han er lidt af et paradoks, ham Nikolai Frede rik Severin Grundtvig. Hans betydning for det danske skolevæsen har været kolossal, men fra Folketingets talerstol tordnede han mod “sko letrældom”. Han hyldede det talte, levende ord, men forfattede tusindvis af tekster. Og da vi for nylig markerede 150-års dagen for hans død i 1872, blev han lovprist for sine pæda gogiske ideer. Men i dag er N.F.S. Grundtvigs ånd næsten forsvundet ud af folkeskolen.

Det mener i hvert fald Thorstein Balle, tidligere seniorresearcher på Center for

Grundtvigforskning, Aarhus Universitet. Op til 150-års dagen har han skrevet afhandlin gen “Grundtvigs skolevej” om Grundtvigs virkningshistorie. I afhandlingen, der er ud kommet som bog, fortæller han om, hvordan præsten, der selv blev hjemmeundervist og var inderligt imod, at børn skulle i skole, har sat et dybt præg på skolerne i Danmark – også folkeskolerne.

“Grundtvig var imod sin samtids skole og syntes, at børn burde undervises af deres forældre og først og fremmest få lærdom

gennem familiens dagligliv. Det skulle være udgangspunktet for det – man kan næsten sige curriculum – et barn skulle igennem. Han sagde endda i folketingssalen, at skolen burde afskaffes”, fortæller Thorstein Balle, da Folkeskolens journalist møder ham på hans kontor i den grundtvigske højborg Var tov i det indre København.

“Han havde det synspunkt, at de fleste børn ikke behøvede anden undervisning end det, der krævedes for, at man kan leve i en fami lie. Hvis man tog udgangspunkt i det, mente

30
ORD Stine Grynberg ILLUSTRATION Hayley Wells

han, så ville barnet helt naturligt møde en hel række problemstillinger, som man kunne blive klog af, og så kunne moderen undervise i at læse, skrive og regne. Mere behøvede de fleste børn ikke at lære, og hvis de gjorde det, kunne de komme en tur på højskole som unge voksne”, opsummerer Thorstein Balle og pointerer:

“Grundtvig mente ikke, at det er dårligt for børn at blive undervist. Tværtimod. Han øn skede, at skolen skulle afskaffes, men bestemt ikke oplysning. Heller ikke børns oplysning”.

GRUNDTVIGS FORTOLKERE FORMER FOLKESKOLEN

På Grundtvigs tid var skolen elendig, og det hang nært sammen med hans synspunkt, for tæller Thorstein Balle. Børn på landet, hvis forældre havde ambitioner om, at de skulle have en uddannelse, stoppede med at gå i den lokale skole som niårige, for så skulle de begynde forberedelsen til latinskolen, hvor de startede som tolvårige. Det kunne være præ stens eller godsejernes børn.

“Den almindelige skole på landet kunne simpelthen ikke lære eleverne nok. Derfor blev en del børn, heriblandt Grundtvigs egne, undervist hjemme enten af deres mor eller af en privatlærer – en såkaldt huslærer”, siger Thorstein Balle.

Fordi Grundtvig ikke selv formulerede ret mange tanker om, hvordan en skole for børn kunne indrettes – han var mere optaget af voksenundervisning og folkeoplysning – er hans indflydelse på det danske skolesystem et resultat af hans arvtageres arbejde.

Folkeskolen 18 2022 31

“Da han ikke skrev ret meget om børneskole, er det mere en tolkning af, hvad han generelt mente om oplys ning og hans generelle menneskesyn, man skal kigge på, hvis man vil forstå hans indflydelse på, hvordan vi har lavet skole her i landet”, fortæller Thorstein Balle.

Og skal man opsummere den grundtvigske arv om sammenhængen mellem erfaring og læring i én sætning, er det i verselinjen: “Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær”, som stammer fra Grundtvigs hyldestdigt til kong Frederik den 6., “Gyl den-Aaret”.

“Den linje kender alle, som har med skolen at gøre, også selv om de måske aldrig har hørt om manden Grundtvig. Den er helt central, for i den linje ligger blandt meget an det, at man ikke skal gøre skole til redskab for at uddanne børn til et erhvervsliv, som de skal være en del af som voksne. Det er helt afgørende”, siger Thorstein Balle.

Grundtvig, og ikke mindst hans samtidige fortolker Christen Kold, lærer og grundlægger af de første friskoler på grundtvigsk grundlag, kunne ikke forestille sig, at det skulle være motiverende for nogen børn at lære noget med henblik på, at det skulle de bruge som voksne. Christen Kold sagde ligefrem, at hvis ikke det, man ville lære bar net, var til “umiddelbar nytte eller fornøjelse” for barnet, så skulle man som lærer afstå fra at undervise barnet i det pågældende stof.

DEN DANSKE KLASSELÆRERTRADITION

Skal Grundtvig-forskeren pege på, hvordan Grundtvigs tanker har sat aftryk på folkeskolen, nævner Thorstein Balle som noget af det første klasselærerfunktionen. Grundtvig blev som barn undervist af sin mor, og det blev

32
“Folk, der lærer for at leve, har anderledes hastværk end folk, der lever for at lære”.

afgørende for hans syn på forholdet mellem lærer og elev. For som voksen filosoferede Grundtvig over, hvordan det kunne være, at han som barn selv var så god til at lære og ikke mindst så glad for at lære. Han kom frem til, at det skyldtes hans tætte forhold til sin lærer – moren.

Da Grundtvig som voksen besøgte Trinity College i Cambridge, England, og så de tætte bånd mellem professo rer og studerende, blev han bekræftet i, at netop den tætte relation mellem lærer og elev var afgørende for, at eleven kunne lære godt og med glæde. Den erkendelse blev af hans arvtagere udviklet til den særlige danske opfattelse af klasselærerfunktionen.

“Det er hverken Grundtvig eller grundtvigianerne, der har opfundet klasselæreren som begreb, men de Grundt vig-inspirerede pædagogiske tænkere, som udviklede sko levæsnet i Danmark, så skolen som hjemmets forlængelse og dermed klasselæreren som en erstatning for forældre ne”, siger Thorstein Balle.

“Der er klasselærere i stort set alle de lande, vi som regel sammenligner os med. Men i modsætning til for eksempel England, hvor man skifter klasselærer hvert år, har vi i Danmark indrettet det, så klasselæreren følger eleverne gennem hele skoletiden – netop fordi vi har den grundtvigske tanke om, at den tætte relation mellem lærer og elev er så vigtig”.

Men med skolereformen i 2014 forsvinder begrebet klas selærer ud af skolelovgivningen, og det er symptomatisk for, hvordan Grundtvig og hans pædagogik har det i den danske folkeskole i dag, mener Thorstein Balle.

“Nu tænker man langt mere i afdelinger og siger ‘begyn derundervisning’ og ‘mellemtrin’ og ‘overbygning’. Det er kulminationen på den udvikling, der begyndte, da man afskaffede klasselærerfagene på læreruddannelsen i 1966”.

Ifølge Thorstein Balle er den udtalte danske tradition for metodefrihed til folkeskolens lærere også et resultat af Grundtvigs indflydelse. Og den ligger i direkte forlængelse af idealet om det tætte forhold mellem lærer og elev. Fordi læreren formodes at kende sine elever bedst, kan det trygt overlades til ham eller hende at vælge undervisnings metode. Men også metodefriheden er under pres, mener Thorstein Balle, ikke mindst på grundt af politisk styring, læringsmål og nationale og internationale test, som elever ne helst skal klare godt.

GRUNDTVIGIANER SKABER

FORMÅLSPARAGRAF

Fra Christen Kold og hans friskoler gled den grundtvigske tænkning ind i folkeskolen, og det gjorde den ikke mindst gennem den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgen sen. Han er i skolesammenhæng en af Grundtvigs vigtigste arvtagere, mener Thorstein Balle.

“Han var ærkegrundtvigianer og radikal undervisnings minister ad to omgange, fra 1935 til 1943 og igen fra 1957 til 1961. Han fik enorm indflydelse på to folkeskolelove og på læreruddannelsen. Hans ønskede, at folkeskolen og

Folkeskolen 18 2022 33
Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70 Skolerejser med tryghed Tag os med på råd når klassen skal ud at rejse. Vi har vores egen rutebus AlfAekspressen, der kører til Prag. Det betyder lave priser - også til mindre grupper. alfatravel.dk Oplev Prag 5 dage/ 3 nætter, busrejse t/r, og morgenmad Fra kr. 1.448 Folkeskolen_NY_2022_Prag.indd 1 23-05-2022 09:51:04 Eksperter i skolerejser www.eurotourist.dk • info@eurotourist.dk Ring på 98 12 70 22 I år har vi 40 års jubilæum! Vi er et lille team med stor erfaring og ekspertise. Hos os er den personlige betjening i højsædet, og I får en fast kontaktperson fra start til slut! Vores gruppeteam sidder klar...

Lærere

Voxpop

”Jeg har ingen forankring i det grundtvigske med fra barndommen overhovedet. Mit første faglige møde med Grundtvig var på lærerud dannelsen, hvor Grundtvig var uden på vores pædagogikbog. Men dengang var mit blik stift rettet mod lærerpraksis, og jeg var mere interesseret i at lære at lave en årsplan end i at lære om Grundtvig.

Men da jeg havde været lærer i nogle år og langsomt fundet fod fæste i faget, fik jeg overskud til at reflektere over, hvilken slags læ rer jeg ville være – og så blev Grundtvig relevant, faktisk via folkesko lens formålsparagraf, hvor der efter min mening er gode reminiscenser af Grundtvigs skoletanker. Der står for eksempel, at vi skal have fokus på elevernes alsidige udvikling, og at eleverne skal opleve fordybelse og virkelyst. Det peger tilbage på Grundtvigs tan ker om livsoplysning.

Ja, der står også i den nuværende formålsparagraf, at skolens opgave er at forberede eleverne til videre uddannelse, men det sy nes jeg ikke er unaturligt i dagens samfund. Uddannelse er også en vej til at blive klogere på sig selv, og der er noget frihed i, at man ikke skal være bonde, bare fordi ens far var det. Det skal bare ikke være sådan, at skolen skal være arbejdsmarkedets forgård”.

”Jeg tror ikke, at Grundtvig ville billige det fokus, folkeskolen har for eleverne i vor tid. Han havde en ide om, at skolen skulle være et rum, hvor børn kunne modtage en grunduddannelse og blive guidet i al men dannelse.

Som jeg har forstået det, så var det aldrig hans tanke, at børnene skulle gennem eksamener og prøver. Målet var ikke et færdigt pro dukt, som skulle måles og vejes. Der er et element af teaching to the test i dagens folkeskole, og det har i hvert fald aldrig været Grundtvigs tanke. Hans tanke var, at børnene skulle udvikle sig som mennesker og blive kloge på livet og det, der var omkring dem. De skulle lære om fællesskabet og de forpligtelser, der følger med et sådant fællesskab.

Om det er der, folkeskolen er lige nu, synes jeg er svært at svare på. Nu går vi heldigvis bort fra uddannelsesparathedsvurderingen. Den var næppe heller i Grundtvigs ånd.

Men det er ikke kun skolens rammer, som gør det svært at finde plads til Grundtvig i dag. For mig handler Grundtvig også meget om fællesskab, og mange børn i dag er simpelthen ikke opdraget hjem mefra til at indgå i fællesskaber. Vi har morgensang på vores skole –det var faktisk noget, jeg fik indført efter at have set det på en anden skole – og de der 6.-klasser gider simpelthen ikke synge med på de gamle sange. Det kan jeg måske godt forstå, men at de ikke gider gøre sig den ulejlighed i det mindste at tie stille, mens de andre syn ger? Jeg tror, Grundtvig ville græde salte tårer over den mangel på fællesskabsfølelse”.

34
Fortalt til Stine Grynberg/sga@folkeskolen.dk
”GRUNDTVIG VAR PÅ FORSIDEN AF PÆDAGOGIKBOGEN”
Katja Gottlieb, tidligere lærer, skoleredaktør på Grundtvigsk Tidende, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens folkeskolesektion
”TEACHING TO THE TEST ER IKKE I GRUNDTVIGS ÅND”
Allan Mortensen, dansklærer på Høng Skole i Kalundborg Kommune
Foto: Ricky
John Molloy
Foto: Frederikke Heiberg
ser stadig Grundtvig i folkeskolen.

“Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær”.

læreruddannelsen skulle afspejle en grundt vigsk tænkning. Det er ham, der for alvor ma nifesterer den grundtvigske arv i folkeskolen”.

Fra 1937 til 2006 har formuleringerne “styrke deres (elevernes) karakter og give dem nyttige kundskaber” og “fremme (…) den enkelte elevs alsidige personlige udvik ling” været centrale i folkeskolens skiftende formålsparagraffer. Den første formulering stammer fra netop Jørgen Jørgensens tid som undervisningsminister og er en af de tydelig ste manifestationer på Grundtvigs tankegods om skolen som livsoplysning frem for forbe redelse til et erhverv.

ARVEN ER (NÆSTEN)

FORDAMPET

Men i 2006 bliver folkeskoleloven ændret markant. I den nye formålsparagraf står det direkte, at “Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og fær digheder, der forbereder dem til videre uddan nelse…”. Begreber som personlig udvikling er helt væk. Og dannelse er kun nævnt, når der er sat et “ud” foran.

Det er symptomatisk for udviklingen, mener Thorstein Balle, hvordan den grundtvigske arv begyndte at fordampe ud af folkeskolen allere

de i 1980’erne. Men det er ironisk, at arven fik sådan et skud for boven, mens den erklærede grundtvigianer Bertel Haarder var undervis ningsminister, mener Thorstein Balle.

“Haarders ageren i forhold til det grundtvig ske har været noget slingrende”, siger han.

Den nye formålsparagraf fra 2006 og siden folkeskolereformen fra 2014 har fortrængt Grundtvigs arv fra den danske folkeskole, siger Thorstein Balle. I stedet er der kommet målstyring, test og fokus på kompetencer. Samtidig er lærerkaldet blevet til lærerprofes sion, og det er en skidt udvikling, mener han.

“Det, der ligger i forestillingen om lærer gerningen som et kald, er, at man giver sin personlighed ind i arbejdet. At arbejdet også handler om at give sig selv som person. Men det er ikke længere en tankegang, som jeg kan finde i den politiske dagsorden”.

Og Grundtvig ville måske også have vendt sig i graven, da folkeskolens afgangseksa men blev indført. Indtil 2016 var grundskolen eksamensfri, hvilket også udspringer af den grundtvigske tankegang – eleverne skulle jo ikke gå i skole for at blive parat til arbejdslivet, og derfor skulle de ikke nødvendigvis have en eksamen. I stedet hed det afgangsprøver, det var frivilligt, om man ville tage dem, og man kunne ikke dumpe, altså blive tvunget til at gå sidste skoleår om. Den oplysning, man fik i skolen, havde værdi, uanset om man fik et papir på den eller ej, var tankegangen.

MÅSKE HOLDES

ÅNDEN I LIVE

Grundtvigs arv er heller ikke videre synlig på de “skoler”, hvor fremtidens lærere uddannes. Thorstein Balle har undersøgt otte lærerud dannelser for at finde ud af, om Grundtvig er at finde i pensum – for eksempel i fag som historie eller religion – og konkluderer, at det er han ikke.

“Det vil sige, at en lærerstuderende sagtens kan blive lærer uden at have hørt navnet Grundtvig i sin uddannelse i dag. Men derfor kan det godt være, at man agerer med ud gangspunkt i de samme tanker. Det tror jeg, mange lærere gør uden at vide det”, siger han.

“Og det er jo på en måde det levende ord, som Grundtvig talte om, det, der leveres vide re gennem generationerne. Det vigtige er ikke personen Grundtvig. Det vigtige er hans tænk ning om uddannelse, oplysning og skole. Men spørgsmålet er, hvor længe denne tænkning

Folkeskolen 18 2022 35

“Vi må blot indse, at lærdom er et, og dannelse og duelighed for livet, det menneskelige og borgerlige, er et andet”.

kan leve videre uden opbakning fra en lovgivning”, siger Thorstein Balle.

Når man hører Thorstein Balle fortælle om Grundtvigs indflydelse i folkeskolen og på læreruddannelsen, lyder det som en forfaldshistorie. I hvert fald hvis man synes, at Grundtvigs skoletanker er gode. Og det synes han. Men forskeren ser små tegn på, at udviklingen kan være ved at vende.

“Tegnene er der – for eksempel diskussionen om begre bet dannelse, som har bredt sig de sidste tre-fire år. Det kunne godt tale for, at der er en anden forståelse af skolen og fagene, som spirer. Det betyder ikke nødvendigvis, at Grundtvig kommer på banen igen, for dannelse er jo også andet end Grundtvig. Men der tegner sig en reaktion mod den meget stærke orientering mod kompetencer og test, som længe har domineret diskursen”.

Uanset hvad politikerne gør ved den danske folkeskole, udfører masser af lærere i praksis deres arbejde med ud gangspunkt i en særlig dansk pædagogik, som er præget af en grundtvigsk tankegang, understreger Thorstein Balle. Selv om de måske ikke selv er bevidste om det.

“De fleste, som vælger at uddanne sig til lærere, og da særligt dem, som bliver i faget, gør det, fordi de vil gøre en positiv forskel for deres elever. Fagligt og personligt. Så kan man trække en tråd tilbage til Grundtvig, for man kan ikke møde og undervise sådan en flok børn, uden at det gør noget ved en selv personligt. Det menneskelige møde har så stor betydning, også for læreren”.

36
sga@folkeskolen.dk

Konkret hjælp til arbejde med billedlitteratur

Hvorfor ligger tegneserier lavere i hierarkiet end romaner?

DANSK De seneste tyve år er billedlitteratur vundet frem både i samfundet generelt og i danskundervisningen. Fra Dansklærerforeningens bane brydende billedromaner i star ten af 00’erne til i dag, hvor der bliver udgivet et væld af dansk og oversat billedlittera tur af høj kvalitet.

Men det er, som om sproget og samtalen om det ikke er fulgt med, mener lektor ved Københavns Professionshøjsko le Marianne Eskebæk Larsen.

”Jeg oplever, at der er behov for et fagsprog om den her type litteratur. Både for børn og unge og for fagfolk som for eksempel dansklærerne. Når børn skal fortælle om en bil ledroman, så er den ’sej’ eller ’kedelig’, og man kan også se det i anmeldelser, hvor det

skriftlige bliver foldet ud med genrer og plot og så videre over mange linjer, og om illu strationerne lyder det: ’Tegnin gerne er skønne’. Hvad betyder det? Vi skal træne os i at tale om billedlitteratur og tage det alvorligt som udtryk. Vi har brug for et fælles sprog”.

Derfor har Marianne Eske bæk Larsen skrevet ”Bogen om billedlitteratur” (se anmeldelse side 42). Den indeholder en definition af, hvad billedlittera tur er, en gennemgang af bil ledlitteraturens historie, nem me greb til, hvordan man kan analysere og arbejde med litte raturen, og hele vejen igennem en masse gode aktuelle eksem pler på god billedlitteratur.

folkeskolen.dk/ dansk

Skolernes Motionsdag overgår sig selv

IDRÆT Intet mindre end 1.300 skoler deltog i Skolernes Moti onsdag i år. Dermed deltog 472.370 elever, oplyser Dansk Skoleidræt. Året før lød det tilsvarende tal på 939 tilmeld te skoler og 315.000 elever. Sammenholder man deltager tallet med andre store danske motionsbegivenheder som Royal Run (91.763 deltagere i 2022) og DHL Stafetten med mere end 200.000 deltagere, lægger Skolernes Motionsdag sig helt i top.

Det glæder generalsekretær i Dansk Skoleidræt Bjørn Friis Neerfeldt: ”Skolernes Moti onsdag er en fast del af de danske skolers traditioner nærmest på højde med fejring af jul og andre højtider. Det er en dag, som hver eneste skole typisk har sine egne unikke traditioner for".

Kristendommen landet i læreruddannelsen

RELIGION Forud for den politi ske aftale om en ny lærerud dannelse har debatten om kristendomskundskab som del af et grundfag på uddannelsen kørt på højtryk. Nu er aftalen landet, og af den fremgår, at kristendomskundskab er en del af det nye fag livsoplysning, der giver flere ECTS-point (20 ECTS-point) end det hidtidige fag kristendomskundskab, livsoplysning, medborgerskab (17 ECTS-point).

Formand for Religionslærer foreningen John Rydahl me ner, at der er fundet en god balance for faget i den nye læreruddannelse:

”Det passer bedre til folke skolens grundide. Bevægelsen går i retning af, at lærerne skal opnå forståelse for, hvordan kristendommen har påvirket dansk kultur inden for rammer ne af et demokratisk samfund”.

folkeskolen.dk/ idræt

folkeskolen.dk/ religion

NATURFAG Tit og ofte fokuseres der på overgangen fra folkesko len og til det videre uddannel sesforløb. Nu vil ny forskning gå i dybden med overgangsproble merne i naturfag inden for folke skolen. ”Vi er nysgerrige efter, hvad der sker i overgangen fra 6. til 7. klasse, fordi vi kan se, at nogle af de eksklusionsmekanis mer, der sker i naturfagene, som rammer køn, social baggrund,

etnicitet og andre sociale kate gorier, ser ud til at skærpes over tid i uddannelsessystemet”, siger lektor på Institut for Naturfage nes Didaktik ved Københavns Universitet Henriette Tolstrup Holmegaard. Det er Ene Ernst Hoppe, der i en ph.d. dykker ned i overgangsproblemerne.

folkeskolen.dk/ naturfag

Folkeskolen 18 2022 37 Fra fagene
Overgangsproblemer fra mellemtrin til udskoling under luppen
Foto: Raul Mellado/iStock Foto: ricochet54/iStock Foto: Johnny Anthon Wichmann Foto: Helle Lauritsen Redigeret af msc/folkeskolen.dk

“For mig er det vigtigt, at sprogundervisningen giver så meget mening, at det opleves som et sprog og ikke bare et skolefag, man har et par gange om ugen”, siger Rikke Hjort Hvillum, der underviser i fransk på Skovvangskolen.

TYSK OG FRANSK BERIGER HINANDEN

Rikke Hjort Hvillum har fransk med 7. årgang. På smartboardet har hun filmplakaten fra “La Jamais Contente”. Eleverne skal prøve at gætte, hvem de forskellige personer på plakaten er, inden klassen skal se den første bid af filmen.

En pige tror, at de to voksne i højre hjørne er hovedpersonens forældre, og Rikke Hjort Hvillums mimik giver udtryk for, at hun nok ikke har ramt helt forkert. “Hvordan siger man ‘forældre’ på fransk? Kan I huske det? Prøv at tænke på, hvad ‘forældre’ hedder på engelsk”, siger hun.

Rikke Hjort Hvillum har arbejdet på Skov vangskolen i Aarhus i et års tid. På vej op ad trapperne til fransktimen undskylder hun for skolens lidt slidte fremtræden og forsikrer om, at man er i gang med at få finansieret en renove ring. Men på trods af skolens tilstand synes hun selv, at hun har fået lidt af et drømmejob.

38 Tysk og fransk

“Tidligere arbejdede jeg på en af skolerne i bymidten i Aarhus. Men da jeg hørte om Skovvangskolen og dens sprogprofil, begynd te jeg at lure på, hvornår de slog en stilling op som fransklærer”, siger hun.

Skovvangskolen har nemlig et helt særligt fokus på fremmedsprogene. Siden 2020 har skolen haft en sprogstrategi og en vision om at være en skole, der viser, hvordan “folkesko len kan løfte fremmedsprogsundervisningen til et højt niveau”.

Det gør skolen blandt andet ved at lade eleverne møde personer fra alverdens lande og kulturer i undervisningen. Skovvangskolen samarbejder flere gange om året med inter nationale studerende fra læreruddannelsen på Via University College i Aarhus. De lærerstu derende kommer på besøg og arrangerer ak tiviteter for eleverne. Det her skoleår skal en

gruppe elever fra skolens 8. og 9. årgang også på udveksling. Eleverne skal enten til Belgien, Spanien, Irland eller Tyskland.

“Den form for sprogundervisning, som eleverne får ved at møde og tale med folk fra andre kulturer, tiltaler mig rigtig meget”, siger Rikke Hjort Hvillum.

FRA ENSOM ULV TIL STORT FAGTEAM

Hvis eleverne på Skovvangskolen skal have nye og gode oplevelser med sprog, skal sprogfagslærerne have “et lærerfagligt miljø, hvor der er plads til didaktisk sparring, faglig udvikling og kreative undervisningsformer”, står der i skolens sprogstrategi.

Derfor har lærerne i engelsk, tysk, fransk og spansk fire fagmøder sammen i løbet af året.

Folkeskolen 18 2022 39
Skovvangskolen i Aarhus har et helt særligt fokus på fremmedsprog. Ambitionen er, at sprogene skal ud af klasselokalet og bruges i virkeligheden. Det sørger lærerne for, når de internt samarbejder på tværs af sprogene, og når verden udenfor inviteres ind i elevernes liv.
I fransklokalet står blandt andet årets kreationer fra et forløb om Tour de France.

Tysk og fransk

Her arbejder de med at omsætte sprogstrategien til praksis og arbejder med forskellige temaer, der vedrører sprogene på tværs. På fagmøderne inspirerer de også hinanden. Senere på året skal hele udskolingen blandt andet holde en stor Oscar-fest, hvor eleverne selv skal producere film på tysk, engelsk, fransk eller spansk.

“Jeg har på nogle skoler følt mig lidt som en ensom ulv som fransklærer. Derfor søgte jeg efter et fagligt fællesskab. Ikke kun i mit eget sprog, men også med andre sproglærere”, fortæller Rikke Hjort Hvillum.

Hun fremhæver også, at fagteamet er et godt rum til at dele viden med kollegerne. Blandt andet har en engelsk- og en tysklærer lært at arbejde med funktionel grammatik. Det skal de på et kommende fagmøde præsentere resten af gruppen for.

“På den måde behøver vi ikke at få konsu lenter udefra. Vi kan i stedet lære af hinan den”, siger hun.

“Men det er også vigtigt at tilføje, at det, vi snakker om på fagudvalgsmøderne, ikke behøver at være noget, alle skal få til at ske

EN SPROGSTRATEGI

Skovvangskolen har siden 2020 haft en sprogstrategi, der blandt andet define rer skolens sprogsyn som kommunikativt. Skolen har ”fokus på, hvordan eleverne kan lære sproget ved at bruge sproget. De skal lære sprogets regler, så de evner at kommunikere ind i bestemte situationer”. Det er i første omgang ikke vigtigt, at eleverne kommunikerer kor rekt, "blot de kommunikerer på trods af manglende sikre sprogfærdigheder”, står der også i sprogstrategien.

Sprogstrategien beskriver også forskel lige mål, udfordringer og indsatser i sprogfagene. For eksempel har fransklæ rerne på Skovvangskolen beskrevet udfordringen ved, at eleverne ikke hører fransk i fritiden.

Skovvangskolen tilbyder undervisning i engelsk, fransk, tysk og spansk. I tysk, fransk og engelsk har skolen særlige talenthold.

Sprogstrategien bruges også til at planlægge udveksling og forløb på tværs af fagene. I år har skolen blandt andet planlagt at give eleverne en forsmag på tysk og fransk i 3. og 4. klasse, de ældste klasser skal til en Frankofoni- og Tyskdag på Risskov Gymnasium, og 5. årgang skal lave et stort sprogtræ, der skal pynte på skolen.

næste mandag. Man skal ikke føle sig presset. Vi bruger hinanden som inspiration”.

SPROGFAGENE BLIVER GJORT VIGTIGE

Bjarne Czeloth er tysklærer og har arbejdet på Skovvangskolen i 14 år. For ham handler sprogundervisning om, at eleverne skal turde kaste sig ud i at tale sproget – også selv om de ikke er helt sikre i det endnu.

“Der, hvor jeg synes, det er fedt at undervise,

40
Tysklærer Bjarne Czeloth mener, at skolens sprogstrategi er med til at vise eleverne, hvad sprog i virkeligheden er: ”Et kommunikationsmiddel, der gør, at man kan tale med nye mennesker”.

Bjarne Czeloth er født og har boet de første otte år af sit liv i Tyskland. ”Det er min egen historie og mit eget sprog, jeg giver videre, når jeg underviser”, siger han.

FAGLIGE NETVÆRK

Vær med i fællesskabet for lærere, der underviser i sprogfagene i folkeskolen, på folkeskolen.dk/ tyskogfransk og folkeskolen.dk/engelsk

er, når eleverne tør komme med bud på, hvad et ord betyder, eller hvordan en sætning skal formuleres”, siger han.

Derfor er Bjarne Czeloth glad for, at Skov vangskolen gør det synligt for både ham og eleverne, at sprogfagene er vigtige. Han næv ner blandt andet den europæiske sprogdag, som skolen hvert år sørger for at fejre med besøg udefra og aktiviteter.

“Der er rigtig mange tilbud og fondsmidler til naturfagene. Og som idrætslærer ved jeg også, hvor stor en betydning Skolernes Mo tionsdag har for faget. Her har sprogfagene måske tidligere været lidt glemt og gemt væk. Derfor er det godt, at vi viser eleverne, at sprogfagene er lige så vigtige som de an dre fag”.

En anden fordel ved Skovvangskolens sprogprofil er, at den er med til at give retning i undervisningen, mener Bjarne Czeloth.

“Strategien gør min egen undervisning syn lig. Jeg kan se, om jeg lever op til det, som vi fælles har skrevet, at vi gerne vil”, siger han.

Han understreger også, at det er vigtigt at have en ledelse, der bakker op om den ekstra indsats, det kræver at prioritere sprogfagene på den måde, som man gør på Skovvangskolen.

“Ledelsen skal have fingeren på pulsen og forstå, hvad det er, vi arbejder med. Og den skal have lyst til at give resurser. Man kan ikke bare sige, at man prioriterer det. Der skal være handling bag ordene”.

csc@folkeskolen.dk

FØLG RIKKE OG BJARNE PÅ FOLKESKOLEN.DK

Har du lyst til at vide mere om Rikke Hjort Hvillum og Bjarne Czeloth, kan du følge dem på folkeskolen.dk’s faglige netværk for tysk og fransk. De er nemlig nye faglige rådgivere og vil hver måned blogge om deres fag på netværket.

På de faglige netværk deler vi viden og erfaringer. Vi skriver også om den seneste nye forskning og anmelder læremidler, så du kan holde dig opdateret inden for dit fag. folkeskolen.dk/fag

Folkeskolen 18 2022 41

Sprængte rammer

Rammerne for, hvad der kan kaldes en børnebog, er som bekendt eksploderet de seneste tyve år. Ikke kun tematisk: Også hvordan billeder kan bruges, og bogens fysiske rammer i form af omslag, formater eller satsblade er også blevet udforsket. Bibliotekarerne kender udfordringen i at få alle disse nye formater rigtigt ind på hylderne: billedroman, graphic novel, multi modal fortælling … hvor hører de egentlig til? “Bogen om billedlittera

ANMELDT AF LARS STUBBE ARNDAL tur” forsøger at levere et analytisk og didaktisk indspark, der kan matches den udvikling.

Argumentet er, at billeder i billedlit teraturen rækker langt ud over blot at være illustrationer til teksten: Billedlit teratur betjener sig af et særligt sprog, hvor tekst, billede, farver og bogens fysiske udformning tilsammen former tekstens samlede betydning. Det skaber en særlig stil, som der kan være grund til at stille skarpt på. Netop derfor introducerer forfatteren den særlige be tegnelse “billedlitteratur” til forskel fra

for eksempel billedbøger, der kan give indtryk af, at det litterære ikke er så vigtigt. Bogens ærinde er at give læse ren adgang til den visuelle grammatik i billedlitteraturen, som er omdrejnings punkt for hovedparten af bogen.

Grammatikken præsenteres først med blik på bogens materialitet, der i dag kan være en del af den historie, der fortælles. Når billedfortællinger an kommer i arkivkasser med udstansede huller eller i overraskende formater, er det ikke en biomstændighed ved værket. Nej, det er noget, vi skal tænke

42 Anmeldelser
Ny bog med klare analysegreb til den sprælske billedlitteratur. Bogen om billedlitteratur – Analysebegreb og didaktiske principper DANSK Forfatter: Marianne Eskebæk Larsen 321 kroner 146 sider Akademisk Forlag BOG

med, når vi skal forstå den moderne bil ledlitteratur.

Tilsvarende viser Eskebæk klart, hvor dan kompositionen også handler om, hvordan billederne indrammes, afgrænses og sammenkædes på opslag, der igen og igen kan overraske os. Der er et stykke vej fra Tintins nogenlunde stabile gitre til den måde, der i dag leges med ophævelse af rammer og alternative forbindelser mellem de enkelte billedelementer. Layoutet bliver med Eskebæks ord medfortællende.

Men også det enkelte billede skal læ seren have redskaber til. Engang kunne dette område måske dækkes af med den traditionelle billedanalyses greb som beskæring og synsvinkel. Det har bogen selvfølgelig også med. Men udviklingen i formaterne kalder på andre analytiske opmærksomheder, og det er et stort plus ved bogen, at den insisterer på, at font, farver, streg og stilarter skal tænkes med, hvis vi skal sige noget samlet om billed litteraturen.

Pointen om, at billeder og tekst spil ler sammen, er for så vidt ikke ny. De seneste år er den blevet afhandlet under overskriften “multimodalitet”. Forfatteren lægger ikke skjul på arven fra den allerede eksisterende teori: Løbende trækkes der i bogens sidste – forbilledligt klare – kapitel på andre teoretikere inden for feltet. Der er ikke brugt megen plads på nuancerne, men referencerne til litteraturen giver læseren mulighed for selv at dykke ned i detaljer ne. Bogens særlige bidrag er imidlertid dens kobling til tegneserieforskningen. Den visuelle grammatik, som bogen peger på, åbner med dette afsæt nye interessante og vigtige analytiske perspektiver.

Alle de teoretiske afsnit suppleres med konkrete undervisningsideer og didaktiske refleksioner. Nogle af dem kan være svære at følge i bogen, da kontekst og rammer ikke altid er linet op. Måske har der ikke helt været plads, for der er som en kom pensation i noterne henvisninger til mere udfoldede forløb.

Undervejs diskes der op med eksempler fra de seneste tyve års billedlitteratur: Læ seren får klare holdepunkter for at forstå de analytiske redskaber, og samtidig pirrer det nysgerrigheden. Min lokale bibliotekar får travlt med at finde teksterne frem til mig det næste stykke tid. Jeg skal på udforskning.

Det er menneskeligt at fejle, også i matematik

Tre forholdsvis tynde arbejdshæfter med en tilhørende lærervejledning på omkring hundrede sider – der må vist være noget særligt på spil, hvis et sådant sæt skal “vare” mellemtrinets tre årgange fra 4. til 6. klasse. Forfatteren pointerer da også over for læreren, at disse hæfter netop ikke er et ekstramateriale, som eleverne selv må vælge at arbejde med.

I forlængelse heraf skal eleverne forberede sig på en anden type opgavehæfte, end de nok er vant til. Vi er tit så fokuserede på (korrekt) løsning af opgaver, her er i stedet arbejdet og samarbejdet om at lære at lære i højsædet, hvor en “undgå fejl”-kultur skiftes ud med en “lær af dine fejl”-ditto.

Alle tre hæfter er delt op i to nogenlunde lige store dele: kommunikation og argumen tation, henholdsvis regning og problemløs ning. Første del lægger vægt på matematiske kompetencer, hvor resten af hvert hæfte går i bund med noget mere traditionelt. Hertil kan lægges, at den faglige progression er ganske tydelig: Hæfte 2 og 3 er således mere og mere inde omkring de specifikke matemati ske discipliner som statistik, areal, koordinat system, grafer, ligninger, målestoksforhold og diagrammer.

Alt sammen kunne det tydes som noget, vi har set før – hvis altså ikke netop måden at arbejde med stoffet på havde været så fuldstændigt anderledes. Som forfatteren selv siger, er det “(…) et meget velegnet under

Matematik på mellemtrinnet 1, 2 & 3

MATEMATIK, MELLEMTRIN

Forfatter: Pernille Pind 75 kroner per hæfte 36 sider

Lærervejledning 311,25 kroner 104 sider

Serie: Lær at lære med refleksion og respons Dafolo BOG

visningsmateriale, også hvis man har elever i matematikvanskeligheder”. Disse profiterer nok i særlig grad af et læringsmiljø, hvor fejl er okay, og hvor ingen “(…) føler sig alene med ikke at kunne finde ud af det”.

Lærervejledningens første tre kapitler bur de være obligatorisk læsning, ligeså er den grundige side til side-vejledning skrevet for at blive fulgt tæt. En og anden kunne måske føle sig fristet til at se stort på de indledende advarsler og lade de mere skarpe matematik hjerner regne løs. Det kan bestemt ikke anbe fales, men det kan materialet til gengæld.

Folkeskolen 18 2022 43
Der er i mange matematiktimer fortsat fokus på at løse opgaver – og løse dem korrekt. Denne udgivelse går en noget anden vej.

Kurz gesagt – En mundtlig tysk grammatik

TYSK

Mette Hermann og Mathilde Sinding

kroner

sider

som i-bog

Kurz gesagt – gut gemacht!

Ophav

SKØNLITTERATUR

Forfatter: Anne Sofie Allermann

Illustrator: Gitte Gade

kroner

sider

Jensen & Dalgaard

Teoretisk pædagogik

PÆDAGOGIK

Forfatter: Merete Wiberg

250 kroner

sider

Hans Reitzels Forlag

Værdi i pædagogikken Dyk dybt efter ophav

Da denne bog dumpede ind ad brev sprækken, var jeg ved første øjekast ikke helt tændt på ideen: En gramma tik, hvor fokus ligger på mundtlighed. Et paradoks, vil nogle måske mene –jeg selv inklusive på omtalte tidspunkt.

Jeg satte mig for at prøve – endda på nogle, der måske ligger lige i un derkanten af målgruppen – mine to 8.-klasser. Første kapitel om ordklas ser lagde vi ud med, og det gik mod forventning ikke, som mit skeptiske jeg havde i tankerne: Mine elever gik nemlig til opgaverne ivrigere, end jeg havde forestillet mig.

De traditionelle træningsopgaver, som vi kender fra grammatikportaler og udfyldningsopgaver, er ikke repræ senteret i bogen. Til gengæld byder “Kurz gesagt” på noget andet: Enkle opgaver – ofte iagttagelsesopgaver – i begyndelsen af kapitlet for bagefter at brede det grammatiske fokus ud til de mere kreative øvelser.

“Kurz gesagt” ist einfach gut gemacht.

Anne Sofie Allermann har denne gang skrevet en bog om Morgan, der bor hos sin mor. Hun giver ham omsorg og kærlighed. Det er man ikke i tvivl om. Hun kan ikke give ham alle svar, men hun kan støtte ham, når det er nødvendigt. Hun lader til at være blandt de forældre, der har forstået, at vi ikke altid kan forhindre, at vores børn snubler og slår sig fysisk eller emotionelt, men vi kan samle dem op og børste dem af, når det sker, hvilket det gør fra tid til anden.

“Ophav” skal gemmes til mellem trinsbørnene, der kan få glæde af de diskussioner, den indeholder. Den kan fint læses af et barn alene, men den eg ner sig godt til undervisning i billedfor tællinger med poetisk realisme. Den er rig på symboler, når sommerfugle, del finer og stjernetegn bliver baggrundstapet for Morgans tanker. Centrene for undervisningsmidler kan roligt anskaffe denne bog til klassesæt. Vi mangler dem derude i klasseværelserne.

Hvad er der på færde, når en lærer tysser på et barn, der er i gang med at hjælpe sin sidemakker, så de øvrige elever i stilhed kan koncentrere sig om deres opgaver? En hel masse, men først og fremmest er der her tale om, at forskellige værdier eller normer er sat i spil i forhold til hinanden: På den ene side den almindelige hjælp somhed, man forventer af hinanden. På den anden side hensynet til dem, der har brug for at arbejde i fred og ro. Derudover er en vurdering og in tervention foretaget af en person med legitim autoritet til at sætte rammer for samværet i skoleklassen i spil.

Merete Wiberg opererer med en adskillelse og vekselvirkning mellem pædagogisk teori og pædagogisk praksis. Teorien er et laboratorium for refleksion, hvor man kan afprøve ideer og forestillinger, der så kan gøres til en optik, hvorigennem praksis kan anskues.

Hele

44 Anmeldelser
340
172
Columbus Fås også
153
275
48
ANMELDELSE AF JETTE LARSEN ANMELDELSE AF JANUS NEUMANN ANMELDELSE AF OVE CHRISTENSEN
Hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4676865 Hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4672338
anmeldelsen på folkeskolen.dk/4674374 BOG BOG BOG
Folkeskolen 18 2022 45 Lige nu søger vi nye medlemmer til Folkeskolens Lærerpanel. To-tre gange om året vil du modtage en undersøgelse på mail, hvor vi spørger til Lærerpanelets meninger om oplevelser til aktuelle skolepolitiske emner eller hverdagen som lærer. Du kan også komme med forslag til emner, som du synes, at redaktionen bør behandle journalistisk. Tilmelding på: folkeskolen.dk/lærerpanel 54 % tør ikke ytre sig kritisk om skolen Hvad mener du? Meld dig til Folkeskolens Lærerpanel, og giv lærernes stemme mere kraft

Jobannoncer

fra

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

Kvik-nr. 84102847

Greve Kommune, 2670 Greve

Skoleleder til Hedelyskolen i Greve

• Ansøgningsfristen er den 31. okt. 2022

Kvik-nr. 84106696

Skolen ved Nordens Plads, 2000 Frederiksberg Brænder du for at udvikle specialskolesektoren? Er du vores nye pædagogiske afdelingsleder?

• Ansøgningsfristen er den 17. nov. 2022

Kvik-nr. 84115129

Genitor, 1411 København K Sekretariatschef, Københavns Lærerforening

• Ansøgningsfristen er den 10. nov. 2022

JYLLAND

Kvik-nr. 83999210

Fenskær Efterskole, 7620 Lemvig

Fenskær Efterskole søger ny forstander

• Ansøgningsfristen er den 01. nov. 2022

Kvik-nr. 84076975

Th. Langs Skole, 8600 Silkeborg

Sæt afgørende aftryk, når du som afdelingsleder er med til at udfordre nutidens normer

• Ansøgningsfristen er den 03. nov. 2022

Kvik-nr. 84090058

Skanderborg Realskole, 8660 Skanderborg Genopslag: Pædagogisk leder for afdeling 2 på Skanderborg Realskole

• Ansøgningsfristen er den 02. nov. 2022

Kvik-nr. 84107055

Gyvelhøjskolen, 8464 Galten

Lærer til Gyvelhøjskolen

• Ansøgningsfristen er den 04. nov. 2022

Kvik-nr. 84037366

Helsingør Kommune, 3060 Espergærde

Ny afdelingsleder til specialskolen Team V

• Ansøgningsfristen er den 31. okt. 2022

Kvik-nr. 84080385

Skolen ved Nordens Plads, 2000 Frederiksberg Er du vores nye souschef på Skolen ved Nordens Plads?

• Ansøgningsfristen er den 03. nov. 2022

Kvik-nr. 84131550

Syvstjerneskolen, 3500 Værløse Syvstjerneskolen i Værløse søger en relationelt stærk og dedikeret leder til 0.-4. årgang

• Ansøgningsfristen er den 08. nov. 2022

Kvik-nr. 84131846

Gentofte Kommune, 2920 Gentofte Fællesskabsvejleder til Hellerup Skole

• Ansøgningsfristen er den 17. nov. 2022

Kvik-nr. 84139832

Lille Værløse Skole, 3500 Værløse Afdelingsleder for børnemiljø på Lille Værløse Skole

• Ansøgningsfristen er den 06. nov. 2022

Kvik-nr. 84143660

Store Magleby Skole, 2791 Dragør Anerkendende og fagligt nysgerrig afdelingsleder søges til mellemtrinnet

• Ansøgningsfristen er den 04. nov. 2022

Kvik-nr. 84050729

Skramloteket, 2300 København S

Det naturtekniske værksted Skramloteket søger naturfagslærer

• Ansøgningsfristen er den 15. nov. 2022

Kvik-nr. 84069888

Tranegårdskolen, Gentofte Kommune, 2920 Gentofte

Vi søger en engageret matematiklærer, der skal undervise i geografi, biologi og idræt

• Ansøgningsfristen er den 30. okt. 2022

46 Lærerjob.dk
LEDERSTILLINGER LÆRERSTILLINGER ØVRIGE JOB
SJÆLLAND & ØER

Kvik-nr. 84073832

Københavns Kommune, Harrestrup Å Skole, 2500 Valby Matematik- eller dansklærere søges til specialklasserækken Kirsebærhuset

• Ansøgningsfristen er den 30. okt. 2022

Kvik-nr. 84080765

Johannesskolen, 2000 Frederiksberg

Lærer til matematik, biologi og pigeidræt

• Ansøgningsfristen er den 30. okt. 2022

Kvik-nr. 84080405

Folkekirkens Skoletjeneste i Hillerød og Allerød, 3400 Hillerød Medarbejder søges til etablering af skoletjeneste for gymnasiet (STX/HF)

• Ansøgningsfristen er den 01. nov. 2022

Kvik-nr. 84094504

Ringsted Kommune, 4100 Ringsted

Lærer på Bifrostskolen

• Ansøgningsfristen er den 17. nov. 2022

Kvik-nr. 84094622

Jinnah Skole, 2720 Vanløse

Lærer til barselsvikariat

• Ansøgningsfristen er den 29. okt. 2022

Kvik-nr. 84106673

Ingrid Jespersens Gymnasieskole, 2100 København Ø Lærer til Ingrid Jespersens Gymnasieskole – fysik, kemi og matematik

• Ansøgningsfristen er den 06. nov. 2022

Kvik-nr. 84119544

Region Hovedstaden, Geelsgårdskolen, 2830 Virum Geelsgårdskolen søger lærer

• Ansøgningsfristen er den 10. nov. 2022

Kvik-nr. 84131886

Gentofte Kommune, 2920 Gentofte To pædagoger/lærere med specialpædagogiske kompetencer søges til Hellerup Skole

• Ansøgningsfristen er den 17. nov. 2022

Kvik-nr. 84139777

Odsherred Kommune, 4573 Højby

Asnæs Skole søger ny lærerkollega til specialundervisning i gruppeordning

• Ansøgningsfristen er den 16. nov. 2022

Kvik-nr. 84139837

Lille Værløse Skole, 3500 Værløse Lærer i gruppeordning

• Ansøgningsfristen er den 21. nov. 2022

Kvik-nr. 84140435

Skolen på Nyelandsvej, 2000 Frederiksberg Skolen på Nyelandsvej søger ildsjæl til håndværk og design

• Ansøgningsfristen er den 06. nov. 2022

Kvik-nr. 84140436

Skolen på Nyelandsvej, 2000 Frederiksberg Lærer med naturvidenskabelig interesse til Skolen på Nyelandsvej

• Ansøgningsfristen er den 06. nov. 2022

Kvik-nr. 84115754

Trekronergade Freinetskole, 2500 Valby Trekronergade Freinetskole søger en vidtfavnende dansklærer til 1.-6. kl.

• Ansøgningsfristen er den 03. nov. 2022

Kvik-nr. 84115117

Dragør Kommune, St. Magleby Skole, 2791 Dragør Danmarks gladeste børn går på Store Magleby Skole

• Ansøgningsfristen er den 28. okt. 2022

Kvik-nr. 84119094

Herlufsholm Skole og Gods, 4700 Næstved

Medarbejdere til Kostskolen på Herlufsholm

• Ansøgningsfristen er den 01. nov. 2022

Kvik-nr. 84103200

Odsherred Kommune, 4573 Højby

Uddannelsesvejleder til Læring, Uddannelse og Pædagogik

• Ansøgningsfristen er den 17. nov. 2022

Kvik-nr. 84127334

PPR, PUI, 4200 Slagelse

Tale-høre-konsulent/audiologopæd til Pædagogisk Udvikling & Inklusion

• Ansøgningsfristen er den 06. nov. 2022

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

Folkeskolen 18 2022 47

Blokaden

år

1.

ved disse

ført

må søge

om overenskomst

undervisningsarbejdet på

Desværre

ikke ført til et resultat.

besluttet at udvide

kun

Brud på

48 Rubrikannoncer Lærerjob.dk Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:
betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den
april 2020 ikke
job eller lade sig ansætte
skoler. Der har i over et
været
forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene,
til dækning af
dagbehandlingstilbuddene.
har forhandlingerne endnu
Derfor er det
blokaden, som hidtil
har dækket Sputnik.
blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening. Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest • Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku INFO TIL ANNONCØRER SE MULIGHEDER FOR ANNONCERING I FOLKESKOLEN: annoncering.folkeskolen.dk TELEFON TIL MEDIAPARTNERS: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446 FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk DEADLINES FOR ANNONCER 2022 Udgivelse:Nummer: Deadline forretningsannonce Deadline stillingsrubrikannonce Blad nr. 19 Blad nr. 20 Blad nr. 21/22 25. oktober 08. november 29. november 10. november 24. november 15. december 01. november 15. november 06. december Næste nummer af udkommer torsdag den 10. november Lejrskole i Sønderjylland Universe, 1864 og Tyskland www.6401.dk

Snaregade

DANMARKS LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE

ELLER -FRITAGELSE

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansø ges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Formand

Lærerstuderendes

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559

Tryk Stibo Complete, der er mil jøcertificeret af Det Norske Ver itas efter ISO 14001 og EMAS. 139. årgang, ISSN 0015-5837

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kontrolleret oplag 2021: 72.692 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal 138.000 i 2021 (Index Danmark/Gallup)

Abonnement/levering folkeskolen.dk/abonnement

Udebliver dit blad kan du klikke på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.

Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34,

(postboks 2139 1015 København

Lærerprofession.dk

bedste professionsbachelorog

fra læreruddannelsen og skoleområdet.

samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Redaktionen

Hanne Birgitte Jørgensen ansvarshavende chefredaktør

Karen Ravn konstitueret chefredaktør kra@folkeskolen.dk

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk

Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer Peter Leegaard ansvarlig for forretningsudvikling ple@folkeskolen.dk

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

Jens Høy Ilsøe Sjöblom salgskonsulent jhs@folkeskolen.dk

Folkeskolen 18 2022 49 138.000 LÆSERE
Tlf: 33 69 63 00
3. sal, 1208 København K
K)
De
diplomprojekter
I
Forsideillustration:
Hayley Wells
SIDE 30 Grundtvigsarv er i fare HELT ENDNU SIDE 10NR1810 2022 Skoleleder tager sig friheden, mens han venter på politikerne. SIDE 14 WWW.LP PEN SION. DK
10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00
Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.
Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk Forperson Caroline Holdflod Nørgaard +45 20 87 54 06, cahn@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.
Landskreds Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os. www.laka.dk tlf. 70100018 Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30 Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk SVANEM ÆRKET Tryksag 5041 0004

Guide: Stadig i tvivl om, hvem du ikke skal stemme på?

1 Start med at se dig omkring, dobbelttjek, om du er helt alene på kloden. Hvis du må konstatere, at der også findes andre mennesker, er det herfra bare besvær, besvær, besvær.

2 Sæt dig ind i de enkelte partiers programmer. Alternativt kig lidt på nogle af ansigter ne oppe i lygtepælene.

3 Test dig selv på dine kerneværdier, prøv for eksempel “frihed” eller “tillid” eller “tryghed”, overvej: a) Ja, det kan jeg godt lide. b) Ej, det er ikke lige mig.

4 Mink. Altså, man orker ikke at høre mere om det, vel? Det er lidt ligesom det der “klima”.

5 Husk, at når talen falder på dem med ikkevestlig herkomst, så opererer vi i denne valgkamp tilsyneladende mest indenrigs, da det nu henviser til folk i hovedstadens saloner med anden etnisk baggrund end jysk.

6 Deltag i den demokratiske debat. Anvend i kommentarsporene vendinger som “stop dig selv”. Det vil lære dem, der ikke deler dine holdninger, at indse, at de skal stoppe sig selv.

7 Lars Findsen til gengæld, uuuuh! Han stiller nok op ved næste valg.

8 Hvis du plejer at give meget støtte til Venstre, men nu vil give mindre meget, fordi du ønsker mere meget Løkke og altså mindre mere af de andre, så er der faktisk et parti til dig den her gang.

9 Ellers stem på nogen, der nok havner under spærregrænsen. Så er du ansvarsfri og behøver ikke at døje med skyldfølelse, når det hele brænder sammen efter på tirsdag.

10 Valget mellem Ellemann, Frederiksen og Pape er blevet udlagt som pest eller kolera, men lad os nu være fair: Det handler i langt højere grad om noget så menneskeligt som arrogance, magtfuldkommenhed og inkompetence.

USKOLET VED MORTEN RIEMANN USKOLET Illustration: Ditte
Lander Ahlgrenn
Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Flyrejse tur/retur til Ercan med 3400,– DKK 2 velrenommeret flyselskab 4 inkl. transport lufthavn – hotel – lufthavn

7 dage en af danskernes mest 4490,– DKK 2 populære studierejser til Cypern

- 7 overnatninger i dobbeltværelse på udvalgte 4- og 5-stjernede hoteller (national standard)

- 7× stor morgenbuffet

- Rundrejse i vores moderne rejsebus med klimaanlæg med kvalificeret dansk- eller engelsktalende studierejseledere (alt efter tilgængelighed)

- Spændende udflugtsprogram + entréer (iht. programmet)

EKSTRA LUKSUS TIL DIG : 2400,– DKK 2

8 dages afslapning på 5-stjernet luksushotel direkte ved stranden

- 7 overnatninger i dobbeltværelse på det eksklusive 5-stjernet luksushotel (national standard)

- Kvalificeret engelsktalende rejseledere

- Fri benyttelse af hotellets faciliteter: flot udendørs pool, opvarmet indendørs pool, egen strand og super wellnessområde, bl.a. med sauna Lægevagt

Inkl. super spændende udflugter:

Dag 1 – 7: Eksklusiv 5-stjernet studierejse

• Nicosia: den sidste delte hovedstad i Europa med osmannisk karavanserei (entrée inkluderet).

• Skt. Andreas klosteret (entrée inkluderet): er viet til apostel Andreas og et af øens mest betydningsfulde pilgrimssteder.

• Golden Beach: på den vel nok flotteste strand på Cypern kan med lidt held se den kendte havskildpadde ”Caretta Caretta“.

• Agios Afksentios kirken (entrée inkluderet): kirken er blevet sat stand i forbindelse med et EU-kulturprojekt.

• Den antikke by Salamis (entrée inkluderet): tidligere romersk by. Udgravningssted med bl.a. ruinerne af gymnasium og thermerne.

• Skt. Barnabas klosteret (entrée inkluderet): apostel, martyr og cypriotisk nationalhelgen.

• Kunsthåndværk i moderne tæppegaleri.

• Famagusta: malerisk havneby.

• Skt. Nikolaus-katedralen (entrée inkluderet): anses for at være et af de ypperligste eksempler på gotisk arkitektur på Cypern. I dag kendt som Lala Mustafa Pasha-moskeen.

• Miniaturepark (entrée inkluderet): de 15 vigtigste attraktioner på Cypern i miniformat.

• Bellapais klosteret (entrée inkluderet): mesterværk inden for gotisk byggekunst opført af korsridderne. I det 13. århundrede blev der her formodentlig opbevaret et fragment af Kristi kors. Fantastisk beliggenhed i Pentadaktylos-bjergene.

• Håndværkstradition på et smykke- og læderværksted.

• Kyrenia: betagende by med gammel havn, imponerende fæstningsanlæg (entrée inkluderet) og historisk skibsvrag, som i dag er et interessant museum (entrée inkluderet).

Dag 8 – 15: Ekstra ferie på det eksklusive 5-stjernet luksushotel direkte ved stranden

De følgende dage kan du slappe af på dit moderne 5-stjernet luksushotel direkte ved stranden. De komfortable værelser har luksuriøst og moderne udstyr. Slap af i hotellets flotte wellnessområde, bl.a. med sauna.

senest 35 dage før afrejsen. Rejsen gælder kun for modtageren og ledsagere over 18 år. For rejsen gælder TSS‘ rejsevilkår, der kan rekvireres hos vores rejsehotline. Se også på www.tss-travel.dk. Planlagt gruppestørrelse ca. 35 personer. Ikke egnet til personer med begrænset mobilitet. Billederne i brochuren er medtaget som eksempler. Foræringen gælder kun, hvis studierejsen bookes via ovennævnte fordelskode. Bemærk venligst, at såfremt antallet af tilmeldte til pakkerejsen 20 dage før påbegyndelsen af pakkerejsen er mindre end 15, vil pakkerejsen blive aflyst. 2 Priseksemplet baserer på prisen for en rejse i perioden 24.03.2023 – 07.04.2023 og er udregnet den 04.08.2022

baggrund af generelt tilgængelige oplysninger på følgende hjemmesider: Flyrejse tur/retur Billund-Antalya på www.flybillet.dk (billigste, annullerbare tilgængelige flyrejse inkl. bagage), transfer lufthavn-hotel-lufthavn

Rejsen indeholder ikke nødvendigvis disse hoteller. Prisen for nydelsespakken relaterer sig til vores samarbejdspartners normale pris.

Ikke indeholdt i pakkeprisen.

f.eks. Freebird Airlines (kendt charterflyselskab), eller Turkish Airlines (bedste europæiske flyselskab 2011-2016 iht. Sky Trax World Airline Award) med omstigning i Antalya eller

døgnet rundt Samlet pris pr. person 10290,– DKK 2 Du kan spare – 8000,– DKK 2 Fordelspris pr. person fra kun 2290,– DKK1 Tilkøbspakker til særpris:3 Nydelsespakke: Pakken indeholder stor aftenbuffet med internationale specialiteter hver dag på den 7 dage lange studierejse: kun 1100,– DKK pr. person i stedet for 1300,– DKK2 Tillæg for enkeltværelse: 2290,– DKK pr. person (alt efter disponibiliteten). Dag 1 – 7: 5-stjernet studierejse til Cypern Gammel højkultur, hellige apostle og verdensberømte korsriddere! Dag 8 – 15: Afslapning på 5-stjernet luksushotel direkte ved stranden ! EKSTRA LUKSUS TIL DIG! Visumfri indrejse til Nordcypern for danske statsborgere, hvis opholdet varer maks. 90 dage. Ved indrejsen kræves fremvisning af pas, der på tidspunktet for indrejsen skal være gyldigt i mindst 6 måneder. Det anbefales, at borgere fra andre lande indhenter oplysninger om de gældende indrejsebestemmelser på den tyrkiske ambassade i København. Yderligere informationer på: http://mfa.gov.ct.tr/consular-info/visa-regulations/. Det anbefales statsborgere fra andre lande at kontakte deres ambassade vedrørende gældende indrejsebestemmelser. Du er selv ansvarlig for at ansøge om et eventuelt påkrævet visum samt at medføre det. # Ferietillæg p.p.: 400,– DKK. 1 Prisen gælder den 24.03.2023 og 23.11.2023 fra Billund. I forbindelse med andre afrejsedatoer påregnes sæsontillæg som angivet i tabellen. Priserne gælder for indkvartering på dobbeltværelse. Ved modtagelse af den skriftlige booking-bekræftelse forfalder 20% af rejseprisen til betaling. Det resterende beløb betales
på www.suntransfers.com, udflugtsprogram på www.viator.com, www.gonorthcyprus.com og www.nbktouristic.com, 14 overnatninger inkl. morgenmad på www.booking.com (3 overnatninger på Sky Roof Hotel, 4 overnatninger på Olivia Palm Hotel, 7 overnatninger på Grecian Bay). De nævnte hoteller er eksempler.
3
4
Istanbul Den kombination af rejseydelser, som vi har tilbudt jer, er en pakkerejse i henhold til direktiv (EU) 2015/2302. Derfor kan I gøre alle EU-rettigheder gældende, der gælder for pakkerejser. TSS Travel Service Scandinavia AS har det fulde ansvar for den korrekte afvikling af hele pakkerejsen. Desuden har TSS Travel Service Scandinavia AS den lovpligtige sikring for tilbagebetaling af dine indbetalinger og, såfremt transport er en del af pakkerejsen, sikring af din hjemtransport ved konkurs. TSS er medlem af Rejsegarantifonden i Danmark. Medlemsnummer: 2505. Inkluderet i prisen: Rejsetip Specielt til dig som trofast læser af Folkeskolen ! Rabat pr. person - 8000,– DKK22290,–DKK 1 pr. person i stedet for 10290,–DKK 2 (Priseksempel ved separat booking af ydelserne hos andre erviceudbydere)2 Kyrenia Bellapais klosteret Inkluderet Nicosia Inkluderet Famagusta Inkluderet Den antikke by Salamis Inkluderet Billederne er eksempler + 8 dages afslapning på 5-stjernet luksushotel Inkluderet Inkluderet Lufthavne Billund København Lufthavnstillæg pr. pers. 0,– DKK 450,– DKK Afrejsedage man | tor tor | fre Rejsetidspunkter Marts 2023 (03. – 24.03.) Marts 2023 (31.03.)# April 2023 (07. – 14.04.) April 2023 (21. – 28.04.) Maj 2023 (05. – 26.05.) Juni 2023 (02.06.) Okt. 2023 (05. – 12.10.) Okt. 2023 (19. – 26.10.) Nov. 2023 (02. – 09.11.) Nov. 2023 (16.11.) Nov. 2023 (23.11.) Sæsontillæg pr. pers. 0,– DKK + 400,– DKK + 800,– DKK + 1200,– DKK + 1600,– DKK + 2000,– DKK + 1800,– DKK + 1200,– DKK + 800,– DKK + 400,– DKK + 0,– DKK Rejsearrangør: TSS Danmark, Filial af TSS Travel Service Scandinavia AS, Norge, Hørkær 12, 2730 Herlev, CVR-nr. 32298656, Brønnøysundregistrene 999331939 Din fordelskode! Ring gratis nu for at sikre dig din ønskedato: Mandag til fredag kl. 9.00 – 18.00 FOLK96303 80 70 16 45 15 dages 5-stjernet rejse Cypern Samlet pris 10290,–Du kan spare - 8000,–kun 2290,–DKK 2 DKK 2 fra pr. pers. DKK 1 Alt inkluderet! Fordelspris for FOLKESKOLEN læsere fra kun 96303_Folkeskolen_Zyp15T_192x261_ANZ.indd 1 12.10.22 10:51

Indsamling af mad- og drikkekartoner er et ret nyt fænomen i Danmark. Inddragelse af husstande gennem skoleprojekter har vist sig at give gode resultater i Sverige og Finland. Nu er der premiere på Kartondysten i Danmark for alle jer, som går i 0. til 6. klasse.

Kartondysten er en sjov og engagerende måde at lære mere om genanvendelse og miljø med udgangspunkt i læreplanen! I har det sjovt, arbejder sammen og lærer en masse samtidig med at klassen har chancen for at vinde flotte præmier!

Årets konkurrence løber til og med den 19. marts 2023. Tilmeldingen er åben nu!

Kartondysten består af en introopgave og tre dyster: Introopgave: Vi går i gang med Kartondysten

Dyst 1: Vi genanvender

Dyst 2: Genanvendelses-kampagnen Dyst 3: Fortæl det til 100

I vælger selv rækkefølgen og hvornår I laver opgaverne.

Alle opgaver skal være registreret senest den 19. marts 2023 for at være med i udlodningen af fine præmier fra Tetra Pak og deres kunder.

Kartondysten kører også parallelt i Sverige og Finland.

Alt undervisningsmateriale finder I på www.kartondysten.dk Tip dine kolleger om Kartondysten! Sammen kan vi øge genanvendelsen. DET ER GODT FOR MILJØET AT GENANVENDE! VELKOMMEN TIL KARTONDYSTEN!

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.