Idéernes magt

Hvad er det, der har ramt vores civilisation? Siden omtrent ungdomsoprøret i 1968 er der sket store, grundlæggende forandringer i vores liv Verden er på mange måder ikke den samme I dag føles den på én gang mere rig og fri og samtidig kaotisk, uforståelig og uforudsigelig Hvad skyldes det? Uden at kunne give en nøjagtig dato for, hvornår omvæltningen begyndte, er de fleste nok enige om, at der skete noget i 1960’erne Selvfølgelig er vores verden på de fleste områder blevet usammenligneligt meget bedre i et langt perspektiv – men også end for bare 50 år siden Velstand, komfort og muligheder er alt sammen kontinuerligt vokset Når vi taler om noget, der har ‘ramt’ os negativt, tænker vi derfor ikke så meget på det materielle, men på det åndelige På oplevelsen af verden, dens talen-til os og dens måde at være organiseret på Altså på noget, der ved første øjekast er diffust og svært at definere

Der er især tale om tab af faste former Det hele er lidt løsere og virker måske endda mere frit Der er ikke helt så mange uskrevne regler for, hvordan »man« gør, og de fleste mennesker forekommer mere afslappede Mænd behøver ikke længere gå i jakkesæt og kvinder ikke længere gå i kjole Vi er ikke længere nær så bundne af, hvor vi voksede op, eller hvem vores forældre var Det er langt mere sandsynligt, at vi forlader den egn, vi er vokset op på, og måske endda rejser ud i verden og slår os ned et andet sted Bagerens søn bliver temmelig sikkert ikke bager, men har alt efter talent langt flere muligheder end nogen tidligere generation Musikken er ikke til at kende og stort set alle hører nu noget, der engang var reserveret til ungdommen Jeans og t-shirt er det tætteste, vi

kommer på en ny uniform, men ellers gør mange sig store anstrengelser for at fortælle, hvem de er ved hjælp af påklædningen

Er de forandringer gode? Der er utvivlsomt meget godt i dem, ligesom der også er noget, der er gået tabt Men først og fremmest vidner de om, at vores samfund vitterligt har ændret sig massivt på få årtier Det gælder også i vigtigere spørgsmål De løsere omgangsformer betyder, at vi har fået et løsere forhold til forpligtelsen overfor hinanden Skilsmisser og brudte familier er blevet langt mere udbredt Til gengæld er det forbløffende almindeligt for voksne mennesker at leve alene I kærlighedslivet har de fleste mange partnere Også relationer, der ikke betyder så meget, men som vi alene har for det seksuelles skyld Sex fylder i det hele taget mere i hverdagslivet i form af tale om sex, seksualiserede billeder, men også praktiske overvejelser om, hvilken slags sex man er til, og hvad man eventuelt kunne prøve Kritikere vil pege på, at vi er blevet mere egoistiske, hvilket gælder i nogle henseender, men selvfølgelig ikke i alle Det er dog tydeligt, at vi er blevet langt mere optaget af at være os selv Finde den særlige vej i livet, der adskiller os fra de andre Gør os til unikke mennesker Det er vel svært at overvurdere, hvor stor en forandring denne søgen efter det autentiske liv har været for det enkelte menneske Gennem hele vores historie har livet handlet om at passe ind, om hvor man kommer fra, og hvad man gør i det daglige – og om at kende sin arv og både vide og føle, at man er et produkt af den Og denne viden har man ikke mindst hvilet i, fordi sandheden var objektiv og alle nogenlunde vidste, hvad der var godt og hvad der var ondt Det er en vigtig del af omvæltningen: at det er vores forhold til sandhed og moral, der er i opløsning Vi er blevet fortalt, at ‘alt er relativt’, og det er så det fundament, eller mangel på samme, det moderne menneske skal bygge sin tilværelse på

Denne følelse, som mange utvivlsomt har, af at alt er i spil, stammer herfra Alt er muligt, og vi bestemmer helt selv hvilken livsfortælling, vi vil udfylde Sandhed er noget, der afhænger af, hvem du er, og hvorfra du anskuer en sag Meningen med dit liv, din skæbne, dit køn, dine nære relationer, dit arbejde – det hele kan

kastes op i luften, og ingen aner, hvor det lander Og fordi alt er til forhandling, er menneskelivet kommet til at handle om at definere sig selv At konstruere sin identitet, i stedet for ‘bare’ at være den, man blev født som Sine forældres søn eller datter, opvokset i denne by, dansker, kristen Det er ikke længere tilstrækkeligt; faktisk ser man ned på folk, der på den måde lader omstændighederne tegne, hvem de er Det er kun begrænsede hjerner, der lever så refleksionsløst Kravet i dag er, at vi selv skal definere vores eget liv

Der ligger åbenlyst en stor frihed i det Også en frihed, mange umiddelbart er glade for Men der er en pris at betale for den En høj pris, vil vi hævde Hvad den er, skriver vi mere detaljeret om senere Her nøjes vi med at bemærke, at det ikke lader til at være udtømmende for den enkeltes følelse af lykke at føle sig fri Tværtimod har moderniteten samtidig vist sig at producere en lang række sjælesygdomme – hvoraf nogle er helt eksklusive for vores tid og breddegrader Ensomhed, stress, angst og alle de sæson- og modebetingede diagnoser, vi enten søger eller får påklistret for at forklare følelsen af tomhed, utryghed og meningsløshed Sjælesygdommene har inficeret nutidssindet i en grad, så det ligner en veritabel epidemi Unge mennesker døjer med psykiske problemer eller er sårbare Drenge diagnosticeres med ADHD og pumpes med Ritalin Piger skader sig selv Midaldrende bliver kastet ud i alvorlige depressioner og eksistentielle kriser, når livet rammer (og det gør det jo fra tid til anden) Ældre dør i ensomhed Drikker af ensomhed Mennesker er uden familie, uden venner, uden netværk Vi har aldrig været så forbundne som nu; og alligevel er der uhyggeligt mange, der føler sig afskåret fra resten af samfundet Friheden er dyrekøbt

Vi håber at have skitseret hovedtrækkene i den radikale omvæltning, der hurtigt ændrede de flestes tilværelse over et par generationer Om de så var bevidste om det eller ej Hvilket de færreste var og er, fordi det, der ligger til grund for ændringerne, skjuler sig Den del, vi beskæftiger os med her kommer fra de øvre akademiske luftlag, i sidste ende fra filosofien, og er som en lugtfri gas trængt ind i samfundets allermindste porer hvorfra det forandrer stort og

småt Det har sat sig i folks selvopfattelse, i deres samvittighed, i deres samfundssyn, drømme og vilje

Og hvad er så det? Hvad har skabt disse voldsomme forandringer? Det er ikke mindst det, vi vil undersøge i det følgende Men det er ikke et forsøg på at skrive en udtømmende forklaring på udviklingen Der er gode og dårlige sider ved omkalfatringen af vores samfund, og vi vil her kun beskæftige os med de dårlige Ja, og de dårlige vil vi endda også kun beskæftige os delvist med Vi vil forsøge at forklare en del af udviklingen, nemlig hvordan en bestemt tænkning har forandret vores måde at leve hverdagslivet på

Nogle bliver skeptiske her Hvad har filosofi med samfundsforandringer at gøre? Ret så meget, vil de fleste filosoffer hævde Og det er også, som nævnt, grundpræmissen: at det er idéer, der bestemmer verdens gang Det, der ændrer stort og småt i vores hverdag og i historien, er de toneangivende tanker, som slår rødder i os Det er de opdagelser, holdninger og prægninger, der vinder hjerter og sind og drejer viljerne i en bestemt retning Havde der været en storslået vestlig civilisation med udbredt fred, frihed og velstand, var det ikke for kristendommen og dens fundamentale idéer om næstekærlighed, hårdt arbejde, personligt ansvar og samvittighedsfuldhed? Havde den Franske Revolution fundet sted uden Oplysningstidens revolutionære budskab? Havde vi haft Anden Verdenskrig uden tidens imperialistiske og racistiske forestillinger? Om man så identificerer den ene eller anden idé som afgørende for en bestemt udvikling, er ikke så væsentligt i denne henseende; det vigtige er, at de tanker, der vinder udbredelse, får held til at forme vores samfund

Vil man forstå en given udvikling, må man altså spore dens bevægende idéer Den enkelte idés vej fra hjerne til samfund kan sagtens være kroget, ujævn og langsommelig Ja, det er den vel for det meste Og hvorfor lige netop dén tanke og ikke dens konkurrenter får medvind, vil afhænge af utallige faktorer Her er selvfølgelig også tale om en hønen-eller-ægget-situation: for det, at en given tanke slår rødder i en tid, kan også bare være fordi jorden er gødet og klar; altså at tidsånden er parat til at modtage, kultivere

og udbrede den Men tidsånden er jo sådan set bare en samling af idéer, der former denne eller hin periode Vil man forstå forandringer i tidsånden, må man ultimativt undersøge dens idéer

1

At fundamentale ændringer i vores samfund først og fremmest sker, fordi nye måder at tænke på breder sig, er hverken en kontroversiel eller original opfattelse Ikke desto mindre er det næppe sådan, de fleste ser på samfundets udvikling Den dominerende opfattelse er, at historien simpelthen skrider fremad Med andre ord, at de radikale forandringer, Vesten har gennemgået i sidste 70 år, først og fremmest skyldes udviklingen Vi bliver hele tiden rigere og klogere: jo mere ‘fremme’ i tiden, noget er, desto bedre er det Nyt og moderne er godt; gamle dage er dårligt og heldigvis noget, der er overstået Vi lærer derfor at leve mere moderne og opgive al det forældede Det giver umiddelbart god mening, fordi enhver kan se, at teknologien og velstanden alt andet lige gør vores liv mere behageligt end tidligere Ligesom at eksempelvis volden bliver mindre år for år – altså bortset fra den vold, der udgår fra borgere, som kommer fra tilbagestående samfund Men disse kommer jo netop fra samfund, der er ‘tilbage’-stående Altså vi er længere fremme, end de er, og når der ellers går lang nok tid, vil disse samfund være nået frem til vores sted i historien Så vil de også respektere kønnenes ligestilling, indføre demokratiske forfatninger, give individer ret til at vælge deres egen livsbane og få et mere frigjort forhold til sex

Nyere tids mest berømte udgave af dette udviklingssyn på historien er Francis Fukuyamas Historiens afslutning og det sidste menneske.2 Efter afslutningen på den kolde krig forestillede han sig, at kampen om de store ideologier var slut Det liberale demokrati havde vundet og ville nu langsomt blive udbredt til resten af verden Her 25 år senere kan de fleste godt se, at det var naivt, men om de reelt har opgivet udviklingssynet på historien, er mere tvivlsomt Det har også rødder, der går langt dybere end til Fukuyama Gennem marxismen har vi eksempelvis fået den opfattelse, at historien bevæger sig fremad i takt med de ændrede produktionsforhold I denne analyse har menneskeheden bevæget

sig fra jægersamlersamfund over landbrugssamfund og er nået til kapitalismen som det hidtil fremmeste niveau i historien Men også den vil vi udvikle os forbi og endelig lande i det kommunistiske samfund Det sidste lader vente på sig, men Marx’ syn på historien har bidt sig fast Eller rettere sagt, det var der faktisk også i forvejen For når det lineære – altså dette, at vi går fra ‘dårligt’ mod ‘bedre’ med nødvendighed – syn på historien er så rodfæstet i vores kultur, skyldes det, at det stammer fra Bibelen Det er netop en lineær progressionshistorie, der begynder med Det Gamle Testamente, går over i Det Nye Testamente, indtil vi møder historiens afslutning 3 Det er sådan set overhovedet ikke givet, at vi skulle have et lineært syn på historien Nej, kristendommen var også her et originalt nybrud med den hellenistiske verden, hvis tidsopfattelse var cyklisk Ligesom det i øvrigt gælder for både buddhismen og hinduismen

Den lineære tidsopfattelse er et eksempel på en idé, der forandrede verden Den har forandret vores tænkemåde og samfund så meget, at de færreste overhovedet er klar over, at de er underlagt et originalt syn på tid og udvikling Derfor kan det være svært for os at erkende, hvad der bestemmer historiens gang: opfattelsen af historien som et lineært fremskridt er så dybt indlejret i os, at vi er kommet til at tro, at det hele bare bevæger sig fremad mere eller mindre automatisk Det var i hvert fald en meget udbredt opfattelse, der som nævnt kulminerede med Fukuyama, og som mødte virkeligheden et sted omkring 11 september 2001

Dermed også sagt, at nogle idéer har større betydning end andre De religiøse idéer er de vigtigste De er fundamentet, eller idétæppet om man vil, som alle andre idéer bygger på Hvis man er i tvivl om de religiøse idéers betydning, kan man blot tage et hurtigt kig ud i verden Den er nogenlunde opdelt efter hvilken religion, der hersker hvor Den islamiske civilisation er voldsomt forskellig fra resten af verden På grund af islam Den japanske og kinesiske kultur er radikalt forskellige fra den vestlige De er begge radikalt forskellige fra hinanden I Vesten er der massiv forskel på samfund, alt efter om de er protestantiske, katolske eller

ortodokse Nordamerika og Sydamerika er endt fuldkomment forskelligt, fordi førstnævnte blev koloniseret af protestanter, mens sidstnævnte blev koloniseret af katolikker Australien, derimod, blev også koloniseret af protestanter og ligner derfor Nordamerika Religion har afgørende betydning, også selvom den ikke betyder alt, hvilket Nord- og Sydkorea nok er det bedste eksempel på

Det vil selvfølgelig ikke sige, at religiøse idéer er de eneste, der ændrer verden Det er åbenlyst, at filosofiske og videnskabelige idéer har en lignende virkning Tanker, der begyndte deres liv i snævre akademiske kredse og som sivede ud til resten af samfundet og påvirkede, til tider ligefrem revolutionerede, måden, vi ser verden på

Tag biologien Darwins evolutionslære er et idésæt, som i dag er måden at forklare arternes udvikling på Alle kender den, og den har bredt erstattet alle tidligere forklaringer Og nu var Freuds psykoanalyse ikke videnskabeligt sund, men eksempelvis hans begreb om fortrængning har sat sig i os Psykoanalysen var et forsøg på at fremgrave og udstille det fortrængte, hvilket man mente ville gavne den trykkede sjæl Den populariserede version af denne idé er alle vegne i dag og handler om det slemme i tabuer og at skamme sig og det lutrende i at tale længe og ærligt om de dunkleste sider af vores psyker Noget, man må sige, at nutidsmennesket har taget til sig

Og nu er myte og idé ikke det samme, men en myte bærer ofte en prægnant idé i sig Tag marxismens binære narrativ om en (rig) undertrykker og en gruppe af undertrykte Den kamp, der står mellem de to kategorier eller klasser, er hentet direkte fra Bibelens fortælling om David og Goliat En moderne myte født af en gammel ditto, hvor den bærende tanke er den stores undertrykkelse af den lille Denne ikonografi er kulmineret med identitetspolitikken Her får den enkelte identitet og livsmening ved at indsætte sig som medlem af en undertrykt kategori Klassekamp bliver til identitetskamp Samme myte med nye karakterer

Fælles for disse eksempler er, at de ganske vist ikke er religiøse, men at de mimer religionens forklaringskraft i forhold til

grundlæggende dele af vores tilværelse, i samfundet såvel som i menneskesindet

Men, for at vende tilbage til religionen som fundamental idé: Med det in mente bør vi igen spørge, hvad det er for en forandring, der har ramt vores civilisation? Det er let at overse, men den mest radikale forandring er vores forhold til Gud Troen på Gud har været givet gennem hele vores historie, mens manglende gudstro har været et eksotisk synspunkt Det har ændret sig I dag forekommer troen på Gud snarere at være et tilvalg Og i brede kredse er det ligefrem usædvanligt at tro på Gud Det pudsige er, at de fleste gudløse knap nok tænker over deres egen gudløshed De har sjældent et bevidst ateistisk liv, men er opvokset i en postateistisk kultur Altså en kultur, hvor ingen af deres nærmeste har haft et forhold til Gud, og spørgsmålet i det store og hele ikke fylder noget

Pointen om den postateistiske livsform har vi fra Charles Taylors En sekulær tidsalder 4 Her argumenterer han for, at religionen til enhver tid har udgjort det moralske grundlag for menneskelivet, som et bud på, hvad vi bør gøre Altså idéer om, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan vi helst skal gebærde os Nede under alle vores filosofiske, politiske og kulturelle idéer er religionen fundamentet Eksempelvis vores forhold til tid Men vi kunne også fremhæve spørgsmålet om det individuelle ansvar En distinkt kristen idé, hvis nuværende form vi kan spore tilbage til Augustin

5 Den vestlige kultur adskiller sig fra andre kulturer ved at være udpræget individualistisk, hvilket selvsagt påvirker os alle sammen hver eneste dag Men de færreste af os tænker over, hvor meget vores syn på livet er præget af kristendommen

Hvad sker der så med Vesten, når kristendommen ikke længere er givet? Det må vel nødvendigvis medføre en form for opløsning Hvis vores civilisationslange moralske fundament forvitrer, så kan vi ikke længere læne os op ad de grundlæggende idéer om livet, vores forfædre byggede fællesskaber på På den anden side er de kristne idéer jo for længst blevet løsrevet fra troen og er indoptaget i alle sfærer af vores samfund Den kristne tænkning og moral findes i stort set al filosofi, litteratur og kunst gennem Vestens

historie Men ja, undervejs er det direkte bånd til kristendommen blevet kappet, og idéer, hvis udgangspunkt måske nok var kristne, hviler nu på noget eksplicit ikke-religiøst Det gælder eksempelvis menneskerettighederne, der oprindeligt blev begrundet af John Locke med teologiske argumenter 6 Han argumenterede for, at vi som Guds skabninger ikke har ret til at bestemme over hinanden De færreste tænker over, at det er en kristen idé, og vi markedsfører den bekymringsfrit til resten af verden som noget, der er fælles for menneskeheden

Menneskerettighederne er også et eksempel på, hvor stor betydning en idé kan få Fra oprindeligt at være et stykke kristen teologi, har idéen forplantet sig til en lang række religiøse og i nyere tid ikke-religiøse filosoffer Men den har også forgrenet sig ved hjælp af politiske erklæringer og forfatninger og bliver i dag spredt over alt via uddannelsessystemet, aviser, bøger, diplomater og meget mere Vi kan uden videre tale om forskellige niveauer af idéer De fundamentale idéer er religiøse og filosofiske Det gælder vores forhold til tid, den frie vilje, livet, sjælen og sandhed Dem kunne man også kalde førsteordensidéer Stadig fundamentalt, men på lidt lavere niveau findes politiske idéer som spørgsmålet om menneskerettigheder, demokrati, politisk økonomi eller nationalstaten Eller filosofiske idéer om, hvordan vi bør leve vores liv, såsom eksistentialisme, hedonisme, nihilisme eller stoicisme Dem kunne man kalde andenordensidéer Dermed også sagt, at der er tredje-, fjerde-, femte- og sjetteordensidéer Når en forfatter skriver en bog inspireret af et eksistentialistisk syn på livet; når en økonom fremlægger et forslag til en ny skattepolitik, eller en kunster afbilder en kristen fortælling – så er det måske anden- eller tredjeordensidéer Når en sportsmand skriver en bog om det gode liv, har han som regel iblandet en hel masse tredje- og fjerdeordensidéer uden nødvendigvis at kende deres oprindelse Det gør hverken hans bog eller idéer dårligere, men jo større originalitet, desto større er muligheden for indflydelse Hvis en idé danner grundlag for andre idéer, er dens påvirkning selvfølgelig større end fra en idé, som muligvis bliver udbredt, men som ingen bygger videre på Det

er ikke, fordi førsteordensidéer er bedre end tredjeordensidéer, men førsteordensidéer har langt større indflydelse, fordi de danner grundlag for resten

De idéer, der reelt bestemmer, er naturligvis dem, som flest af os har indlejret Vejen til vores hoveder er dog uendeligt kompleks og går fra religion til filosofi, videnskab, kunst, journalistik, undervisning, sange, eventyr, opdragelse, teaterstykker, landsbysnak, film og meget mere Det er heller ikke en lineær relation, men gensidige påvirkninger på kryds og tværs og over hundredevis af år Derfor skal det heller ikke forstås bogstaveligt, det med første- og andenordensidéer Det er blot et billede på, at nogle idéer er mere fundamentale end andre, og at relationen mellem idéer kan vi aldrig få mere end en overfladisk forståelse af Det gælder selvfølgelig også denne bog

Vi håber at have godtgjort ikke bare idéernes betydning for verdens gang, men også hvorfor man særligt bør undersøge de primære idéer såsom kristendommen At kristendommens stille forsvinden må have en afgørende betydning for den radikale forandring, vi har set Umiddelbart er det let at pege på en sammenhæng Vi har oplevet en form for opløsning i måden at tænke og leve på Eller vendt positivt: vi har oplevet en frigørelse fra måden, vi tidligere tænkte og levede på Kristendommen var en ramme, og det ultimative fundament for vores syn på verden Hvorfor er vi til? Hvad er meningen med livet? Hvad er det retfærdige? Det er spørgsmål, som videnskaben ikke kan give svar på Det kan kun religionen eller filosofien

Vores bog handler i et vist omfang om, hvad den manglende tro på Gud har medført Men vi beskæftiger os først og fremmest med hvad, der har erstattet den For jo, Gud betyder mindre og mindre for vores samfund Men de grundlæggende spørgsmål er der stadig Hvad er rigtigt og hvad er forkert? Hvad skal jeg gøre med mit liv? Selvfølgelig er kristendommen ikke væk, og om ikke andet lever dens idéer stadig videre i ikke-religiøse udgaver Men den har fået en frygtelig konkurrent Hadets filosofi er et forsøg på at gentænke vores samfund uden kristendom Det samfund, hvor vi

river al det kristne bort, negerer 2000 års kulturhistorie, begynder forfra og erstatter kristendommen med noget andet Det forsøgte to tyske filosoffer, Friedrich Nietzsche og Martin Heidegger, at gøre Den første mere motiveret af had end den anden Deres idéer var fundamentale og revolutionerende, og de blev enestående indflydelsesrige Gik fra den ene filosof til en anden og i løbet af det 20 århundrede gennem flere niveauer af idéer, indtil udbredelsen af deres tænkning er noget nær total Og stort set alle mennesker i Vesten er påvirket af det