Noter

1 Jared Diamond har i Våben, Bakterier og Stål (2005) præsenteret en overbevisende naturalistisk forklaring på, hvorfor de første civilisationer opstod i Asien og Europa, og idéer kan naturligvis ikke forklare alt, mens det er svært at benægte deres afgørende betydning i moderne tid 2 Francis Fukuyama, Historiens afslutning og det sidste menneske (1992) 3 Karl Löwith har i Mening i historien (1949) skrevet om en idéhistorisk analyse af det lineære syn på tiden, han sporer fra Bibelen, gennem Augustin, Hegel, Marx med flere 4 Charles Taylor, En sekulær tidsalder, 2007 5 Aurelius Augustine, Om den frie vilje (395) 6 John Locke, Anden afhandling om styreformer (1689) 7 Se eventuelt Rodney Starks Fornuftens sejr (2005) 8 De biografiske oplysninger om Nietzsche stammer helt overvejende fra Sue

Prideauxs biografi Jeg er dynamit (2020) og i mindre omfang også fra Rüdiger

Safranskis Nietzsche (2002) 9 Friedrich Nietzsche, Tragediens fødsel (1872) 10 Friedrich Nietzsche, Tragediens fødsel (1872) side 33 11 Friedrich Nietzsche, Menneskeligt alt for menneskeligt (1878) 12 Friedrich Nietzsche, Menneskeligt alt for menneskeligt (1878) side 77 13 Friedrich Nietzsche, Menneskeligt alt for menneskeligt (1878) side 81 14 Friedrich Nietzsche, Menneskeligt alt for menneskeligt (1878) side 82 15 Friedrich Nietzsche, Morgenrøde (1881) og Den muntre videnskab (1882) 16 Friedrich Nietzsche, Den muntre videnskab (1882) side 114 17 Friedrich Nietzsche, Således talte Zarathustra (1883) side 174 18 Friedrich Nietzsche, Ecce homo (1888a) 19 Eksempelvis: noget af det mest uhyggelige … menneskets ’sidste vilje’, dets vilje til intet, nihilismen, i Moralens oprindelse (1887) side 133 20 Friedrich Nietzsche, Således talte Zarathustra (1883) side 101 21 Friedrich Nietzsche, Således talte Zarathustra (1883) side 44 22 Friedrich Nietzsche, Således talte Zarathustra (1883) side 115 23 Friedrich Nietzsche, Således talte Zarathustra (1883) side 56 24 Friedrich Nietzsche, Således talte Zarathustra (1883) side 47 25 Friedrich Nietzsche, Den muntre videnskab (1882) side 192 26 Friedrich Nietzsche, Således talte Zarathustra (1883) side 218 27 Friedrich Nietzsche, Tragediens fødsel (1872) side 201 28 Friedrich Nietzsche, Afgudernes ragnarok (1888b)

29 Se Sue Prideaux, Jeg er dynamit (2020) 30 Se eksempelvis Henrik Jensen, Ofrets århundrede (2007) 31 Stefan Zweig Verden af i går (1941) side 264 32 De biografiske oplysninger om Heidegger stammer overvejende fra Rüdiger

Safranskis biografi Heidegger (1998) 33 Se eksempelvis Emanuel Fayes Heidegger (2005) Og siden vi skrev dette afsnit er flere af Heideggers dagbøger blevet frigivet og Fayes konklusioner må i dag betragtes som alment accepterede 34 Martin Heidegger, Væren og tid (1927) side 42 35 Martin Heidegger, Væren og tid (1927) indholdsblad side 212 og 226 36 Martin Heidegger, Væren og tid (1927) side 113 37 Martin Heidegger, Væren og tid (1927) side 32 38 Martin Heidegger, Væren og tid (1927) side 33 39 René Descartes, Meditationer over den første filosofi (1641) 40 Martin Heidegger, Væren og tid (1927) side 257 41 Martin Heidegger, Væren og tid (1927) side 307 42 Georges Sorel, Refleksioner om vold (1906) 43 Se Rohan D’o Butlers Nationalsocialismens rødder (1941) 44 Karl Löwith, Martin Heidegger og europæiske nihilisme (1953) 45 Se eksempelvis Allan Sokal og Jean og Brichmonts Moderigtigt vrøvl (1998) 46 Hans-Georg Gadamer, Sandhed og metode (1960) 47 Se eksempelvis Jacques Derridas Forskæl - udsættelse (1967) 48 Se Gilles Deleuze og Felix Guattaris Tusind plateauer (1980) 49 Se Jean Baudrillard, Simulakra og simulation (1981) 50 Martin Heidegger, Væren og tid (1927) side 333 51 Martin Heidegger, Væren og tid (1927) side 153 52 Martin Heidegger, Væren og tid (1927) side 224 53 Martin Heidegger, Væren og tid (1927) side 407 54 Martin Heidegger, Væren og tid (1927) side 153 55 Martin Heidegger, Væren og tid (1927) side 156 56 Heidegger selv udbyggede i øvrigt sin magtteori i Spørgsmålet om teknikken (1954), hvor kernebudskabet er, at mennesket i varierende grad er underlagt teknologien 57 Jean-Paul Sartre, Væren og Intet (1943) side 57 58 Jean-Paul Sartre, Væren og Intet (1943) side 416 59 Jean-Paul Sartre, Væren og Intet (1943) side 461 60 Jean-Paul Sartre, Væren og Intet (1943) side 366-377 61 Jean-Paul Sartre, Væren og Intet (1943) side 507 62 Jean-Paul, Sarte, Eksistentialisme er en humanisme (1946) 63 Jean-Paul, Sarte, Eksistentialisme er en humanisme (1946) side 64 64 Jean-Paul, Sarte, Eksistentialisme er en humanisme (1946) side 86 65 Jean-Paul, Sarte, Eksistentialisme er en humanisme (1946) side 93 66 Martin Heidegger, Et brev om humanismen (1947) 67 Se Richard Wolins forord til Karl Löwiths Martin Heidegger og europæisk nihilisme (1953)

68 Beskrevet i Sartre-biografien Sartre af Walter Biemel (1964), der er brugt som generel baggrundsinformation om Sartre 69 Simone de Beauvoir, En velopdragen ung piges erindringer, side 49 70 Bianca Lamblin, En skamfuld affære (1996) 71 Man kan eksempelvis finde en beskrivelse i Paul Johnsons Intellektuelle (2007) 72 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 18 73 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 18 74 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 21 75 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 26 76 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 38 77 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 85 78 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 87 79 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 217 80 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 227 og 229 81 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 241 82 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 241 83 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 244 84 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 247 85 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 249 86 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 254 87 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 257 88 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 331 89 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 333 90 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 337 91 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 337 92 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 300 93 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 313 94 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 331 95 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 351 96 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 338 97 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 338 98 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 339 99 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 341 100 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 345 101 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 352 102 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 465 103 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 467 104 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 468 105 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 468 106 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 468 107 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 168 108 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 206 109 Simone de Beauvoir, Det andet køn (1949) bind 2 side 543 110 Karl Marx, Kapitalen (1867)

111 Udlægningen er omstridt, men er blandt andre fremført af Louis Althusser i For

Marx (1965) baseret på læsning af Marx og Engels’ Den tyske ideologi (1846) 112 Se eksempelvis David McLellans biografi Marx (2012) 113 Karl Marx og Friedrich Engels, Det kommunistiske manifest (1848) 114 Karl Marx og Friedrich Engels, Det kommunistiske manifest (1848) side 40 115 Karl Marx og Friedrich Engels, Det kommunistiske manifest (1848) side 51 116 Henri Saint-Simon, Brev til alle englændere og franskmænd, der brænder for det fælles gode (1815) Mange kender citatet fra Marx om, at religion er folkets opium, men det er blot et citat fra hans ungdomsværk En kritik af Hegels retsfilosofi (1843) og rummede ingen analyse Derimod bygger hans sociologiske overvejelser om religionens betydning på Ludwig Feuerbachs Kristendommens væsen (1841), som eftertiden har gjort til en del af det marxistiske tankegods 117 Beskrevet i Jens Glebe-Møllers Marcuse-biografi Marcuse – studenteroprørets filosof (1970), der også er brugt som generel baggrundsinformation om Marcuse 118 Herbert Marcuse, Eros og civilsationen (1955) og Sigmund Freud, Kulturens byrde (1930) 119 Herbert Marcuse, Det én-dimensionale menneske (1964) 120 Herbert Marcuse, Eros og civilsationen (1955) side 184 121 Herbert Marcuse, Kontrarevolution og venstrefløj (1972) side 64 122 Herbert Marcuse, Eros og civilsationen (1955) side 195 123 Herbert Marcuse, Eros og civilsationen (1955) side 206 124 Herbert Marcuse, Frigørelsen (1968) side 48 125 Herbert Marcuse, Den æstetiske dimension (1977) 126 Herbert Marcuse, Kontrarevolution og venstrefløj (1972) side 96 127 Herbert Marcuse, Kontrarevolution og venstrefløj (1972) side 101 128 Herbert Marcuse, Kontrarevolution og venstrefløj (1972) side 64 129 Se eksempelvis Max Horkheimers Kritisk teori (1972) 130 Max Horkheimer og Theodor Adorno, Oplysningens dialektik (1944) 131 Theodor Adorno, Minima Moralia (1951) 132 Foucault i indledningen til Gilles Deleuze og Felix Guattaris Anti-Ødipus (1972) 133 Gilles Deleuze og Felix Guattari, Anti-Ødipus (1972) side 1, vores oversættelse 134 Georges Canguilhem, Det normale og det patologiske (1966) 135 Georges Canguilhem, Det normale og det patologiske (1966) side 239 136 Michel Foucault, Sindssygdom og psykologi (1954) side 117 137 Michel Foucault, Sindssygdom og psykologi (1954) side 121 138 Michel Foucault, Sindssygdom og psykologi (1954) side 123 139 Michel Foucault, Sindssygdom og psykologi (1954) side 118 140 Michel Foucault, Talens forfatning (1971) side 68 og 65 141 Michel Foucault, Overvågning og straf (1975) side 36 142 Michel Foucault, Overvågning og straf (1975) side 124 143 Michel Foucault, Overvågning og straf (1975) side 118 144 Michel Foucault, Overvågning og straf (1975) side 245 145 Michel Foucault, Overvågning og straf (1975) side 153 146 Michel Foucault, Overvågning og straf (1975) side 199 147 Michel Foucault, Overvågning og straf (1975) side 320

148 Michel Foucault, Overvågning og straf (1975) side 326 149 Michel Foucault, Overvågning og straf (1975) side 309 - citatet er fra 1800-talstidsskriftet La Phalange, som baserede sig på Charles Fouriers sociale kritik 150 Michel Foucault, Overvågning og straf (1975) side 309 151 Michel Foucault, Viljen til viden (1976) side 46 152 Michel Foucault, Viljen til viden (1976) side 70 153 Michel Foucault, Viljen til viden (1976) side 56 154 Michel Foucault, Viljen til viden (1976) side 37 155 Michel Foucault, Faren ved børns seksualitet (1978) 156 Michel Foucault, Overvågning og straf (1975) side 145 157 Judith Butler, Kønsballade (1990) side 38 158 Judith Butler, Kønsballade (1990) side 39 159 Judith Butler, Kønsballade (1990) side 45 160 Judith Butler, Kønsballade (1990) side 45 161 Judith Butler, Kønsballade (1990) side 47 162 Judith Butler, Kønsballade (1990) side 48 163 Judith Butler, Kønsballade (1990) side 59 164 Judith Butler, Kønsballade (1990) side 60 165 Judith Butler, Kønsballade (1990) side 61 166 Judith Butler, Kønsballade (1990) side 60 167 Judith Butler, Kønsballade (1990) side 58 168 Judith Butler, Kønsballade (1990) side 64 169 Judith Butler, Kønsballade (1990) side 65 170 Judith Butler, Kønsballade (1990) side 65 171 https://www amnesty org/en/what-we-do/discrimination/lgbt-rights 172 Judith Butler, Ordenes vold (1997) 173 Kimberlé Crenshaw, Demarginalisering af krydsfeltet mellem race og køn (1989) side 140 174 Kimberlé Crenshaw, Demarginalisering af krydsfeltet mellem race og køn (1989) side 149 175 ’bell hooks’ stavet med småt er kunstnernavn for forfatter og aktivist Gloria

Jean Watkins, f 1952 176 Ibram Kendi, Hvordan man er en antiracist (2019) side 18 177 Ibram Kendi, Hvordan man er en antiracist (2019) side 81 178 Ibram Kendi, Hvordan man er en antiracist (2019) side 151 179 Ibram Kendi, Hvordan man er en antiracist (2019) side 166 180 Robin Diangelo, Hvid skrøbelighed (2018) side 2 181 Robin Diangelo, Hvid skrøbelighed (2018) side 27 182 Robin Diangelo, Hvid skrøbelighed (2018) side 28 183 Robin Diangelo, Hvid skrøbelighed (2018) side 30 184 Robin Diangelo, Hvid skrøbelighed (2018) side 29 185 Layla Saad, Mig og hvidt overherredømme (2020) side 230 186 Layla Saad, Mig og hvidt overherredømme (2020) side 34 187 Layla Saad, Mig og hvidt overherredømme (2020) side 34 188 Layla Saad, Mig og hvidt overherredømme (2020) side 12

189 Layla Saad, Mig og hvidt overherredømme (2020) side 13 190 Layla Saad, Mig og hvidt overherredømme (2020) side 37 191 Layla Saad, Mig og hvidt overherredømme (2020) side 132 192 Douglas Murray, Hordernes hærgen (2009) 193 Dante Alighieri, Den guddommelige komedie (1472) og J K Rowling, Harry

Potter og halvblodsprinsen (2005) 194 Det rigtige citat (som i konteksten også omhandler filosoffer) lyder: Praktiske mænd, der tror de er fri for intellektuel indflydelse, er som regel slaver af en fejlslagen økonom og fra John Keynes’ Den generelle teori om beskæftigelse, renter og penge (1936) side 383 195 Eksempelvis i Kunst siden 1900 (2011) af Hal Foster m fl , der også er brugt som generel baggrundslitteratur for modernismens kunst 196 Friedrich Nietzsche, Således talte Zarathustra (1883) side 13-14 197 For generel baggrund om tysk ekspressionisme har vi brugt Seth Taylors Venstreorienterede nietzscheanere – den tyske ekspressionismes politik 1910-1920 (1990) 198 Ernest Kirchners Program for Die Brücke (1905) 199 Munch blev introduceret til Nietzsche af Strindberg, se Sue Prideaux biografi om Nietzsche Jeg er dynamit (2020) 200 Wilhelm Worringer, Abstraktion og empati (1908) 201 Filippo Marinetti, Grundlaget og manifestet for futurismen (1909) 202 Filippo Marinetti, Mod akademiske undervisere (1910) 203 Filippo Marinetti, Andet futuristiske politiske manifest (1911b) og Tredje futuristiske politiske manifest (1913) 204 Filippo Marinetti, Krig som den eneste renser af verden (1911a) 205 For baggrundsinformation om Dada har vi primært brugt dadaisten Hans

Richters delvist selvbiografiske Dada (1964) 206 Hugo Ball, Dada fragmenter (1916) 207 Tristan Tzara, Dada Manifest (1916) 208 Tristan Tzara, Dada Manifest (1916) side 256 209 Richard Huelsenbeck og Raoul Hausmann, Hvad er dadaisme og hvad vil den i Tyskland (1919) side 259 210 Richard Huelsenbeck, En Avant Dada, en historie om dadaismen (1920) side 260 211 Richard Huelsenbeck, En Avant Dada, en historie om dadaismen (1920) side 261 212 André Breton, Surrealismens manifest (1924) 213 Marcel Proust, På sporet af den tabte tid - Swanns verden (1913) – første del i et syvbindsværk, der udkom frem til 1927, og James Joyce Ulysses (1921) 214 André Breton m fl , Deklaration fra Bureau de Recherches Surréalists (1925) 215 Andre Breton, Surrealisme og maling (1928) 216 André Breton, Det andet surrealistiske manifest (1930) 217 Lev Trotsky og André Breton, Mod en fri revolutionær kunst (1938) 218 Salvador Dalí, Den stinkende røv (1932) 219 Barnett Newman, Det sublime er nu (1948) 220 Filmen fra Tristar Pictures hedder Pollock (2000) - vi har ikke set den 221 Mark Rothko m fl , Erklæring (1943) 222 Jackson Pollock, To erklæringer (1947)

223 Barnett Newman, Interview med Dorothy Gees (1962) 224 Jackson Pollock, Interview med William Wright (1950) 225 Guy Debord, Rapport fra konstrueringen af situationer (1957) 226 Asger Jorn, Værdi og økonomi (1962b) 227 Asger Jorn, Naturens orden (1962a) 228 Asger Jorn, Held og hasard (1963) side 10 229 Asger Jorn, Held og hasard (1963) side 10 230 Pablo Picasso, Hvorfor jeg blev medlem af Det kommunistiske parti (1944) 231 Gilles Deleuze, Sansningens logik (1981) 232 Jean Baudrillard, Simulakra og simulation (1981) side 159 233 Ortega y Gasset, Menneskets fordrivelse fra kunsten (1925) 234 Walter Gropius, Teorien og organisering af Bauhaus (1923) 235 Som generel baggrund for den modernistiske udvikling arkitekturen har vi blandt andet brugt Spiro Kostofs En historie om arkitektur (1995) 236 Adolf Loos, Ornament og forbrydelse (1913) 237 Le Corbusier, Mod en ny arkitektur (1923) side 107 238 Studiet er lavet af Colin Ellard sammen med Charles Montgomery og publiceret med titlen: Testing, testing: A psychological study on city spaces og er lavet ved hjælp af BMW Guggenheim Laboratoriets faciliteter, hvis hjemmeside det også kan findes på 239 Dette samfunds- og menneskesyn stammer ultimativt fra Jeremy Benthams En introduktion til principperne for moral og lovgivning (1780) 240 Charles Murray, Coming apart (2012) 241 Se især Theodor Dalrymples Livet på bunden (2001) og Vores kultur, hvad er der tilbage af den? (2005) 242 Vi har også skrevet et antologibidrag om Theodore Dalrymple i bogen 11 konservative tænkere 243 Jane Austen, Stolthed og fordom (1813) 244 Overskriften er stjålet fra en artikel skrevet af en kvindelig livscoach, der efter lang tids grublen over spørgsmålet om den eneste ene nåede frem til, at det er hende selv Hun bor i øvrigt med ægtemand og børn og sin elsker i kælderen 245 Roger Scruton, Seksuelt begær (2006) 246 Walter Benjamin, Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder (1935) 247 Roger Scruton, Verdens sjæl (2014) 248 Blaise Pascal, Tanker (1670) side 91 249 Denne pointe bliver også i skitseform beskrevet i Hegels hovedværk Åndens fænomenologi (1807), mens den detaljerede af menneskets religiøse behov findes i Religionsforelæsningerne 1 (1832a) og Religionsforelæsningerne 3 250 Søren Kierkegaard, Enten – Eller (1843a) 251 I mange år gav Niels Thulstrups doktorafhandling Kirkegaards forhold til Hegel (1967) et forfejlet billede af relationen, men med Jon Stewarts Kierkegaards forhold til Hegel genovervejet (2003) blev det klart, at det meste af Kierkegaards pseudonyme forfatterskab byggede direkte på Hegels filosofi

252 Pointen om det religiøse spring bliver kun svagt udtrykt i Enten – Eller (1843a), men er mest kendt fra Frygt og bæven (1843b), mens den samlede analyse findes i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler (1846) 253 Immanuel Kants præcise formulering lyder: Handl som om maksimen for din handling gennem din villen skulle blive til en almengyldig naturlov fra

Grundlæggelse af sædernes metafysik (1785) side 78 254 Moderne politisk filosofi blev grundlagt med udgivelsen af John Rawls En teori om retfærdighed (1971), der netop byggede på Kant 255 Immanuel Kant, Kritik af dømmekraften (1792) 256 Marilynne Robinson, Gilead (2004) side 50 257 Immanuel Kant, Kritik af dømmekraften (1792) 258 Edmund Burke, En filosofisk undersøgelse af oprindelsen af vores idéer om det sublime og smukke (1757) 259 At moderne kunst bruger det sublime som middel, er ikke bare noget vi siger, men også kunstens støtter, såsom poststrukturalisten Jean-François Lyotard i

Det postmoderne forklaret for børn (1986) 260 Wilhelm Worringer, Abstraktion og empati (1908) 261 Immanuel Kant, Kritik af dømmekraften (1792) side 215 262 I Hegels dialektik kontrasterer han det individuelle med det almene og det endelige med det uendelige Det kendte udsagn om tese, antitese og syntese, som ofte bliver tilskrevet Hegel, har han aldrig hverken skrevet eller ment 263 Pointen om det intentionelle har vi fra Roger Scrutons Seksuelt begær (2006), som analysen af begær i vidt omfang bygger på 264 En sådan læsning af verdenskrigene kan man finde i Niall Fergusons Verdenskrigen (2006) 265 Pointen om, at vi kan acceptere magten fra den politiske modstander, har vi fra

Roger Scrutons Nationernes nødvendighed (2005) 266 C S Lewis, Det er kristendom (1954) side 115 267 John Rawls, En teori om retfærdighed (1971) 268 Robert Nozick, Anarchy, State, and Utopia (1974) 269 At liberalisme betyder noget andet i USA end i Europa, skyldes ikke Rawls, men derimod en lignende splittelse i den liberale idétradition 100 år tidligere 270 Patrick Deneen, Hvorfor liberalismen fejlede (2018)

Eva Selsing og Rune Selsing Den borgerlige orden Om angrebet på det almindelige menneske

© Forfatterne og Eksistensen 1 udgave, 1 oplag 2022

Isbn 978 87 410 0914 8

Sats og omslag: Eksistensen Forfatterfoto © Mike Reuter Sat med Minion Pro Tryk: Toptryk, Gråsten

Eksistensen Frederiksberg allé 10 DK-1820 Frederiksberg  3324 9250

www Eksistensen dk