Sex uden mening

Vi har nu beskrevet tre sfærer af den moralske opløsning og dens indflydelse på den enkeltes liv Det gælder for både eksistentialismen, de antiborgerlige positioner og de nye negativt definerede identiteter, at de gør mennesker vrede og ulykkelige Med afvisningen af det givne, af den borgerlige orden, følger en destruktiv måde at se tilværelsen på, som ødelægger os indefra Men vi mangler at beskrive endnu et område Et område, der har berøring med dem alle, og som angår det inderste og mest sårbare i os Det er vores seksualitet og den moral, der lever i den Det var ikke uden grund, at så mange af hadets filosoffer var nidkært optagede af det seksuelle De havde forstået det, borgerligheden har glemt: At vores syn på sex er grundlæggende for vores forhold til verden Hvordan nu det? Jo, hvis det borgerlige syn på sex har noget på sig, så findes der ikke uforpligtende eller ukompliceret sex Så er sex aldrig noget, man bør have uden en stor grad af alvor og med en forudgående forståelse af, at det er betydningsfuldt og sårbart De elskende giver altid noget til hinanden; de blotter sig, og det, der åbenbares, er ikke først og fremmest det legemlige Sex er en åbning ind i et andet menneskes sjæl Når vi giver et andet menneske adgang til det allermest private, er der ikke flere barrierer mellem os Det er i øvrigt også derfor, voldtægt er så modbydelig en forbrydelse; den slår noget i ofrets indre i stykker, som er forbundet til både krop og sjæl Noget rent, smukt og ubesmittet, hvis ukrænkelighed er afgørende for vores følelse af at høre hjemme i verden Det lille, lysende, hemmelige rum inden i os, der kun er for os selv og den, vi elsker Enhver, der kan forstå det, kan forstå, at den seksuelle

handling – heldigvis også den kærlige, glædesfyldte – er uendelig meget mere end to kroppe, der mødes og skilles igen

Det vil også sige, at de idéspor og ideologier, der gerne ville nedbryde det borgerlige menneske for at skabe et nyt, måtte beskæftige sig med det inderste og mest intime Marcuse, som vi har vist, var en af dem Væk med den bourgeois tosomhed, der var omgærdet af en seksualmoral, som skulle beskytte det særlige rum mellem de elskende ægtefolk En reduktion af sex fra ånd, nærhed og tosomhed til en fysiologisk handling med orgasmen som toppunkt En dyrkelse af alternative sexformer som en central del af den generelle kamp for at underminere det borgerlige samfund Solgt som frigørelse og nydelse Det var tanker, vi så udfoldet hos studenteroprøret og dets arvtagere Hippierne i 1960’erne og 1970’erne forsøgte selv at udleve den seksuelle frigørelse Sex på tværs af ægteskaber Bollerum Håbet var at løsrive sig fra den undertrykkende og begrænsende familiestruktur

Desværre for de ihærdige frigørelsesmennesker var det ikke sådan at blive af med jalousien og ønsket om tosomhed Den borgernorm har den seksuelle revolution ikke kunnet ændre på Men derudover har de revolutionære haft enestående held med deres forehavende Vores seksualmoral er i vidt omfang blevet løsrevet fra en borgerlig forestilling om at være noget særligt og er blevet til et spørgsmål om udfoldelse og fysisk nydelse

Med pornografien fik reduktionen af sex til genitalier og udløsning sit masseudtryk Nu kunne man købe og sælge og bruge billedet eller filmen med den nøgne Anden til sin egen nydelse, herligt fritaget for at forholde sig til mennesket bag

Pornografien lader folk købe sig til noget, der stimulerer til udløsning Det er der ikke i sig selv noget i vejen med – vi stimuleres jo også til at leve os ind i romaner og film – men der er til gengæld noget i vejen med denne tilflugt i et univers, der, med Roger Scrutons ord, er os føjeligt Hvor menneskene er, som vi ønsker – ikke som de nu engang er i sig selv, ude i virkeligheden Med deres egne viljer, præferencer og krav på at blive behandlet derefter Perversionen ligger i den manglende evne eller vilje til

at udfolde seksualiteten, som den er blandt virkelige mennesker I samspil med verden Med de kompromiser, der kræves Med det ansvar og alt det besvær, risiko for afvisning og socialt krævende indledende øvelser, den sunde voksenlivsrelation forudsætter Perversionens genstand er udskiftelig – det drejer sig ikke om netop dette menneske, i dets helhed Seksuel perversion har heller ikke den frugtbare sammensmeltning af mand og kvinde som sit mål Dens mål er alene den fysiske seksuelle handling, mens det åndelige, sjælelige – menneskelige – er skrællet væk En afstumpet tilgang til det seksuelle, som reduceres til repetitiv nydelse og udløsning

245

Der er også noget andet angående pornografi, som vi i mangel af noget mere mundret kunne kalde for det afledte autenticitetsproblem Kunstteoretikeren Walter Benjamin udfolder, i essayet Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder, det synspunkt, at et kunstværks ‘aura’ taber værdi, når det lader sig reproducere teknisk Nu er mennesker ikke kunstværker, men analogien er brugbar: går der ikke noget tabt i værdien af det enkelte menneske som seksuel partner, når det er så let at flygte ind i den masseproducérbare, allestedsnærværende pornografis føjelige rum? Hvor vi så let som ingenting kan udvælge dele af mennesker (deres fysiske fremtoning, eller, i det helt primitive, blot deres erotiske zoner) på en måde, der ikke kræver den mindste respekt for eller reel interaktion med vedkommende Eller, sagt på en anden måde: devaluerer pornografien ikke det andet menneskes integritet, når det ikke længere er nødvendigt at tilgå det med respekt og værdighed? Når man kan nøjes med en billig repræsentation, som sættes i det sted, den velfungerende seksualitet ville placere et faktisk menneske? Benjamin siger, at selve kunstværkets autoritet er på spil i reproduktionen 246 Er det helt forkert at overveje, om ikke en del af vores seksuelle autoritet – altså den selvbestemmelse og værdighed, vi gerne skulle forvalte det intime møde med andre med – lider under den pornografiske gentagelse og reduktion?

Vi vil mene, at pornografiens skadevirkninger faktisk er mange: både brugeren og hans omverden tager skade Ikke fysisk, ikke økonomisk og ikke på en måde, som er synlig for det moderne,

frisindsfikserede øje Men i vores indre og i vores relation til hinanden Den Anden som instrument, den Anden som fortyndet repræsentation, som en vag kopi af et menneske Og os selv som instrumentalistiske brugere af andre Gør det mon noget godt ved os at kunne være i den rolle? Gør det noget godt for en mand at se sig selv sådan? For en kvinde? Er det noget, vi vil lære vores unge under frigjorthedens hellige fane? Tror vi, at det fører til mere glad åbenhed, eller at det måske snarere fremmer kulde og misbrug?

Den systematiserede, masseproducerede upersonlighed er den vel nok skarpeste kontrast til intimiteten mellem to mennesker, man kan tænke sig Pornografien er fantasi på en skærm, med erstattelige medvirkende, hvis tilstedeværelse er lige så vag som antallet af kopier af scenen

Pornografien er ikke i egenskab af noget, man køber og sælger, et fænomen der har sit udspring på den radikale venstrefløj Det siger sig selv Læg dertil objektgørelsen af kvinderne og de unaturligt glatte, stiliserede kroppe Men det var alligevel ikke mindst takket være opløsningstænkningen, at billedpornografien i 1969 blev lovliggjort Man var jo frisindet, og så skulle det vise sig, at der var flere elementer i pornografien, som var nyttige i idékampen mod den borgerlige orden Det var bl a aftabuiseringen af det seksuelle, ophævelsen af skellet mellem offentligt og privat, samt et støt stigende fokus på retten til selvudstilling Populærkulturelt begyndte det for alvor med Madonna og fortsatte eksponentielt derfra Når tidens kvinder tager tøjet af på Instagram er det ikke pornografi, men en manifestation af den enkelte kvindes følelse af ret til ikke bare selvudstilling, men til hyldest-for-selvudstilling De unge damer kræver et beundrende safe space, som helst skal omfatte hele verden Kritik af det vulgære, af den til tider obskøne adfærd på de sociale medier, er at ligne med et overgreb (men alligevel et kærkomment et, der giver lejlighed til endnu mere selvdyrkelse, nu også som offer for den store uretfærdighed, at der findes ét, måske to mennesker, som vover at undlade hyldesten) Man kræver anerkendelse for sin radikale selvfremstilling, og får man det ikke, er det et tegn på tidens tilbageståenhed

Hvad så med mødet mellem mennesker: Hvordan har udgrænsningen af det normale, idealiseringen af det gnidningsløse knald og vulgarismen påvirket det? Der findes vel ikke noget bedre samtidssvar på det end fremkomsten af datingapps Her vælger man partnere efter udseende, og man kan hurtigt afvise dem uden så meget som at have talt med vedkommende Men når et møde så er sat i stand, er målet uforpligtende sex Man mødes med en fremmed, har samkvem og går hvert til sit Det er frigjort sex En situation, som er renset for den åndelighed, der kommer af visheden om, at man er sammen med et menneske, man skal være noget for, og som er noget for én Og et møde, som er fritaget for ‘skal’, ‘bør’, ‘må’ og andre modalverber; det er et moralfrit rum Kun sex Den anden ses ikke som menneske, men som et æstetisk match, hvis fysiske manifestation forventes at kunne bringe en til orgasme Heri ser vi også, hvordan det erotiske er erstattet med en form for ‘sex’, der ikke væsentligt adskiller sig fra, hvad der foregår hos vore venner i dyreriget Og vi ser også, hvordan den anden er reduceret til instrument for min nydelse Derfor bliver det uvæsentligt, om man behandler den anden som et menneske i egen ret Det opbyggelige seksuelle begær derimod – som altså er noget helt andet end nutidens kommercialiserede, enkle genitaliekløe – er først og fremmest længslen efter forening med et andet menneske Og ikke en tilfældig anden, men netop ham eller hende, hvis hele person, karakter og tilstedeværelse, man ønsker at blive ét med

Det er svært at forestille sig, at det gør noget godt ved vores menneskelighed, ved vores syn på andre og os selv, at foretage denne reduktion af både det intime møde og det andet individ Og at gøre det mange gange, som tidens datingfolk formentlig gør? Er det helt utænkeligt, at vi bliver mere afstumpede af at leve på den måde? Nej Det er menneskebrugeren, en empatiberøvet socialkarakter, som er populariseret med hurtig onlinedating Ligesom vulgaristen fra de sociale medier er han eller hun et symptom på vores voldsomt individualiserede tidsånd Det er sex frigjort fra kærlighed Frigjort fra den åndelige overbygning Frigjort fra det distinkt menneskelige På samme måde viser vulgarismens

masseudtryk heller ikke en hengivenhed og attrå efter en bestemt anden, men rækker ud efter en kategori af mennesker, hvis begær og anerkendelse, man ønsker Det er begær efter at være begæret

Det, der går tabt i den moderne tilgang til det seksuelle, er ikke mindst værdigheden Den visuelle masseproduktion og den serielle monogami gør det muligt at negligere personen til fordel for kroppen Der sker også en devaluering, en nedværdigelse, af vores næste, af de potentielle (eller konkrete) partnere, som det bliver ikke bare muligt, men ligefrem socialt acceptabelt, at gå instrumentalistisk til Nedværdigelsen eller ydmygelsen rammer derved begge parter, for vi er alle både givere og modtagere af interesse og begær Parret befinder sig i et socialt spil, hvori tanken på den andens værdighed af den omkringliggende kultur bliver glemt Vi bliver selv afstumpede af at behandle andre som midler Udløsningen, der loves som belønning for den primale livsform, har en høj pris

Her er vi fremme ved det, der forener pornografi, prostitution, vulgarisme og hurtige onlinemøder Det er momentan tilfredsstillelse og udløsning på bekostning af værdighed og livslang kærlighed For kan man finde kærligheden – den blivende, ikke den døgnvarende – med blikket stift rettet mod den næste partners fysiologiske fordele eller ulemper? Med udløsningen som det umiddelbare mål Kan man finde kærligheden på partnermarkedet, hvis præmissen netop er, at man må adskille sex og kærlighed? Og kan mennesker opretholde værdigheden i synet på hinanden og sig selv, når det bliver en norm at tingsliggøre den anden?

Adskillelsen af sex og kærlighed var overordentligt vigtigt for frigørelsens agitatorer – ikke mindst fordi samhørigheden mellem det seksuelle og kærligheden var med til at holde det monogame ægteskab stærkt Ville man opløse ægteskabet, måtte man fjerne mand og kvinde fra hinanden Friste med hurtig, let, føjelig tilfredsstillelse og nye, ‘frisættende’ normer, der ligefrem opfordrede til at forlade den bourgeois tosomhed

Det sælges som frigørelse, men er naturligvis undertrykkelse Af andres blufærdighed, af enhver form for skamfølelse, og af den borgerlige ordens fundamentale skelnen mellem offentlig og privat

Skamløshedens fremmarch er, ud over at gøre vores fællesskab stadigt mere utiltalende, hvor den end stikker sit grimme ansigt frem, forbundet med et stort tab Han, der ikke kan skamme sig, er uden samvittighed Og han kan ikke opføre sig dydigt Men dydig adfærd – det være sig ansvarlig, mådeholden, omsorgsfuld, ærlig, tro, loyal eller et andet karaktertræk fra den borgerlige orden – er forudsætningen for mange af vore relationer En god ven er eksempelvis loyal og omsorgsfuld, men også ærlig En god ægtefælle er (blandt meget andet) tro, kærlig og ansvarlig Uden disse dyder bliver det svært at holde relationen stabil over tid – og stabile ægteskaber giver stabile familier, som igen giver de bedste forudsætninger for, at samfundets næste generation vokser op med gode værdier, som støtter det hovedspor, hele fortællingen hviler på Det skamløse menneske er uden forbindelse til denne struktur Og særligt slemt bliver det i forhold til sex, hvor tabet af skam har betydet et tab af det, der gør det intime til noget sårbart Det, man ikke kan skamme sig over, er immunt, følelsesløst, dødt Vil den skamløse nogensinde kunne rødme over en kompliment fra en bejler? Vil den skamløse tænke med nervøs, lidenskabelig forventning på første gang med den begærede anden? Nej Og ikke kun fordi det skamløse menneske har taget et par trin ned ad den menneskelige udviklingsstige hvad angår følelser, og er blevet mere simpel Endimensionel endda, måske Men tillige fordi selve det at have skam i livet også vil sige at være indehaver af en række andre, komplekse følelser, som vi uden at tænke over det tager i brug i mødet med andre mennesker – ikke mindst i erotikken Forventning, frygtsomhed, nervøsitet, glæde – men af en rigere slags end velbehaget ved udsigt til snarlig tilfredsstillelse Det er snarere en slags dyb, eksistentiel glæde over at smelte sammen med en anden og dermed komme dybere ind i selve tilværelsen Og så, over dem alle, sårbarhed

Den skamløse for sin del er fritaget for sårbarhed – som jo består i risikoen for at blive negativt bedømt af omverdenen (og sig selv) Er det nu ikke godt, spørger dagens mand og kvinde? Nej, det er det ikke Det intime er sårbart, fordi det er tæt forbundet med

noget helligt, nemlig den sjælelige forening af mand og kvinde, som ofte indledes, men ikke afsluttes, med den fysiske omfavnelse Skamløsheden er perfid, ikke mindst fordi den tramper hen over, ja, vanhelliger og latterliggør noget, som for de fleste mennesker er dyrebart Vi er sårbare angående det, som er dyrebart Og intet er mere dyrebart end kærligheden mellem os Skamløshedens ringeagtelse af dette dyrebare i det seksuelle begær er en forhånelse, og – hvis den er stærk og omfattende nok – en trussel mod dens intakthed Der kan jo ske det, at folk begynder at skamme sig over at skamme sig At de frygter at bliver kaldt bornerte og derfor føler sig presset til at blotte deres inderste for genitaliezombiernes hærgen Nej, det er helligt, dyrebart, sårbart og derfor omgærdet af skammens beskyttelse For opbyggelig skam er ingenlunde en negativ følelse Den har som regel en funktion, og i dette tilfælde er det at sikre, at noget af det dyrebareste, menneskelivet frembyder, holdes intakt Nemlig det rum, hvori vi forenes med den elskede og transcenderer det konkrete og rører det hellige

Det er at gøre sex alt for kompliceret, vil dagens progressive menneske sige Sex er bare sex – det er teknik og tiltrækning og orgasme og så måske, måske ikke, et kontraktligt parforhold, som kan bringes til ophør, når den ene eller anden finder noget bedre Om der så er børn involveret eller ej

Men sex er kompliceret Voldsomt kompliceret endda Det berører alt fra vores inderste tanker og følelser til vores syn på mennesker, samfund og det åndelige Den vulgære er naturligvis ikke selv klar over, at hendes adfærd er et operationaliseret destillat af det forrige århundredes opløsningsfilosofi Men det er heller ikke så væsentligt for vores anliggende: hun er et symptom på en udvikling Der er også fortsat et par tabuer tilbage: børnesex er flertallet fortsat lorne ved Der er også nogle perversioner, såsom nekrofili, som ikke helt har fundet vej ind i mainstream Vi er åbenbart stadig hæmmede

Opløsningstænkerne har som beskrevet haft varierende succes med deres forehavender Man kan sige, at som vejen til et socialistisk utopia har Marcuses sex-projekt fejlet Vi er ikke nærmere

den virkeliggjorte socialisme nu end på hans tid Til gengæld lever projektet i bedste velgående som et på én gang antiborgerligt og bredt populariseret nydelsesprojekt Det er antiborgerligt, fordi det gnidningsløse knald er antitesen til den forpligtende intimitet i ægteskabet Og det er bredt populariseret, fordi først den intellektuelle elite i form af akademikere og kunstnere og siden underklassen tog det til sig Men også i middelklassen har de hedonistiske normer sneget sig ind De fleste almindelige forældre siger i dag til deres børn, at de skal huske at have det sjovt At de skal vælge det, der gør dem glade Formaninger om pligt og sex som noget særligt vil de fleste formentlig frygte at ytre – selv hvis det vitterligt er sådan, de har det – fordi det med det samme placerer dem i kategorien af reaktionære og dermed irrelevante voksne Man er ikke i øjenhøjde Og i en ungdomsdyrkende tid tier de fornuftige voksne mere end de bør

For alle de sex-interesserede opløsningsfilosoffer har det været afgørende at vende vrangen ud på mennesket Det inderste skulle udstilles, udsættes for ideologi- og normkritik, aftabuiseres og bruges i kampen mod den borgerlige orden Mod de mennesker, der var bærere af den For det at sex først og fremmest er et sjæleligt anliggende, er en grundsten i vores livsform Det er anerkendelsen af, at vores åndelige integritet og selve den måde, vi er forankret i tilværelsen på, ikke mindst afhænger af vores forhold til det intime Tidligere tiders (nu forhadte) seksualmoral har alle handlet om at beskytte det Om at helligholde og skærme dyden; et andet ord for den renhed eller uskyld, de elskende åbner sig for hinanden med Det er på sin vis her, vores forhold til verden begynder: det viser, hvordan vi ser på det mest sårbare, uskyldige og hellige i os selv og andre Når to mennesker giver sig hen i tillid og kærlighed, er det også en bekræftelse af hinandens åndelige integritet Den anden er begæret og elsket som det hele menneske, hun eller han er En krop og en sjæl; og jeg selv vil gøre mit yderste for at ære dem begge

Og omvendt: de karakterer, der kommer ud af instrument-tilgangen, er rovdyr, som sløser med sig selv Denne dobbeltfornedrelse, der både rammer rovdyrene og deres omgivelser, gør

ubodelig skade på vores sjæleliv Gør det sværere for os at drage omsorg for os selv og hinanden Den afstumpede tramper ødelæggende rundt i sin egen værdighed og vanhelliger andres

Hvad er helligt? Det er livet Det er det andet menneske, og det er vi selv Vores sjæle er mindst lige så dyrebare som vores kroppe, og behandler vi nogen af delene dårligt, tager vi skade Og vi mister den altoverskyggende kilde til livsmening, som er den rodfæstethed, de blivende, loyale, frugtbare relationer er Vi kan ikke forstå denne kilde, og dybden af den, hvis ikke vi forstår det sakrale Det gennemgår vi i bogens næste og sidste del