Kærlighed og sex hører sammen

de voksne) tro på, at det er risikoen værd at sige ‘ja’ for livet til et andet menneske Desto større bliver tilliden mellem os Tilliden til, at vi ikke svigter Til at vi holder ved og gør det rigtige og i ordets mindst gratis betydning er ordentlige Desto færre forliste sjæle, ensomme, vrede, hadefulde mennesker med tabt tid i bagagen vil vi se Tid brugt på at bryde ned i stedet for at skabe avler mere vrede Rodløse sjæle, folk uden en base, uden dybe forpligtende forbindelser til konkrete mennesker, er manipulérbare Egner sig bedre til massemobilisering for denne eller hin sag Den hyperindividualiserede tidsalder er som skabt til store, radikale bevægelser Fordi alle har brug for at føle sig som en del af et fællesskab Og når ægteskabet, familien og nationen er sværtet til, opløst, udgrænset, er det de store ideologiers scene Det kan føre hvor som helst hen Men det bliver ikke et godt sted

Familien og ægteskabet ruster os til livet Uanset hvor galt det går, er der nogen, der elsker os Vi tør i højere grad være modige og gøre det rigtige, når vi har en sikker base Moralen er også afhængig af, at vi har styrken til at vælge rigtigt

Kærlighed og sex hører sammen

Til kærligheden hører også det seksuelle Med opløsningen har det imidlertid været på mode i årtier efterhånden at adskille sex og kærlighed Men kan man det? Naturligvis kan man have seksuelt samkvem med personer, man ikke elsker – men kan man gøre det uden at tære på noget værdifuldt? Vores svar er nej For hvad er sex? Hvis det ikke er meget forskelligt fra, hvad andre dyr foretager sig, er det selvfølgelig uden betydning, om vi elsker vedkommende eller ej Om vi er interesserede i vedkommende som det hele menneske eller ej Så er en krop en krop, og ikke mere Ja, så er vores handling kun en, vi deler med den anden i den begrænsede betydning: gensidig ophidselse kulminerende med udløsning Den anden er ikke i min bevidsthed som et væsen, hvis integritet og sjæl, jeg gennem kroppen forsøger at nærme mig Den anden er nu en genstand til at opnå orgasme

Til forskel herfra, når vi taler om erotik og menneskelig sex, er det netop karakteriseret ved bevidsthedens, følelsens, refleksionens overbygning Vi tænker over den anden, vi er nervøse, forventningsfulde, måske også alvorlige, og opfyldt af tanken om det menneske, hvis nærvær er noget særligt for os Så særligt, at vi frivilligt lukker vedkommende ind i vores inderste Sådanne følelser og tanker har dyrene ikke Og sådanne følelser og tanker dvæler den moderne seriemonogamist ikke ved Måske har han dem, men han lytter ikke til dem Det at gøre noget særligt ud af den seksuelle relation til et bestemt menneske – selve det at påpege, at sex er mere end en kropslig handling – er jo samtidig at sige, at der er omstændigheder omkring forholdet og akten, der ikke lader sig reducere til kroppe, til ophidselse og udløsning Det er også at sige, at sex altid involverer den anden som mere end en krop Med andre ord: så snart man anerkender, at man ikke kan adskille sex og følelser, har man placeret et ansvar, et følelsesmæssigt ansvar for det fælles rum, to elskende (eller kopulerende), skaber med hinanden Og ansvar er, når det handler om mennesker, ikke noget, man kan gå ind og ud af efter forgodtbefindende Sagt på en tredje måde: sex forpligter, fordi sex mellem mennesker også er en åndelig handling Altid Man kunne, med Scruton, også sige, at ophidselse har et kognitivt indhold Og hvad er det så for et indhold? Seksuelt begær er altid efter et bestemt andet menneske, i dette menneskes fulde eksistens Vores attrå er intentionel: den peger specifikt på dette menneske, og vores tanker og følelser handler om vedkommende 263 Ikke blot vedkommendes fysik, eller på vedkommende som en type; det ville netop være perverst Perversionens genstand er udskiftelig – mens det normale, seksuelle begær er efter det hele menneske, hvis krop blot er den fysiske manifestation af det væsen, hvis sjæl vi ønsker at forene os med Det seksuelle begær kan ikke adskilles fra kærlighed i betydningen ønsket om at forenes med det hele menneske Det er også den eneste måde, man bevarer værdigheden mellem os på: seriemonogamisten og den perverse bruger mennesker og billeder af mennesker til at tilfredsstille sig selv Jagten stopper aldrig, fordi

sulten ikke er efter kærlighedens fylde, men efter selve gentagelsen Kan man forestille sig noget mere fattigt?

At bruge en andens krop til at opnå udløsning, og måske endda fokusere på nogle enkelt-elementer på hans eller hendes legeme til det formål, er udtryk for en fornedrende tilgang til andre I den mest sårbare situation er en sådan måde at behandle hinanden på decideret ødelæggende for kittet imellem os Både for udøveren og vedkommendes partner At se andre mennesker og selv blive set som en ting er at reducere eller lade sig reducere til noget sub-humant Til noget, der ikke har en vilje, en integritet og en værdighed Nu kan det selvfølgelig være, at også partneren har købt instrumentalismen og gerne vil ses som en genstand Måske synes vedkommende endda, at det er ophidsende Men bør vi af den grund undlade at påpege det tab, der sker i stor og mindre skala, når vi ser hinanden som redskaber til gensidig tilfredsstillelse og ikke som hele mennesker? Selvfølgelig ikke

Tværtimod vil vi hævde, at mange af de handlinger, der gør os glade på kort sigt, er destruktive og ulykkelighedsfremmende i et længere perspektiv Måske endda menings- og samfundsødelæggende Det er eksempelvis tilfældet med den moderne, kærlighedsløse tilgang til sex For det animalske knald renset for følelser er befriet for mening Befriet for det spor, der kalder, når først man med sin krop og sit sind har lagt sin opbyggeligste intention i den anden Det er naturligvis præcis det tillokkende ved at adskille sex og kærlighed: at man håber at kunne befri sig for ansvaret for den anden Det tiltaler mange; befrielsen for pligt, for du bør og du skal Hvilket er synd, fordi det netop er i modalverberne, i pligten, at meningen venter

Når vi elsker med vores udkårne, bekræfter vi med vores kroppe, at det, vi har med hinanden, er meningsfuldt, og at vi deler det med vores fulde eksistens Sexakten er derfor altid også en kærlighedsakt Som ‘ja’et i kirken, er ‘ja’et i sengen også et løfte Mindre formelt, men det fortjener, at vi behandler det med alvor Og hvad er det så et ‘ja’ til? Til den anden, som det menneske, han eller hun

er Vores begær er ikke animalsk lyst, men menneskeligt-åndeligt, og målet er ikke udløsning, men forening af krop og sjæl

Sexakten er også altid en ansvarlighedsakt Når nogen blotter sig, viser deres sårbareste og dyrebareste for dig, bliver du ikke bare delagtiggjort i denne skønhed (og alle menneskers kærlighed er skøn, dyrebar og værdig) Selve invitationen derind er også altid behæftet med et ansvar om at passe på det, du møder Det, du får lov til at møde Som når vi går på museum og får lov at opholde os i nærheden af de største, uerstattelige skatte, og vores besøg altid akkompagneres af en følelse af beskyttertrang Et ønske om at opføre os korrekt, ærbødigt og respektfuldt Når vi opfører os sådan, som om den anden er værdig til denne respekt, og når vi selv forventer den, tager samfundet farve deraf Seksualiteten bliver et spørgsmål om værdighed og, for at bruge et belastet ord, anstændighed Og omvendt: en seksualmoral, der fremmer uanstændighed, sex-som-dyr og adskillelse af sex og kærlighed, vil samtidig fremme instrumentalismen mellem os mennesker Ifølge hvilken vi lærer at se os selv og andre som redskaber til tilfredsstillelse af lyst

Lige så snart man afviser tanken om at adskille sex og kærlighed, træder ansvaret for den anden frem i al sin tydelighed: man kan kun være skødes- og samvittighedsløs i omgangen med andre, så længe der blot er tale om kroppe og udløsning Fortalere for udløsningsdoktrinen vil hævde, at det er helt forfejlet, for når to mennesker mødes, ‘har det sjovt’ og går hvert til sit, er der ingen skade sket, tværtimod

Dette kan man kun hævde, hvis man er uopmærksom på eller ligeglad med en række forhold For det første er det en relevant kendsgerning, at mennesker kan have lyst til ting, der er skadelige for dem At behandle andre og lade sig selv behandle som instrument til udløsning kan måske, for den mest overfladiske tankegang, forveksles med ‘momentan glæde’ Ja, det er det måske også, i toppen af isbjerget Men nede under den umiddelbare lystfølelse ligger varetagelsen af den sjæl, der er vores hjem i verden og udgangspunktet for vores eksistens Er det værdigt at lade det