En ny verden uden sandhed og kristen moral

end mennesket Noget evigt, uendeligt, idealt eller guddommeligt Det, der giver livet mening Det, der gør, at vi ikke bare er tilfældige mennesker i en tilfældig verden

Modsat har vi Heideggers univers Her er endelige individer og deres erfaringer i en endelig verden på et faktisk tidspunkt Ingen Gud Ingen transcendens Kun mennesker Men til gengæld mennesker, der selv har skabt sandhederne I fraværet af Gud er mennesket blevet små demiurger Eller overmennesker

En ny verden uden sandhed og kristen moral

Med Nietzsche og Heidegger fik vi opgøret med vores eksisterende verden Sandheden er ikke længere givet af Gud, men alene af os mennesker De stærkeste af os kan se ud over den etablerede moral og i stedet skabe deres egen

Derfor var Nietzsche ikke bare inspiration for tyske soldater under Første Verdenskrig En af hans vigtigste disciple var redaktøren på det venstreintellektuelle tidsskriftet Avanti! Benito Mussolini Fascisme som tankesæt udviklet af Mussolini er en fusion af Nietzsche, Marx og den franske socialist Georges Sorel Det er nok de færreste, der kender Sorel, men han var en fransk revolutionær, marxistisk tænker, der i Refleksioner om vold fra 1906 leverede et utvetydigt forsvar for politisk vold Derfor blev han også en afgørende inspiration for Lenin

42

Med fascismen og leninismen fik vi således nogle yderst voldsparate ideologier, der var fuldkommen renset for moralske bremseklodser Væk var den kristne insisteren på menneskets værdi og værdighed Den gamle verdens værdier skulle rives ned til fordel for en potent fremskridtstænkning, der ikke havde nogen nævneværdig affinitet for det enkelte menneske

Den mest morderiske af de nye gudløse ideologier var naturligvis nazismen Ligesom fascismen og leninismen byggede den på en fællesskabstænkning renset for kristen moral 43 Det er netop dette opgør med den herskende moral, der er vores pointe her Der er mange årsager til og et hav af tænkere bag de totalitære ideolo-

gier Men vi kan ikke forstå dem og deres ondskab uden det opgør med den eksisterende kristne moral og sandhed, som Nietzsche er den vigtigste repræsentant for Det viser, hvordan fundamentale idéer har magten til at lave vores samfund om Hvordan radikale idéer gjorde mennesket i stand til at udføre uhyggelige gerninger i en grad, der aldrig tidligere var set i historien

De historiske erfaringer med de totalitære ideologier har utvivlsomt gjort deres til at kassere Nietzsches menneskefjendske idéer Hans foragt for mennesker som fluer på markedspladsen ville i dag blive forbundet med netop nazisme

Hvad med Heidegger? Ingen kan beskylde ham for at have nogen større rolle i udviklingen af nazismen Til gengæld var han selv overbevist nazist, og det er er værd at dykke ned i Det er svært at argumentere for, at hans filosofi med nødvendighed skulle føre til nazisme, men det er en afgørende pointe, at den er kompatibel med totalitære ideologier En af hans elever, Karl Löwith, blev en berømt idéhistoriker, og han konkluderede, at Heidegger formåede at kombinere sin filosofi med nazismen på grund af det manglende indhold Heidegger ville have viljestyrke og ikke så meget andet, hvilket vi gennemgår i kapitlet om autenticitet Den viljestyrke fandt han hos Hitler, og hvis viljestyrke er afgørende, er det ikke overraskende, at han blev overbevist nazist 44 Det ville være enfoldigt at bortkende Heideggers filosofi, fordi den er kompatibel med nazisme Dens kerne er så lille, at den er kompatibel med temmelig meget Men den vidner om det farlige ved at opgive alle værdier og udradere kristendommen og forsøge at skabe en ny moral Når alt er tilladt, er der nogen, der tillader sig alt Kristendommen er vores fundament, der lærer os forskellen mellem godt og ondt og giver os retning og mening i tilværelsen Det moralske fundament manglede Heidegger

Der er selvfølgelig noget besynderligt ved, at det lige præcis var en nazistisk filosof, der endte med at blive den vigtigste i det 20 århundrede Når det alligevel lykkedes Heidegger, er det af samme grund som at de færreste overhovedet har hørt om ham: Hans tænkning er blevet overtaget af de vigtigste kontinentaleuropæiske

filosoffer i det 20 århundrede såsom Sartre, Marcuse, Gadamer, Foucault og Derrida Men indflydelsen er mange gange større end fagfilosofien Varianter af hans tænkning er fuldkommen dominerende i de humanistiske videnskaber generelt og i de blødere samfundsvidenskaber Det gælder litteraturvidenskab, sociologi, sprogfag, musikvidenskab, kulturvidenskab, pædagogik, filmvidenskab, historie, religionsvidenskab, teatervidenskab og meget mere Ja, indflydelsen på handelsskolernes ledelsesfag, organisationsteori og ikke mindst kommunikation er også massiv Læg dertil hele den nye identitetspolitiske tradition med studier i køn, race, hvidhed og postkolonialisme, som vi er begyndt få øje på farligheden i Det har alt sammen rødder i Heidegger Uden at forstå ham kan man ikke for alvor forstå, hvad der foregår på humaniora

Helt centralt står opgøret med det traditionelle vestlige sandhedsbegreb De fleste af os forstår viden som noget, der er løsrevet fra den enkelte Læren om termodynamik er vel uafhængig af, om vi forstår den? Lever den ikke sit eget liv? Ikke, hvis man spørger den moderne Heidegger-informerede humanistiske videnskab Her er viden noget, der opstår i et socialt samspil med andre mennesker Den er socialt konstrueret Dermed findes der heller ikke noget sådant som en objektiv fremstilling af empiri, objektive kendsgerninger eller objektiv viden I stedet har vi fået en humanistisk videnskabstradition, ud fra hvilken det kan være uhyre vanskeligt at afgøre om noget er sandt eller falsk, rigtigt eller forkert Om noget er god eller dårlig videnskab

Af samme grund har der i flere år foregået en såkaldt videnskabskrig, hvor en række traditionelle videnskabsfolk har beskyldt humanistiske videnskabelige tidsskrifter for at være fup Mest berygtet er den såkaldte Sokal-affære, hvor en fysiker indsendte en fabrikeret vrøvleartikel til et humanistisk tidsskrift, som gladeligt blev trykt som seriøs videnskab 45 Denne ydmygende manøvre er gentaget flere gange siden, men det lader ikke til at stoppe væksten i den identitetspolitiske bevægelse Vi har bevidst afgrænset emnet for bogen til ikke at indeholde videnskabsteoretiske spørgsmål Det skyldes ikke mindst, at det er den forkerte måde at angribe hadets

filosofi på Hvis man skal bekæmpe den, skal man ikke anklage den for at være sjusket, dårligt skrevet, elendig videnskab eller fup Det er den i øvrigt heller ikke altid; den rummer også noget analytisk brugbart Men man skal gøre opmærksom på, at den overordnet er farlig og ødelæggende for mennesker Når den er det

Men netop fordi traditionen også rummer noget analytisk brugbart, kan den bestemt ikke bare afskrives Tag det måske vigtigste tyske filosofiske værk siden Væren og tid, Hans-Georg Gadamers Sandhed og metode.46 Gadamer var (endnu) en af Heideggers elever, og han brugte Heideggers tænkning til at videreudvikle den metode, vi i dag kender som hermeneutikken Hans udgangspunkt var historievidenskaben, og pointen er, at historikeren må forstå sit tidsmæssige udgangspunkt Historikeren anskuer historien med sin egen tids perspektiv Man kan derfor ikke finde en historisk sandhed uafhængigt af vores tid Der findes ingen objektiv fremstilling af historiens verden Vi kan og bør forsøge at forstå historiske kilder ud fra deres eget udgangspunkt, men det vil aldrig fuldstændig kunne lade sig gøre Historikeren vil altid have fordomme, og dem kan man ikke komme ud over Tværtimod siger Gadamer, at man bør omfavne sine fordomme, forstå dem og forsøge at begribe, hvordan de skaber ens syn på kilderne og ultimativt set på historien En klog tilgang

Det var dog ikke en egentlig hermeneutisk metode (heller ikke ifølge ham selv), han udviklede; ikke desto mindre bliver den desværre i vidt omfang opfattet som sådan Gadamer var i virkeligheden mere ydmyg og opfattede sit værk som nogle filosofiske refleksioner om hermeneutikken, der bestemt rummer stor visdom, men så langt fra er en videnskabelig metode

Netop det med at finde metoder kæmper humaniora stadigvæk med Udgangspunktet var Heideggers opgør med den traditionelle måde at opfatte viden på, men humaniora er i højere grad defineret ved sin modstand mod de klassiske videnskabelige idealer end ved at have fundet et frugtbart alternativ Her finder vi eksempelvis den franske filosofi Michel Foucault, der inspireret af Nietzsche og Heidegger udviklede en ekstremt indflydelsesrig magtteori,

som har gjort ham til den ubestridt mest læste og brugte tænker på humaniora i dag Ham vender vi tilbage til senere Ligesom Gadamer fik han skitseret en videnskabelig metode, genealogien, der også havde sit udgangspunkt i historievidenskaben

Det er også vigtigt at fremhæve en anden fransk filosof, Jacques Derrida, der opfandt dekonstruktionen efter inspiration fra Heideggers tidligere nævnte destruktion Også for Derrida var Nietzsche og Heidegger de vigtigste inspirationskilder, og hans dekonstruktion handlede groft sagt om at ødelægge ‘verden’ for derefter at samle den på ny 47 Igen er der tale om en skitseret metode, som har dannet grundlag for titusindvis af videnskabelige artikler på humaniora

Eller tag filosoffen Gilles Deleuze, hvis begreb om rhizomer skulle udgøre et alternativ til traditionel videnskab, der opererer med et binært sandhedsbegreb: sandt eller falsk Billedet med et rhizom er hentet fra biologien og betegner et fladt, horisontalt rodnet med mange forbindelser, som befinder sig på samme niveau Oversat til Deleuzes terminologi vil det sige, at en rhizomatisk forståelse af et fænomen har mange mulige indgange, og at ingen af dem kan siges at være leksikalt overordnet – bedre – end de andre Der er ikke noget, der er sandt eller falsk; alt har samme gyldighed

48

Man kunne også nævne en anden fransk tænker i samme skole, Jean Baudrillard, som skrev om simulakrer Et simulakrum er et blændværk, en illusion Baudrillard ønskede at vise, hvordan forskellige betydninger sammen skaber vores opfattelse af verden Skaber virkeligheden En opfattelse, der er konstrueret – eller, som han ville kalde den, simulakral 49 Igen: en objektiv sandhed findes ikke

Det er ad disse linjer, identitetspolitikken bevæger sig Her har man kanaliseret opgøret med objektiv sandhed over i diskussioner om køn, seksualitet og race: et udsagns sandhed afhænger af, hvem der taler, og ikke af, om det er objektivt sandt, uden for social og kulturel kontekst Hvide mænds udsagn kan bortdømmes

på forhånd, mens minoriteter taler sandt som en følge af deres gruppeidentitet

Det er således svært at overvurdere Heideggers betydning for den videre tænkning

Naturligvis er denne dominans på universiteterne ikke direkte oversættelig til indflydelse i samfundet som helhed Langtfra Og heldigvis Ikke desto mindre er indflydelsen enorm Og den er også i stort omfang skjult Det er ikke et krav for en indflydelsesrig idé, at den, der bærer den, kender eller forstår dens oprindelse Vi husker første-, anden- og tredjeordensidéer De siver langsomt ned fra universiteterne og ud i resten af samfundet

Når en vending som ‘min sandhed’ vinder frem i disse dage, går der en lige linje tilbage til Heidegger Eller, måske er billedet med linjen ikke helt præcist, for vejen fra førsteordensidé til populariseret udgave er som beskrevet uendelig snirklet Det kan endda være, at det er bedre at beskrive processen som en række punkter, som er forbundne Men når kendte mennesker i dag rydder tabloidforsider ved at fortælle ‘deres sandhed’ er det et ekko af den tænkning, der i første halvdel af det 20 århundrede vandt frem, og som vi her har beskrevet Det ligger i vendingen, at sandhed er en subjektiv størrelse; at den afhænger af det menneske, der oplever verden Det er nærmest umuligt at overvurdere de samfundsødelæggende konsekvenser, udbredelsen af denne tanke kan få Hvis vi afviser, at vi alle er underlagt de samme standarder for sandt og falsk, forlader vi den fælles virkelighed Så er verden fragmenteret, uforståelig, kaotisk og utilregnelig Hvad skal det stakkels menneske dog holde fast i så? Det spørgsmål diskuterer vi i bogens sidste fjerdedel