Hvad kalder man personer, der menstruerer?

Foucault efterstræber frigørelse, står det klart, at magten altid vil ligge som en tung dyne over livet Vi kan aldrig blive frie Foucaults verden er i det hele taget deprimerende

Dermed er hans verden også en, hvor mennesker altid er i konflikt Der er altid undertrykkelse og uretfærdighed Overalt er der nogen, der forsøger at normalisere mig Det er netop kernen i identitetspolitikken Ikke bare at jeg har en identitet, som transkønnet, farvet, lidende af angst, født af fattige forældre, fregnet, eller hvad det nu er Min identitet er i et fjendtligt forhold til resten af verden Den bevægelse har vi kun set begyndelsen af

Hvad kalder man personer, der menstruerer?

Foucaults succes som intellektuel hænger direkte sammen med den utopiske venstrefløjs bortgang Efter Sovjetunionens sammenbrud var der ikke længere noget alternativ til det liberale demokrati Lige så stille begyndte den vestlige intelligentsia at indse kommunismens slægtskab med nazisme og fascisme Der er heller ikke for alvor nogen, der drømmer om gruppesex og kollektiver eller har langvarig succes med alternative familieformer Alt for mange af 1968-generationens børn har skrevet rædselsberetninger om, hvad den slags fører med sig Utopien og drømmen om et radikalt anderledes samfund er død og borte

Men Foucaults verden var også så langt fra en utopi Om noget var den det modsatte: Menneskenes evige kamp mod hinanden i sofistikeret strid om herredømmet Det lyder ikke særlig rart Ingen kunne beskylde ham for at være en naiv drømmer Og så bliver hans tænkning i øvrigt præsenteret som en videnskabelig samfundsanalyse mere end et ideologisk forehavende Derfor er det netop på universiteterne, at hans analyseapparat og politiske idealer som nævnt har været enestående indflydelsesrig I omkring 20-30 år har han været den dominerende tænker på universiteterne og er det fortsat i dag Det har spredt sig så vidt, at man dårligt nok kan blive pædagog uden at skulle trækkes igennem anden- eller tredjehåndsformidlinger af hans magtanalyse

Det har skabt en politisk debat, hvor de borgerlige og moderate venstreorienterede ikke kan forstå, hvad der foregår på den ydre venstrefløj Tag ligestilling I angelsaksisk tænkning er man ligestillet, når man bliver behandlet ens, og ingen tvinger en til at gøre andet, end hvad man har lyst til I Foucaults verden er der magt, vaner, forestillinger, tradition, ideologi osv , der gør, at kvinder tager kvindevalg, og mænd træffer mandevalg Derfor handler ligestilling om farverne på børnenes tøj, valg af kønnede ord, og hvorvidt den kvindelige hovedperson i en film undgår stereotyper Undertrykkelsen er alle vegne, og forsøget på at frigøre sig fra den er en kamp, der aldrig er overstået Fjenden, dyret i åbenbaringen, er borgernormerne og dermed deres bærere: dig og mig Det er ikke tilfældigt, at vi lige præcis fremhæver debatten om ligestilling For det har længe været i den moderne feminisme, at Foucaults tænkning tydeligst har haft en direkte påvirkning på vores samfund Det har imidlertid ændret sig på ganske få år, hvor denne indflydelse har bredt sig til mange andre områder via den identitetspolitiske bevægelse

Man kan dog heller ikke tydeligt adskille identitetspolitikken fra feminismen, for i sit udgangspunkt var den en feministisk bevægelse Eller, sagt på en anden måde: feminismen er en slags ur-medlem af identitetspolitikken Pilotprojektet, prototypen, førstebarnet Vi husker Simone de Beauvoir, der er synonym med feminismens anden bølge Dennes fokus var på ligestilling gennem arbejde og opløsning af de traditionelle kønsroller Rå modstand mod det borgerlige samfund

Feminismens tredje bølge mener alt det samme, men går et skridt videre Den vil ikke bare opløse de traditionelle kønsroller, men opløse kønnet som sådan Kort sagt: selve eksistensen af kategorien ‘kvinde’ hviler på en undertrykkende magt Frigørelsen skal derfor ske fra alt, hvad der er med til at opretholde forestillingen om et køn

Den vigtigste tænker i denne tradition er amerikaneren Judith Butler, der er professor på University of California Hendes feminisme er en form for anvendt Foucault i spørgsmålet om køn

Hendes mål var at gå mere grundlæggende til værks for at udstille, hvordan magtstrukturerne har bestemt kategorier som mand, kvinde og seksualitet Det skal forstås fuldkommen bogstaveligt Butler identificerer sig selv som ‘ikke-binær,’ og bor samme med sin partner, Wendy Brown, og deres søn i, hvad vi andre måske ville kalde et lesbisk forhold mellem to kvinder I tråd med sin identitet som ikke-binær, insisterer hun på at bliver omtalt med pronominet ‘de’ – altså i stedet for ‘hun’ Den anmodning vil vi dog ikke følge her Ikke fordi vi ikke vil være høflige, men fordi det vil ødelægge læsbarheden

Hendes primærværk, Kønsballade fra 1990, er både et forsøg på dekonstruktion af vores forståelse af køn og et opgør med den klassiske metafysik – altså det, hun kalder for grundlagstænkningen

Hvad drev hendes filosofiske kamp mod det såkaldt heteroseksuelle hegemoni? I Kønsballade beskriver hun i indledningen, hvordan nogle af hendes familiemedlemmer var homoseksuelle og oplevede majoritetssamfundets negative magtudøvelse En onkel var anatomisk anormal og måtte bo på et ‘institut’ i Kansas, hvilket underkastede den unge Butler en stærk og skræmmende forbandelse Hun så i familiemedlemmernes kamp for at få lov til at være dem, de var, en strukturel uretfærdighed, som det blev hende magtpåliggende at gøre op med

Kønsballades undertitel er feminisme og subversionen af identitet, hvilket mere end antyder, at anliggendet ikke blot er feminismens betydning og ligestilling, men et mere fundamentalt brud med den måde, mennesker forstår sig selv og hinanden på Butler citerer Beauvoir for, at man ikke fødes som kvinde, og påpeger, at mens den ældre feminisme handlede om politisk repræsentation af kvinder, er der kommet stemmer til, der udfordrer denne repræsentationstanke For hvad er det, der repræsenteres? Hvad er en »kvinde«? Jo, selve kvindesubjektet forstås ikke længere som stabilt eller blivende.157 Der er simpelthen ikke længere enighed om, hvad der konstituerer kategorien kvinder, mener Butler Men vigtigere er det, at forstå, hvad kategorien »kvinde« egentlig er Butler refererer Foucault for at sige, at juridiske magtsystemer pro-

ducerer de subjekter, som de siden siges at repræsentere.158 Vi husker, hvordan Foucault argumenterede for, at normaliseringsmagten havde konstrueret kategorien ‘homoseksuel’ Butlers pointe er den samme, men nu blot appliceret på køn ‘Kvinde’ er et produkt af den herskende magt, der begrænser, regulerer og kontrollerer individer Altså politiske strukturer, der former, definerer og reproducerer de subjekter, der er underlagt dem

‘Kvinde’ og ‘mand’ er de kønskategorier, der udgør det binære system, den heteroseksuelle matrice – altså den magtstruktur, heteroseksualiteten udgør De er udtryk for den fabel, den såkaldte grundlagstænkning om køn er: den vestlige kulturs tænkning, der har som udgangspunkt, at de to køn ligger fast Det er hele Butlers pointe: ikke blot er det en illusion – den bruges også til at fastholde individer i en begrænsende selvopfattelse, der tjener til at reproducere magten og holde den på heteroseksualitetens hænder Det er helt identisk med Foucaults pointe, men ikke nær så dunkelt skrevet

Men ét er det såkaldt ‘sociale køn’, som vi italesætter gennem de binære kategorier, mand og kvinde Noget andet er biologien Hvad med den? Butler spørger ledende:

Hvad er biologisk køn i det hele taget? Er det naturligt, anatomisk, kromosomalt eller hormonelt, og hvordan skal en feministisk kritiker vurdere de videnskabelige diskurser, som foregiver at etablere disse »fakta« for os?159

Altså, det, videnskaben og lægfolk kalder ‘biologisk køn’, er faktisk ikke andet end angivelige fakta … produceret af forskellige videnskabelige diskurser for at tjene andre politiske og sociale interesser.160 Videnskaben i form af biologien er et ideologisk blændværk fremstillet til at opretholde det binære kønshegemoni Det biologiske køn er simpelthen ustabilt ‘Kvinde’ og ‘mand’ findes ikke, før de bliver kategoriseret som sådan Butler refererer Beauvoir for at skrive, at kroppen er en situation – hvilket hun bruger til at fastslå, at der simpelthen ikke findes en krop nogetsteds, der ikke altid

allerede er blevet fortolket kulturelt

161 Biologisk køn eksisterer med andre ord ikke som en førsproglig anatomisk fakticitet Biologisk køn vil vise sig at have været socialt køn hele tiden 162 Butler er radikal socialkonstruktivist

For at opretholde illusionen om et stabilt køn – altså om, at en mand er en mand og en kvinde en kvinde – har den heteroseksuelle matrice fremdyrket stabiliserende begreber Kønsidentiteten, der ligger i henholdsvis ‘mand’ og ‘kvinde’, er et normativt ideal snarere end noget deskriptivt 163 Den er udtryk for en vilje og ikke et faktum Der er faktisk tale om en heteroseksualisering af begæret, der ekskluderer og umuliggør andre identiteter, der ikke passer ind 164 Såsom Butlers egen

Kønsidentitet skal derfor ses som virkningen af en regulerende praksis, der kan identificeres som obligatorisk heteroseksualitet

165 Den obligatoriske heteroseksualitet virker ved at angive reglerne for og rammen omkring vores identitet og undertrykker dermed eksempelvis homoseksualitet Butler henviser eksplicit til Foucault, der også hævdede, at den heteroseksuelle norm producerer bestemte modsætninger mellem ‘maskulin’ og ‘feminin’, der skal aflæses i henholdsvis ‘mand’ og ‘kvinde’ 166 På den måde er vores opfattelse af køn ikke andet end produkter af ‘magthavernes’ vilje Noget, som kan og bør ændres

Der er ikke noget, der ligger fast, men for at sprænge matricens rammer, må man bevæge sig uden for den og afvise dens begreber, kategorier og virkemåde Hvordan gør man det? Ved at performe subversivt, altså ved at insistere på sin flydende, non-binære identitet Ved at leve flertydigheden, som hun selv har gjort Eller som sangeren Harry Styles, der optrådte på amerikansk Vogues forside iført en flæset balkjole Og så må man forstå kompleksiteten i det sociale køn, hvilket man gør ved ikke at lukke sig om en normativ definition, altså ved at afvise ‘mand’, ‘kvinde’, ‘maskulint’ og ‘feminint’

167

Det drejer sig således ikke blot om at revolutionere vores opfattelse af ‘kvinden’ eller ‘manden’, men om at frigøre alle subjekter fra hovedsporets snærende bånd Gøre op med den falske antagelse

om, at der findes et afgrænset, ‘fast’ individ bag ved samfundets køns- eller personkategorier Her trækker Butler på Nietzsche, i det hun kalder et opgør med hele den vestlige grundlagstænkning eller substansmetafysik De fleste af os mener almindeligvis, at en persons grundlæggende identitet er nogenlunde fast over tid (såsom at være en mand), og at den er uløseligt forbundet med vedkommendes ‘substans’

Modsat hævder Butler, at vi med vores sprog har konstrueret størrelser som ‘mand’ og ‘kvinde’, og at vi efterfølgende er blevet lært at tænke, at verden også ser sådan ud ‘før’ sproget Hvad er disse begreber så, om ikke spejlinger af noget faktisk? Jo, de er kunstige filosofiske midler, hvormed enkelhed, orden og identitet effektivt bliver indstiftet.168 Og hvad mere foruroligende er: de afslører eller repræsenterer på ingen måde tingenes sande orden 169 Vores tro på kønsidentitet er dermed blot en tro på grammatik.170

Butlers ærinde er at fjerne enhver på forhånd given definitionsramme Alt skal være åbent, til forhandling, hvilket kun er muligt, hvis man, som Butler, er radikal socialkonstruktivist Vores forestillinger om verden og dens indvånere er ifølge hende bare et resultat af den siddende magts interesser Derfor må vores opfattelse af, hvad det overhovedet er for en figur eller fænomen, der bærer kønsidentiteten, ødelægges Hvis det kan godtgøres, at ‘subjektet’ slet ikke findes, men er en normativ konstruktion opretholdt af magten, ja, så er de tilstødende kategorier, såsom ‘maskulin’, ‘feminin’, ‘mand’ og ‘kvinde’ mål for samme indvending Kvinder skal holde op med tro, at der findes noget bestemt kvindeligt Ja, eller at konstruktionen ‘mand’ overhovedet kan referere til noget førsprogligt Det er kategorier, vi må frigøre os fra for at undslippe den heteroseksuelle magt Butler vil bekæmpe og omstyrte enhver gængs forestilling om mænd, kvinder og seksualitet

Bortset fra identitetspolitiske aktivister og ansatte på universitetet er der ikke nogen, der har taget budskabet om kvindens manglende eksistens alvorligt Men det har til gengæld sneget sig ind i den offentlige samtale i mere moderat form Når dameblade og brede medier eksempelvis hylder feminine mænd eller harmes

over ‘stereotyper’ og længes efter at ‘sprænge rammer’ for kønnene, er der en direkte forbindelse til det kor, Butler synger i Selve det at opfatte de traditionelle kønskategorier som noget normativt, som noget undertrykkende og som noget, der bør ændres, udspringer af denne venstreradikale tænkning Naturligvis er dameblade og etablerede, centrumliggende medier kun i ringe omfang klar over, at det er venstreekstreme opløsningsidéer, de viderekolporterer – men det viser, hvor udbredt det radikale tankegods er blevet Selv ikke folk, der kalder sig borgerlige, eller som egentlig ikke vil opløse vores livsform, kan genkende den tænkning, der vil borgerligheden til livs

Det er i parentes bemærket en væsentlig grund til, at vi har skrevet denne bog: vi vil vise borgerlige og almindelige, ikke-revolutionære gemytter, hvad det er for idéer, de kan komme til at videreføre i den tro, at de gør noget godt Ofte i tolerancens navn Andre steder er man lidt tættere på at vide, hvilken ideologi, man viderefører Når pædagoger, seminarier og de enkelte dagtilbud helt åbenlyst arbejder på at frisætte børnene fra stereotypi og ‘kønnede’ forventninger, er det ligeledes ud fra Butler-FoucaultBeauvoir-aksen At så få forældre opponerer, skyldes det samme som for de fleste andre almindelige mennesker: man vil ikke virke intolerant, og så er ens viden om hadets idéer (der er forklædt som kærlighed og inklusion) som oftest begrænset Nåja, og risikoen for udskamning og udstødelse af (forældre)gruppen er stor Vi kender det alle – de områder, vi ikke føler os hjemme i, vil vi helst ikke diskutere Så hellere tie stille og acceptere udviklingen Vi har lettere ved at overtage argumenter og perspektiver, hvis de bare fremføres ofte nok af tilstrækkeligt mange toneangivende Så er der måske nok noget om det

Som aktivist er Butler blevet kendt som eksponent for den såkaldte queerteori, der beskæftiger sig med spørgsmål om såkaldt non-binæres vilkår og rettigheder Ikke mindst på grund af sin modstand mod den traditionelle feminismes syn på kønnet som en fast og essentiel del af den enkeltes identitet For hvad så med dem, der falder uden for mand/kvinde-opsatsen? Hvad med dem, der

er lidt af hvert, ingen af delene eller noget helt ottende? Bekender man sig til teorien om flydende køn, har man afvist, at køn er noget som helst andet end en social konstruktion Her ses majoritetens (to) kønskategorier som en begrænsning og undertrykkelse af den enkeltes ret til selv at definere sig – og blive opfattet og tiltalt af andre – som hvad vedkommende lyster Det er med andre ord operationaliseret anti-normalitet, hvor ‘normalitet’ henviser til det gennemsnitlige og uofficielt vedtagne eller overleverede Tegningen af almindelige menneskers jordbundne opfattelse af, at der er to køn, at mænd går i mandetøj og kvinder i kvindetøj, at kønsskifteoperationer til børn er forkert osv som en undertrykkelsesmagt, er et redskab til opgøret med de herskende normer

Sproget, der benyttes i arbejdet for trans-rettigheder, er interessant for vores forehavende Og det er ikke blot noget, der optræder i obskure akademikeres tekster For eksempel skelner Amnesty Internationals hjemmesides afdeling for LGBTI+ mellem ‘seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og seksuelle karakteristika’ (det sidstnævnte er vist det, vi andre kalder for kønsdele) 171 Det er ikke blot en opsplitning eller nuancering, men en de facto opløsning af manden og kvinden For disse spaltninger vil man fra LGBT-side mene er meningsgivende for menneskeheden som sådan; ikke blot for bevægelsens egne medlemmer

Udover at anskue bekræftelsen af de traditionelle kønsnormer som en voldelig handling, der undertrykker det ikke-heteroseksuelle, er en række andre begreber til at beskrive de gammeldags typer i cirkulation Her er vi nået over i den egentlig identitetspolitiske aktivisme Mest virksomt er selvfølgelig anklagen om homo- og transfobi Der skal ikke mere til end insisteren på biologiske kendsgerninger, såsom at der er to køn, til for at fortjene mærkatet ‘transfob’ – som vi har set i forfølgelsen af Harry Potter-forfatteren J K Rowling Hun støttede en britisk kvinde, Maya Forstater, som var blevet fyret fra sit job i en tænketank for at mene, at mænd, der skifter køn, stadig er mænd Rowling støttede Forstaters ret til at sige det, hvilket afstedkom en lavine af had fra queer- og populærkulturelle kredse Året efter kom hun igen i modvind, fordi hun på

elegant vis gjorde grin med den groteske nysproglige formulering »personer, der menstruerer« – jeg er sikker på, at vi engang havde et ord for sådanne personer. Hjælp mig lige. Kvunner, kvånder? spurgte hun på Twitter Det cementerede den identitetspolitiske dom over hende som transfob og sikkert også det, der er værre

Hvad er sager som den udtryk for? Det er faktisk ret komplekst De er udtryk for, at åndsfriheden for tiden møder sin grænse i alt, der har med det moderne menneskes selvbyggede identitet at gøre Der er simpelthen ikke længere plads til kritik af eller ærlig debat om de facader, særligt de yngre mennesker bærer På den ene side hævder man, at intet er privat, og man går direkte efter privatmenneskers livsvalg, når det handler om folk, der lever bevidst traditionelt På den anden side er det en utilgivelig synd at komme til at sige noget kritisk om det moderne identitetsvalg, som i modsætning til det traditionelle godt må skærmes af privatsfærens hellighed Denne krænkelseskultur er i øvrigt også understøttet af akademikere som Butler, der i et andet værk, Ordenes vold, behandler spørgsmålet om, hvordan man kommer den ‘sårgørende tale’, altså det, der krænker sarte gemytter, til livs 172 At ord kan være en voldelig handling er naturligvis noget, der taler til de identitetspolitiske aktivister, der går meget op i, at man ikke må kritisere dem Det, denne mekanisme reelt gør, er at friholde moderne identitetskonstruktioner fra kritik og udskamme alt, der tilhører normen og hovedsporet Den borgerlige orden, altså

Sagen viser også, at forsøget på marginalisering af det traditionelle ved hjælp af social kontrol er lykkedes Det identitetspolitiske kollektiv af stemmer har i stigende grad vundet diskursen Altså magten Magt til særinteressegrupper, der har en slags ideologisk-psykologisk klemme på offentligheden: enten gør I som vi siger, eller I bliver udskreget som homofober, racister, transfober med videre – og kan dermed sige farvel til det meste af, hvad I har kært En svimlende magt at have