Destruktion af virkeligheden som vejen til revolution

Hvordan har hadets filosofi påvirket vores samfund? Hvordan spreder idéer sig i det hele taget? Det er som nævnt et spørgsmål af nærmest uendelig kompleksitet Forenklet talte vi tidligere om 1 , 2 og 3 ordens idéer Hvis vi anlægger denne analysemodel på hadets filosofi, kan vi eksempelvis tydeligt pege på, at Heideggers ‘Das Man’ og medhinandenværen er mere fundamental end Foucaults normaliseringsmagt Ligesom at Foucaults viden som magt er mere fundamental end Butlers køn som social konstruktion Men der er selvfølgelig heller ikke tale om en lineær relation mellem idéerne, og både Butler og Foucault havde selvfølgelig andre inspirationskilder end Heidegger Omvendt kunne Foucault ikke have udviklet sin tænkning uden Heidegger Og Butler ikke uden Foucault Det er på denne måde, idéer kan have en næsten ubegribelig magt Tænk på Heideggers idé om at finde sig selv og leve egentligt Den blev til Sartres eksistentialisme, og fra ham er det blevet en idé, som de fleste mennesker i Vesten er påvirket af

Stort set alle vores forestillinger om verden kan føres tilbage til religion, filosofi og kunst Alene Bibelens mange fortællinger går igen overalt i vores kultur Vi lærer om dem i bøger, sange, eventyr, fortællinger på film og i musik Der er aldrig nogen, der har fået en fuldkommen original idé Den står altid i gæld til nogle andre Også selvom vi ofte slet ikke er klar over, hvor vi har vores inspiration fra Tænk på, når Dantes beskrivelse af helvede med en båd, der sejler over det mørke vand med døde levende kroppe,

dukker op i en bog om Harry Potter omtrent 500 år senere

193 Kilderne til vores opfattelser af livet er praktisk taget ubegrænsede

Derfor kan det slet ikke lade sig gøre for os at få et fyldestgørende overblik over vores uerkendte intellektuelle baggage Det gør selvfølgelig ikke inspirationen mindre Tværtimod er det kun, hvis vi i et vist mål forstår baggrunden for vores egen måde at tænke på, at vi er i stand til at sætte os ud over den Som den berømte økonom Keynes engang skrev, så er praktiske mennesker, der bilder sig selv ind, at de er uden intellektuel påvirkning, som regel slaver af en eller anden dårlig tænker 194 Så hvordan fik hadets filosofi sin enorme indflydelse?

Universiteterne var og er selvfølgelig det vigtigste arnested Den indflydelse, som hadets filosofi har fået på det brede universitet, er massiv Det betyder, at det meste af samfundets intelligentsia er blevet uddannet i denne tænkning, hvorfra de spreder den overalt Ikke mindst til andre uddannelser Til lærerseminarierne, kunstakademierne og professionshøjskolerne Selv sygeplejersker skal forholde sig til Heidegger, og pædagoger bliver introduceret til Foucault Det er selvfølgelig ikke nogen hurtig kulturpåvirkning Til gengæld er den massiv og ikke sådan lige at stoppe

Ikke al idépåvirkning sker gennem undervisning Kunst, kultur, musik, film, teater og litteratur er afgørende for populariseringen af idéer Ikke mindst fordi de oversætter en måske mere abstrakt idé til konkrete forestillinger om livet Et kunstværk eller en roman skal ikke så meget tænkes, som de skal føles og mærkes De taler til vores sjæl mere end til vores forstand Kulturens form forudsætter heller ikke, at der er nogen, der aktivt forsøger at erkende den Der kan lige så godt være tale om en diskret påvirkning af en passiv modtager Det ved reklamefolk alt om, og det kræver ikke andet end at være bedøvet med budskaber om et varemærke, at vi ureflekteret køber det i butikken Kulturen taler til den irrationelle side af mennesket

Intet sted er hadets filosofi blevet populariseret som i den moderne kunst I det 20 århundrede fandt en radikal omvæltning sted, der betød, at kunsten grundlæggende blev ét stort, antibor-