Rådne rotter, der har smittet bourgeoisiets tarme

terne mere om værdier og livssyn end om praktisk, gennemførbar politik Hvis grundsynet er, at alt fortidigt skal udryddes, så må kunsten under ingen omstændigheder pege tilbage, men have et nyt udtryk Det var præcis, hvad futuristerne søgte i abstraktionen og særligt i industrimotiverne Ligesom at litteratur uden syntaks åbenlyst er et brud på tradition og regler Bryde ned for at pege frem

Futurismen og især hovedmanden Marinetti fik en særlig historisk rolle, fordi Det Futuristiske Parti fra 1918 valgte at fusionere med Mussolinis parti Kampforbundet. Det var tre år før Mussolini stiftede Det Fascistiske Parti, men det var tydeligt, at futurismen fra begyndelsen havde klare fascistiske træk Det kan virke underligt, at en venstreintellektuel kunstnerisk avantgarde-bevægelse skulle ende som en del af en fascistisk bevægelse, men det er først og fremmest fordi fascisme i dag bliver associeret med bøvede antiintellektuelle mænd på højrefløjen

Rådne rotter, der har smittet bourgeoisiets tarme

Man kunne mene, at både ekspressionisterne og futuristerne var så radikale og yderligtgående som det er menneskeligt muligt, men de blev hurtigt overgået af den mere internationale bevægelse dada. Dada voksede ud af det politiske kabaretteater Cabaret Voltaire, der blev etableret i 1916 i det neutrale Schweiz, hvor mange kunstnere fra hele Europa havde søgt sikkerhed for krigen De gjorde selv en dyd af at være internationale og blev centrale i både USA, Tyskland og Frankrig, i kontrast til ekspressionisterne og futuristerne, der var mere lokale

205

Navnet er en absurditet og betyder ikke noget (hvilket dadaisterne stædigt fastholdt), men det mest almindelige bud på navnets oprindelse er, at det lyder som babysprog Som den schweiziske stifter Hugo Ball skrev i sin dagbog i 1916, elsker dadaisten det ekstraordinære, det absurde og at livet er en modsætning 206 Hvor ekspressionisterne og futuristerne på trods af deres destruktivitet alligevel havde en slags indhold, var det en afgørende pointe for dadaismen, at den ikke var noget

En anden af grundlæggerne, den rumænske Tristan Tzara (hvilket ikke er hans rigtige navn), opridsede tankerne bag bevægelsen i Dada Manifestet fra 1918 207 Det er selvfølgelig underligt at skrive et manifest om en bevægelse, der ikke er noget, og det er vist også en selvstændig, absurd pointe Han vil ingenting erklærer han, men alligevel skriver han et manifest, selvom han er imod manifester Faktisk er han hverken for eller imod, men han hader sund fornuft, og logik er altid forkert På den måde hænger det alligevel sammen!

Tzara angriber både ekspressionisterne og futuristerne for være for teoretiske, for logiske og for sågar at tjene bourgeoisiet Alt, hvad vi ser, er falsk Der er ingen ultimativ sandhed Det eneste acceptable tankesystem er ikke at have noget Og i den forstand har han selvfølgelig ret i, at forgængerne ikke var nær så radikale som dada Man kunne umiddelbart tro, at hans og dadas projekt var ren nihilisme, men det er slet ikke tilfældet, for undervejs i manifestet bliver det alligevel klart, hvad det handler om: nedbrydningen af alt bourgeois Nedbrydningen eller destruktionen skal forstås bogstaveligt, og idéen om kunst som krigserklæring er tydeligt inspireret af Nietzsche:

Moral skaber svind ligesom enhver pest skabt af intelligens. Kontrollen over moral og logik har gjort os passive over for et politi, der er årsagen til slaveri, rådne rotter der har smittet bourgeoisiets tarme og har inficeret de eneste oplyste rene korridorer af glas, der stadig er åbne for kunstnere. Lad os alle forkynde: der er et stort negativt destruktivt arbejde, der skal udrettes. Vi må feje og gøre rent. Bekræfte individets renlighed efter tilstanden af galskab, aggressivt færdiggøre galskaben i en verden overladt til forbrydere, der river hinanden i stykker og ødelægger århundrederne. Uden mål eller plan, uden organisering, ukuelig sammensætning af galskab. De, der er stærke i ord eller kraft, vil overleve.208

Det er tydeligvis ikke nihilisme, for destruktionen af moralen og det bestående samfund fremstår som den store sandhed I det

sidste afsnit angriber Tzara eksplicit familien, sociale hierarkier, historie og Gud, og pludselig bliver dada mere jævnt hadfilosofisk og ikke længere det inkonsistente absurditets-cirkus, som måske ellers var udgangspunktet

Dada bliver da også hurtigt mere eksplicit politisk, og i Tyskland meldte flere af dadaisterne sig ind i kommunistpartiet allerede i 1919 Sammen med Raoul Hausmann publicerer Richard Huelsenbeck (der også er forfatteren til det tyske dada-manifest) en liste over de (horrible!) krav, dada har til det tyske samfund 209 De kræver blandt andet en radikalkommunistisk revolutionær forening af alle kreative og intellektuelle (og gratis mad til samme gruppe) Tvangsindlæggelse af alle gejstlige til dadaistiske trosartikler Oprettelsen af et statsligt kunstcenter Brutal kamp mod alle såkaldte åndsarbejdere, der er forklædt bourgeoisi Afskaffelse af ejendomsret, hvilket frigør hele menneskeheden Og ikke mindst etableringen af en dadaistisk centralkomité, der fremover skal godkende alle love og regulere seksuelle aktiviteter efter dadaistiske standarder En radikal blanding af frigørelse fra det borgerlige samfund, underlige kunstneriske absurditeter og benhård kommunistisk totalitarisme Og selvom det stadig både er destruktivt og absurd, er det alligevel svært foreneligt med det gakkede og inkonsistente udgangspunkt for dada Huelsenbeck trækker da også i land og lader et år senere til at have fundet en forening af dada og sin kommunisme, hvor han afviser, at den dadaistiske kommunisme er idealistisk 210 Som Nietzsche (som han eksplicit refererer til) afviser han eksistensen af det gode som sådan, og at noget skulle være bedre end andet Der er altså ingen drøm om en klasseløs utopi, men blot en masse ødelæggelse og måske noget frihed Dadas kommunisme har opgivet princippet om at ‘gøre ting bedre’ og frem for alt opfatter dets mål som destruktionen af alt bourgeois.211

Hvilken kunst udmøntede disse radikale idéer sig så i? Tja Hugo Ball optrådte på Cabaret Voltaire som en underlig, magisk biskop Der var primitive figurer, børnelignende tegninger, udhugninger i træ, kollager med politiske symboler og proklamationer og mærkelige surrealistiske motiver, såsom Mona Lisa med et overskæg